Tag Arkiv: Køge

Påskeferie – 10 aktiviteter og sysler til familien

Påskeferie banker på døren hos de fleste, og som børnefamilie er vi jo altid på udkig efter sjove ting vi kan tage os til. Hvis man også kan tage fri i dagene op til påske har man lige pludselig 10 dages ferie, og så kan det være rart med en håndsrækning til aktivitetskalenderen. Den lille håndsrækning får du hér – og jeg har kigget efter spændende oplevelser på hele Sjælland.

Påsken skal jo ikke kun bruges på at drøne fra det ene sted til det andet, så jeg runder mine 10 forslag af med et par aktiviteter som I kan lave derhjemme.

Oplevelser i eller tæt på Køge

1. Pangea Park

Pangea Park er åbnet i Bjæverskov for små to år siden, og er en dyrepark i udvikling. At besøge den står højt på vores egen liste over ting vi gerne vil opleve.

Parken er startet af og ejes af to brødre, som har en ambition om at lave en anderledes dyrepark, hvor man f.eks. kan besøge dyrene i deres bur sammen med en dyrepasser. Dér er man dog ikke helt endnu, for parken er stadig ved at blive bygget op. Alligevel er der åbent for besøgende. Parken åbner lørdag d. 13/4 kl. 10.

Website: https://www.pangeapark.dk/ – Adresse: Gummersmarkvej 7 a, 4632 Bjæverskov 

2. Kjøge Miniby

Stedet hvor du kan føle dig som en kæmpe i det gamle Kjøge. Det er altid hyggeligt at besøge minibyen, og siden min familie og jeg var der for nogle år siden er der kommet mange flere bygninger til. Læs om vores oplevelse her.

Traditionen tro holder Kjøge Miniby åbent i påsken, inden de åbner for sæsonen d. 1/5 2019.

Website: https://www.koegeminiby.dk – Adresse: Strandvejen 10, 4600 Køge

3. Male på keramik hos Fafla Mikroværksted

Køges hyggeligste kreative syssel (hvis du spørger mig) har fået nye lokaler for det gamle sted var simpelthen blevet for småt! Så nu kan I finde Frida og alle de hvide keramik-sager på Nørregade 39, 4600 Køge. Website er stadig Fafla.dk. Jeg ved, at Frida har tanket op på påskekeramik, og selvom det ikke kan nå at blive færdig til denne påske, så har I det til næste år. Husk at bestille tid, da der kan være fyldt op, særligt i påskedagene.

Vi besøgte selv værkstedet da det næsten lige var åbnet – læs om vores dejlige oplevelser her.

4. Gå en tur på Åsen og tril påskeæg

Her på Østsjælland er der tradition for at trille hårdkogte æg, som man forinden har dekoreret smukt (eller i hvert fald malet på…) I min familie er det fast tradition at mødes Skærtorsdag på Åsen. Vi mødes og går en tur til vores klassiske bakke, og så får de kogte æg ellers en ordentlig trilletur. Det er hyggeligt at se de andres kreationer og dyste om at trille længst. Også selvom præmien bare er æren.

TIP! Æggene skal koge omkring 12-13 minutter for at være godt hårdkogte. Ellers går de for let i stykker. Ved 12-13 minutter er æggene også stadig til at spise bagefter.

Kort over Åsen finder du f.eks. her. Ellers kan det være at der er en fin bakke i dit nabolag. I selve påskedagene kan der godt være virkelig mange mennesker ude og trille æg på Åsen.

Oplevelser på hele Sjælland

5. Camp Adventure – klatrepark og skovtårn

For ganske kort tid siden åbnede Sjællands nye vartegn – Skovtårnet i Camp Adventure ved Haslev/Faxe. 45 meter over havet rejser det timeglasformede tårn sig og skulle give en fantastisk udsigt over den sjællandske natur. Vi har ikke selv været der endnu – men det er så meget på vores to-do liste. Og gerne snart!

Ud over Skovtårnet råder Camp Adventure også over hele 10 forskellige klatrebaner, hvor børn helt ned til tre år kan være med.

Der skal bookes forud for jeres besøg for begge aktiviteter, og det gøres på Camp Adventures website. Hvis du køber en kombi-billet sparer du 25 kr pr. voksen på Skovtårnet.

Der er flere andre klatreparker på Sjælland – bl.a. den ved Gavnø som vi besøgte for nogle år siden.

6. Påskægsjagt på Viekærgaard ved Odsherred

Påskeharen har været på spil og har hængt påskeæg op overalt i den hyggelige park. Man kan hjælpe parken med at tælle påskeæggene – og så får alle deltagende børn en præmie med hjem. Der er åbent fra d. 17/4 – 21/4 fra 10-14.

Inkluderet i entreprisen for børn er også en foderspand så man kan hjælpe med at fodre nogle af dyrene.

Find flere informationer om alle de øvrige aktiviteter på Viekærgaard på deres hjemmeside.

I det hele taget er der rigtig mange ting at give sig til i Odsherred og omegn i påsken – bare tag et kig på Visit Odsherred.

7. Påskeferie med gips og gæk – Statens Museum for Kunst – København

Statens Museum for Kunst er altid god for nogle cool aktiviteter for familiens børn – også helt ned til 3 år. I årets påskeferie har de entreret med den udstillingsaktuelle billedhugger Sonja Ferlov Mancoba, og man kan blandt andet lave sin egen gipsskulptur eller ler-kunstværk. Der er også mulighed for at lave mere traditionelt påskepynt – dog med et tvist.

Når entreen er betalt er der gratis adgang til værkstedet – og børn kommer altid gratis ind!

Læs mere om påskearrangementet og besøg SMK på Sølvgade 48-50, 1307 København K

8. Danmarks Borgcenter – Ridder John varmer op til påske – Vordingborg

D. 17-19/4 2019 kan børnene lære at kæmpe som en ægte ridder på Danmarks Borgcenter ved Vordingborg. De får mulighed for at prøve en rustning og de prøver at kæmpe med sværd.

Borgcentret er i øvrigt åbent hele påsken, men kun de første tre dage man kan prøve rustning og sværdkamp.

Læse mere om Ridder John og Borgcentret generelt. Adresse til Borgcentret: Slotsruinen 1, 4760 Vordingborg

Hvad kan I lave derhjemme

9. Send et gækkebrev – og scor måske et påskeæg…?

Hvis der er noget man skal i en påskeferie – så er det da at prøve at score et påskeæg fra venner og/eller familie. Så find din kreative side frem og få klippet lidt papirsklip. I min egen familie er vi ikke specielt kreative når det kommer til gækkebreve, så jeg har lige fundet et par links med ideer til at få jer i gang:

Alt om Hobby har flotte skabeloner og hos Traditionstid.dk fandt jeg denne fine side. Her finder I både instruktioner til gækkebrev og forslag til hvad du skal skrive i gækkebrevet.

10. Fin pynt til vinduet – for de mindste

Noget ganske fin påskepynt er disse små blomster som man kan sætte op i vinduet. Det kræver at man har noget pap eller kraftigt papir, noget gennemsigtigt klæbefolie samt palietter – men det tænker jeg er noget de fleste husstande med mindre børn ligger inde med… (?)

Læs mit indlæg om at lave de fine påskeblomster.

 

International Vandets Dag – til tops i Køges vandtårn

Den 22. marts 2019 var det den Internationale Vandets Dag, og traditionen tro kan man denne dag komme op i Køges vandtårn.

Vandtårnet har altid virket lidt mytisk for mig – det meget høje paddehatteformede tårn – der altid har hævet sig over Køge Stadion. Som barn har jeg tænkt mange gange, om det mon var fyldt med vand. Altså, så når man åbnede døren, så ville der vælte millioner af liter vand ud.

Heldigvis forholder det sig ikke sådan. Vandet ligger trygt og godt helt øverst i tårnet i en gigantisk tank. 

Vidste du! At vandtårnet er bygget i 1972. Det er 42 meter højt og rummer 6.400 m3 vand – det svarer til 6,4 mio liter vand! Det er nok til, at forsyne Køges borgere med få vand i 2 døgn.

Det er ikke en dagligdags ting at vandtårnet er åbent for offentligheden – det sker faktisk kun én gang om året. Det er, når det er den Internationale Vandets Dag. 

I år faldt det på en fredag, og jeg havde taget tidligt fri fra arbejde så jeg og de to ældste børn kunne være på plads ved vandtårnet ca. fra åbningstid kl. 14. Det skulle vise sig at være en god ting, for der var allerede ventetid da vi kom frem – og køen blev kun længere. Så det er noget af et tilløbsstykke sådan at komme til tops i byens vandtårn.

Mens vi ventede på at komme op var der juice og slik til børn og barnlige sjæle, så man kunne tanke lidt energi inden den 201 trin lange færd opad skulle begynde.

Turen op – og ned

Trappen er bare en helt almindelig vindeltrappe der står inde i midten af tårnet – selvfølgelig med gelænder. Men for en som mig med mellemsvær højdeskræk var det alligevel lidt af en udfordring at komme til tops. Selvom op-ad helt klart er den bedste vej at gå.

Venlige mennesker har skrevet hvad trin man er nået til – her er toppen af trappen.

Pustende og prustende nåede vi toppen og kunne nyde en fantastisk udsigt over Køge. Det var dog gråvejr, så mobiltelefonens kamera kom lidt til kort ift. skarphed, men jeg har dog sat et billede ind for at give et indtryk af udsigten. Man aner Køge Kirke rage godt op over byen, og så bugten ude bagved. Man kan godt nok se langt!

Efter 5-7 minutter på toppen gik turen nedad igen – og denne gang var det med en del mere bævende ben for mit vedkommende.

Tanken om, at der på den anden side af det smalle gelænder var omkring 40 m ned i frit fald var nok til at jeg nærmest klinede mig til trappens centrum som er en solid betonpille. Det gjorde også, at jeg ikke én eneste gang kiggede ud over siden, og at billedet ovenover er det bedste af “udsigten” nedad.

Vel nede igen kunne man smage vand direkte fra vandtårnet – og man kunne tage en drikkedunk med som souvenir. Meget fint arrangement!

Ud over det nyeste vandtårn ved Køge Stadion, har Køge to andre, nedlagte vandtårne. De fremstår i smukke, røde mursten og stammer helt tilbage fra 1892 (vandtårnet på Niels Juelsgade) og 1924 (vandtårnet på Blegdammen). Ingen af disse er mig bekendt åbne for offentligheden ved nogen lejligheder. Det kunne ellers være spændende at besøge dem!

Klar Forsyning – Køges vandværk

Men vand-eventyret sluttede skam ikke her. For næste punkt på vores vandede dagsorden var en rundvisning på Køges splinternye vandværk. Det stod færdigbygget i 2018, og rummer al den seneste teknik inden for vandværksdrift.

Til denne rundvisning havde vi fået selskab af familiens yngste barn, lille A på snart tre år. Han klarede rundvisningen så fint, og stillede mange spørgsmål til alle de store tanke og ledninger han så. “Hva’ deet?” og “Hva’ deet?” lød det igen og igen.

Under rundvisningen fik vi mulighed for at kigge ned i nogle af tankene. Der var sat lamper op så man ved tryk på en knap kunne se hvordan der ser ud inde i tanken.

Hvordan virker vandværket

Sammen med Køges vandtårn sikrer to store rentvandstanke en stabil vandforsyning i Køge. Inden vandet havner i rentvandstankene som drikkevand, skal grundvandet igennem en proces med både iltning og omdannelse af ammonium til nitrit. Første stop for vandet er iltningstankene, hvor iltning fjerner gasser som metan og svovlbrinte, samt omdanner jern og mangan til større partikler. Andet stop er sandfiltertankene, hvor jern og mangan sies fra og hvor nitrifikationen finder sted.

Vidste du! At “nitrifikation” er processen hvor ammonium omdannes til nitrit. Processen er afhængig af, at vandet har fået tilført ilt. 

Jern og mangan fjernes for at undgå brunligt vand som kan misfarve vores vasketøj. 

Vidste du! At rentvandstankene hver indeholder 500 m3 vand – det svarer til 500.000 liter vand. 

Fra rentvandstankene er næste stop forbrugerne. Via udpumpningsanlægget havner vandet hos de køgegensiske borgere. Når forbruget er på sit højeste pumpes der 250-300 m3 vand ud – i timen! Det er f.eks. om morgenen når vi alle sammen skal have et brusebad!

Fagre elektronik – et vandværk i 2019

Hele vandværket, dets pumper og også selve vandboringerne, er styret elektronisk. Det betyder, at man i princippet kan betjene hele anlægget fra sin sofa.

Yderligere info

Vil du lære mere om vandforsyningen i Køge, så tag et kig på Klar Forsyning

Du kan komme til tops andre steder i Køge – og se byen lidt fra oven: Om sommeren er tårnet i Køge Kirke åbent for besøgende. Læs mere om det i dette indlæg

Vandtårnet er åbent igen i 2020 når der endnu engang afholdes Vandets Dag i Køge. Hold øje med dagspressen for tider.

Ishuse i Køge og omegn – klar til kolde lækkerier?

Indlægget er opdateret 16/7 2019 med Sannes Desserter i gården ved Torvet.

Jahhh! Det er sommer! Og til sommer hører is. I hvert fald i min familie. Og måske også i din…? Og hvad er skønnere end at tage på udflugt til et af de mange steder man kan få en skøn is her i Køge og omegn?

Tip mig hvis I mener jeg mangler steder!

Nederst i indlægget finder du et kort over isstederne.

Strandskovens Is & Pølser

Beliggenhed: Lige overfor Vallø Camping, som ligger Strandvejen 102, 4600 Køge. Der er parkeringspladser lige ved siden af ishuset.
Ismærke: Frisko
Pris: 3 kugler for 34 kr inkl. flødeskum og syltetøj
Website: Facebook
Øvrigt: Du kan købe en gigantisk isvaffel til 139 kr – men så får du også 15 kugler is, fire flødeboller og fire slikkepinde. Stranden ligger tæt på, så gå en tur derned med din is.

Det blå ishus

Beliggenhed: På Marinaen i Køge, og en del af fiskerestaurant Arken. Parkeringspladser findes meget tæt på.
Ismærke: Italiensk gelato
Pris: 3 kugler for 30 kr inkl. flødeskum og syltetøj
Sortiment: Mange forskellige slags vaffelis, dertil softice (jordbær/vanilje) og mange slags krymmel.
Website:  Facebook
Øvrigt: Der fås en Bamseis med en kugle is, softice, skumfiduser og slikkepind for bare 20 kr! Man kan også købe mad her, f.eks. sandwich og toasts.

Provianten

Beliggenhed: Bådhavnen 19, 4600 Køge. Parkeringspladser findes meget tæt på.
Ismærke: Frisko
Pris: 3 kugler for 36 kr inkl. flødeskum og syltetøj
Sortiment: Mange isvarianter, mange typer vaffelis, softice, krymmel
Website: Facebook
Øvrigt: Børneisbåd med 1 kugle is, softice og slikkepind til 20 kr. Her kan du få lækkert, hjemmerørt guf med jordbær, lakrids eller pistaciesmag.

Il Gallos isvogn

Beliggenhed: Brogade 21, 4600 Køge – lige ud for restaurant Il Gallo. Parkering lige ved døren (hvis du er heldig) ellers mange steder tæt på. Det varierer meget hvornår isvognen er der – så tag afsted og håb du er heldig, for isen er fantastisk!
Ismærke: Hjemmelavet italiensk gelato
Pris: 3 kugler for 30 kr
Øvrigt: Her serveres kun is fra den charmerende lille vogn. Ring på klokken hvis der ikke er nogen eller gå ind i restauranten og hent betjeningen.

Paradis – Køge By og Marinaen

Beliggenhed: Der er hele to ishuse at vælge imellem. Brogade 16, 4600 Køge – eller – Bådehavnen 8, 4600 Køge. Parkeringspladser findes meget tæt på for begge steder
Ismærke: Paradis’ eget hjemme- og friskrørte is
Pris: 3 kugler med flødeskum, syltetøj og Spangsberg flødebolle for 50 kr.
Sortiment: Mange isvarianter, friskrørt hver dag. Bredt udvalg af  mange typer vaffelis, softice, krymmel
Website: Paradis Is
Øvrigt: Børneis i bæger med en Rasmus Klump figur. 1 kugle med vaffelrør og krymmel.Dertil en mængde is-drikke og mulighed for at tage isen med hjem

Frellsen

Beliggenhed: Jærnbanegade 13, 4600 Køge
Ismærke: Carte d’or
Pris: 3 kugler med flødeskum, syltetøj og organgepinde, 40 kr.
Sortiment: Mange isvarianter, friskrørt hver dag. Bredt udvalg af  mange typer vaffelis, softice, krymmel
Website: Frellsen
Øvrigt: Børneis i bæger med en Rasmus Klump figur. 1 kugle med vaffelrør og krymmel.Dertil en mængde is-drikke og mulighed for at tage isen med hjem

Engvang gårdbutik

Engvang er måske ikke rigtig et ishus – men de har udvidet deres gårdbutik med en skøn gårdcafé, hvor de nu også serverer hjemmelavet is. Og et godt is-sted SKAL altså med på denne liste!

Beliggenhed: Varpelevvej 2, 4671 Strøby
Ismærke: Engvangs egne hjemmelavede is.
Pris: 1 kugle: 20 kr, 2 kugler: 35 kr (man kan ikke få tre kugler – endnu…)
Sortiment: 5 slags; vanilje, chokolade, æble-kanel, Jordbær og citronverbena-basilikum
Website: Engvang Frugt
Øvrigt: Når man nu er der kan man jo lige så godt mæske sig i deres hjemmelavede bagværk!

Sannes Desserter

Beliggenhed: Torvet 19M, 4600 Køge (Gården bag Torvet, overfor Jagt og Fritid)
Ismærke: Sia, svensk is
Pris: 1 kugle: 26 kr, 3 kugler: 38 kr
Sortiment: Mange isvarianter. Flødeskummet er af økologisk fløde og jordbærsaucen er hjemmelavet
Website: Sannes Desserter
Øvrigt: Hvis du er til andet end is kan du få masser af lækre desserter, cheesecake, crumble, brownie… og hvis du er til is, men ikke i en vaffel, så er der også lækre milkshakes at få.

Kort over ishusene

Træk lidt i kortet hvis du ikke kan se det hele.

Vikingeborgen ved Køge – et eventyr under udgravning

EDIT 1/5 2019

Udgravningen er lukket, men Borgring er stadig åben i sommeren 2019 fra 1/6 til 31/8. I den periode er der åbent fra 10-16. Åbningsweekenden markeres med vikingemarked d. 1-2. juni, begge dage fra 10-16.

Nedenfor kan I læse om vores besøg tilbage i 2017.

—————————

Jeg har altid været fascineret af “gamle dage”! Jeg kan bruge lang tid på museer på at kigge på gamle genstande der er fundet tilfældigt i jorden. Vi har også introduceret vores to ældste børn til museumsbesøg – dog stadig kun i det små, fordi de endnu ikke er så gamle. Men heldigvis lader de også til at interessere sig for fortiden. At fortiden så skulle dukke op på en mark omtrent en kilometer fra mit barndomshjem var ikke lige ventet – men helt utrolig fedt! For for 2 år siden dukkede der pludselig en glemt vikingeborgring frem på markerne ved afkørsel 33, Lellinge på Sjælland. Og jeg havde skam også besøgt Vikingeborgen sidste år i dens første sæson, hvis ikke det var fordi jeg var så uheldig at pådrage mig en giga knæskade. Men nu er knæskaden væk og borgen åben igen – så selvfølgelig skulle vi straks afsted!

Før du besøger Vikingeborgen

Besøger du den “nye” vikingeborg skal du ikke regne med et traditionelt besøg. For det første er stedet stadig under udgravning – så på hverdage besøger du faktisk en levende udgravning. Via en virkelig cool app støttes oplevelsen under besøget, så der også er et digitalt islæt. For at få det meste ud af oplevelsen anbefaler jeg at I besøger stedets (også virkelig cool) hjemmeside og dernæst downloader den interaktivae app, Vikingeborgen. Den findes både i Appstore eller Google Play. Det er muligt at downloade appens indhold, så man ikke skal bruge mobildata under besøget – rigtig smart hvis du f.eks. besøger fra udlandet!

Tip! Gratis WIFI! Vikingeborgen stiller også gratis wifi til rådighed (det glemte ekspedienten i billetsalget at sige til os). Så du kan også bare logge på det når du står i ankomstcentret, og hente data dér.

Virtual Reality-delen i appen er låst. Området låses op med en kode du får sammen med din billet. Uden kode er der stadig masser at udforske i app’en, som bestemt at værd at bruge tid på inden du besøger selve Vikingeborgen.

Under besøget

Vikingeborgen ligger lige ved motorvejsafkørsel 33, Lellinge, og der er parkeringspladser ved indgangen.
Når man kommer op til besøgscentret får man en masse information og en del grej. Det skyldes, at man sammen med sin billet modtager et par kompakte 3D-briller som skal bruges sammen med app’en. Husk lige at sætte dem rigtigt på telefonen… ellers kan det være svært at se noget som helst (og der taler jeg så af erfaring!!). I får også et klistermærke til at sætte på tøjet og så et par brochurer om andre museer.

Det første vi gjorde var at gå op på udsigtsplatformen og skue ned mod borgringen – der er en fantastisk udsigt over det smukke, bakkede område den ligger i. Dernæst prøvede vi det første spot til virtual reality. Det er markeret med en metalplade i jorden, og på app’en er markeret et område som man kan trykke på. Der kommer simpelthen vejledning på skærmen, og bare følg instruktionen i ro og mag, samt placer 3D-brillen (korrekt…) på din mobiltelefon. Der er tid nok til at få alt på plads inden det lille 3-D filmklip starter. Videoen var rigtig interessant, men desværre noget svær at se pga. solen, som vi havde i ryggen. I skyggen fra udsigtsplatformen gik det straks bedre. Begge børn var i øvrigt vilde med netop det elektroniske islæt. Men de har også den alder hvor alt der foregår på en smartphone eller tablet er interessant.

Tip! Vi brugte 1½ time på besøget, og jeg tror næsten ikke det kan gøres hurtigere hvis man gerne vil fordybe sig i alt det materiale der er til rådighed. Så husk at sætte godt med tid af til besøget – i hvert fald første gang.

På vejen til udgravningen er alle Danmarks fæstningsværker beskrevet på flotte plancher, så man tager en fysisk tur gennem historien ned til udgravningen. Smart fundet på!

Selve borgringen er et imponerende syn, markeret med sin kæmpe metalkonstruktion – i fuld størrelse! Der er altså tale om et imponerende bygningsværk. Se bare hvor små børnene er i forhold til!
Der er rig mulighed i at fordybe sig i detaljerne omkring udgravningen. Sidste års resultater, svar, teorier og undringer er sat op på plancher, så man kan følge med. Det virker supergodt.
Plancherne er spækket med små koder, som via app’en giver adgang til små film og lydspor om alt fra udgravningen til de fund der er gjort.

En levende udgravning

Det der gør Vikingeborgen så spændende er, at man som besøgende kan følge med i udgravningen. Vi var der godt nok på en helligdag, så udgravningen lå stille lige dén dag. Alligevel kunne vi frit gå ind i teltet hvor der graves. Der kunne vi se hvad der allerede var gravet frem samt markeringer af, hvor der (gætter vi på) skulle graves yderligere. Så spændende!

Tip! Med din billet har du adgang til hele 2017 sæsonen, så du kan komme igen og igen og følge udgravningen på tæt hold. Så gem billetten, også lige dine 3D-briller og koden til virtual reality-delen!

Besøget sluttede vi af med at besøge udstillingen for de genstande som er fundet under udgravningen sidste sommer. Der er blandt andet en værktøjskasse, noget sølv og guld, samt nogle fine perler i glas.

Efter besøget

Efter besøget har man jo fuld adgang til appen, så alt hvad man ikke lige fik set eller læst under besøget kan man gøre derhjemme. Det har vi benyttet os af, særligt har børnene med stor fornøjelse set, og genset, filmklippene. Og vores datter på 8 har begejstret fortalt om vores besøg til sin farmor og farfar. Altid dejligt, når kulturelle oplevelser sætter sig fast i bevidstheden hos ens børn!

Yderligere info

Vikingeborgen har åbent hver dag fra 10-16 fra 1/6 til 31/8 2017.

Adgang er 40 kr. pr. person over 6 år. Hvis man er mere end 10 personer sammen kommer I ind for 30 kr. pr. person.

Parkering koster 30 kr. for almindelige biler, mens mobile homes/campervans skal betale 85 kr.

Der er toiletvogne – også til handicappede, og så sælges der bl.a. is og en god blanding af både varme og kolde forfriskninger. Så tag en kop kaffe med på turen rundt – men HUSK at tage dit affald med dig tilbage!

Tip! Der er rundvisninger i weekender kl. 10:30, 12:30 og 14:30 – og de varer i en time. I sommerferien er der også rundvisning i hverdagene på de tidspunkter. Rundvisningerne koster ikke ekstra. I hverdagene er der også mulighed for at blive vist rundt af arkæologerne, det foregår kl. 10:30.

Vikingeborgen har en fed, fed hjemmeside, tjek den ud her. I mine øjne gør den sig bedst på en smartphone, men selvfølgelig dur din tablet eller pc lige fint!

Claus demoer hvordan man IKKE skal sætte 3D-brillen på sin smart phone…

Dette luftfoto er fra 1970 og viser en tydelig cirkel i jorden. Ingen anede på det tidspunkt at der gemte sig en vikingeborgring dér!

“>
ttp://voreseventyr.dk/wp-content/uploads/2017/06/IMG_6153-e1497383865858.jpg” alt=”” width=”640″ height=”480″ /> I fuldt firspring på vej mod næste Virtual Reality spot[/caption]

Cafe T – lækker, hjemmelavet morgenmad i Køge

I en af Køges gamle, brolagte gader, et stenkast fra Torvet, ligger den hyggelige Cafe T. Det er en skøn lille cafe som jeg tit har besøgt for at få en skøn latte og et stykke hjemmebagt kage… eller en kanelsnegl. Det lækre ved Cafe T er, at de selv bager deres brød og kager og hele caféen dufter  forførende når man kommer ind. Særligt er jeg begejstret for deres kanelsnegle som er dejligt saftige og med masser af kanel, ligesom de skal være! Cafe T serverer også en morgentallerken og jeg har været på udkig efter en lejlighed til at prøve den af.

Den lejlighed opstod da min datter havde en fri fra skole en fredag i marts. Jeg greb muligheden og gav også min store søn en fridag fra børnehaven. For hvis der er noget de begge nyder – så er det en hyggedag med deres mor – OG en tur på cafe!

Humøret og forventningerne til besøget var høje – og jeg kan sige, at ingen gik hverken skuffede eller sultne fra bordet.

En morgentallerken koster 78 kr, og for det får man en valgfri bolle, valgfrit wienerbrød, blødkogt æg, frugt, smør, ost, skinke og syltetøj. Hvis man har lyst til mere, kan man købe yoghurt med frugt til 25 kr og friskpresset appelsinjuice til 20 kr. Der står på skiltet at det er et lille glas, men så må det store være kæmpe. For en 20’er synes jeg man fik en meget fin portion.          

Plads til ønsker

Både min søn og datter trykkede næsten næserne flade mod montren med boller og wienerbrød da de skulle vælge hvad der skulle på deres tallerken. Min søn valgte en lækker tebolle og kanelsnegl, min datter grovbolle og tebirkes (som Cafe T også laver med kanel, mmmmm!) og jeg selv gik efter grovbolle og kanelsnegl. Sådan kom vi vist op på det maksimale antal kombinationer på brød-delen. Min datter kan ikke lide blødkogt æg (forstår ikke hvorfor?!?!) så det ville jeg afbestille. Men til min glæde foreslår betjeningen at vi da bare kan bytte ægget ud med en lidt yoghurt, som min datter godt kan lide. Hvor er det bare fedt med fleksibilitet, så alle bliver glade og tilfredse!

Skønne morgenmadstallerkner

Da ordren var afgivet fandt vi en plads ved de hyggelige borde. Der er ikke noget der matcher og er ens hos Cafe T – og det er netop en del af charmen. Engang mener jeg endda at alt interiør var til salg, det ved jeg faktisk ikke om er tilfældet længere, men man kan i hvert fald godt købe nogle af de udstillede ting. Nå, inden længe kom vores tallerkner, og den lidt mangfoldige kombination af brød/æg/ikke æg gjorde, at ingen af tallerknerne var “rigtige” da de nåede frem til os. Men pyt med det – det kunne hurtigt byttes rundt så alle fik det de havde bestilt.

Jeg tror næsten jeg vil lade billederne tale for sig selv – det var simpelthen bare så superlækkert. Min søns udtryk i øjnene da han tog den første bid af kanelsneglen – ren lykke!

Cafe T har ikke nogen hjemmeside, men du kan finde dem på facebook eller Instagram. Adressen er Nyportstræde 17, 4600 Køge.

Prisniveauet vurderer jeg til værende “mellem”. Det kostede os lige over 300 kr. med drikkevarer at spise morgenmad den dag. Alle blev godt mætte, og børnene kunne faktisk ikke spise helt op. Personligt er jeg altid villig til at give lidt ekstra når der er tale om ægte hjemmebag!

Slå endelig vejen forbi – det kan bestemt anbefales!

Kæmpe for en stund – et besøg i fine Kjøge Mini-by

Hvor går man hen på Sjælland hvis man kunne tænke sig at lade sine børn – og sig selv – være kæmpe i et par timer – og måske føle sig lidt som Gulliver gjorde da han besøgte Lilleputland i det berømte eventyr om Gullivers rejser? Et af de steder du kan gøre netop det er lige her i min skønne by Køge. Kjøge Mini-by ligger en smule uden for Køge Centrum og er en nøjagtig kopi af Køge som byen tog sig ud i 1865, men bare i en tiendedel af størrelsen.

Kjoegeminiby13I den nyligt afsluttede sommerferie vendte jeg tilbage til Kjøge Mini-by for fjerde gang – men det var første gang vi var der med børn i en alder hvor vi tænkte at de rent faktisk ville få noget ud af besøget. Ikke kun fordi de nu er gamle nok til at genkende deres by, men også fordi vi regnede med at de ville kunne se det sjove i at besøge en hel by i mini-format (som ikke var lavet af Lego…).

Kjoegeminiby15Da vi besøgte Kjøge Mini-by var der en jubilæumskonkurrence igang, som gik ud på at man skulle finde frem til 15 affotograferede steder i minibyen. Så børnene fik udleveret et kort og en side med 15 billeder på hver – og så gik jagten ellers rundt i minibyen for at finde ud af hvor billederne var blevet taget.Kjoegeminiby17Og det var en fantastisk måde at få aktiveret børnene på og ikke mindst få dem til at dvæle lidt ved de enkelte bygninger i stedet for at de hurtigt skynder sig videre til det næste hus. Som forældre var det skønt at høre hvordan børnene kunne kende Køges forskellige bygninger – og f.eks. broen over Køge Å som de kunne huske at vi havde sejlet under i kano på for nylig. Hvad de dog ikke helt kunne forstå var, hvor Fætter BR-butikken var blevet af, for de mente da helt bestemt at den butik ligger i gaden som går fra Rådhuset og ned mod kirken.

Kjoegeminiby05

Kjoegeminiby07Alle bygningsværkerne er små mesterværker i sig selv og der er virkelig kælet for alle detaljerne. Og når man tænker på at det hele er lavet i hånden, så synes jeg det bliver lige en tand mere fantastisk. Sikke et arbejde der ligger i hvert enkelt hus!

Kjoegeminiby26

Her er maskinen som bruges til at forme teglsten med inden de bliver brændt.

I Kjøge Mini-by er det muligt at besøge de arbejdende værksteder og se hvordan husene bliver til, lige fra kernen af beton, over bindingsværk, mursten, vinduer, nedløbsrør osv.Kjoegeminiby24Alle materialer til husene – mursten, teglsten, vinduer, bindingsværk, nedløbsrør osv. bliver produceret i værkstederne der er tilknyttet minibyen. Kjoegeminiby23Og i den ene af to haller sidder folk og bygger huse op med små-bitte mursten, mørtel og pincet, og dem der arbejder med husene vil som regel rigtig gerne øse af deres viden om Køge og om hvordan det er at bygge modelhuse. Kjoegeminiby28Køge Kirke – eller Sct. Nicolai kirke – er naturligvis også repræsenteret i minibyen – men som den eneste bygning kan den ikke rigtig siges at være “mini”. Den består nemlig af over 350.000 mursten og 40.000 teglsten – og tog ikke mindre end 8 år at bygge. Forskellen på denne og de andre bygninger der bliver lavet er, at kirken blev bygget på sin korrekte placering – simpelthen fordi den var for stor til at blive transporteret rundt.

Kjoegeminiby12Børnene syntes det var enormt sjovt at de var større end husene, og det var spændende at gå på opdagelse for at finde frem til hvor billederne til jubilæumskonkurrencen var taget. Jeg håber Kjøge Mini-by beholder denne sjove aktivitet også når jubilæet ikke længere skal fejres, for det ansporer både børn og vokse til at dvæle mere ved husene og nyde de prægtige detaljer.

Kjoegeminiby06Kjøge Mini-by er et super udflugtsmål for stor som lille, og byen udvides hele tiden. Der bliver bygget omkring 35-40 huse om året, så der er næsten altid noget nyt at se på. Da vi besøgte stedet var der 479 huse – de nye huse kan man kende på de helt rene tegl, mens de første huse efterhånden ser noget gamle ud – hvilket de faktisk også er. De første huse kom nemlig på plads for over 20 år siden!

Kjoegeminiby11Det er muligt at medbringe madpakke og spise i området hvor der er sat talrige borde og bænke op – så lav en lækker picnic-kurv og nyd frokosten i de naturskønne omgivelser, mens du kigger på Køge som byen så ud for 150 år siden. Kaffen kan du købe for et symbolsk beløb og den var ikke så ringe endda!

Yderligere oplysninger

Kjøge Mini-by har åbent fra 1. maj til 30. september i tidsrummet fra 10-16. Derudover er der åbent i uge 42, efterårsferien.

I 2015 koster indgangen 50 kr. pr. voksen og børn mellem 5 og 15 år koster 10 kr. Hvis du er medlem af FDM kan du fremvise dit medlemskort og spare den ene billet (det var der et skilt om i billetsalget da vi var der).

Kjøge Mini-by har en meget fin hjemmeside der fortæller en masse om hvordan mini-byen er blevet til og meget mere.

Der er fine parkeringsmuligheder lige ved siden af, og skilte viser vejen til parkeringspladserne.

Kjoegeminiby16

Der er fuld koncentration når der skal krydses af på papiret

Kjoegeminiby08

Køge har nogle prægtige bygningsværker – og de tager sig ikke mindre flotte ud i miniformat hvis du spørger mig!

Kjoegeminiby18

Fine detaljer med skinke og pølse der hænger til lufttørring!

Kjoegeminiby14

I virkeligheden er dette lille lysthus i en frygtelig stand – så det er dejligt at kunne se hvordan det engang har set ud.

Kjoegeminiby20

Der bliver også bygget skibe i Kjøge Mini-by

Kjoegeminiby03

Der tilbydes et kig til de skønne baggårde – som sikkert var mere skumle i 1865 end de er i dag!

Kjoegeminiby21

Der sættes vinduer i

Kjoegeminiby25

Et ordentligt læs mursten venter på at blive brændt i værkstedets egen ovn.

Kjoegeminiby29

Kjoegeminiby10

Kjoegeminiby27

 

Sommerferie i Køge – ideer til oplevelser med børn

Opdateret juli 2019

Skolernes sommeferie startede i fredags og de næste mange uger vrimler det med ferieramte børn og deres forældre. Hvis man bor i Køge eller opland – eller skal på ferie i den dejlige by – så kommer her en guide til hvad man kan lave i sin sommerferie til i Køge. Listen er lige blevet opdateret, så den er helt up-to-date med sommerens aktiviteter i og omkring Køge.

Har du fifs til hvad man kan bruge sin sommerferie til i Køge – og er det ikke på listen – så fang mig enten under kommentarer, eller under Kontakt.

1. Mærk historiens bølgebrus på Køge Museum

På Køge museum er de teksttunge plancher og de overfyldte udstillingsmontrer forsvundet til fordel for en iPad som bruges til at lytte sig vej gennem udstillingen. Det betyder at selv børn som ikke kan læse får et super museumsbesøg.

Hovedudstillingen på museet er fortællingen om det svenske overraskelsesangreb på den danske flåde i oktober 1710, og i særdeleshed Ivar Huitfeldts skib Dannebroge, hvis skæbne man følger set gennem øjnene på to børn, krudtbrødrene. Der er kaffe/te/varm kakao som man kan købe og tage med rundt og loftet er indrettet med hængekøjer hvor man kan ligge og udforske Køges historie gennem iPad’en.

Når børnene har brug for at røre sig kan man gå ud i museumshaven hvor der er bygget en stor klatrelegeplads som virkelig kan udfordre.IMG_2489

Datoer: Hver dag fra 10-16
Pris: Voksne (inkl. iPad guide): 90 kr, Børn (inkl. iPad guide):40 kr Hvis børnene (op til 18 år) kan klare sig uden iPad kommer de gratis ind
Hvor: Nørregade 4, 4600 Køge
Website: Køge Museum

Bonusinfo: Vi besøgte museet på genåbningsdagen i 2016 – læs om vores spændende besøg hér.

2. Kjøge Miniby

Har du lyst til at føle dig som Gulliver i Lilleputland er Kjøge Miniby bestemt et besøg værd. Kjøge Miniby er bygget op af tro kopier af de huser der var i Køge omkring 1865 – blot er de i størrelsesforholdet 1:10. Under besøget kan man gå på opdagelse i de arbejdende værksteder og f.eks. se hvordan tegl i ministørrelse bliver formet og brændt. Pt. består byen af omkring 590 bygninger (december 2018).

MinibyMan er velkommen til at medbringe sin madkurv for der er sat borde og bænke op som man frit kan benytte.

Datoer: 1/5-30/9 2019 alle dage fra 10-16
Pris: Voksne: 50 kr, Børn (5-15 år):10 kr
Hvor: Strandvejen 101, 4600 Køge
Website: Kjøge Miniby

Bonusinfo: Læs om Vores Eventyrs besøg i Kjøge Miniby lige her.

3. Hop en tur i bølgen blå

Nordstranden 1000x200 juli 058Selvom vejret måske ikke lige nu lokker til vandpjaskeri i strandkanten, så kan det jo være at sommeren viser sig fra sin varmere side lige om lidt. Når det sker, og der bliver behov for at afkøle sig i havet, så tilbyder Køge flere børnevenlige strande med dejlig sandbund og lavt vand. Ideelt for små børn. Du kan vælge mellem to badestrande; Nordre Strand ved Køge Marina i det nordlige Køge og Søndre Strand.  Begge strande har fået gevaldige ansigtsløft for nogle år siden og er blevet super lækre. Ved Søndre Strand kan man f.eks. leje både et samtalekøkken og et mobilt køkken – læs mere om de muligheder her og planlæg en dag med masser af badning efterfulgt af skøn mad tilberedt i det fri.

4. Skattejagt rundt i Køge

Hos VisitKøge (turistkontoret) kan man få udleveret et skattekort, så man kan gå ud og opleve byen på en helt ny måde. Når man har fundet svarene på alle spørgsmål kan man gå tilbage til VisitKøge hvor man så får udleveret en lille præmie.

VisitKøge holder til på Vestergade 1, lige ved Torvet.

5. Se Køge fra oven

Kun i sommerferien er der mulighed for at gå de mange trin op til toppen af Køge Kirkes tårn. Her kan man nyde den fantastiske udsigt over Køge by og Køge Bugt.

trappe-taarn

Datoer: Skolernes sommerferie, mandag-fredag fra 12-16
Pris: Voksne: 10 kr, Børn: 5 kr (priser fra 2015)
Hvor: Kirkestræde 26, 4600 Køge

Bonusinfo: Læs om vores tur op i tårnet lige her.

6. Kør med veterantog fra Køge til Rødvig

Igennem sommeren er der mulighed for at køre en tur med det motoriserede veterantog Havheksen på den dejlige tur fra Køge til Rødvig (og retur). Det kører 4 søndage mellem d. 14/7 til d. 18/8 med to daglige afgange fra Køge og igen retur fra Rødvig. Undervejs til endestationen stoppes der i Vallø, Hårlev og St. Heddinge. Turen tager knapt en time, og der er mulighed for et kort stop i Rødvig inden turen går tilbage, eller man kan vente ca 3 1/2 time inden I tager toget tilbage til Køge og dermed udforske Rødvig lidt. Turen med Havheksen er superhyggelig – og bestemt en aktivitet som også lader sig gøre i regnvejr. Meget børnevenlig.

Datoer:  Afgang fra Køge d. 14/7, 21/7 11/8 og 18/8 kl. 10:39 og 13:39

Retur fra Rødvig samme datoer kl. 12:00 og 15:00
Pris: Tur/Retur. Voksne: 100 kr
børn (4-13 år): 60 kr
små børn (0-3 år): GRATIS
Hvor: Spor 3 på Køge Station (Men tjek gerne FB-begivenheden dagen før afgang idet der ind i mellem skiftes spor.
Website: Østsjællandske Jernbaneklub (FaceBook) eller www: Østsjællandske Jernbaneklub

7. Findveji.dk – i Tangmoseskoven ved Køge Marina

Findveji.dk er et gratis tilbud om en anderledes tur i skoven, parken eller byen. Og i Køge findes bl.a. en børnerute i Tangmoseskoven. Tangmoseskoven ligger ovenfor P-pladsen ved Køge Marina – og er derfor et nemt punkt på listen over sommerferieaktiviteter. Hvis du har brug for en pause fra solens stråler kan du kaste sig over den 1,2 km. lange rute. Den er lavet specifik med henblik på at børn skal kunne gennemføre. Hvis I er meget organiserede kan I downloade og printe et kort her. Hvis I får lyst til at prøve uden forberedelse – så kan I heldigvis også gøre det hele på telefonen eller iPad. I kommer i gang her.

Se en oversigt over alle findvej-ruter i Køge på denne hjemmeside – og surf også til andre byer og områder i Danmark hvor man kan tage på en anderledes rute gennem naturen eller byen.

8. Bronzestien på Køge Ås – besøg 5 gravhøje

Er man historieinteresseret kan det være at Bronzestien på Køge Ås kunne vække interesse. Kun 700 meter fra Køge Torv ligger Køge Ås. Et fredet stykke natur, som blev dannet for 8000 år siden under afsmeltningen af Sjællands iskappe. Åsen indeholder flere interessante gåture, men den nyeste er Bronzestien, som besøger 5 gravhøje der ligger på Åsen. Stien ledsages af skilte, som fortæller den spændende historie fra Bronzealderen i Køges omegn. Denne tur kan være en god ide at tage på cykel, da den er 3,25 km lang. Start og slut ligger også et stykke vej fra hinanden. Hvis I begiver jer ud på turen er I sikre på at opleve noget smuk natur. Og oven i hatten danmarkshistorie under fodsålerne.

Find kort over ruten samt parkeringsanvisninger her – og hvis man har lyst til på forhånd at sætte sig mere ind i rute osv. kan denne brochure med fordel downloades.

9. Besøg Vikingeborgen ved Lellinge

Endnu en oplevelse til de historieinteresserede. Denne oplevelse går til Vikingetiden, for i 2016 åbnede en levende udgravning ved Lellinge. Det er udgravningen af den 5. vikingborg der kan følges på tæt hold hen over sommermånederne. Besøget på Vikingeborgen er bygget spændende op med støtte fra en virkelig fed app, hvor du bl.a. kan se små 3D film. Du kan også læse og høre masser om de fund der er gjort, og de tanker som arkæologerne har gjort sig under deres arbejde. Der er ikke længere aktiv udgravning, men der er stadig rundvisninger to gange om dagen i skolernes sommerferie.

I denne sommerferie er der også mulighed for at træne med Harald Hugorm. Det sker hver torsdag kl. 11 og kl. 14 i uge 27-28-29 og 31-32.

Datoer: Frem til 1/9 2019 alle dage fra 10-16
Pris: 45 kr, børn under 6 år: GRATIS
Hvor: Lige ved motorvejens afkørsel 33, Lellinge. Ringstedvej. Der kører en bus direkte til døren fra Køge station
Website: Vikingeborgen

Bonusinfo: Læs om Vores Eventyrs spændende besøg på Vikingeborgen lige her.

10. Mal på keramik i Fafla Mikroværksted

Regner det en dag? Så er det en oplagt mulighed at besøge en af Køges senest tilkomne virksomheder, nemlig Fafla Mikroværksted. Det er et lille værksted hvor du kan male på keramik, og efterfølgende få det glaseret og brændt. Den søde ejer Frida er fuld af tips og gode ideer til hvad og hvordan du kan male, og øser gerne af sin viden på området.

Det er en skøn aktivitet at lave sammen med sine børn – f.eks. som gaver til andre familiemedlemmer.

Datoer: Mandag og tirsdag: Lukket. Onsdag – fredag: 13-18:00, Lørdag 10-16. Søndag mulighed for bookning ml. 10-16. Åbningstiderne er vejledende, tjek evt. websitet.
Pris: Afhænger af hvad du ønsker at male, men priser starter ved ca. 50 kr.
Hvor: Nørregade 39, 4600 Køge
Website: Fafla.dk

Bonusinfo: Læs om Vores Eventyrs oplevelser i det lille, skønne værksted.

11. Pangea Park

Pangea Park er en hyggelig dyrepark der ligger i nærheden af Bjæverskov ved Køge. Parken er stadig under opbygning, men har åbent for besøgende hver dag gennem hele sommeren. Der er f.eks. både en krybdyrsgrotte og et uglerige. Derudover er der mulighed for at se forskellige andre dyrearter. Pangea Park siger om sig selv “Vi giver ordet fangeskab en helt ny betydning. Som udgangspunkt er alle anlæg dobbelt så store, som kravene forlanger, og helst større endnu. Vi bestræber os på at give dyrene alt hvad de har brug for, for at leve et liv, så tæt på det de ville have i den frie natur som muligt.”

Datoer: Alle dage i skolernes sommerferie fra kl. 10-17
Pris: Voksne: 80 kr, Børn (3-11 år): 50 kr, Børn til og med 2 år: GRATIS
Hvor: Gummersmarkvej 7a, 4632 Bjæverskov
Website: Pangea Park

12. Sommerbogen 2019 – boganmeldelse

En sommerferie behøver ikke kun at være fyldt med fysisk aktivitet – men det kan også være at fordybe sig i en spændende bog eller tre. Så hvis jeres børn er små læseheste, så er denne aktivitet måske noget for dem. Præmien i Sommerbogen 2019 er at tømme en Bog og Idé på 5 minutter – det er da en FOR FED præmie!

Læs meget mere om konkurrence og regler på sommerbogen 2019 – konkurrencen gælder for børn helt op til 16 år.

13. Digital sommerleg på biblioteket

Børnebiblioteket inviterer til små digitale workshops for børn fra 6-13 år. Her kan børn afprøve forskellige apps og gadgets, der kan bruges til leg og gode historier. Det foregår på kommunens biblioteker i sommerferien. Aktiviteterne er GRATIS og man møder bare op – dvs. tilmelding er ikke nødvendig. Prøv f.eks. kræfter med følgende workshops hos de tre biblioteker i Køge Kommune (Borup, Herfølge og Køge) som afholdes på forskellige dage:

Stop motion – Med Film-X app er det nemt at lave små film

BB8 – Leg med den lille fjernstyrede StarWars-robot

Micro:bit – prøv helt simpel kodning

3D penne – Lav små sjove figurer i forskellige farver

VR – Udforsk andre verdener med virtual reality

Puppet Pals 2 – Lav dukketeater på din iPad

Hvor:

Køge Bibliotek; Kirkestræde 18, 4600 Køge. Telefon: 56 67 28 00

Borup Bibliotek: Parkvej 2, 4140 Borup. Telefon: 56 67 27 27 

Herfølge Bibliotek: Billesborgvej 1B, 4681 Herfølge: 56 67 25 30

14. Mums – Mad fra Afghanistan – et Køge Kyst arrangement

Tag dine børn med til udekøkkenet i byrummet Opdagelsen, hvor naturvejleder Marianne Mark hjælper både børn og voksne med at lave lækker mad over bål. Dagens tema er afghansk mad, og der er hjælp fra en rigtig mad-entusiast fra Afghanistan. Man skal lære at lave det afghanske madbrød ”Bolani” og en afghansk risret, som de fleste børn kan lide. Der skal også ristes havregryn og tilberedes æblegrød over bål, så der er lidt sødt til dessert.

Dato: KUN d. 10. august kl. 11-13
Pris: 50 kr pr. person *Begrænset antal billetter* – tilmelding via Billetto.dk
Hvor: Opdagelsen, Søndre Molevej 10, 4600 Køge
Website: Læs mere på Facebook

15. Tag en tur i cirkus

Cirkus Arena – Cirkus ifølge Bubber

Oplev en original fortælling i en eventyrlig sammensætning, når Bubber viser dig og din familie alle afkroge af cirkus’ magiske verden. Rejs med Bubber ind i årets magiske cirkuseventyr fyldt med sang, cirkusløjer og et udpluk af verdens bedste artister i Cirkus Arenas nye forestilling ’Cirkus ifølge Bubber’.

Dato: KUN d. 30. juli kl. 17
Pris: Fra 230 kr. plus gebyr. Køb billetter her
Hvor: Køge Marina, Bådehavnen 2, 4600 Køge
Website: Cirkus Arena

16. Seabourn Ovation – Køges første krydstogtskib

Kunne I tænke jer at se et krydstogtskib helt tæt på – og så i Køge Havn, ja så er muligheden til stede i den kommende weekend. Bemærk at det ikke er muligt at komme ombord på skibet mens det ligger i havn.

Dato: KUN lørdag d. 6. juli kl. 7 (ankomst) og kl. 16:30-17:30 (afgang)
Pris: GRATIS
Hvor: Søndre Mole, Køge
Website: Seabourn Ovation

17. Sommersjov i Køge

Køge Kommune har også lavet en lang oversigt over ting man kan lave med sine børn (eller som børnene kan lave alene). I finder en rigtig god oversigt lige her:

Sommersjov i Køge

18. Luna Hobby – Sommersjov for Børn

Hvis det regner i sommerferien – eller man har brug for en pause fra den bagende sol… så er det perfekt til indendørs syslerier. Og det sørger Luna Hobby for. De har en række aktiviteter for børn, som det tilmed er GRATIS at deltage i. I kan f.eks. lave jeres egne kort, lege med HAMA perler, male på sten, dekorere sten og meget mere. De anbefaler en alder fra omkring 4 år, man skal f.eks. selv kunne sidde med en saks.

Dato: Flere forskellige datoer (se websitet for mere information) men altid fra 11-14
Pris: GRATIS at deltage og GRATIS materialer. Blot skal man selv have vaskede sten med til sten-maling
Hvor: Søndre Viaduktvej 17, 4600 Køge
Website: Luna Hobby

Slaget i Køge Bugt 1710 – en familieudflugt til et nytænkende Køge Museum

IMG_2489Køge Museum slog i weekenden dørene op efter at have været lukket siden april 2013 på grund af en omfattende ombygning og istandsætning. Så jeg havde taget det meste af familien med på museumsbesøg. Vitus var ikke med i dag da han var til fødselsdag, så vi havde bare et enkelt barn med.

Indgangen til Køge Museum - med husets oprindelsesår skrevet over dørenIndgangen ligner sig selv – Køge Museum ligger i et af Danmarks ældste bygninger – et smukt rødt bindingsværkshus fra 1619 – men indenfor er alt forandret. Vi var der kort efter åbningen kl. 11, og var blandt de første der fik indløst billet. Med billetten låner man en iPad mini som spiller en meget stor rolle i besøget – så alle, også Linea på 6, fik en iPad mini med. Den hænger meget praktisk i en god bæresnor rundt om halsen og de tilhørende høretelefoner er så fikst sat på at man ikke let bliver filtret ind i diverse snore og ledninger.

Det søde personale bag disken viste os hvordan programmet på iPad’en skulle betjenes og så gik vi ellers i gang. Den første udstilling på det nye Køge Museum er er den spændende historie om det store søslag i Køge Bugt i november 1710, hvor den svenske flåde satte et overraskelsesangreb ind på den danske flåde, og hvor et af Danmarks allerfineste krigsskibe, nemlig Dannebroge med Iver Huitfeldt om bord, brød i brand og siden eksploderede hvorved næsten alle ombord (på nær ni) omkom. I sig selv en drabelig historie, og gennem museets nye tilgangsvinkel får alle mulighed for at være med! Man kan vælge mellem to vinkler til historien om Dannebroge. Den første mulighed er at følge historien om de to krudtdrenge og brødre, Jeppe og Pelle, og deres (korte) liv på skibet. Den anden mulighed er den faktabaserede fortælling om Dannebroges endeligt. Dertil kommer så en tredje mulighed, nemlig at lære mere om de artefakter der er fundet i tiden efter forliset, f.eks. uniformsknapper, kårder, gryder mv.

Og netop i forbindelse med fortællingen er det netop at Køge Museum nu skiller sig afgørende ud fra mange andre museer. I stedet for – som man plejer – at læse sig vej gennem utallige, støvede montrer, så er de udstillede genstande nu meget få. IMG_2505Smukt udstillet i kæmpe glasmontrere midt i rummene, mens grønne kasser med numre på spiller en på samme tid fremtrædende og diskret rolle. IMG_2501Hvert nummer  på en kasse er ledsaget af en kode, som låser op for et bestemt kapitel i eller fortælling fra historien om Dannebroge. Og det er det der er det geniale. Ikke alene kan børn selv tegne koden, de kan også, selvom de ikke læser endnu, være med på museum og få det samme ud af besøget som voksne. Kapitlerne er levende fortalt, krydret med passende lydeffekter så man som tilhører får fornemmelsen af selv at være ombord på Dannebroge. Rebene knirker, sejlene smælder, kuglerne fyger om ørerne – ja, hvis man lukker øjnene er man selv til stede på skibet. IMG_2495Lineas interesse var da også fanget med det samme (egentlig var den vel fanget i det sekund hun fik udleveret en iPad…) og hun stod bomstille midt på gulvet da den første del af historien gik i gang. Og nu siger jeg så første del af historien… Rent faktisk kom vi til at starte med kapitel nummer 2, men vi havde lidt startvanskeligheder og vidste ikke at det havde betydning i hvilket rum man starter. Det har det jo som regel ikke på et museum, men det har det altså nu i Køge. Heldigvis var skaden ikke større end at vi bare kunne starte forfra, og det gjorde vi så. Kapitel for kapitel kom vi igennem den drabelige og meget spændende beretning om Dannebroges sidste timer på havet – og lade det være sagt med det samme – der spares ikke på blod og død i indslagene, så vær forberedt på at skulle besvare spørgsmål som “hvorfor blev kadetten død, mor” og “hvorfor var der så meget blod på dækket”… Det bliver aldrig ulækkert og superdetaljeret, men krig skildres som krig er – med død og ødelæggelse – her gennem øjenene på to drenge ombord på skibet.

IMG_2531Når man nærmer sig afslutningen på beregningen om Dannebroge, og dermed også skibets sidste tid inden det sprang i luften, kommer man ind i et rum, hvor ens iPad automatisk registrerer at man er. Herefter går et stykke musik i gang, som er lavet til den billedeoplevelse der afspilles på væggene i rummet. IMG_2536Det er en tredimensionel oplevelse, for både loft, væg og gulv i hele den ene side af rummet bruges på billedsiden med bølgesprøjt, ild, gnister osv. Der var desværre lidt teknik-knas, for musikken ville ikke stoppe igen, og gik derfor ind og afbrød da vi ville høre det næste kapitel i historien. IMG_2539Museumspersonalet var virkelig meget hjælpsomt og anbefalede at vi fik byttet vores iPads, og at vi så låste op for de resterende kapitler og derefter trak os tilbage til den øverste etage i museet, hvor vi – hvilende i hængekøjer – kunne nyde den sidste del af fortællingen om Dannebroge. Sikke en lækker oplevelse!

IMG_2549Efter således at have hørt historien om Dannebroge til ende var det blevet tid til at udforske den nye legeplads som er kommet i Køge Museums gård. Helt i tråd med udstillingen inde på museet er legepladsen intet mindre end en legeplads bygget op som det eksploderede Dannebroge. Komplet med knækkede master, vildfarne kanoner, dannebrogsmalede skodder – og en midte der er bygget op som et inferno af ild. IMG_2546Næsten unødvendigt at sige, at Linea kastede sig over legepladsen med stor iver, og hele tiden liiiiige skulle lege lidt mere. Der er gode klatreudfordringer på legepladsen, og da Vitus i mellemtiden var kommet fra fødselsdag brugte vi omkring 11/2-2 timer på den nye legeplads. Sikke en dag!

Nye museumstanker

iPad- og lytte-tilgangen er ikke de eneste ændringer på Køge Museum – i det hele taget i tilgangen til det at gå på museum helt anderledes end andre museer jeg har været på. Jeg må sige, at der er virkelig blevet tænkt ud af boksen i forhold til begrebet museumsbesøg – og endnu vigtigere – deres mission er lykkedes.IMG_2493

Når man har købt sin billet og har fået sin iPad udleveret lander man foran en stor kaffemaskine, hvor man kan købe sig en kop kaffe. På åbningsdagen var det gratis, så godt for os vi var der på den dag. Man kan tage kaffen med sig rundt på museet og nyde udstillingen og sin kaffe. IMG_2519De grønne kasser jeg omtalte tidligere er også beregnet til at sidde på, ligesom der i de fleste rum er stillet nogle bænke op, så man kan sætte sig med sin kaffe og sin iPad og tage sig god tid til at nyde historien og fortællingen om genstandene knyttet til skibet og dets forlis.

IMG_2564Den øverste etage med de mange hængekøjer er en fantastisk ide. Ofte kan man blive lidt træt i fødderne efter et langt museumsbesøg – og her er der simpelthen stillet alle tiders mulighed for et hvil til rådighed – samtidig med at du bliver klogere på Køges spændende historie. iPad’en indeholder nemlig ikke kun information om slaget i Køge Bugt, men masser af filmklip mv. om andre spændende perioder i Køges historie.

Så fra Vores Eventyr skal der kun lyde en stor og rungende anbefaling om at henlægge mindst ét besøg til Køge Museum den kommende sommer – I vil ikke fortryde.

IMG_2496

En kæmpe rebtalje er hængt (meget forsvarligt) op i loftet. Det har en imponerende størrelse.

IMG_2512

Koderne til historie eller fakta præsenteres på denne måde. Man starter ved den gule plet, og kører så sin finger i samme mønster på iPad’en. Nemt og intuitivt.

IMG_2514

Skærmen på iPad’en ser således ud når man har tegnet sin kode ind. Det er altid muligt at gå tilbage og høre de kapitler man har låst op igen.

IMG_2534

Den fantastiske kombinerede lyd- og billedeoplevelse næsten til sidst i udstillingen.

IMG_2537

IMG_2538

Væk er de gamle støvede montrer læsset med ting – i stedet er der enkel og smuk udstilling af få genstande

IMG_2520

Man kan få sig en lækker brownie til kaffen.

IMG_2523

Et nærbillede af Dannebroge som legeplads – komplet med skydeskår og kanoner.

Yderligere oplysninger

Køge Museum har åbent fra tirsdag til søndag fra 11-17. For voksne koster det 90 kr inkl. lån af iPad, for børn under 18 koster det 45 kr. inkl. lån af iPad. HUSK at have kørerkort eller anden billedlegitimation med når du skal låne en iPad – hele vores besøg var ved at gå i vasken fordi jeg ikke havde kørekort med, men heldigvis havde min mand! Hvis ikke du skal have en iPad og er under 18 år, så koster det ikke noget at komme ind.

Køge Museum har også fået en spændende museumsbutik, hvor de sælger genstande der knytter sig til udstillingen – f.eks. har de fået fremstillet tre specialøl til Krudtbrødre-udstillingen.

Læs mere om museets udstillinger, åbningstider osv. på den officielle hjemmeside.