Køge

International Vandets Dag – til tops i Køges vandtårn

Den 22. marts 2019 var det den Internationale Vandets Dag, og traditionen tro kan man denne dag komme op i Køges vandtårn.

Vandtårnet har altid virket lidt mytisk for mig – det meget høje paddehatteformede tårn – der altid har hævet sig over Køge Stadion. Som barn har jeg tænkt mange gange, om det mon var fyldt med vand. Altså, så når man åbnede døren, så ville der vælte millioner af liter vand ud.

Heldigvis forholder det sig ikke sådan. Vandet ligger trygt og godt helt øverst i tårnet i en gigantisk tank. 

Vidste du! At vandtårnet er bygget i 1972. Det er 42 meter højt og rummer 6.400 m3 vand – det svarer til 6,4 mio liter vand! Det er nok til, at forsyne Køges borgere med få vand i 2 døgn.

Det er ikke en dagligdags ting at vandtårnet er åbent for offentligheden – det sker faktisk kun én gang om året. Det er, når det er den Internationale Vandets Dag. 

I år faldt det på en fredag, og jeg havde taget tidligt fri fra arbejde så jeg og de to ældste børn kunne være på plads ved vandtårnet ca. fra åbningstid kl. 14. Det skulle vise sig at være en god ting, for der var allerede ventetid da vi kom frem – og køen blev kun længere. Så det er noget af et tilløbsstykke sådan at komme til tops i byens vandtårn.

Mens vi ventede på at komme op var der juice og slik til børn og barnlige sjæle, så man kunne tanke lidt energi inden den 201 trin lange færd opad skulle begynde.

Turen op – og ned

Trappen er bare en helt almindelig vindeltrappe der står inde i midten af tårnet – selvfølgelig med gelænder. Men for en som mig med mellemsvær højdeskræk var det alligevel lidt af en udfordring at komme til tops. Selvom op-ad helt klart er den bedste vej at gå.

Venlige mennesker har skrevet hvad trin man er nået til – her er toppen af trappen.

Pustende og prustende nåede vi toppen og kunne nyde en fantastisk udsigt over Køge. Det var dog gråvejr, så mobiltelefonens kamera kom lidt til kort ift. skarphed, men jeg har dog sat et billede ind for at give et indtryk af udsigten. Man aner Køge Kirke rage godt op over byen, og så bugten ude bagved. Man kan godt nok se langt!

Efter 5-7 minutter på toppen gik turen nedad igen – og denne gang var det med en del mere bævende ben for mit vedkommende.

Tanken om, at der på den anden side af det smalle gelænder var omkring 40 m ned i frit fald var nok til at jeg nærmest klinede mig til trappens centrum som er en solid betonpille. Det gjorde også, at jeg ikke én eneste gang kiggede ud over siden, og at billedet ovenover er det bedste af “udsigten” nedad.

Vel nede igen kunne man smage vand direkte fra vandtårnet – og man kunne tage en drikkedunk med som souvenir. Meget fint arrangement!

Ud over det nyeste vandtårn ved Køge Stadion, har Køge to andre, nedlagte vandtårne. De fremstår i smukke, røde mursten og stammer helt tilbage fra 1892 (vandtårnet på Niels Juelsgade) og 1924 (vandtårnet på Blegdammen). Ingen af disse er mig bekendt åbne for offentligheden ved nogen lejligheder. Det kunne ellers være spændende at besøge dem!

Klar Forsyning – Køges vandværk

Men vand-eventyret sluttede skam ikke her. For næste punkt på vores vandede dagsorden var en rundvisning på Køges splinternye vandværk. Det stod færdigbygget i 2018, og rummer al den seneste teknik inden for vandværksdrift.

Til denne rundvisning havde vi fået selskab af familiens yngste barn, lille A på snart tre år. Han klarede rundvisningen så fint, og stillede mange spørgsmål til alle de store tanke og ledninger han så. “Hva’ deet?” og “Hva’ deet?” lød det igen og igen.

Under rundvisningen fik vi mulighed for at kigge ned i nogle af tankene. Der var sat lamper op så man ved tryk på en knap kunne se hvordan der ser ud inde i tanken.

Hvordan virker vandværket

Sammen med Køges vandtårn sikrer to store rentvandstanke en stabil vandforsyning i Køge. Inden vandet havner i rentvandstankene som drikkevand, skal grundvandet igennem en proces med både iltning og omdannelse af ammonium til nitrit. Første stop for vandet er iltningstankene, hvor iltning fjerner gasser som metan og svovlbrinte, samt omdanner jern og mangan til større partikler. Andet stop er sandfiltertankene, hvor jern og mangan sies fra og hvor nitrifikationen finder sted.

Vidste du! At “nitrifikation” er processen hvor ammonium omdannes til nitrit. Processen er afhængig af, at vandet har fået tilført ilt. 

Jern og mangan fjernes for at undgå brunligt vand som kan misfarve vores vasketøj. 

Vidste du! At rentvandstankene hver indeholder 500 m3 vand – det svarer til 500.000 liter vand. 

Fra rentvandstankene er næste stop forbrugerne. Via udpumpningsanlægget havner vandet hos de køgegensiske borgere. Når forbruget er på sit højeste pumpes der 250-300 m3 vand ud – i timen! Det er f.eks. om morgenen når vi alle sammen skal have et brusebad!

Fagre elektronik – et vandværk i 2019

Hele vandværket, dets pumper og også selve vandboringerne, er styret elektronisk. Det betyder, at man i princippet kan betjene hele anlægget fra sin sofa.

Yderligere info

Vil du lære mere om vandforsyningen i Køge, så tag et kig på Klar Forsyning

Du kan komme til tops andre steder i Køge – og se byen lidt fra oven: Om sommeren er tårnet i Køge Kirke åbent for besøgende. Læs mere om det i dette indlæg

Vandtårnet er åbent igen i 2020 når der endnu engang afholdes Vandets Dag i Køge. Hold øje med dagspressen for tider.

Ishuse i Køge og omegn – klar til kolde lækkerier?

Indlægget er opdateret 7/7 2020 med Kjærstrup Køge, Brogade 18A.

Jahhh! Sommeren er lige om hjørnet. Og til sommer hører is. I hvert fald i min familie. Og måske også i din…? Og hvad er skønnere end at tage på udflugt til et af de mange steder man kan få en skøn is her i Køge og omegn?

Som noget nyt er der jo også åbningstider på for de enkelte ishuse – men de er (desværre) kun vejledende. Vær søde at tjekke stedets facebookside/hjemmeside hvis du vil være helt sikker på tidspunkterne.

Tip mig hvis I mener jeg mangler steder!

Nederst i indlægget finder du et kort over isstederne.

Gelateria Freddo

Beliggenhed: Gården, Nørregade 8, 4600 Køge. Ligger mellem Gallerie Wennerberg og Galleri Nørregade
Ismærke: Hjemmelavet italiensk gelato
Pris: 3 kugler for 52 kr, topping fra 4 kr
Website: Gelateria Freddo
Åbningstider: 12-20 hver dag
Øvrigt: Gelateria Freddo har samme ejere som Restaurant Il Gallo i Brogade, Køge. Isen laves dagligt i butikken, og der serveres også kaffe, milkshakes, kager og meget mere. Der er siddepladser udenfor, samt i de små skure lige overfor butikken (NB! de er pt. lukket pga. Corona)

Kjærstrup Køge

Beliggenhed: Brogade 18A, 4600 Køge. Der er parkeringspladser lige ved siden af.
Ismærke: Is fra Bornholm
Pris: 3 kugler for 54 kr inkl. hjemmelavet guf og en miniflødebolle (det kaldes en Kjærstrup Vaffel)
Website: Facebook
Åbningstider: Mandag-fredag: 11-20; lørdag 10-17; søndag 13-17
Øvrigt: Ud over isvafler med kugler, kan man få softice i mange forskellige størrelser, samt en flødebolle-is som er en flødebolle med softice, frugtsauce og topping. Kjærstrup forhandler ikke kun is men også mange forskellige bornholmske specialiteter. Det er bl.a. chokolade, flødeboller, pasta mv. Derudover serveres der forskellige varme drikke, bl.a. kakao og mange slags kaffe. Der er borde både ude og inde.

Cups ‘n Cones

Beliggenhed: Midt på Køge Torv. Der er parkeringspladser lige ved siden af.
Ismærke: Carte D’or Gelateria
Pris: 3 kugler for 37 kr inkl. flødeskum og syltetøj
Website: Facebook
Åbningstider: Alle dage fra 10-20 (mindst)
Øvrigt: Cups ‘n Cones serverer også vegansk og laktosefri is. Ud over is serverer de f.eks. bubble waffles og belgiske vafler, samt et udvalg af forskellige sandwich, kaffe, milkshakes m.m.

Strandskovens Kiosk

Beliggenhed: Lige overfor Vallø Camping, som ligger Strandvejen 102, 4600 Køge. Der er parkeringspladser lige ved siden af ishuset.
Ismærke: Frisko
Pris: 3 kugler for 34 kr inkl. flødeskum og syltetøj
Website: Facebook
Åbningstider: 11-19 hver dag
Øvrigt: Du kan købe en gigantisk isvaffel til 139 kr – men så får du også 15 kugler is, fire flødeboller og fire slikkepinde. Stranden ligger tæt på, så gå en tur derned med din is.

Det blå ishus

Beliggenhed: På Marinaen i Køge, og en del af fiskerestaurant Arken. Parkeringspladser findes meget tæt på.
Ismærke: Italiensk gelato
Pris: 3 kugler for 30 kr inkl. flødeskum og syltetøj
Sortiment: Mange forskellige slags vaffelis, dertil softice (jordbær/vanilje) og mange slags krymmel.
Website:  Facebook
Åbningstider: Søndag-torsdag: 11-19, fredag-lørdag: 11-20
Øvrigt: Der fås en Bamseis med en kugle is, softice, skumfiduser og slikkepind for bare 20 kr! Man kan også købe mad her, f.eks. sandwich og toasts.

Provianten

Beliggenhed: Bådhavnen 19, 4600 Køge. Parkeringspladser findes meget tæt på.
Ismærke: Ben&Jerrys og Frisko
Pris: 3 kugler for 36 kr – flødeskum og guf og drys er gratis
Sortiment: 14 varianter Ben & Jerrys, 20 varianter Frisko. Sukkerfri, laktosefri og vegansk is tilbydes. Mange typer vaffelis, bl.a. børneis og softice
Website: Facebook
Åbningstider: Hver dag i ugen 12-20
Øvrigt: Ud over is, kan du få baristakaffe, kage og sandwich. Derudover kan man tage isen med hjem i bokse (4 slags)

Paradis – Køge By

Beliggenhed: Brogade 16, 4600 Køge. Parkeringspladser findes meget tæt på.
Ismærke: Paradis’ eget hjemme- og friskrørte is
Pris: 3 kugler med flødeskum, syltetøj og Spangsberg flødebolle for 50 kr.
Sortiment: Mange isvarianter, friskrørt hver dag. Bredt udvalg af  mange typer vaffelis, softice, krymmel
Website: Paradis Is
Åbningstider: Alle dage 11-21
Øvrigt: Børneis i bæger med en Rasmus Klump figur. 1 kugle med vaffelrør og krymmel.Dertil en mængde is-drikke og mulighed for at tage isen med hjem

Frellsen

Beliggenhed: Jærnbanegade 13, 4600 Køge
Ismærke: Carte d’or
Pris: 3 kugler med flødeskum, syltetøj og organgepinde, 40 kr.
Sortiment: Mange isvarianter, friskrørt hver dag. Bredt udvalg af  mange typer vaffelis, softice, krymmel
Website: Frellsen
Åbningstider:  Mandag-torsdag 10-18, Fredag 10-19, Lørdag 10-15, Søndag 11-15 (1. søndag i måneden)
Øvrigt: Børneis i bæger med en Rasmus Klump figur. 1 kugle med vaffelrør og krymmel.Dertil en mængde is-drikke og mulighed for at tage isen med hjem

Engvang gårdbutik

Engvang er måske ikke rigtig et ishus – men de har udvidet deres gårdbutik med en skøn gårdcafé, hvor de nu også serverer hjemmelavet is. Og et godt is-sted SKAL altså med på denne liste!

Beliggenhed: Varpelevvej 2, 4671 Strøby
Ismærke: Engvangs egne hjemmelavede is.
Pris: 1 kugle: 20 kr, 2 kugler: 35 kr (man kan ikke få tre kugler – endnu…)
Sortiment: 5 slags is; vanilje, chokolade, æble-kanel, Jordbær og citronverbena-basilikum
Website: Engvang Frugt
Åbningstider: undersøges 
Øvrigt: Når man nu er der kan man jo lige så godt mæske sig i deres hjemmelavede bagværk!

Sannes Desserter

Beliggenhed: Torvet 19M, 4600 Køge (Gården bag Torvet, overfor Jagt og Fritid)
Ismærke: Sia, svensk is
Pris: 1 kugle: 26 kr, 3 kugler: 38 kr
Sortiment: Mange isvarianter. Flødeskummet er af økologisk fløde og jordbærsaucen er hjemmelavet
Website: Sannes Desserter
Åbningstider: Mandag-fredag 9:30-17:30, Lørdag 9:30-17:00. Søndag lukket.
Øvrigt: Hvis du er til andet end is kan du få masser af lækre desserter, cheesecake, crumble, brownie… og hvis du er til is, men ikke i en vaffel, så er der også lækre milkshakes at få.

Kort over ishusene

Træk lidt i kortet hvis du ikke kan se det hele.

Vikingeborgen ved Køge – et eventyr under udgravning

EDIT 1/5 2019

Udgravningen er lukket, men Borgring er stadig åben i sommeren 2019 fra 1/6 til 31/8. I den periode er der åbent fra 10-16. Åbningsweekenden markeres med vikingemarked d. 1-2. juni, begge dage fra 10-16.

Nedenfor kan I læse om vores besøg tilbage i 2017.

—————————

Jeg har altid været fascineret af “gamle dage”! Jeg kan bruge lang tid på museer på at kigge på gamle genstande der er fundet tilfældigt i jorden. Vi har også introduceret vores to ældste børn til museumsbesøg – dog stadig kun i det små, fordi de endnu ikke er så gamle. Men heldigvis lader de også til at interessere sig for fortiden. At fortiden så skulle dukke op på en mark omtrent en kilometer fra mit barndomshjem var ikke lige ventet – men helt utrolig fedt! For for 2 år siden dukkede der pludselig en glemt vikingeborgring frem på markerne ved afkørsel 33, Lellinge på Sjælland. Og jeg havde skam også besøgt Vikingeborgen sidste år i dens første sæson, hvis ikke det var fordi jeg var så uheldig at pådrage mig en giga knæskade. Men nu er knæskaden væk og borgen åben igen – så selvfølgelig skulle vi straks afsted!

Før du besøger Vikingeborgen

Besøger du den “nye” vikingeborg skal du ikke regne med et traditionelt besøg. For det første er stedet stadig under udgravning – så på hverdage besøger du faktisk en levende udgravning. Via en virkelig cool app støttes oplevelsen under besøget, så der også er et digitalt islæt. For at få det meste ud af oplevelsen anbefaler jeg at I besøger stedets (også virkelig cool) hjemmeside og dernæst downloader den interaktivae app, Vikingeborgen. Den findes både i Appstore eller Google Play. Det er muligt at downloade appens indhold, så man ikke skal bruge mobildata under besøget – rigtig smart hvis du f.eks. besøger fra udlandet!

Tip! Gratis WIFI! Vikingeborgen stiller også gratis wifi til rådighed (det glemte ekspedienten i billetsalget at sige til os). Så du kan også bare logge på det når du står i ankomstcentret, og hente data dér.

Virtual Reality-delen i appen er låst. Området låses op med en kode du får sammen med din billet. Uden kode er der stadig masser at udforske i app’en, som bestemt at værd at bruge tid på inden du besøger selve Vikingeborgen.

Under besøget

Vikingeborgen ligger lige ved motorvejsafkørsel 33, Lellinge, og der er parkeringspladser ved indgangen.
Når man kommer op til besøgscentret får man en masse information og en del grej. Det skyldes, at man sammen med sin billet modtager et par kompakte 3D-briller som skal bruges sammen med app’en. Husk lige at sætte dem rigtigt på telefonen… ellers kan det være svært at se noget som helst (og der taler jeg så af erfaring!!). I får også et klistermærke til at sætte på tøjet og så et par brochurer om andre museer.

Det første vi gjorde var at gå op på udsigtsplatformen og skue ned mod borgringen – der er en fantastisk udsigt over det smukke, bakkede område den ligger i. Dernæst prøvede vi det første spot til virtual reality. Det er markeret med en metalplade i jorden, og på app’en er markeret et område som man kan trykke på. Der kommer simpelthen vejledning på skærmen, og bare følg instruktionen i ro og mag, samt placer 3D-brillen (korrekt…) på din mobiltelefon. Der er tid nok til at få alt på plads inden det lille 3-D filmklip starter. Videoen var rigtig interessant, men desværre noget svær at se pga. solen, som vi havde i ryggen. I skyggen fra udsigtsplatformen gik det straks bedre. Begge børn var i øvrigt vilde med netop det elektroniske islæt. Men de har også den alder hvor alt der foregår på en smartphone eller tablet er interessant.

Tip! Vi brugte 1½ time på besøget, og jeg tror næsten ikke det kan gøres hurtigere hvis man gerne vil fordybe sig i alt det materiale der er til rådighed. Så husk at sætte godt med tid af til besøget – i hvert fald første gang.

På vejen til udgravningen er alle Danmarks fæstningsværker beskrevet på flotte plancher, så man tager en fysisk tur gennem historien ned til udgravningen. Smart fundet på!

Selve borgringen er et imponerende syn, markeret med sin kæmpe metalkonstruktion – i fuld størrelse! Der er altså tale om et imponerende bygningsværk. Se bare hvor små børnene er i forhold til!
Der er rig mulighed i at fordybe sig i detaljerne omkring udgravningen. Sidste års resultater, svar, teorier og undringer er sat op på plancher, så man kan følge med. Det virker supergodt.
Plancherne er spækket med små koder, som via app’en giver adgang til små film og lydspor om alt fra udgravningen til de fund der er gjort.

En levende udgravning

Det der gør Vikingeborgen så spændende er, at man som besøgende kan følge med i udgravningen. Vi var der godt nok på en helligdag, så udgravningen lå stille lige dén dag. Alligevel kunne vi frit gå ind i teltet hvor der graves. Der kunne vi se hvad der allerede var gravet frem samt markeringer af, hvor der (gætter vi på) skulle graves yderligere. Så spændende!

Tip! Med din billet har du adgang til hele 2017 sæsonen, så du kan komme igen og igen og følge udgravningen på tæt hold. Så gem billetten, også lige dine 3D-briller og koden til virtual reality-delen!

Besøget sluttede vi af med at besøge udstillingen for de genstande som er fundet under udgravningen sidste sommer. Der er blandt andet en værktøjskasse, noget sølv og guld, samt nogle fine perler i glas.

Efter besøget

Efter besøget har man jo fuld adgang til appen, så alt hvad man ikke lige fik set eller læst under besøget kan man gøre derhjemme. Det har vi benyttet os af, særligt har børnene med stor fornøjelse set, og genset, filmklippene. Og vores datter på 8 har begejstret fortalt om vores besøg til sin farmor og farfar. Altid dejligt, når kulturelle oplevelser sætter sig fast i bevidstheden hos ens børn!

Yderligere info

Vikingeborgen har åbent hver dag fra 10-16 fra 1/6 til 31/8 2017.

Adgang er 40 kr. pr. person over 6 år. Hvis man er mere end 10 personer sammen kommer I ind for 30 kr. pr. person.

Parkering koster 30 kr. for almindelige biler, mens mobile homes/campervans skal betale 85 kr.

Der er toiletvogne – også til handicappede, og så sælges der bl.a. is og en god blanding af både varme og kolde forfriskninger. Så tag en kop kaffe med på turen rundt – men HUSK at tage dit affald med dig tilbage!

Tip! Der er rundvisninger i weekender kl. 10:30, 12:30 og 14:30 – og de varer i en time. I sommerferien er der også rundvisning i hverdagene på de tidspunkter. Rundvisningerne koster ikke ekstra. I hverdagene er der også mulighed for at blive vist rundt af arkæologerne, det foregår kl. 10:30.

Vikingeborgen har en fed, fed hjemmeside, tjek den ud her. I mine øjne gør den sig bedst på en smartphone, men selvfølgelig dur din tablet eller pc lige fint!

Claus demoer hvordan man IKKE skal sætte 3D-brillen på sin smart phone…

Dette luftfoto er fra 1970 og viser en tydelig cirkel i jorden. Ingen anede på det tidspunkt at der gemte sig en vikingeborgring dér!

“>
ttp://voreseventyr.dk/wp-content/uploads/2017/06/IMG_6153-e1497383865858.jpg” alt=”” width=”640″ height=”480″ /> I fuldt firspring på vej mod næste Virtual Reality spot[/caption]

Fafla Mikroværksted – skønne, kreative timer med keramik

Googler man “Fafla” for betydningen af det lille, fine ord ser man, at ordet betyder EVENTYR på islandsk! Og eventyr er intet mindre end det Frida har kastet sig ud i. For hun har åbnet et mikroværksted hvor man kan male på keramik.

Fafla Mikroværksted er Køges helt eget nyåbnede keramikværksted. Det åbnede 2. maj, og ligger smukt i gården til Vestergade 17 i det hyggeligste lille lokale. Vores Eventyr har tidligere malet på keramik med stor fornøjelse, men i København. Jeg var derfor ovenud begejstret for at se, at en god venindes mor tager springet med Fafla Mikroværksted.

Allerede 10 dage efter åbningen, på St. Bededag, var jeg og mine to ældste børn på plads i mikroværkstedet. Det var skønt at der var åbent på en helligdag. Hverdagseftermiddage og almindelige weekender har det med at blive fyldt hurtigt op hjemme hos os.


Vi var de enste kunder der var troppet op fra åbningstid kl. 10, og det benyttede vi til fulde. Både i forhold til at fylde stedets to borde, men også i forhold til at kunne modtage helt personlige råd og vejledning fra Frida.

Sådan kommer du igang med keramik

Det første du skal gøre er at vælge det du vil male på. Der er mange fine ting at vælge i mellem, så det er ikke helt let. Mit forslag til børnene var at male noget til deres far, som han kunne få på fars dag. Men det syntes de ikke var en god ide… Fair nok! Så de valgte noget til dem selv, nemlig en spareand. Jeg valgte en lille kakkel.

Lad kreativiteten udfolde sig

Så kommer det næste svære – for hvad skal man dog male? Jeg er ikke super kreativ, og selvom jeg kan have fine ideer, så bliver resultatet sjældent som min forestilling. Så jeg er mest til det lidt stramme, grafiske udtryk – deraf den valgte kakkel! Mine børn, på den anden side, de giver den bare gas. Masser af farver! De vil stadig gerne have at resultatet bliver pænt i deres øjne, men de tænker ikke nødvendigvis så meget over processen. Det er dejligt befriende at se på. Jeg tænker, at (nogle) voksne kunne lære lidt af det. F.eks. mig selv!

Ovenstående er billedet er af min søns spareand – som han slet ikke kan lide! Jeg synes den passer fint til en 6 årig dreng – og den er da bare top-cute!

Hvis du maler én gang på dit keramik med en af farverne, så bliver resultatet meget lyst. For hver gang du så maler ovenpå (med den samme farve) bliver farven på det færdige resultat kraftigere. Det er en god huskeregel. Der er masser af farveprøver til rådighed, og alle er glaseret og brændt. På den måde kan du både se hvordan dit farvevalg vil se ud når dit værk er færdigt, og du kan også mærke hvor lækkert det bliver at røre ved. Åhh så blødt det er!

Frida var utrolig hjælpsom under hele vores besøg. Hun øste af sin viden og erfaring, og vejledte i både teknikker og farvevalg. Børnene sagde efterfølgende hvor fedt det havde været med så meget hjælp og vejledning. Og det kan jeg kun give dem ret i! Al den hjælp og vejledning gjorde også, at vi virkelig følte os velkomne.

Hvad sker der så?

Når man er tilfreds med sit resultat giver man keramikken til Frida, og så går der ca en uges tid, så kan man hente sit keramik på værkstedet. Og sikke en forvandling fra det matte, ru keramik man afleverede, til det blanke, bløde keramik man får tilbage!

Kan man få kaffe?

Naturligvis kan man få sig en skøn kop kaffe mens man udfolder sine kunstneriske evner. Frida serverer en skøn kop kaffe til bare 20 kr. Du kan også få te og sodavand.

Hvad koster det?

Prisen på et besøg afhænger selvfølgelig af hvad du beslutter dig for at male på.

Vi endte med at betale 500 kr. 200 kr for hver af spareænderne og så 100 kr for min kakkel. Det er inkl. vejledning, maling og efterfølgende glasering og brænding.

Yderligere info

Man kan bestille bord på faflas hjemmeside og i øvrigt læse mere om åbningstider og processen med glasur og brænding. Et besøg varer cirka to timer.

Det er muligt at holde børnefødselsdag hos Fafla, og man kan også give en Faflakasse i gave

Følg også med på både facebook eller på Instragram – der bliver lagt masser af videoer ud med forskelligt spændende indhold.

Og skynd dig så ned og booke et bord, så vi sammen kan medvirke til at Fafla Mikroværksted rigtig får grobund i Køge!

 

Cafe T – lækker, hjemmelavet morgenmad i Køge

Opdatering efter nyt besøg onsdag d. 8/7 2020.

Morgenmadstallerken koster nu 89kr men konceptet er det samme.

—–

I en af Køges gamle, brolagte gader, et stenkast fra Torvet, ligger den hyggelige Cafe T. Det er en skøn lille cafe som jeg tit har besøgt for at få en skøn latte og et stykke hjemmebagt kage… eller en kanelsnegl. Det lækre ved Cafe T er, at de selv bager deres brød og kager og hele caféen dufter  forførende når man kommer ind. Særligt er jeg begejstret for deres kanelsnegle som er dejligt saftige og med masser af kanel, ligesom de skal være! Cafe T serverer også en morgentallerken og jeg har været på udkig efter en lejlighed til at prøve den af.

Den lejlighed opstod da min datter havde en fri fra skole en fredag i marts. Jeg greb muligheden og gav også min store søn en fridag fra børnehaven. For hvis der er noget de begge nyder – så er det en hyggedag med deres mor – OG en tur på cafe!

Humøret og forventningerne til besøget var høje – og jeg kan sige, at ingen gik hverken skuffede eller sultne fra bordet.

En morgentallerken koster 78 kr, og for det får man en valgfri bolle, valgfrit wienerbrød, blødkogt æg, frugt, smør, ost, skinke og syltetøj. Hvis man har lyst til mere, kan man købe yoghurt med frugt til 25 kr og friskpresset appelsinjuice til 20 kr. Der står på skiltet at det er et lille glas, men så må det store være kæmpe. For en 20’er synes jeg man fik en meget fin portion.          

Plads til ønsker

Både min søn og datter trykkede næsten næserne flade mod montren med boller og wienerbrød da de skulle vælge hvad der skulle på deres tallerken. Min søn valgte en lækker tebolle og kanelsnegl, min datter grovbolle og tebirkes (som Cafe T også laver med kanel, mmmmm!) og jeg selv gik efter grovbolle og kanelsnegl. Sådan kom vi vist op på det maksimale antal kombinationer på brød-delen. Min datter kan ikke lide blødkogt æg (forstår ikke hvorfor?!?!) så det ville jeg afbestille. Men til min glæde foreslår betjeningen at vi da bare kan bytte ægget ud med en lidt yoghurt, som min datter godt kan lide. Hvor er det bare fedt med fleksibilitet, så alle bliver glade og tilfredse!

Skønne morgenmadstallerkner

Da ordren var afgivet fandt vi en plads ved de hyggelige borde. Der er ikke noget der matcher og er ens hos Cafe T – og det er netop en del af charmen. Engang mener jeg endda at alt interiør var til salg, det ved jeg faktisk ikke om er tilfældet længere, men man kan i hvert fald godt købe nogle af de udstillede ting. Nå, inden længe kom vores tallerkner, og den lidt mangfoldige kombination af brød/æg/ikke æg gjorde, at ingen af tallerknerne var “rigtige” da de nåede frem til os. Men pyt med det – det kunne hurtigt byttes rundt så alle fik det de havde bestilt.

Jeg tror næsten jeg vil lade billederne tale for sig selv – det var simpelthen bare så superlækkert. Min søns udtryk i øjnene da han tog den første bid af kanelsneglen – ren lykke!

Cafe T har ikke nogen hjemmeside, men du kan finde dem på facebook eller Instagram. Adressen er Nyportstræde 17, 4600 Køge.

Prisniveauet vurderer jeg til værende “mellem”. Det kostede os lige over 300 kr. med drikkevarer at spise morgenmad den dag. Alle blev godt mætte, og børnene kunne faktisk ikke spise helt op. Personligt er jeg altid villig til at give lidt ekstra når der er tale om ægte hjemmebag!

Slå endelig vejen forbi – det kan bestemt anbefales!

Børnemuseum i Daldorphs hus

I år har Køge Museum udvidet en smule og åbnet det gamle Daldorphs hus som børnemuseum hen over sommeren. Og det er en rigtig god ide, både fordi man så kan se det fine gamle hus indvendigt, og så fordi ekstra aktiviteter for børn altid er velkomne henover sommeren.
Børnemuseet har en vifte af aktiviteter. Fire af dem koster penge (dækkes delvist vha. billet til museet, se under Yderligere information) mens resten er gratis. Af de betalte aktiviteter kan man vælge mellem at lave en halskæde med smukke sten- og glasperler, man kan rulle sit eget lys af bivoks, lave en amulet eller slå sin egen mønt. Derudover kan man tegne, læse bøger i en kiste, samle et skelet, klæde sig ud – og lege med mini-kanoner.

Aktiviteter på det fine børnemuseum

børnemuseum tegnebordNår man kommer ind på børnemuseet bliver man mødt af et fint rum med et dejligt stort tegnebord, med hyggelige lammeskind til at sidde på.

museum - 34Man finder også en kasse med et skelet man kan prøve at samle samt en læse-kiste.

museum - 5I læse-kisten kan man putte sig med nogle spændende bøger. Hyggelig ide!

museum - 35Overalt opfordres der til at røre ved tingene, og endda tage nogle af tingene med udenfor. Skønt! For det er ikke er så sædvanligt på et museum.

I rummet ved siden af indgangen findes de aktiviteter der er adgang til med billetten. Igen er rummet indrettet meget hyggeligt, med lammeskind på bænkene og dunkel belysning. Dog gør den dunkle belysning det lidt svært at se, men det tager man gerne med fordi det bliver hyggeligt og hule-agtigt.

Helt som sædvanligt ville Linea og Vitus lave de samme aktiviteter. Så vi er kommet hjem med to amuletter og to mønter. Til lige præcis de to ting skulle museumsværten hjælpe til, og da der kun er én vært til at hjælpe alle børnene, blev der hurtigt kø. Det er synd, for det er så fint at der er god tid til hvert enkelt barn, som selv udfører arbejdet med assistance fra museumsværten. En ekstra vært ville gøre underværker, så flere børn kunne være igang på samme tid.

museum - 7

museum - 17

museum - 10

museum - 24

museum - 31

Bivoks til at lave lys af – i mange fine farver

museum - 32

Et godt udvalg af smukke sten- og glasperler til at lave f.eks. armbånd af.

Hvad synes vi?

Det er helt klart en god ide at besøge Daldorphs hus og billetprisen på 40 kr. for børn (gratis for voksne) er også OK. Sæt et par timer af til besøget, for børnene vil helt sikkert også gerne lege på museets legeplads (det eksploderede skib). Sæt endnu mere tid af hvis I også skal ind på museet og se udstillingen om Dannebroge. Læs i øvrigt om vores oplevelse af den udstilling her – den er bestemt også et besøg værd.

Yderligere information

Børnemuseet har åbent hver dag fra 10-13 i perioden fra d. 27/6 til 31/8 og ligger i bagenden af museets have, bag ved legepladsen.

Billetten købes i det almindelige billetsalg, bare spørg efter billet til børnemuseet. Entreprisen pr. barn er 40 kr. Denne pris dækker to aktiviteter på børnemuseet, og inkluderer også en iPad til et barn til brug på hovedudstillingerne på Køge museum. Voksne kommer gratis ind på det lille børnemuseum.

Læs mere på museets hjemmeside.

museum - 28

museum - 3

museum - 3 (1)

museum - 18

museum - 8

museum - 40

museum - 1

museum - 36

Kælken er fundet frem – herlig leg i vintervejret

Først var det slet ikke vinter – og julen kom og gik i den mest sørgelige forstand vejrmæssigt. 10 grader og regn i så stride mængder at flere steder i Danmark blev oversvømmet ganske eftertrykkeligt. For nylig er vejret jo begyndt at slå om, og vi startede ugen med tøsne i rå mængder, som kun kortvarigt iklædte vores område (Køge) i vinterens smukke, hvide farve – og som til gengæld skabte kaotiske tilstande på vejene for de stakler som skulle på arbejde (mig selv inklusive!).

Til børnenes store glæde begyndte frosten endelig at melde sin ankomst, og i går dryssede sneen blidt fra himlen og smeltede ikke i det sekund den rørte jorden og skabte ikke et søle og sneælte som man bare bliver irriteret over. Nej, det lagde sig ligeså fint og varslede en skøn søndag i snelegens tegn!

Og ganske rigtigt – i morges vågnede vi til 8 graders frost, klar himmel og et smukt hvidt snedække der funklede i solens stråler – det kunne kun blive en god dag. Efter morgenmad og ungerne i tøjet var det afsted til Åsen i Køge hvor der bør kunne findes et antal kælkebakker selvom der jo også er mange træer… Vi var de første på parkeringspladsen kl. 9:45 og fik straks pakket kælke ud og afsted mod Grundtvigs Grav hvor terrænet skråner og skulle give basis for en OK kælketur. Vi var de første der kom, men havde kun bakken for os selv i ca 5 minutter før en masse andre børn og voksne kom ud for at nyde det forrygende vintervejr.sne07

Kælken er fundet frem

sne03

sne05

Efter lidt startvanskeligheder fandt vi ud af hvor på bakken det var bedst at starte, og så skal jeg ellers lige love for at der blev kælket! Skægt – og dejligt – at se hvordan børn som ellers dårligt kan gå 50 meter uden at mukke lidt over hvor hårdt det er, utrætteligt først kælker ned for derefter at løbe op og tage turen én gang til.

Efter at have kælket der i et godt stykke tid efterspurgte Linea og Vitus større udfordringer og vi begav os derfor på tur ud i den smukke, snedækkede skov på udkig efter flere kælkebakker.

Man kan sige at “problemet” på Åsen er, at der er mange træer, og at helt oplagte kælkebakker måske mangler lidt. Men vi fandt dog flere som var udmærkede – nogle hvor far lige skulle med på kælken, og andre hvor de kunne kælke ned selv. Den sidste bakke vi besøgte var klart favoritten hos begge børn – og hos faderen. Lang og bred, og med et lille knæk, som begge børn behændigt styrede rundt i. Mor her var hele dagen henvist til fotograftjansen da graviditet i sidste trimester ikke er helt foreneligt med buler, bump og styrtfare – desværre. Jeg har lovet børnene at jeg kommer stærkt tilbage om et års tid.

sne11

sne13

sne12

sne14

Det fede ved børn er, at de er ligeglade med om de vælter af kælken – faktisk er det næsten sjovere jo mere man vælter af – og både Vitus og Linea væltede meget af. Både med vilje og enkelte knap så koordinerede styrt. Nogen gange gik det så stærkt ned ad bakkerne at jeg nærmest måtte holde mig for øjnene, men vi havde ingen uheld, så alt gik fint.sne08

Godt trætte og sultne efter små tre timers leg på kælken gik turen hjemad igen – med glade børn på bagsædet, som havde haft en vidunderlig dag i sneen. Og med forældre, som var lykkelige over at kunne give deres børn en ægte vinteroplevelse, selvom de efterhånden er lidt vel sjældne.sne10

sne09

sne04

 

Kæmpe for en stund – et besøg i fine Kjøge Mini-by

Hvor går man hen på Sjælland hvis man kunne tænke sig at lade sine børn – og sig selv – være kæmpe i et par timer – og måske føle sig lidt som Gulliver gjorde da han besøgte Lilleputland i det berømte eventyr om Gullivers rejser? Et af de steder du kan gøre netop det er lige her i min skønne by Køge. Kjøge Mini-by ligger en smule uden for Køge Centrum og er en nøjagtig kopi af Køge som byen tog sig ud i 1865, men bare i en tiendedel af størrelsen.

Kjoegeminiby13I den nyligt afsluttede sommerferie vendte jeg tilbage til Kjøge Mini-by for fjerde gang – men det var første gang vi var der med børn i en alder hvor vi tænkte at de rent faktisk ville få noget ud af besøget. Ikke kun fordi de nu er gamle nok til at genkende deres by, men også fordi vi regnede med at de ville kunne se det sjove i at besøge en hel by i mini-format (som ikke var lavet af Lego…).

Kjoegeminiby15Da vi besøgte Kjøge Mini-by var der en jubilæumskonkurrence igang, som gik ud på at man skulle finde frem til 15 affotograferede steder i minibyen. Så børnene fik udleveret et kort og en side med 15 billeder på hver – og så gik jagten ellers rundt i minibyen for at finde ud af hvor billederne var blevet taget.Kjoegeminiby17Og det var en fantastisk måde at få aktiveret børnene på og ikke mindst få dem til at dvæle lidt ved de enkelte bygninger i stedet for at de hurtigt skynder sig videre til det næste hus. Som forældre var det skønt at høre hvordan børnene kunne kende Køges forskellige bygninger – og f.eks. broen over Køge Å som de kunne huske at vi havde sejlet under i kano på for nylig. Hvad de dog ikke helt kunne forstå var, hvor Fætter BR-butikken var blevet af, for de mente da helt bestemt at den butik ligger i gaden som går fra Rådhuset og ned mod kirken.

Kjoegeminiby05

Kjoegeminiby07Alle bygningsværkerne er små mesterværker i sig selv og der er virkelig kælet for alle detaljerne. Og når man tænker på at det hele er lavet i hånden, så synes jeg det bliver lige en tand mere fantastisk. Sikke et arbejde der ligger i hvert enkelt hus!

Kjoegeminiby26

Her er maskinen som bruges til at forme teglsten med inden de bliver brændt.

I Kjøge Mini-by er det muligt at besøge de arbejdende værksteder og se hvordan husene bliver til, lige fra kernen af beton, over bindingsværk, mursten, vinduer, nedløbsrør osv.Kjoegeminiby24Alle materialer til husene – mursten, teglsten, vinduer, bindingsværk, nedløbsrør osv. bliver produceret i værkstederne der er tilknyttet minibyen. Kjoegeminiby23Og i den ene af to haller sidder folk og bygger huse op med små-bitte mursten, mørtel og pincet, og dem der arbejder med husene vil som regel rigtig gerne øse af deres viden om Køge og om hvordan det er at bygge modelhuse. Kjoegeminiby28Køge Kirke – eller Sct. Nicolai kirke – er naturligvis også repræsenteret i minibyen – men som den eneste bygning kan den ikke rigtig siges at være “mini”. Den består nemlig af over 350.000 mursten og 40.000 teglsten – og tog ikke mindre end 8 år at bygge. Forskellen på denne og de andre bygninger der bliver lavet er, at kirken blev bygget på sin korrekte placering – simpelthen fordi den var for stor til at blive transporteret rundt.

Kjoegeminiby12Børnene syntes det var enormt sjovt at de var større end husene, og det var spændende at gå på opdagelse for at finde frem til hvor billederne til jubilæumskonkurrencen var taget. Jeg håber Kjøge Mini-by beholder denne sjove aktivitet også når jubilæet ikke længere skal fejres, for det ansporer både børn og vokse til at dvæle mere ved husene og nyde de prægtige detaljer.

Kjoegeminiby06Kjøge Mini-by er et super udflugtsmål for stor som lille, og byen udvides hele tiden. Der bliver bygget omkring 35-40 huse om året, så der er næsten altid noget nyt at se på. Da vi besøgte stedet var der 479 huse – de nye huse kan man kende på de helt rene tegl, mens de første huse efterhånden ser noget gamle ud – hvilket de faktisk også er. De første huse kom nemlig på plads for over 20 år siden!

Kjoegeminiby11Det er muligt at medbringe madpakke og spise i området hvor der er sat talrige borde og bænke op – så lav en lækker picnic-kurv og nyd frokosten i de naturskønne omgivelser, mens du kigger på Køge som byen så ud for 150 år siden. Kaffen kan du købe for et symbolsk beløb og den var ikke så ringe endda!

Yderligere oplysninger

Kjøge Mini-by har åbent fra 1. maj til 30. september i tidsrummet fra 10-16. Derudover er der åbent i uge 42, efterårsferien.

I 2015 koster indgangen 50 kr. pr. voksen og børn mellem 5 og 15 år koster 10 kr. Hvis du er medlem af FDM kan du fremvise dit medlemskort og spare den ene billet (det var der et skilt om i billetsalget da vi var der).

Kjøge Mini-by har en meget fin hjemmeside der fortæller en masse om hvordan mini-byen er blevet til og meget mere.

Der er fine parkeringsmuligheder lige ved siden af, og skilte viser vejen til parkeringspladserne.

Kjoegeminiby16

Der er fuld koncentration når der skal krydses af på papiret

Kjoegeminiby08

Køge har nogle prægtige bygningsværker – og de tager sig ikke mindre flotte ud i miniformat hvis du spørger mig!

Kjoegeminiby18

Fine detaljer med skinke og pølse der hænger til lufttørring!

Kjoegeminiby14

I virkeligheden er dette lille lysthus i en frygtelig stand – så det er dejligt at kunne se hvordan det engang har set ud.

Kjoegeminiby20

Der bliver også bygget skibe i Kjøge Mini-by

Kjoegeminiby03

Der tilbydes et kig til de skønne baggårde – som sikkert var mere skumle i 1865 end de er i dag!

Kjoegeminiby21

Der sættes vinduer i

Kjoegeminiby25

Et ordentligt læs mursten venter på at blive brændt i værkstedets egen ovn.

Kjoegeminiby29

Kjoegeminiby10

Kjoegeminiby27

 

En lille hemmelighed i Køge – kom til tops i Køge Kirkes tårn!

Eftermiddagens eventyr havde stået meget højt på vores to-do liste siden vi fandt ud af at det kunne lade sig gøre. Vi oplevede nemlig endnu en ny vinkel på Køge. Hvor vores kanotur viste byen lidt fra neden bød dette eventyr på at se byen fra oven. Jeg har ikke tidligere været bekendt med muligheden for at se Køge oppefra, men min research til blogindlægget om aktiviteter i Køge i sommerferien afslørede det.

Det jeg fandt frem til var, at man kan komme op i toppen af Køge Kirkes 42 meter høje tårn – dvs. – man kommer så “kun” derop til hvor klokkerne sidder, men dét er skam også noget af en tur opad. Det svarer til omkring samme højde som den hvorfra man skuer ud over København når man er i Rundetårn.

Vi vidste ikke hvor vi skulle henvende os for at komme op i tårnet, men tænkte, at selve kirken da nok var et godt bud – og ganske rigtigt – oppe foran i kirken var slået et lille bord op hvor to unge mænd sad – med et lille skilt der fortalte at en tårntur koster 10 kr for voksne og 5 kr for børn.

kirketaarn02Det viser sig, at en tur derop er guidet, så den ene unge mand sprang straks op og viste os vej hen til indgangsdøren til tårnet som er en lille-bitte rød dør – som jeg faktisk mange gange har tænkt på hvor fører hen. Nu ved vi det – den fører simpelthen op i tårnet.

kirketaarn_op1Bag døren åbenbarer sig den mindste, snoede stentrappe jeg længe har set – faktisk temmelig svært at tage billeder – for der er dunkelt og stejlt – og du vil gerne bruge dine hænder til at holde ved dine børn og det reb der er sat op som gelænder.

Vores guide fortalte at der er omkring 100 stentrin op, hvorefter der så er omkring 30 trin yderligere på en trætrappe. Jeg syntes bestemt der var flere end de 100 trin, men jeg havde ikke lige åndsnærværelse nok til at tælle efter. kirketaarn07Da stentrappen var forceret kom vi op på første “dæk” hvor urværket er placeret. Det går som et gammel bornholmerur med lodder der vha. tyngdekraften trækkes mod jorden. kirketaarn06Når lodderne er langt nok nede, skal de trækkes op igen. Nu til dags foregår det ved hjælp af en maskine – men i gamle dage var det klokkeren der måtte slide i det. Og slide i det må han have gjort, for de lodder så godt nok tunge ud! Bemærk den solide træstruktur!

kirketaarn08Efter at have beundret urværket lidt, fortsatte vi op ad endnu en stejl trappe indtil vi kom så højt op som turen gik. Nu var vi kommet op til der hvor klokkerne sidder, og rent faktisk nærmede klokken sig kvart i, og da der er kvartersslag ville vi komme til at høre de små klokker kime. kirketaarn18Både L og V blev med det samme nervøse for lyden og begyndte at holde sig for ørerne selvom der var 10 minutter til… Der er temmelig mørkt oppe i kirketårnet, så det hjalp gevaldigt på lyset da vi fik åbnet for skodderne for vinduerne – lyset strømmede ind – og vi fik en mere end betagende udsigt over Køge – mod alle fire verdenshjørner. Kigger man mod øst kan man – i klart vejr – se Øresundsbroen. Det var desværre ikke så klart denne dag, så vi måtte nøjes med at kunne skimte Avedøreværket – men det ligger nu også en sjat kilometer væk.

udsigtDet er en fin oplevelse sådan at se sin by fra oven – at kunne “lure” ned i de små hyggelige gårde, og se hvordan Køge er bygget op.

kirketaarn10Da klokken var .44 sagde guiden at der var et minut til klokkerne ringede, og straks skulle vi holde børnene for ørerne. Guiden selv holdt sig for ørerne, men da der ikke var nogen til at holde Claus og jeg for ørerne håbede vi at det ikke var så højt… og det var det absolut heller ikke. Der slås lige to små slag til at markere kvarteret. For nu at sige det mildt var der efterfølgende nærmest panik på hos børnene hvis klokken skulle nå at blive hel, og de dermed skulle stå oppe i tårnet og høre den store klokke ringe…

kirketaarn21 kirketaarn22Men, efter kvarterslaget gik vi ned igen – først baglæns ad den stejle trætrappe, og så forlæns ad stentrappen, med et fast greb i Vitus med den ene hånd og et fast greb i gelænder-tovet med den anden. Alle nåede helskindede ned igen, og ude i det fri – i sikker afstand fra klokkerne – ville begge børn gerne høre klokkerne ringe. kirketaarn29Så vi tog plads – og kunne – lige efter hel-slaget – se to personer dukker op i vinduerne. Så det er altså muligt at være deroppe også når den store klokke ringer – det må vi prøve en anden gang.

Besøget tager i alt ca. 20-25 minutter, så det er muligt at klemme det ind mellem øvrige gøremål i byen hvis man nu alligevel er af sted. Og det synes jeg bestemt man skulle gøre! Det bedste er at opdage de små eventyr som ligger lige for næsen af en – og en tur op i Køge Kirkes tårn er lige præcis et sådant.

Yderligere oplysninger

Kirketårnet er åbnet for besøgende mellem 12 og 16, mandag til fredag i skolernes sommerferie.

Pris: 10 kr. for voskne, 5 kr. for børn

Sko der sidder godt fast på fødderne er en fordel – trappetrinene er smalle og stejle.

kirketaarn09

Man kan komme endnu højere op – men dette er ikke for besøgende i kirken.

kirketaarn24

Dette er døren der fører ind til tårnet – så lille at man som voksen skal bukke sig for at komme ind.

kirketaarn03

Man kan hurtigt se ud af tårnet og ned på omgivelserne. Her ser vi i retning mod biblioteket.

kirketaarn26 kirketaarn14 kirketaarn05 kirketaarn13

 

Sommerferie i Køge – ideer til oplevelser med børn

Opdateret juli 2020

Skolernes sommeferie startede i for en uge siden og de næste mange uger vrimler det med ferieramte børn og deres forældre. I år er vi jo yderligere ramt af Covid-19 som har sat restriktioner for hvor man kan tage hen og hvor mange man kan være. Hvis man bor i Køge eller opland – eller skal på ferie i den dejlige by – så kommer her en guide til hvad man kan lave i sin sommerferie til i Køge. Listen er lige blevet opdateret, så den er up-to-date med nogle af sommerens aktiviteter i og omkring Køge. For der er selvfølgelig mange flere end dem du ser her – men så kan du da i hvert fald starte et sted!

Har du fifs til hvad man kan bruge sin sommerferie til i Køge – og er det ikke på listen – så fang mig enten under kommentarer, eller under Kontakt.

1. Mærk historiens bølgebrus på Køge Museum

På Køge museum er de teksttunge plancher og de overfyldte udstillingsmontrer forsvundet til fordel for en iPad som bruges til at lytte sig vej gennem udstillingen. Det betyder at selv børn som ikke kan læse får et super museumsbesøg.

Hovedudstillingen på museet er fortællingen om det svenske overraskelsesangreb på den danske flåde i oktober 1710, og i særdeleshed Ivar Huitfeldts skib Dannebroge, hvis skæbne man følger set gennem øjnene på to børn, krudtbrødrene. Der er kaffe/te/varm kakao som man kan købe og tage med rundt og loftet er indrettet med hængekøjer hvor man kan ligge og udforske Køges historie gennem iPad’en.

Når børnene har brug for at røre sig kan man gå ud i museumshaven hvor der er bygget en stor klatrelegeplads som virkelig kan udfordre.IMG_2489

Åbningstider: Find åbningstider lige her (scroll lidt ned eller brug linket)
Pris: Voksne (inkl. iPad guide): 90 kr, Børn (inkl. iPad guide):40 kr Hvis børnene (op til 18 år) kan klare sig uden iPad kommer de gratis ind. Som led i regeringens aktivitetspakke kan du komme ind til halv pris frem til d. 9/8 2020.
Hvor: Nørregade 4, 4600 Køge
Website: Køge Museum

Bonusinfo: Vi besøgte museet på genåbningsdagen i 2016 – læs om vores spændende besøg hér.

2. Kjøge Miniby

Har du lyst til at føle dig som Gulliver i Lilleputland er Kjøge Miniby bestemt et besøg værd. Kjøge Miniby er bygget op af tro kopier af de huser der var i Køge omkring 1865 – blot er de i størrelsesforholdet 1:10. Under besøget kan man gå på opdagelse i de arbejdende værksteder og f.eks. se hvordan tegl i ministørrelse bliver formet og brændt. Pt. består byen af omkring 628 bygninger (december 2019).

MinibyMan er velkommen til at medbringe sin madkurv for der er sat borde og bænke op som man frit kan benytte.

Datoer: 1/5-31/10 2019 alle dage fra 10-16 – tjek de nøjagtige åbningstider her
Pris: Voksne: 50 kr, Børn (5-15 år):10 kr
Hvor: Strandvejen 101, 4600 Køge
Website: Kjøge Miniby

Bonusinfo: Det er muligt at købe guidede rundture i Kjøge Miniby. Det koster 200 kr. pr. guide, som kan have 15 personer med. Læs om Vores Eventyrs besøg i Kjøge Miniby lige her.

3. Hop en tur i bølgen blå

Selvom vejret måske ikke lige nu lokker til vandpjaskeri i strandkanten, så kan det jo være at sommeren viser sig fra sin varmere side lige om lidt. Når det sker, og der bliver behov for at afkøle sig i havet, så tilbyder Køge flere børnevenlige strande med dejlig sandbund og lavt vand. Ideelt for små børn. Du kan vælge mellem to badestrande; Nordre Strand ved Køge Marina i det nordlige Køge og Søndre Strand.  Begge strande har fået gevaldige ansigtsløft for nogle år siden og er blevet super lækre. Ved Søndre Strand kan man f.eks. leje både et samtalekøkken og et mobilt køkken – læs mere om de muligheder her og planlæg en dag med masser af badning efterfulgt af skøn mad tilberedt i det fri.

4. Skattejagt rundt i Køge

Hos VisitKøge (turistkontoret) kan man få udleveret et “skattekort”, så man kan gå ud og opleve byen på en helt ny måde. Når man har fundet svarene på alle spørgsmål kan man gå tilbage til VisitKøge hvor man så får udleveret en lille præmie.

VisitKøge holder til på Vestergade 1, lige ved Torvet.

5. Se Køge fra oven

Kun i sommerferien er der mulighed for at gå de mange trin op til toppen af Køge Kirkes tårn. Her kan man nyde den fantastiske udsigt over Køge by og Køge Bugt. Og udsigten er god, for tårnet er hele 43 meter højt!

trappe-taarn

Datoer: Skolernes sommerferie
Pris: Voksne: 10 kr, Børn: 5 kr (priser fra 2015)
Hvor: Kirkestræde 26, 4600 Køge

Bonusinfo: Læs om vores tur op i tårnet lige her.

6. Kør med veterantog fra Køge til København

Igennem sommeren er der mulighed for at køre en tur med veterantog. Normalt går turen til Rødvig, men i år går turen til København, 2 søndage i sommerferien.

Website: Tjek FB eller deres website for priser og tidpunkter for køreplanen her: Østsjællandske Jernbaneklub (FaceBook) eller www: Østsjællandske Jernbaneklub

7. Findveji.dk – i Tangmoseskoven ved Køge Marina

Findveji.dk er et gratis tilbud om en anderledes tur i skoven, parken eller byen. Og i Køge findes bl.a. en børnerute i Tangmoseskoven. Tangmoseskoven ligger ovenfor P-pladsen ved Køge Marina – og er derfor et nemt punkt på listen over sommerferieaktiviteter. Hvis du har brug for en pause fra solens stråler kan du kaste sig over den 1,2 km. lange rute. Den er lavet specifik med henblik på at børn skal kunne gennemføre. I kan gøre det hele på telefonen eller iPad. I kommer i gang her.

8. Bronzestien på Køge Ås – besøg 5 gravhøje

Er man historieinteresseret kan det være at Bronzestien på Køge Ås kunne vække interesse. Kun 700 meter fra Køge Torv ligger Køge Ås. Et fredet stykke natur, som blev dannet for 8000 år siden under afsmeltningen af Sjællands iskappe. Åsen indeholder flere interessante gåture, men den nyeste er Bronzestien, som besøger 5 gravhøje der ligger på Åsen. Stien ledsages af skilte, som fortæller den spændende historie fra Bronzealderen i Køges omegn. Denne tur kan være en god ide at tage på cykel, da den er 3,25 km lang. Start og slut ligger også et stykke vej fra hinanden. Hvis I begiver jer ud på turen er I sikre på at opleve noget smuk natur. Og oven i hatten danmarkshistorie under fodsålerne.

Find kort over ruten samt parkeringsanvisninger her – og hvis man har lyst til på forhånd at sætte sig mere ind i rute osv. kan denne brochure med fordel downloades.

9. Besøg Vikingeborgen ved Lellinge

Endnu en oplevelse til de historieinteresserede. Denne oplevelse går til Vikingetiden, for i 2016 åbnede en levende udgravning ved Lellinge. Besøget på Vikingeborgen er bygget spændende op med støtte fra en virkelig fed app, hvor du bl.a. kan se små 3D film. Du kan også læse og høre masser om de fund der er gjort, og de tanker som arkæologerne har gjort sig under deres arbejde. Der er ikke længere aktiv udgravning, men der er stadig rundvisninger i skolernes sommerferie. Det sker hver dag kl. 11 og er gratis.

Datoer: Frem til 1/9 2019 alle dage fra 10-16
Pris: 45 kr, børn under 6 år: GRATIS – og der er 50% sommerrabat frem til 9/8 2020
Hvor: Lige ved motorvejens afkørsel 33, Lellinge. Ringstedvej. Der kører en bus direkte til døren fra Køge station
Website: Vikingeborgen

Bonusinfo: Læs om Vores Eventyrs spændende besøg på Vikingeborgen lige her.

10. Mal på keramik i Fafla Mikroværksted

Regner det en dag? Så er det en oplagt mulighed at besøge en af Køges senest tilkomne virksomheder, nemlig Fafla Mikroværksted. Det er et lille værksted hvor du kan male på keramik, og efterfølgende få det glaseret og brændt. Den søde ejer Frida er fuld af tips og gode ideer til hvad og hvordan du kan male, og øser gerne af sin viden på området.

Det er en skøn aktivitet at lave sammen med sine børn – f.eks. som gaver til andre familiemedlemmer.

Datoer: Mandag og tirsdag: Lukket. Onsdag – fredag: 13-18:00, Lørdag 10-16. Søndag mulighed for bookning ml. 10-16. Åbningstiderne er vejledende, tjek evt. websitet.
Pris: Afhænger af hvad du ønsker at male, men priser starter ved ca. 50 kr.
Hvor: Nørregade 39, 4600 Køge
Website: Fafla.dk

Bonusinfo: Læs om Vores Eventyrs oplevelser i det lille, skønne værksted.

11. Pangea Park

Pangea Park er en hyggelig dyrepark der ligger i nærheden af Bjæverskov ved Køge. Parken er stadig under opbygning, men har åbent for besøgende hver dag gennem hele sommeren. Der er f.eks. både en krybdyrsgrotte og et uglerige. Derudover er der mulighed for at se forskellige andre dyrearter. Pangea Park siger om sig selv “Vi giver ordet fangeskab en helt ny betydning. Som udgangspunkt er alle anlæg dobbelt så store, som kravene forlanger, og helst større endnu. Vi bestræber os på at give dyrene alt hvad de har brug for, for at leve et liv, så tæt på det de ville have i den frie natur som muligt.”

Datoer: Alle dage i skolernes sommerferie fra kl. 10-17
Pris: Voksne: 80 kr, Børn (3-11 år): 50 kr, Børn til og med 2 år: GRATIS
Hvor: Gummersmarkvej 7a, 4632 Bjæverskov
Website: Pangea Park

12. Sommerbogen 2020 – boganmeldelse

En sommerferie behøver ikke kun at være fyldt med fysisk aktivitet – men det kan også være at fordybe sig i en spændende bog eller tre – særligt i det sommervejr vi ser lige i øjeblikket! Så hvis jeres børn er små læseheste, så er denne aktivitet måske noget for dem. Præmien i Sommerbogen 2020 er at tømme en Bog og Idé på 5 minutter – det er da en FOR FED præmie! Derudover er der en lille sidegevinst, og har dit barn anmeldt tre bøger OG lavet mindst 10 læseudfordringer, så må han/hun vælge en gratis boggave på biblioteket.

Læs meget mere om konkurrence og regler på sommerbogen 2020 – konkurrencen gælder for børn helt op til 15år.

13. Digital sommerleg på biblioteket

Børnebiblioteket inviterer igen i år til små digitale workshops for børn fra 6-13 år. Her kan børn afprøve forskellige apps og gadgets, der kan bruges til leg og gode historier. Det foregår på kommunens biblioteker i sommerferien. Aktiviteterne er GRATIS og man møder bare op – dvs. tilmelding er ikke nødvendig.

Se en oversigt over de tilgængelige aktiviteter her.

Hvor:

Køge Bibliotek; Kirkestræde 18, 4600 Køge. Telefon: 56 67 28 00

Borup Bibliotek: Parkvej 2, 4140 Borup. Telefon: 56 67 27 27 

Herfølge Bibliotek: Billesborgvej 1B, 4681 Herfølge: 56 67 25 30

14. Sommersjov i Køge

Køge Kommune har også lavet en lang oversigt over ting man kan lave med sine børn (eller som børnene kan lave alene). I finder en rigtig god oversigt lige her:

Sommersjov i Køge

15. Luna Hobby – vind præmier med Luna Hobby

I år har Luna Hobby lavet en lille konkurrence hvor man kan vinde præmier for 400 kr. Konkurrencen går ud på at dekorere en mulepose eller en sko-pose og dele billedet på Luna Hobbys facebookside.

Læse mere om konkurrencen her.

Dato: Vinderne trækkes 10/8
Pris: GRATIS at deltage
Hvor: Søndre Viaduktvej 17, 4600 Køge
Website: Luna Hobby 

16. Børnenes tirsdag

Hver tirsdag i sommerferien kan du komme og prøve den 10 meter høje og 60 meter lange svævebane på Køge Torv. Det sker fra 12-16. Du kan også komme og male et stykke keramik hos Fafla Mirkoværksted. Det foregår i Oluf Jensens Gård (i tørvejr!). Det er i tidsrummet 11-15.

Du kan læse mere om arrangementerne her

Dato: Hver tirsdag i sommerferien
Pris: GRATIS at deltage
Hvor: Torvet Køge/Oluf Jensens Gård
Website: Børnenes Tirsdag

17. Lej en kano

Det er endelig blevet muligt at leje en kano igen og sejle en tur på den smukke Køge Å. Man kan sejle helt ud til Åsen (forbi Gammel Køgegaard) og den anden vej er det inderhavnen man kan sejle til.

Man starter sin tur ved Det Grønne Hus.

Dato: Dagligt (se de nøjagtige tider på linket nedenfor)
Pris: 150 kr for 1,5 time
Hvor: Det grønne hus – men ring til VisitKøge, tlf. 69 15 61 70 for bookninger
Website: Kanoudlejning i Køge