Tag Arkiv: eventyr

6 glemte kæmper – skulpturskattejagt på Vestegnen – anden del

Det er nu ved at være temmelig lang tid siden vi gik på jagt efter Vestegnens 6 glemte kæmper. Vi fandt de første tre kæmper en dejlig sommerdag for over et år siden. Alle gode intentioner om at komme ud og finde de sidste tre glemte kæmper er blevet forpurret af diverse vejr, ferier, begivenheder – altså bare et helt normalt liv for en børnefamilie.

To kæmpe-jægere klar til at tage på eventyr på den sjællandske vestegn

Men endelig lykkedes det os at finde en dag hvor vi kunne tage afsted, og vi var fast besluttede på at vi skulle finde de sidste tre kæmper på én og samme dag. Det skulle vise sig at blive en let opgave, og det er jo godt at vide for andre børnefamilier på eventyr.

Første gang fandt vi Lille Thilde, Thomas på Bjerget og Oscar under broen. Læs – eller genlæs – om vores sjove eventyr lige her.

Så denne gang skulle vi på jagt efter nummer 1, 2 og 6 af de glemte kæmper. Som I kan se på kortet har de en noget mere spredt placering end de kæmper vi fandt i første omgang.

Skattekortet der viser De 6 Glemte Kæmpers placering

Kortet er lånt på Thomas Dambos egen hjemmeside

Bakke Top Trine

var turens første stop. Parkering kan foretages ganske tæt ved og derfra går turen gennem nogle folde med græssende får og geder. På lang afstand kan man se Bakke Top Trine slænge sig på bakketoppen og skue ud over foldene.

Normalt er det jo ikke helt velset at man klatrer på kæmperne (selvom det kan være svært at lade være!) men her inviteres man til at gå op i Trines hænder og opleve udsynet derfra. Så vi sendte selvfølgelig børnene derop, dog uden kamera, så vi har ikke et billede af udsigten.

Bakke Top Trine ligger i nærheden af en mindre naturlegeplads med et hamsterhjul, ligesom der også er mulighed for at se på høns.

Da vi havde hygget os lidt hos Bakke Top Trine gik turen videre. Først til frokost og leg på en fantastisk legeplads som ligger ved nogle boligblokke. Der var både svævebane, høj rutchebane og så mange klatremuligheder at man uden tvivl kunne bruge flere timer dér. Men vi havde jo en brandvarm aftale med den næste skjulte kæmpe, og det var

Sovende Louis

som altså næsten var FOR nem at finde… Han ligger en kort gåtur fra parkeringspladsen ved Boldklubben Avarta ad en bred grussti. Området han ligger i indbyder til gengæld til flere og lange gåture, hvis man ikke er decideret på kæmpejagt.

Sovende Louis ligger lidt inde i et buskads og oppe på en lille bakke, så han er trods alt ikke synlig fra stien. Men der er kun ét sted han kan være, hvis man har zoomet bare en lille smule på Dambos eget kort.

Sovende Louis ligger på siden og snorker – eller – det gør han jo ikke – men munden står da åben. Det er der en mening med, for munden er indgangen til en lille hule, som børn (og barnlige sjæle der er små nok) kan kravle ind i.

Det syntes vores børn var særlig sjovt, og de løb ind og ud af munden. Det havde regnet for nyligt, så der lå en vandpyt ved munden – her mente børnene, at Sovende Luis havde savlet i søvne. Det vidner da om herlig fantasi.

Et billede fra kæmpens hule vom

Til sidst manglede vi kun kæmpe nummer 6 som ligger ved Hakkemosen, hvor vi skulle lede efter

Teddy Venlig

Efter de to andre lidt lette kæmper, glædede vi os over at vi kom ud til et sted som faktisk lå lidt afsides. Fra P-pladsen skulle vi ud over en mark, inden vi kom ned til et skovstykke som grænser ned til den smukke Hakkemose.

Her gik vi en længere tur i den skønne natur og nød den smukke udsigt over mosen.

Lidt “derudaf” fandt vi pludselig Teddy Venlig, som stod og skuede ind i skoven, lige ved et lille tilløb til mosen. Superhyggelig placering. Og meget hyggelig kæmpe med sit store skæg og venlige øjne. Ikke noget at sige til at Thomas Dambo har kaldt ham Teddy Venlig.

Der er en lille skæg detalje ved Teddy Venlig, for hans ene – meget lange – arm bruges som bro over det lille vandløb der løber ud i mosen.

TIP! Det er bestemt muligt at besøge disse tre kæmper på en dag. Vi brugte ikke engang en halv dag, og det var med frokost og ophold på legeplads.

De glemte kæmper

Og sådan fik vi sat punktum for vores skattejagt efter de 6 glemte kæmper på Vestegnen. Det er en virkelig dejlig måde at komme ud og opleve den danske natur på. Og kæmperne er placeret i et område hvor man jo normalt ikke lige kommer, så man bliver tvunget lidt off the beaten track. Personligt håber jeg at Thomas Dambo bygger flere kæmper i Danmark. Der er masser af spændende områder hvor der godt lige kunne dukke en kæmpe ud af gemmerne.

Yderligere information

Læs mere om Thomas Dambo og hans spændende projekter her.

Specifikt kan du læse om De 6 Glemte Kæmper Det er også her at I kan finde kortene som antyder hvor kæmperne gemmer sig. Men vær OBS på, at krydserne kun er sat omtrentligt – ellers er der jo ikke meget skattejagt over det. Vel?

På skulpturskattejagt efter 6 glemte kæmper – et eventyr på Vestegnen – første del

For snart længe siden blev jeg tippet af en mor om Vestegnens 6 glemte kæmper. Kæmper, som gemmer sig ude i naturen. Det er nemlig ikke præcist angivet hvor de er placeret – så det er en hel skattejagt at finde dem.

Skattejagt er noget med eventyr, så jeg blev straks hooked og læste mere om kæmperne. Det viser sig, at det er en kunstner, Thomas Dambo, som har fået ideen. Sammen med frivillige bygger han kæmper på lidt hemmelige naturområder. Og det er ikke kun i Danmark hans kæmper står, de er også at finde i udlandet. I Danmark er de placeret på Vestegnen. Da vi bor i Køge på Sjælland bor vi faktisk ikke ret langt fra kæmperne. Så man skulle tro, at dem fik vi hurtigt fundet…. Men som altid er det jo et spørgsmål om at finde et velegnet tidspunkt til at tage på skattejagt på, og lige præcis dét tidspunkt lod vente på sig.

Find en kæmpe

Men pludselig var den der – den længe ventede weekend-dag uden aftaler. Og straks besluttede vi voksne os for at NU skulle vi på kæmpe-jagt. Så afsted med os. Vi satte kursen mod kæmpe 4 og 5 som ligger ret tæt på hinanden – i hvert fald så tæt at man kan holde på den samme p-plads og tage dem i rækkefølge.

Skattekortet der viser De 6 Glemte Kæmpers placering

Skattekortet der viser De 6 Glemte Kæmpers placering

På forhånd havde vi besluttet os for at finde to kæmper i dag, for som du kan se på kortet er der alligevel langt at køre og gå hvis man skal se dem alle 6 på én dag.

Lille Thilde

Lidt tilfældigt besluttede vi os for at starte med Lille Thilde, som ligger i området ved Vallensbæk Mose, nærmere betegnet ved Tueholmsøen. Efter at have parkeret går man hen til søen. Ved bredden ligger der en restaurant, ishus og toiletter. Så man kan også få stillet både sult og tørst.

Vi lagde straks mærke til et skilt med “400 meter til trolden” og særligt vores mellemste søn var straks sikker på at han så noget bevæge sig… Turen til den første kæmpe er ikke lang, men den går gennem noget virkelig dejlig natur, så giv jer god tid.

Der er en bred cykel- og gangsti rundt om søen, men for at finde trolden skal du bevæge dig væk fra den sti. Ind i skoven skal du. Og bedst som man går af den lille snoede sti, dukker Thilde op foran dig. Hun står og skuer ud over søen.

Kæmpe #4: Lille ThildeKæmpen er utrolig godt lavet, med levende ansigtsudtryk og detaljer som negle på hænder og fødder. Sejt! L og V var meget imponerede over så stor den var.

Vi besluttede os samtidigt for frokoststop i selskab med Lille Thilde – der står en bænk hvor alle tre børn kunne sidde. Og så er udsigten over søen simpelthen bare smuk! Så hæng lidt ud, nyd udsigten og tilfredsheden med at kunne markere første kæmpe som fundet.

Efter frokost gik turen videre mod kæmpen der hedder Thomas på Bjerget. Her behøver I ikke at gå tilbage til bilen – I fortsætter blot rundt om søen og bruger de små skattekort som vejviser. Vi havde slået kortene op på vores smartphone idet vi ikke havde printet hjemmefra.

Tip! For at gøre oplevelsen endnu mere skattejagts-agtig kan man printe kortene hjemmefra. Så slipper man for at finde telefonen frem hele tiden.

Thomas på Bjerget

Albertslund Bakke er det bjerg kæmpen Thomas ligger på. Og jeg skal da hilse og sige, at den bakke er stejl!

Med de to ældste som anførere kastede vi os ud på en klatretur af en anden verden. I stedet for at følge stien besluttede vi os for at skyde genvej – lige op af en ekstremt glat og stejl skrænt. Min mand tog den mere fornuftige vej, da han havde vores 2-årige og klapvogn med. Vi nåede toppen, godt støvede og svedige. Forventningsfuldt afsøgte vi området med øjnene – hvor var Thomas?? Men han var ingen steder at se!

Kæmpe #5: Thomas på bjergetDer var flere stier ned fra toppen af bakken, men i det knastørre vejr var ingen af stierne decideret oplagte at gå ned af. Men vi valgte dog alligevel én (og jeg siger ikke hvilken!) . Og nede i bunden af den sti – der fandt vi Thomas. Han lå så mageligt og slog mave og skuede ud over landskabet. Og jeps, vi kunne godt have både tumling og barnevogn med ned ad den pågældende sti.

Da vi gik videre tilbage mod parkeringspladsen blev vi enige om at vi sagtens kunne nå en kæmpe mere inden vi for alvor vendte næsen hjemad. Derfor tog vi – efter en velfortjent ispause – en afstikker mod Museet Arken ved Ishøj, hvor kæmpe nummer 3 gemmer sig. Den hedder

Oscar under broen

og ligger – ja – under en bro! Her parkerer man på Arkens kæmpe parkeringsplads. Den fungerer også som P-plads til stranden og en lækker-lækker legeplads (som vi helt sikkert må tilbage og besøge).

Kæmpe #3: Oscar under broenOg så går man ellers bare ud af den asfalterede sti indtil man havner ved en lille bro hvor Oscar ligger og slanger sig, og på afstand ser ganske fredelig ud.

Men pas på, for han er en sur trold, står der. Så LIST over broen, hvis ikke I vil ende som kæmpe-føde…

Læg i øvrigt mærke til detaljen med Oscars hånd der griber fat om rækværket på broen. Cool!

Gå evt. ned af den lille naturrute-sti der er markeret, så ser I endnu mere af naturen i området.

Tip! Man kan sagtens komme frem til de tre kæmper vi besøgte med en solid klapvogn og nok også en mindre barnevogn. Ellers kan man jo altid tage sin yngste i bæresele og så er der jo ingen grænser for hvor man kan tage hen!

Efter at have set den tredje kæmpe var der desværre ikke mere dag tilbage når man også skal hjem og ha’ hjemmelavet pizza til aftensmad. Men det er HELT sikkert, at vi skal finde de tre resterende kæmper på et senere tidspunkt i løbet af sommeren.

Det der gør turen så fed er, at man kombinerer en gåtur med skattejagt. Og ikke bare en skattejagt, men en skattejagt efter kæmper omhyggeligt placeret for at trække folk lidt “off the beaten track”. Og det elsker jeg! Og heldigvis også resten af familien.

Yderligere info

Læs mere om Thomas Dambo og hans spændende projekter her.

Specifikt kan du læse om De 6 Glemte Kæmper Det er også her at I kan finde kortene som antyder hvor kæmperne gemmer sig. Men vær OBS på, at krydserne kun er sat omtrentligt – ellers er der jo ikke meget skattejagt over det. Vel?

EDIT: Endelig har vi været afsted og finde de sidste tre kæmper. Læs om vores oplevelser lige her, i anden del af eventyret om de glemte kæmper på Vestegnen.

Man kunne blive helt væk i det høje græs

Man kan nyde den smukkeste udsigt på sin tur rundt om søen

Her ser I udsigten Thomas nyder fra sin plads på bakken

Et smut på natursti gør oplevelsen sjovere

 

Kæmpe for en stund – et besøg i fine Kjøge Mini-by

Hvor går man hen på Sjælland hvis man kunne tænke sig at lade sine børn – og sig selv – være kæmpe i et par timer – og måske føle sig lidt som Gulliver gjorde da han besøgte Lilleputland i det berømte eventyr om Gullivers rejser? Et af de steder du kan gøre netop det er lige her i min skønne by Køge. Kjøge Mini-by ligger en smule uden for Køge Centrum og er en nøjagtig kopi af Køge som byen tog sig ud i 1865, men bare i en tiendedel af størrelsen.

Kjoegeminiby13I den nyligt afsluttede sommerferie vendte jeg tilbage til Kjøge Mini-by for fjerde gang – men det var første gang vi var der med børn i en alder hvor vi tænkte at de rent faktisk ville få noget ud af besøget. Ikke kun fordi de nu er gamle nok til at genkende deres by, men også fordi vi regnede med at de ville kunne se det sjove i at besøge en hel by i mini-format (som ikke var lavet af Lego…).

Kjoegeminiby15Da vi besøgte Kjøge Mini-by var der en jubilæumskonkurrence igang, som gik ud på at man skulle finde frem til 15 affotograferede steder i minibyen. Så børnene fik udleveret et kort og en side med 15 billeder på hver – og så gik jagten ellers rundt i minibyen for at finde ud af hvor billederne var blevet taget.Kjoegeminiby17Og det var en fantastisk måde at få aktiveret børnene på og ikke mindst få dem til at dvæle lidt ved de enkelte bygninger i stedet for at de hurtigt skynder sig videre til det næste hus. Som forældre var det skønt at høre hvordan børnene kunne kende Køges forskellige bygninger – og f.eks. broen over Køge Å som de kunne huske at vi havde sejlet under i kano på for nylig. Hvad de dog ikke helt kunne forstå var, hvor Fætter BR-butikken var blevet af, for de mente da helt bestemt at den butik ligger i gaden som går fra Rådhuset og ned mod kirken.

Kjoegeminiby05

Kjoegeminiby07Alle bygningsværkerne er små mesterværker i sig selv og der er virkelig kælet for alle detaljerne. Og når man tænker på at det hele er lavet i hånden, så synes jeg det bliver lige en tand mere fantastisk. Sikke et arbejde der ligger i hvert enkelt hus!

Kjoegeminiby26

Her er maskinen som bruges til at forme teglsten med inden de bliver brændt.

I Kjøge Mini-by er det muligt at besøge de arbejdende værksteder og se hvordan husene bliver til, lige fra kernen af beton, over bindingsværk, mursten, vinduer, nedløbsrør osv.Kjoegeminiby24Alle materialer til husene – mursten, teglsten, vinduer, bindingsværk, nedløbsrør osv. bliver produceret i værkstederne der er tilknyttet minibyen. Kjoegeminiby23Og i den ene af to haller sidder folk og bygger huse op med små-bitte mursten, mørtel og pincet, og dem der arbejder med husene vil som regel rigtig gerne øse af deres viden om Køge og om hvordan det er at bygge modelhuse. Kjoegeminiby28Køge Kirke – eller Sct. Nicolai kirke – er naturligvis også repræsenteret i minibyen – men som den eneste bygning kan den ikke rigtig siges at være “mini”. Den består nemlig af over 350.000 mursten og 40.000 teglsten – og tog ikke mindre end 8 år at bygge. Forskellen på denne og de andre bygninger der bliver lavet er, at kirken blev bygget på sin korrekte placering – simpelthen fordi den var for stor til at blive transporteret rundt.

Kjoegeminiby12Børnene syntes det var enormt sjovt at de var større end husene, og det var spændende at gå på opdagelse for at finde frem til hvor billederne til jubilæumskonkurrencen var taget. Jeg håber Kjøge Mini-by beholder denne sjove aktivitet også når jubilæet ikke længere skal fejres, for det ansporer både børn og vokse til at dvæle mere ved husene og nyde de prægtige detaljer.

Kjoegeminiby06Kjøge Mini-by er et super udflugtsmål for stor som lille, og byen udvides hele tiden. Der bliver bygget omkring 35-40 huse om året, så der er næsten altid noget nyt at se på. Da vi besøgte stedet var der 479 huse – de nye huse kan man kende på de helt rene tegl, mens de første huse efterhånden ser noget gamle ud – hvilket de faktisk også er. De første huse kom nemlig på plads for over 20 år siden!

Kjoegeminiby11Det er muligt at medbringe madpakke og spise i området hvor der er sat talrige borde og bænke op – så lav en lækker picnic-kurv og nyd frokosten i de naturskønne omgivelser, mens du kigger på Køge som byen så ud for 150 år siden. Kaffen kan du købe for et symbolsk beløb og den var ikke så ringe endda!

Yderligere oplysninger

Kjøge Mini-by har åbent fra 1. maj til 30. september i tidsrummet fra 10-16. Derudover er der åbent i uge 42, efterårsferien.

I 2015 koster indgangen 50 kr. pr. voksen og børn mellem 5 og 15 år koster 10 kr. Hvis du er medlem af FDM kan du fremvise dit medlemskort og spare den ene billet (det var der et skilt om i billetsalget da vi var der).

Kjøge Mini-by har en meget fin hjemmeside der fortæller en masse om hvordan mini-byen er blevet til og meget mere.

Der er fine parkeringsmuligheder lige ved siden af, og skilte viser vejen til parkeringspladserne.

Kjoegeminiby16

Der er fuld koncentration når der skal krydses af på papiret

Kjoegeminiby08

Køge har nogle prægtige bygningsværker – og de tager sig ikke mindre flotte ud i miniformat hvis du spørger mig!

Kjoegeminiby18

Fine detaljer med skinke og pølse der hænger til lufttørring!

Kjoegeminiby14

I virkeligheden er dette lille lysthus i en frygtelig stand – så det er dejligt at kunne se hvordan det engang har set ud.

Kjoegeminiby20

Der bliver også bygget skibe i Kjøge Mini-by

Kjoegeminiby03

Der tilbydes et kig til de skønne baggårde – som sikkert var mere skumle i 1865 end de er i dag!

Kjoegeminiby21

Der sættes vinduer i

Kjoegeminiby25

Et ordentligt læs mursten venter på at blive brændt i værkstedets egen ovn.

Kjoegeminiby29

Kjoegeminiby10

Kjoegeminiby27

 

I H.C. Andersens fodspor – på eventyr i Odense

Jeg har aldrig selv været i Odense i mere end et par timer før en Leonard Cohen koncert for nogle år tilbage – så da vi alligevel skulle til Odense fordi Thomas Tog kom til byen, så udvidede jeg besøget med en dag og en overnatning. Jeg tænkte det var en super lejlighed til at lære børnene lidt om H.C. Andersen, hvis eventyr vi af og til læser højt af.

Et meget berømt H.C. Andersen citat er jo “At reise er at leve” og det syne jeg lige så godt vi kunne følge lidt, så i stedet for den sædvanlige tur på motorvejen tog vi en tur med toget over – og under – Storebælt. Kanon oplevelse for børnene der helt frem til øjeblikket hvor vi kørte ned under jorden var meget optagede af hvorvidt man mon fik vand i ørerne når man kørte ned under vandet.IMG_1924

Vel fremme i Odense var ideen at finde Kulturhuset Fyrtøjet – men ak og ve! Jeg er ikke gode venner med kort – og ikke engang et GPS-kort på telefonen kunne få mig i den rigtige retning. Faktisk førte jeg de stakkels børn i stik modsat retning et godt stykke tid inden jeg opdagede fejlen og måtte lede dem tilbage til udgangspunktet. Jeg genkendte et vejnavn fra kortet – Nørregade – og fik børnene med ned ad den vej. IMG_1931Pludselig så jeg nogle fodspor på fortovet – og kom i tanke om en artikel jeg havde læst i en avis for noget tid siden. Man har nemlig markeret en rute rundt i Odense som går i H.C. Andersnes fodspor. YES – tænkte jeg – nu skulle jeg nok kunne finde vejen til Kulturhuset Fyrtøjet.

Det kunne jeg også – men det er ikke det som dette blogindlæg skal handle om. Kulturhuset kan du læse meget mere om i et andet indlæg – og gør endelig det, for Kulturhuset Fyrtøjet er et af de mest geniale steder jeg længe har været med børnene! Læs indlægget her.

På eventyr i Odense i H.C. Andersens fodspor

Efter vores besøg på Kulturhuset Fyrtøjet gik vi tilbage til fodsporene og ved hvad der viste sig at være punkt 3 på ruten, Torvet, fandt jeg ud af to ting. IMG_2019For det første, at vi havde misset foto-stop ved H.C. Andersens fødehjem og for det andet, at man kunne downloade en app som viste ruten rundt i H.C. Andersens fodspor. Det med app’en fandt jeg ud af fordi fodsporene er lavet så smart, at de, når man når til et punkt på ruten, “står stille”, og peger ind mod en plade hvorpå der på 10 forskellige sprog står hvor man er kommet til og hvad man ser på. På pladen er der ydermere et kort som viser hvor langt på ruten man er kommet – og så en webadresse som leder dig ind til det sted hvor du kan downloade app’en Andersens.

IMG_2031Det gjorde jeg selvfølgelig fluks – og så gik det ellers derudaf med Linea og Vitus som ivrige sporfindere. De syntes det var mægtig spændende at lede efter fodsporene på fortovene og der gik helt detektiv i den når sporene af en eller anden årsag forsvandt i et kort stykke tid. Det lykkedes os altid at finde sporene igen – og det var en fantastisk måde at holde børnene interesserede i gåturen uden at de egentlig lagde mærke til at vi gik.

Vi var heldige og havde en af de der helt specielle dage hvor tiden var ligegyldig – dvs. vi skulle ikke være et sted på et bestemt tidspunkt – så derfor havde vi oceaner af tid til at gå. IMG_0059Det betød blandt andet at vi standsede og legede på alle de legepladser vi så på vejen – noget børnene virkelig satte pris på. Og når de havde leget lidt, var de klar til at finde det næste sæt fodspor og så gå videre. IMG_0043I Kongens Have var fodsporene afsat på runde betonplader i jorden – det tog lige lidt tid inden vi fandt ud af det – men da først vi havde luret det var det nemt at finde vej videre. Hvis fodsporene er afsat i korrekt størrelse og med korrekt afstand skal jeg lige love for at H.C. Andersen havde både store fødder og tog lange skridt. Børnene måtte helt opgive bogstaveligt at gå i den store forfatters fodspor.IMG_1930

Det pudsige er at ruten går uden om et meget fint lille sted – som rent faktisk hedder Eventyrhaven. Der var vi lige lidt rebelske og trådte væk fra ruten for at udforske den lille have nærmere. Den var utrolig smuk som den stod der med tusindvis af tulipaner holdt i gule, bordeaux og hvide farver. IMG_0053Efter at have hvilet lidt på en bænk, drukket lidt vand og set på blomster fandt vi tilbage på ruten (uden de store problemer, selv for mig…).

Når man bruger app’en undervejs på sin tur (og har GPS slået til) så vibrerer telefonen når man når til et af de 13 punkter på ruten, og den slår selv op på det sted man er kommet til. Rigtig smart! Til hvert sted hører en kort beskrivelse af hvilken rolle det enkelte sted havde for H.C. Andersen. Vores ældste på snart 6 syntes det var rigtig spændende at høre de små beskrivelser mens vores søn på 4 ikke hele tiden havde så meget lyst til at lytte. IMG_2029Jeg selv fik en masse ny viden om H.C. Andersens barndom og hvordan han voksede op. Han havde en virkelig barsk barndom med sindssyge og alkoholisme tæt inde på kroppen. At stå lige ved bygningerne hvor det hele udspillede sig for over 200 år siden gjorde det hele meget spændende, levende og nærværende.

Når man går turen i H.C. Andersens fodspor kommer man vidt omkring i Odense. Man bevæger sig rundt på toppede brosten i den gamle bydel, går et langt stykke gennem Kongens Have hvor man følger åen og går over rigtig mange – og meget forskellige – broer. IMG_0044Vi gik turen efter kl. 16 på en søndag, så de museer man kommer forbi med H.C. Andersen-relaterede udstillinger var desværre lukkede. Går man turen i åbningstiden skal man sætte god tid af hvis man vil ind alle steder – og også huske, at der er entre til museerne.

Selve ruten er 3,1 km lang og kan således klares af langt de fleste til fods. Hvis ens børn ikke er vilde med at gå så er ruten 100% klapvognsegnet. Men hvis børnene er store nok til at gå er min anbefaling helt klart, at så skal de gøre det. En stor del af oplevelsen for børnene er at finde fodsporene, måle fodstørrelse med H.C. Andersen, prøve at tage lige så store skridt som ham – og så selvfølgelig finde frem til de 13 messingplader som markerer seværdighederne på ruten. IMG_0091Vores børn sprang afsted på hele turen og stillede faktisk ikke et spørgsmål om hvornår vi var færdige. Det siger en del om hvor fængende turen var for dem også.

Som nybegynder i Odense synes jeg at turen rundt i byen i den store eventyrdigters fodspor var en rigtig god indgangsvinkel til den gamle og spændende by. Det er let at vende tilbage til steder som man ønsker at udforske nærmere, hvis tiden skulle være knap den dag man følger fodsporene.

Yderligere oplysninger

Planlæg dit besøg til Odense her

Læs mere om H.C. Andersens fodspor her – og download f.eks. folderen med ruten rundt i Odense

Pak en lille rygsæk til hver af børnene så de kan bære deres eget vand, lidt snacks – og måske en bamse. Linea og Vitus er superglade for deres rygsække og vil meget gerne bære dem (så længe de ikke er for tunge). At bære egne rygsække giver også børnene lidt ansvar på turen – noget vi i hvert fald har gode erfaringer med.

IMG_2023

Torvet i Odense

IMG_2028

Fattiggården

IMG_0041

Et udendørs work-out område hvor man bruger sin kropsvægt som ballast.

IMG_0048

Statue af H.C. Andersen

IMG_0049

En fin fortolkning af avispapirsbåden som den standhaftige tinsoldat sejlede i – findes i vandet ved indgangen til Eventyrhaven

IMG_0060

IMG_0063

IMG_0067

IMG_0072

H.C. Andersens barndomshjem

IMG_0077

Rådhuset, hvor H.C. Andersens mormor sad på vand og brød, fordi hun havde født tre børn uden for ægteskab. Men også Rådhuset, hvor H.C. Andersen i 1867 modtog folkets hyldest og blev kåret til æresborger.

IMG_0085

Skøn legeplads i Odense centrum – man kunne endda downloade en app der passede til legepladsen!

IMG_0092

Linea og Vitus ved hospitalet som også fungerede som den tids “galeanstalt” og hvor H.C. Andersens mor døde.

IMG_0094

YES! Vi klarede den – vi er ved vejs ende. Sidste stop på turen var Sct. Hans kirke hvor H.C. Andersen blev fremstillet kort efter han var blevet født.

IMG_0069

Kulturhuset Fyrtøjet – en eventyrlig oplevelse for børn og voksne

Et besøg i Odense kalder jo på aktiviteter der tager udgangspunkt i vores store eventyrforfatter, H.C. Andersen. Odense har virkelig mange spændende tilbud til børnefamilier, men jeg gik lidt ensporet til sagen denne gang og var på udkig efter hvordan børnene kunne opleve H.C. Andersen. Og der har Odense et fortrinligt tilbud, nemlig Kulturhuset Fyrtøjet. Et levende museum bygget op om H.C. Andersens fantastiske eventyr. I øjeblikket er det eventyret Den Standhaftige Tinsoldat der er tema i Kulturhuset, men andre år har det f.eks. været De Vilde Svaner og Den Lille Havfrue.

Børnene kender godt eventyret om den Standhaftige Tinsoldat da vi gerne læser højt at H.C. Andersens eventyr herhjemme, så de glædede sig meget til at komme på et museum der handlede om netop det. Som forælder havde jeg læst mange utrolig gode anmeldelser af stedet, ikke mindst at man måtte lege med alt, så jeg glædede mig også til at slippe børnene løs til fri leg i nogle timer.

Kulturhuset Fyrtøjet

Når først entreen er betalt går man ned i kælderen for at hænge sit tøj. Der er der også toiletter og borde, så man kan spise sin medbragte mad. Der er rent og pænt og indbydende. Men det der først fanger øjet når man kommer ned i kælderen er de tre hunde fra eventyret Fyrtøjet – og børne fór selvfølgelig straks hen for at udforske dem.

IMG_1936Når man kommer op fra kælderen er det første der møder en en stor tøjfigur af H.C. Andersen der sidder henslængt i et hjørne – med sin karakteristiske næse og høje hat.

IMG_1937

Linea står helt overvældet og skuer ind i papirslottets sal

Og dernæst går man ind i danserindens papirslot som er badet i et smukt blåt lys (der gør det utrolig vanskeligt at fotografere!). Derinde kan man se de to svaner som i eventyret ligger i en lille sø af glas, der er troldens snustobaksdåse og der er borgen hvor tinsoldaterne holder til.
IMG_1946Og uden for papirslottet finder man selvfølgelig avispapirbåden som tinsoldaten sejler afsted i – og selvfølgelig kan man også klæde sig ud som rotter i de fedeste rottekostumer. IMG_1957

IMG_1961Det var i øvrigt det eneste kostume Vitus ville have på – til gengæld var han så næsten ikke til at drive ud af det. Og nu vi er ved kostumer, så hang der både danserindekostumer og tinsoldatkostumer som var lige til at tage på.

IMG_1940Linea valgte straks vi var ankommet et smukt danserindekostume og da hun satte sig hen på en af svanerne og blev hun forvandlet til den yndigste svaneprinsesse. Ovre i tinsoldat-afdelingen hang der soldaterkostumer, både bukser, jakker og høje hatte var til rådighed men Vitus var ikke så interesseret i at blive klædt ud, han ville hellere lave mad inde i tinsoldaternes borg. IMG_1950Der var der et gammeldags køkken med en gryde over et ildsted (uden rigtig ild, selvfølgelig) med masser af madvarer så der rigtig kunne kokkereres et varmt og nærende måltid mad. Det var svært at overtale Vitus til at komme med videre derfra, men da jeg fortalte om avispapirbåden og rottekostumerne blev han alligevel nysgerrig og ville se hvad det var for noget. IMG_1965Snustobakdåsen viste sig også at være en slags køkken, men et troldekøkken, hvor giftige urter og insekter blev kokkereret til skrappe miksturer. Ganske passende at begge børn stadig var iklædt rottekostumer da de legede der.

To gange om dagen, kl. 12 og kl. 14, bliver eventyret om Den Standhaftige Tinsoldat genfortalt inde i et lille amfiteater. Det var ikke tilladt at tage billeder under fortællingen, men allerede inden historien gik i gang kunne man se på børnene hvor spændende de syntes det var – de var helt opslugte i forventningen om det der skulle ske. IMG_1942 IMG_1941Rent faktisk syntes de at det var så spændende at de også ville høre fortællingen anden gang den blev fortalt. Bagefter bemærkede Linea at fortælleren havde fortalt eventyret forskelligt de to gange, så der blev i hvert fald hørt efter begge gange.

Kulturhuset er indrettet i to etager. I stueetagen er tema-området opbygget omkring et bestemt eventyr, mens førstesalen indeholder Klædeskabet – et kæmpe værelse fyldt med alskens udklædningstøj. Her er det også muligt at blive malet i ansigtet, men hverken Linea eller Vitus havde lyst til det i dag, og så blev de naturligvis fri. Det er ellers fast bestanddel når vi besøger Zoologisk Have i København (det eventyr kan du læse om her).

IMG_1971

IMG_2001Linea havde smidt danserindekostumet og iførte sig i stedet en middelalderlig kjole i et nærmest engleagtigt snit med lange trompetærmer. Kjolen hun fik på skulle være så stor som mulig for den skulle have et langt slæb henover gulvet. Vi fandt en kjole der matchede ønskerne og så sad den ellers limet fast på hende de næste par timer. Kun kom den af da vi skulle ind i atelieret og klippe et papirslot. IMG_1979Atelieret er området hvor man kan male, klippe og klistre – eller dekorere geværer – som var pinseaktiviteten. Der var skabeloner af H.C. Andersens papirklip som man kunne gøre efter, instruktion i at klippe og bygge et 3D-slot og så var der ellers oceaner af papir, farveblyanter, maling osv. til rådighed, alt sammen ledet af en meget sød ung dame der flere gange kom og kiggede til børnenes aktiviteter og roste og kommenterede deres kreativitet.Da papirslottene var færdige iførte Linea sig straks sin kjole igen, og så gik begge børn i gang med at lege i de små universer der var stillet up ude på gangen på første sal. IMG_1985Der var en isbod, hvor man kunne købe vaffelis, med iskugler lavet af filt, flødeboller og pindeis – komplet med træpenge og et gammeldags kasseapparat.

IMG_1996Lige ved siden af var der en købmandsbutik med et overflødighedshorn af grøntsager, kød og frugt og sidst i rækken var et køkken.IMG_2006

IMG_1998

IMG_1997 Igen var det Vitus’ absolut foretrukne legested, og han bagte tålmodigt en stabel pandekager igen og igen inden de blev serveret for Linea og jeg.

Kulturhusets lukketid nærmede sig men det var ingen let opgave at få de to legende børn til at opgive deres forehavende, og det siger lidt om hvor genialt et sted Kulturhuset er. Jeg elsker at se dem fordybe sig i leg i timevis og fuldstændig glemme alt omkring sig og opbygge deres helt egen verden i legen. Og det er befriende at være i et univers hvor der ikke overalt er skilte med “stille”, “må ikke røres” og “forsigtig” – men hvor alt bare må røres ved. Selvfølgelig stiller det krav til forældre og børn om at passe på sagerne, og det er selvfølgelig helt i orden. Og selvfølgelig skal man rydde op efter sig – det manglede da bare!

Vi sluttede besøget af med en is og en vidunderlig cafe latte i museets skønne have – vi nød solen og talte om alle de mange fantastiske timers leg vi lige havde oplevet. Ingen tvivl fra vores side om, at hvis vejen falder forbi Odense igen, så skal Kulturhuset Fyrtøjet have et besøg – og vi skal have god tid!

Yderligere oplysninger

Kulturhuset Fyrtøjet ligger lige ved siden af et andet museum, nemlig H.C. Andersens Hus, så hvis man er hurtigere til sit besøg i Kulturhuset (eller kommer tidligere) så kan man nå to absolutte must do’s i Odense på én dag.

Åbningstider:

Museet er åbent for private fredag-lørdag-søndag samt skolernes ferier, omtrent mellem 10 og 17. I hverdagene er der åbent for skoler og institutioner.

Entre:

Prisen for indgang er 95 kr pr person mellem 3 og 69 år i ferierne, ellers er det 80 kr. pr. person i en almindelig weekend. Hvis man bor i Odense er det måske en god ide med et årskort til 250 kr.

Program:

Se Fyrtøjets program her eller følg kulturhuset på facebook.

IMG_1935

IMG_1945

IMG_1944

IMG_1947

Der var udklædningstøj næsten alle steder – her balletskørter i et lille rum udstyret med spejle og barer så man rigtig kunne slippe sin indre danserinde løs.

IMG_1948

Og teselskab kunne der naturligvis også afholdes – med de fineste små porcelænskopper.

IMG_1954

Bemærk den ranke ryg – der er én der har hørt efter i eventyret – nemlig at tinsoldaten altid stod helt rank!

IMG_1970

Der var spændt en slags hængesti ud over papirslottet – og den kunne holde til at der blev løbet på den. Skønt!

IMG_1978

Smukt indgangsparti til Klædeskabet

IMG_1972

IMG_1969

IMG_1992

Vitus i gang med det gammeldags piskeris i køkkenet

IMG_1994

IMG_1974

Alle kan trænge til en slapper – her med en pixibog med et H.C. Andersen eventyr

IMG_2013

 

 

 

 

Indfrielse af en drengedrøm – til tops i et Karritræ

I januar fyldte min mand 40, og hvor vi i Danmark ville have holdt en kæmpe fest med venner og familie blev det fejret på en lidt anden måde i Australien. Dagen blev brugt i og omkring Pemberton, hvor vi først gik en tur i skoven, derefter badede i en dejlig sø og til slut kørte i sporvogn ud gennem bushen. Den bedste oplevelse havde vi dog gemt til sidst, for Claus sluttede dagen af med at få indfriet den ultimative klatre-i-træ drengedrøm – nemlig at komme til tops i et 61 meter højt træ.

Der er tre udkigs-træer i Pemberton-området som er tilgængelige for offentligheden. Gloucester Tree, som er verdens næsthøjeste udkigstræ, ligger meget tæt på selve Pemberton hvor vi jo var i forvejen, så det lå lige for at det var det træ Claus skulle kravle op i. Træet står i en nationalpark, så vi var usikre på om området ville blive lukket for besøgende, for det var blevet temmelig sent inden vi nåede derhen. Heldigvis var det ikke tilfældet, så efter at have betalt nationalparksafgift kunne vi parkere næsten ved siden af træet.
træbilledeOg hold nu op det er et højt træ! Gloucester Tree er 61 meter højt og har monteret 153 trædepinde af stål banket i stammen. Træet er så højt at man ikke kan se toppen fra jorden, og diameteren er enorm.

DSCN0312Efter at have snørret skoene godt til og tømt lommer for bilnøgler mv. begyndte Claus opstigningen ved hjælp af de mange stålpinde som er banket i træet og som snor sig rundt om den mægtige stamme opad. De næste afsnit er en øjenvidneberetning fra klatreren selv!

Claus fortæller …

IMG_8108Med stor koncentration og svedige håndflader gik det opad. Der er monteret et lille trådnet på vejen op på siden af stålpindene men du kan roligt regne med at hvis du falder, så er det ikke stærkt nok til at gribe dig. Det markerer mere hvor enden af trinnene er. Du kan også risikere at skulle passere nogen som er på vej ned, så man skal absolut have det godt med højder for at begive sig op uden at panikke. Lynhurtigt forsvandt jorden under mig og snart kunne jeg kun høre stemmerne fra børnene, imens jeg kravlede op mod platformen. Jeg mødte faktisk to personer som var på vej ned oppe fra platformen, så de kravlede lige tilbage op for at give plads til mig. DSCN0323Platformen er på 3 etager hvor man kravler på små stiger det sidste stykke helt op til toppen og nu kom jeg op over alle de andre trækroner i skoven. DSCN0313Wauw en udsigt! Jeg glemte helt at jeg stod oppe i et træ. Der var så langt ned at jeg kun kunne se børnene som små prikker der løb rundt. Jeg kaldte ned men jeg tror ikke de kunne høre det, for der var intet svar igen. Efter en stribe billeder deroppefra begav jeg mig ned igen. DSC_0664Som altid er det nemmere at klatre op end ned, så det var med tungen lige i munden og i fuld koncentration om kun at “slippe” en hånd eller fod ad gangen så jeg hele tiden havde 3 støttepunkter.

DSC_0668Stille og roligt kom jeg ned på jorden igen og ja, knæene var da lidt bløde i det efterfølgende, men det var simpelthen alletiders oplevelse. Jeg var dog glad for at det ikke var en crowded turistdag jeg skulle derop, fordi det var stejlt og snævert. – Og fordi at skulle passere hinanden på de trin ville være rimelig skrækindjagende idet en af personerne jo ville skulle træde yderst på trinnet :-S

Mens resten af familien ventede nede på jorden ville Linea og Vitus vide hvorfor jeg (mor) ikke skulle op i træet, og jeg kom til at sige, at det kun var fædre der kravlede op i sådan et højt træ. Dertil spørger vores lille søde pige prompte; “hvornår bliver jeg så far?!” Så måtte jeg jo lige korrigere mig selv og sige, at det var for voksne at kravle op i træet, og at både mødre og fædre måtte kravle derop, men at jeg ikke havde lyst. Det var en bedre forklaring, og jo også mere korrekt – for ingen af børnene skal jo tro, at det kun er mænd forundt at være vovehalse i trætoppene. DSC_0646Hverken Linea eller Vitus kunne holdes på jorden, så de fik lov til at kravle 3-4 trin op i træet, selvom de selvfølgelig ikke syntes det var langt nok. DSC_0647Og 3-4 trin lyder måske heller ikke af meget, men tjek lige hvor højt det faktisk er, og hvor små de er i forhold til træet!

Hvis man er ude på eventyr og ikke lider af højdeskræk, så skal et besøg i Western Australia ganske enkelt indeholde en bestigning af et af de tre (eller hvorfor ikke dem alle) udkigstræer.

Yderligere info

I den sydvestlige del af WA ligger den mægtige Karri-skov, og i og omkring Pemberton er der mulighed for at se skoven lidt fra oven fra hele tre mægtige træer, nemlig Gloucester Tree, Dave Evans Bicentennial Tree og Diamond Tree. Træerne er såkaldte “fire lookout trees” og er blevet brugt til at kigge ud over skoven for at opdage tidlige tegn på skovbrande.

Gloucester Tree er verdens næst-højeste udkigstræ som offentligheden har adgang til. Det største ligger i samme område i Warren National Park og hedder Dave Evans Bicentennial Tree (75 m). Gloucester Tree er det ældste af de to da det allerede i 1947 blev gjort muligt at klatre op. I begyndelsen blev der bygget en udkigsplatform af træ 58 meter over jorden, i 1973 blev den så erstattet af en metalplatform i 3 etager da den gamle platform af træ var ved at være udtjent.

For at få adgang til nationalparker i Western Australia skal der betales en park-fee. For et dagspas er prisen 12 AUD for en bil inkl. op til 8 passagerer og passet gælder til alle nationalparker i WA. Når nationalparken er bemandet, som regel frem til kl. 17, betaler man til en park ranger. Efter åbningstid stoler man på at folk er ærlige, for der lægger man penge eller kreditkortoplysninger i en konvolut i en boks, inden man kører ind i parken.

Træklatring i Danmark

I Danmark er der ikke mulighed for træklatring på helt samme måde, men der er heldigvis andre muligheder at komme op i træernes toppe hvis man har lyst til det. Man kan nemlig besøge en af de mange forskellige trætops-baner som ligger rundt omkring i hele Danmark. Så der skulle nok være garant for et adrenalin-rush også i danske træer. Prøv at tjekke en eller flere af følgende sider ud – der er masser af muligheder:

Til Tops har baner i Frederiksdal og Havreholm på Sjælland

Camp Adventure har baner i Haslev på Sjælland

Gorillapark har baner i både Vejle og Svendborg i Jylland og på Fyn

Funky Monkey har klatrebaner i Kolding og Odense i Jylland og på Fyn

DSCN0326DSCN0328DSC_0665 DSCN0315DSCN0327DSC_0643DSC_0673