Runde Rie i tindrende frost – Vores eventyr på troldejagt
Corona-restriktionerne vil ingen ende tage – og pt. (her start februar 2021) er der ingen lettelser i sigte. Så er det jo dejligt, at der stadig er masser af eventyr der ligger og venter lige udenfor.
Ikke siden sidste sommer har vi været på troldejagt. Det var dengang vi fandt Kaptajn Nalle (læs om vores eventyr lige her) ved at bruge det fede Trollmap.com. Men denne lørdag i februar var vejrudsigten perfekt til troldejagt. Høj klar sol, frostvejr – sne – og så lige en ret så strid isnende kold vind fra øst. Men pyt med det – det blev klaret med vintertøj.
Troldejagt efter Runde Rie
Men hvilken trold skulle vi vælge? Den Store Troldefolkefest har jo tilføjet 10+ nye trolde til det danske landskab, så der er virkelig noget at vælge imellem nu. Nogle af dem ligger i Jylland – andre ture er simpelthen for lange når man har en lille gut på snart fem år med. Så valget faldt hurtigt på Runde Rie i Roskilde. Gåturen var overkommelig (2 km) og trolden ligger i et område vi ikke tidligere har besøgt.
Vi kender jo konceptet med at følge de små spor lagt ud på Trollmap; også selvom vi havde set at man bare kan søge Runde Rie frem på Google. Fra vores første troldejagt på Kaptajn Nalle ved vi dog, at skattejagten er en stor del af oplevelsen ved turen. Så vi startede med at finde parkering tæt på den første post ved Lynghøjsøerne. Her er der flere parkeringspladser, men vi anbefaler parkeringspladsen der hedder Parkering – Lynghøjsøerne (find den på Google Maps.)
Posterne
Første post var let at finde, og generelt er denne troldejagt noget lettere end jagten på Kaptajn Nalle. Det gør dog ikke spor – for det var stadig en skøn oplevelse. I et vinterpræget landskab med en tilfrossen sø var vi spændte på om alle posterne kunne findes. Det kan jeg berolige med: det kan de! Og jeg vil endda gå så vidt som til at sige, at det nok er meget godt at søen er frosset til til en enkelt af posterne… Men så siger jeg heller ikke mere. Vores børn syntes i øvrigt stadig at det var fantastisk at drøne afsted for at prøve at finde kobberpladen inden de voksne nåede frem.
De tre første poster voldte os ikke de store problemer – men den fjerde drillede os noget. Og særligt vejen fra den fjerde post hen til Runde Rie var lidt drilsk. Det lykkedes dog til sidst, og vi fandt Runde Rie som hun sidder der og fisker ved søens bred. Flot så hun ud i vintersolens skær med den knaldblå februarhimmel som baggrund.
Vi var bestemt ikke de eneste der havde fundet vej til trolden i dag, men jeg så ikke andre som gik efter posterne. Dog kunne vi nogle steder se fodspor i sneen der hvor pladerne gemte sig.
Runde Rie er en skøn trold med masser af charme og personlighed, og børn og voksne flokkedes for hhv. at kravle på hende samt tage billeder. Et par enkelte vovede også at svinge sig i hendes fiskeline ud over den frosne sø – jeg tænker, at det nok var noget man skulle vente med til søen var sikker at færdes på. Dér fik jeg da personligt lige svedige håndflader af at se dét, men jeg er måske også lidt sippet – hvem ved…?
Troldejagt i vintervejr?
… Kan man overhovedet det? Svaret er et højt og rungende JA! Det handler jo alt sammen mest om påklædning – for så længe man har det varmt og godt, så er der nærmest ingen grænser for hvad man kan og hvor længe man kan være ude.
Som altid havde vi pakket en lille snack-pakke. Det vil sige, det var familiens yngste der havde sørget for det. Så vi fik ryddet op i chokoladeknapper, frugtstænger m.m., som vi så kunne nyde mens vi så på Runde Rie. Vi var løbet tør for poser med vand-kakao – for ellers havde vi stensikkert haft det med også. Det er nu så skønt med varm kakao når man er på tur i kulden!
Et nyt og forbedret Trollmap
Der er virkelig sket meget på Trollmap-fronten siden vi fandt Kaptajn Nalle sidste år. Noget af det der ærgrede os (dengang) var, at man ikke vidste hvor lang turen var, inden man begav sig ud på den. Nu viser kortet hvor lang turen er. Samtidig står der også, om man bør være på cykel. Det er en kæmpe hjælp til når man skal planlægge hvilken trold man vil prøve at finde. Så tak for det til Thomas Dambo!
Derudover er det nu også muligt at “springe en post over”, hvis ikke det lykkedes en at finde kobberpladen med koordinater. Det er altså også smart. Det var dog ikke nødvendigt at bruge den funktion på vores tur (andet for bare at prøve den), for som sagt var posterne ikke svære denne gang.
Tilbage er kun at sige! Skynd jer at komme afsted for at finde Runde Rie mens det stadig er frostvejr. Der er helt utrolig smukt ved Lynghøjsøerne i sne og frost.
Straks ved ankomsten er vi ikke i tvivl om at vi er på et krigsmuseum. Der er linet forskellig missiler op på græsplænen – og nogle af dem har altså en imponerende størrelse. Vores yngste søn var mega-hooked og skulle straks hen og kigge – og røre! Og ville også gerne op. Selvfølgelig…
På selve det udendørs areal er der mange forskellige ting at se. Der er bl.a. en masse missiler, en radarstation, lyskanon, en 150 mm kanon og meget andet. Mange af tingene har deres originale placering. Det er muligt at downloade en audioguide så man kan få historierne fortalt mens man er på turen. Download app’en Useeum til din mobil og lån høretelefoner i receptionen.
Receptionen er også hjemsted for legetøj, snacks og is hvis I skulle trænge. Borde og bænke findes rundt omkring, så det er muligt at tage sin madpakke med og nyde den i skønne omgivelser.
Indgangen til Stevnsfortet sker gennem nedgangsbunkeren, og der møder en en lang, stejl trappe. Intet at sige til, at klapvogne m.m. ikke er til at tage med her!
Det er supercool at gå rundt nede i gangene og bl.a. komme helt tæt på laget af fiskeler. Fiskeleret stammer som bekendt helt tilbage fra dinosaurernes endeligt. Hovedgangene er lange og lige, og væggene er beklædt med nogle særlige alger.
Alle ture ned til fortet foregår med guide – og alle guiderne har på en eller anden måde haft tilknytning til Stevnsfortet i deres professionelle virke i den danske hær. Så alle guiderne kan krydre rundvisningen med mere eller mindre vilde historier, som er med til at gøre rundvisningen spændende og vedkommende.
Det er meget interessant at gå rundt nede i rummene og f.eks. se topmoderne computere – fra 90’erne. Eller at se ammunition som skulle være brugt i tilfælde af at der var angreb. Som besøgende får man også et indblik i hvordan livet var nede under jorden, med mandskabets soverum, hvor de lavede mad osv. Og så ligger der et Ugens Rapport side om side med en jumbobog på et bord. Det gav lige anledning til et par spørgsmål fra de ældste børn…!
Grundet Corona-situationen var ruten i fortet blevet lagt lidt om. I stedet for at se begge sider af det underjordiske anlæg blev vores gruppe på 10 ledt ud til den dør, hvorigennem alt det udgravede materiale blev transporteret. Det var en vildt fascinerende oplevelse at gå ud gennem en lille rusten dør – for så at stå ansigt til ansigt med det store hav. Herude brugte vores gruppe lang tid på at stå og se på havet og stenene der igen og igen blev rullet op og ned på stranden.
Det nyeste fyr blev bygget i 1877-78 fordi nye og hurtigere dampskibe havde behov for at kunne se fyret endnu længere væk. Derfor byggede man fyret længere ude på klinten og i en højde på 27 meter. Fyret er i brug den dag i dag, og udsender et blink hver 25. sekund.
Det er dog stadig imponerende at skue ud over havet højt oppe fra klinten. Ingen tvivl om, at vi skal tilbage og besøge fyret og boligen når tilstandene er normaliseret nok til at den slags åbner igen.
Så inden du overhovedet tager afsted, skal du som det første gå ind på 
Det næste du ser er et mystisk tegn midt på kortet. Tryk på det, og se, at du får en lille gådefuld ledetråd. Der er også mulighed for at taste tre rækker af tal/bogstaver ind.
Og sådan fortsætter du – gennem i alt 6 poster, hvoraf den sidste er selve trolden. Da dette indlæg ikke går ud på at afsløre hvor trolden er vil jeg ikke skrive noget om hvor I kan finde koderne. Selvfølgelig vil jeg dele nogle billeder fra vores tur som er “i nærheden af” de steder vi fandt koderne. 
Helt tilbage i 1920’erne begyndte de stevnske beboere at bryde kalk i Boesdal. I 1978 stoppede man igen, men det er stadig muligt at se to ovne og en kæmpe pyramide på området. Ovnene blev brugt til at brænde kalken, og pyramiden var til opbevaring af knust og tørret kalk.
Det er faktisk ikke mere end knapt 50 år siden, at der stadig blev udvundet kalk og kridt i Holtug. Men nu har naturen igen fået overtaget, og der findes flere sjældne plante- og dyrearter. Rent faktisk er stedet nu et såkaldt Natura 2000 område, dvs. et EU beskyttet område.
Vi fandt desværre ikke nogen fossiler denne gang, selvom der blev gået til den. Men alle børn syntes det var fedt at sidde og banke med hammer og mejsel.
Parkeringspladsen er ikke så stor, så det giver sig selv at det samtidige antal besøgende holdes på et begrænset antal. Det betyder måske også, at i lige præcis disse dage kan det være, at I må komme tilbage en anden dag – eller i hvert fald lidt senere. Og hvis det er tilfældet – så må I altså love mig at vende tilbage – det er sådant et fint sted!
Lidt “derudaf” fandt vi pludselig Teddy Venlig, som stod og skuede ind i skoven, lige ved et lille tilløb til mosen. Superhyggelig placering. Og meget hyggelig kæmpe med sit store skæg og venlige øjne. Ikke noget at sige til at Thomas Dambo har kaldt ham Teddy Venlig.
Der er en lille skæg detalje ved Teddy Venlig, for hans ene – meget lange – arm bruges som bro over det lille vandløb der løber ud i mosen.
Der var masser af borde at vælge imellem. Man kan både sidde nede ved selve indgangen, lige ved siden af disken eller omme bagved i en helt dagligstuelignende indretning. Vi valgte et bord tæt ved disken så vi kunne følge med i vores ordre og også holde øje med hr. 2 1/2 som selvfølgelig ikke kunne sidde stille.
Ungerne tabte næsten pusten da de så deres freakshake. Med candyfloss på toppen synede den kæmpestor, og der var ikke sparet på hverken slik, jordbærkrymmel eller flødeskum. Under al pynten gemte sig en jordbær/hvid chokolade – milkshake, som var behageligt sød. Ingen af ungerne kunne spise hele shaken. Og candyflossen – been there, done that som man siger. Det var ikke så lækkert alligevel…
Tårnet ligger bogstavelig talt midt ude i skoven, så hvordan fragter man tusindvis af mennesker derud uden at ødelægge skovbund og vegetation? Jo, man bygger da bare en 1 kilometer lang boardwalk i træ, som på smukkeste vis snor sig gennem skoven. Det er faktisk en smadder god ide, for skoven omkring Gisselfeld har masser at byde på. Så der er ingen grund til at skynde sig ud til tårnet – kun langsomt.
Boardwalken er bred og på de stejleste steder beklædt med metalnet, så træet er skridsikkert i regnvejr. Omkring et par 100 meter fra tårnet dukker det pludselig op mellem grene og stammer. Faktisk ret svært at se, men jeg tænker det er helt med vilje. Det er fedt, at man kan blive overrasket af et 45 meter højt tårn!
Hele turen foregår ad en jævnt skrånende rampe, og der er højt gelænder i begge sider. Vi besøgte tårnet i strid blæst, men man mærker ikke tårnet give sig en millimeter (heldigvis…).
Det er skægt at se hvordan udsigten skifter efterhånden som man kommer højere op, og en spøjs fornemmelse når man går på højde med trætoppene – og forbi dem. Da man går på en rampe er kørestole og klapvogne ikke noget problem.
De besøgende er også flinke til at gå i højre side hhv. op og ned ad rampen, så selvom vi besøgte tårnet sammen med virkelig mange andre, så virkede der ikke overfyldt på nogen måde. Selvfølgelig drømmer jeg altid om at besøge ting uden der er andre til stede (!) men når man tropper op i påsken på en solskinsdag – ja, så ved jeg jo godt at vi ikke ville være de eneste!
I hvert fald i weekenden og helligdage er det muligt at få noget mad, drikke og is. Der var stillet boder op med økologiske burgere og pølser, ligesom det var muligt at købe sodavand, øl og is. Priserne er i den høje ende, f.eks. koster en helt basic burger 85 kr, og så skal du betale 5 kr ekstra for ost og 10 kr ekstra for bacon.
Vi snuppede to grillpølser med et (stort!) brød til 55 kr. De smagte rigtig godt. Der er et stort område med borde og stole hvor man kan spise både mad fra boderne men også sin egen medbragte mad. Det er der ingen der ser skævt til.
