Tag Arkiv: H.C. Andersen

I H.C. Andersens fodspor – på eventyr i Odense

Jeg har aldrig selv været i Odense i mere end et par timer før en Leonard Cohen koncert for nogle år tilbage – så da vi alligevel skulle til Odense fordi Thomas Tog kom til byen, så udvidede jeg besøget med en dag og en overnatning. Jeg tænkte det var en super lejlighed til at lære børnene lidt om H.C. Andersen, hvis eventyr vi af og til læser højt af.

Et meget berømt H.C. Andersen citat er jo “At reise er at leve” og det syne jeg lige så godt vi kunne følge lidt, så i stedet for den sædvanlige tur på motorvejen tog vi en tur med toget over – og under – Storebælt. Kanon oplevelse for børnene der helt frem til øjeblikket hvor vi kørte ned under jorden var meget optagede af hvorvidt man mon fik vand i ørerne når man kørte ned under vandet.

Vel fremme i Odense var ideen at finde Kulturhuset Fyrtøjet – men ak og ve! Jeg er ikke gode venner med kort – og ikke engang et GPS-kort på telefonen kunne få mig i den rigtige retning. Faktisk førte jeg de stakkels børn i stik modsat retning et godt stykke tid inden jeg opdagede fejlen og måtte lede dem tilbage til udgangspunktet. Jeg genkendte et vejnavn fra kortet – Nørregade – og fik børnene med ned ad den vej. Pludselig så jeg nogle fodspor på fortovet – og kom i tanke om en artikel jeg havde læst i en avis for noget tid siden. Man har nemlig markeret en rute rundt i Odense som går i H.C. Andersnes fodspor. YES – tænkte jeg – nu skulle jeg nok kunne finde vejen til Kulturhuset Fyrtøjet.

Det kunne jeg også – men det er ikke det som dette blogindlæg skal handle om. Kulturhuset kan du læse meget mere om i et andet indlæg – og gør endelig det, for Kulturhuset Fyrtøjet er et af de mest geniale steder jeg længe har været med børnene! Læs indlægget her.

På eventyr i Odense i H.C. Andersens fodspor

Efter vores besøg på Kulturhuset Fyrtøjet gik vi tilbage til fodsporene og ved hvad der viste sig at være punkt 3 på ruten, Torvet, fandt jeg ud af to ting. For det første, at vi havde misset foto-stop ved H.C. Andersens fødehjem og for det andet, at man kunne downloade en app som viste ruten rundt i H.C. Andersens fodspor. Det med app’en fandt jeg ud af fordi fodsporene er lavet så smart, at de, når man når til et punkt på ruten, “står stille”, og peger ind mod en plade hvorpå der på 10 forskellige sprog står hvor man er kommet til og hvad man ser på. På pladen er der ydermere et kort som viser hvor langt på ruten man er kommet – og så en webadresse som leder dig ind til det sted hvor du kan downloade app’en Andersens.

Det gjorde jeg selvfølgelig fluks – og så gik det ellers derudaf med Linea og Vitus som ivrige sporfindere. De syntes det var mægtig spændende at lede efter fodsporene på fortovene og der gik helt detektiv i den når sporene af en eller anden årsag forsvandt i et kort stykke tid. Det lykkedes os altid at finde sporene igen – og det var en fantastisk måde at holde børnene interesserede i gåturen uden at de egentlig lagde mærke til at vi gik.

Vi var heldige og havde en af de der helt specielle dage hvor tiden var ligegyldig – dvs. vi skulle ikke være et sted på et bestemt tidspunkt – så derfor havde vi oceaner af tid til at gå. Det betød blandt andet at vi standsede og legede på alle de legepladser vi så på vejen – noget børnene virkelig satte pris på. Og når de havde leget lidt, var de klar til at finde det næste sæt fodspor og så gå videre. I Kongens Have var fodsporene afsat på runde betonplader i jorden – det tog lige lidt tid inden vi fandt ud af det – men da først vi havde luret det var det nemt at finde vej videre. Hvis fodsporene er afsat i korrekt størrelse og med korrekt afstand skal jeg lige love for at H.C. Andersen havde både store fødder og tog lange skridt. Børnene måtte helt opgive bogstaveligt at gå i den store forfatters fodspor.

Det pudsige er at ruten går uden om et meget fint lille sted – som rent faktisk hedder Eventyrhaven. Der var vi lige lidt rebelske og trådte væk fra ruten for at udforske den lille have nærmere. Den var utrolig smuk som den stod der med tusindvis af tulipaner holdt i gule, bordeaux og hvide farver. Efter at have hvilet lidt på en bænk, drukket lidt vand og set på blomster fandt vi tilbage på ruten (uden de store problemer, selv for mig…).

Når man bruger app’en undervejs på sin tur (og har GPS slået til) så vibrerer telefonen når man når til et af de 13 punkter på ruten, og den slår selv op på det sted man er kommet til. Rigtig smart! Til hvert sted hører en kort beskrivelse af hvilken rolle det enkelte sted havde for H.C. Andersen. Vores ældste på snart 6 syntes det var rigtig spændende at høre de små beskrivelser mens vores søn på 4 ikke hele tiden havde så meget lyst til at lytte. Jeg selv fik en masse ny viden om H.C. Andersens barndom og hvordan han voksede op. Han havde en virkelig barsk barndom med sindssyge og alkoholisme tæt inde på kroppen. At stå lige ved bygningerne hvor det hele udspillede sig for over 200 år siden gjorde det hele meget spændende, levende og nærværende.

Når man går turen i H.C. Andersens fodspor kommer man vidt omkring i Odense. Man bevæger sig rundt på toppede brosten i den gamle bydel, går et langt stykke gennem Kongens Have hvor man følger åen og går over rigtig mange – og meget forskellige – broer. Vi gik turen efter kl. 16 på en søndag, så de museer man kommer forbi med H.C. Andersen-relaterede udstillinger var desværre lukkede. Går man turen i åbningstiden skal man sætte god tid af hvis man vil ind alle steder – og også huske, at der er entre til museerne.

Selve ruten er 3,1 km lang og kan således klares af langt de fleste til fods. Hvis ens børn ikke er vilde med at gå så er ruten 100% klapvognsegnet. Men hvis børnene er store nok til at gå er min anbefaling helt klart, at så skal de gøre det. En stor del af oplevelsen for børnene er at finde fodsporene, måle fodstørrelse med H.C. Andersen, prøve at tage lige så store skridt som ham – og så selvfølgelig finde frem til de 13 messingplader som markerer seværdighederne på ruten. Vores børn sprang afsted på hele turen og stillede faktisk ikke et spørgsmål om hvornår vi var færdige. Det siger en del om hvor fængende turen var for dem også.

Som nybegynder i Odense synes jeg at turen rundt i byen i den store eventyrdigters fodspor var en rigtig god indgangsvinkel til den gamle og spændende by. Det er let at vende tilbage til steder som man ønsker at udforske nærmere, hvis tiden skulle være knap den dag man følger fodsporene.

Yderligere oplysninger

Planlæg dit besøg til Odense her

Læs mere om H.C. Andersens fodspor her – og download f.eks. folderen med ruten rundt i Odense

Pak en lille rygsæk til hver af børnene så de kan bære deres eget vand, lidt snacks – og måske en bamse. Linea og Vitus er superglade for deres rygsække og vil meget gerne bære dem (så længe de ikke er for tunge). At bære egne rygsække giver også børnene lidt ansvar på turen – noget vi i hvert fald har gode erfaringer med.

Torvet i Odense

Fattiggården

Et udendørs work-out område hvor man bruger sin kropsvægt som ballast.

Statue af H.C. Andersen

En fin fortolkning af avispapirsbåden som den standhaftige tinsoldat sejlede i – findes i vandet ved indgangen til Eventyrhaven

H.C. Andersens barndomshjem

Rådhuset, hvor H.C. Andersens mormor sad på vand og brød, fordi hun havde født tre børn uden for ægteskab. Men også Rådhuset, hvor H.C. Andersen i 1867 modtog folkets hyldest og blev kåret til æresborger.

Skøn legeplads i Odense centrum – man kunne endda downloade en app der passede til legepladsen!

Linea og Vitus ved hospitalet som også fungerede som den tids “galeanstalt” og hvor H.C. Andersens mor døde.

YES! Vi klarede den – vi er ved vejs ende. Sidste stop på turen var Sct. Hans kirke hvor H.C. Andersen blev fremstillet kort efter han var blevet født.

Fyn, Odense, Oplevelserne

digter, eventyr, H.C. Andersen, historie, Odense, weekendhygge, weekendsjov

jun

2015

Kulturhuset Fyrtøjet – en eventyrlig oplevelse for børn og voksne

Anne Kirstine1

Et besøg i Odense kalder jo på aktiviteter der tager udgangspunkt i vores store eventyrforfatter, H.C. Andersen. Odense har virkelig mange spændende tilbud til børnefamilier, men jeg gik lidt ensporet til sagen denne gang og var på udkig efter hvordan børnene kunne opleve H.C. Andersen. Og der har Odense et fortrinligt tilbud, nemlig Kulturhuset Fyrtøjet. Et levende museum bygget op om H.C. Andersens fantastiske eventyr. I øjeblikket er det eventyret Den Standhaftige Tinsoldat der er tema i Kulturhuset, men andre år har det f.eks. været De Vilde Svaner og Den Lille Havfrue.

Børnene kender godt eventyret om den Standhaftige Tinsoldat da vi gerne læser højt at H.C. Andersens eventyr herhjemme, så de glædede sig meget til at komme på et museum der handlede om netop det. Som forælder havde jeg læst mange utrolig gode anmeldelser af stedet, ikke mindst at man måtte lege med alt, så jeg glædede mig også til at slippe børnene løs til fri leg i nogle timer.

Kulturhuset Fyrtøjet

Når først entreen er betalt går man ned i kælderen for at hænge sit tøj. Der er der også toiletter og borde, så man kan spise sin medbragte mad. Der er rent og pænt og indbydende. Men det der først fanger øjet når man kommer ned i kælderen er de tre hunde fra eventyret Fyrtøjet – og børne fór selvfølgelig straks hen for at udforske dem.

Når man kommer op fra kælderen er det første der møder en en stor tøjfigur af H.C. Andersen der sidder henslængt i et hjørne – med sin karakteristiske næse og høje hat.

Linea står helt overvældet og skuer ind i papirslottets sal

Og dernæst går man ind i danserindens papirslot som er badet i et smukt blåt lys (der gør det utrolig vanskeligt at fotografere!). Derinde kan man se de to svaner som i eventyret ligger i en lille sø af glas, der er troldens snustobaksdåse og der er borgen hvor tinsoldaterne holder til.
Og uden for papirslottet finder man selvfølgelig avispapirbåden som tinsoldaten sejler afsted i – og selvfølgelig kan man også klæde sig ud som rotter i de fedeste rottekostumer.

Det var i øvrigt det eneste kostume Vitus ville have på – til gengæld var han så næsten ikke til at drive ud af det. Og nu vi er ved kostumer, så hang der både danserindekostumer og tinsoldatkostumer som var lige til at tage på.

Linea valgte straks vi var ankommet et smukt danserindekostume og da hun satte sig hen på en af svanerne og blev hun forvandlet til den yndigste svaneprinsesse. Ovre i tinsoldat-afdelingen hang der soldaterkostumer, både bukser, jakker og høje hatte var til rådighed men Vitus var ikke så interesseret i at blive klædt ud, han ville hellere lave mad inde i tinsoldaternes borg. Der var der et gammeldags køkken med en gryde over et ildsted (uden rigtig ild, selvfølgelig) med masser af madvarer så der rigtig kunne kokkereres et varmt og nærende måltid mad. Det var svært at overtale Vitus til at komme med videre derfra, men da jeg fortalte om avispapirbåden og rottekostumerne blev han alligevel nysgerrig og ville se hvad det var for noget. Snustobakdåsen viste sig også at være en slags køkken, men et troldekøkken, hvor giftige urter og insekter blev kokkereret til skrappe miksturer. Ganske passende at begge børn stadig var iklædt rottekostumer da de legede der.

To gange om dagen, kl. 12 og kl. 14, bliver eventyret om Den Standhaftige Tinsoldat genfortalt inde i et lille amfiteater. Det var ikke tilladt at tage billeder under fortællingen, men allerede inden historien gik i gang kunne man se på børnene hvor spændende de syntes det var – de var helt opslugte i forventningen om det der skulle ske. Rent faktisk syntes de at det var så spændende at de også ville høre fortællingen anden gang den blev fortalt. Bagefter bemærkede Linea at fortælleren havde fortalt eventyret forskelligt de to gange, så der blev i hvert fald hørt efter begge gange.

Kulturhuset er indrettet i to etager. I stueetagen er tema-området opbygget omkring et bestemt eventyr, mens førstesalen indeholder Klædeskabet – et kæmpe værelse fyldt med alskens udklædningstøj. Her er det også muligt at blive malet i ansigtet, men hverken Linea eller Vitus havde lyst til det i dag, og så blev de naturligvis fri. Det er ellers fast bestanddel når vi besøger Zoologisk Have i København (det eventyr kan du læse om her).

Linea havde smidt danserindekostumet og iførte sig i stedet en middelalderlig kjole i et nærmest engleagtigt snit med lange trompetærmer. Kjolen hun fik på skulle være så stor som mulig for den skulle have et langt slæb henover gulvet. Vi fandt en kjole der matchede ønskerne og så sad den ellers limet fast på hende de næste par timer. Kun kom den af da vi skulle ind i atelieret og klippe et papirslot. Atelieret er området hvor man kan male, klippe og klistre – eller dekorere geværer – som var pinseaktiviteten. Der var skabeloner af H.C. Andersens papirklip som man kunne gøre efter, instruktion i at klippe og bygge et 3D-slot og så var der ellers oceaner af papir, farveblyanter, maling osv. til rådighed, alt sammen ledet af en meget sød ung dame der flere gange kom og kiggede til børnenes aktiviteter og roste og kommenterede deres kreativitet.Da papirslottene var færdige iførte Linea sig straks sin kjole igen, og så gik begge børn i gang med at lege i de små universer der var stillet up ude på gangen på første sal. Der var en isbod, hvor man kunne købe vaffelis, med iskugler lavet af filt, flødeboller og pindeis – komplet med træpenge og et gammeldags kasseapparat.

Lige ved siden af var der en købmandsbutik med et overflødighedshorn af grøntsager, kød og frugt og sidst i rækken var et køkken.

Igen var det Vitus’ absolut foretrukne legested, og han bagte tålmodigt en stabel pandekager igen og igen inden de blev serveret for Linea og jeg.

Kulturhusets lukketid nærmede sig men det var ingen let opgave at få de to legende børn til at opgive deres forehavende, og det siger lidt om hvor genialt et sted Kulturhuset er. Jeg elsker at se dem fordybe sig i leg i timevis og fuldstændig glemme alt omkring sig og opbygge deres helt egen verden i legen. Og det er befriende at være i et univers hvor der ikke overalt er skilte med “stille”, “må ikke røres” og “forsigtig” – men hvor alt bare må røres ved. Selvfølgelig stiller det krav til forældre og børn om at passe på sagerne, og det er selvfølgelig helt i orden. Og selvfølgelig skal man rydde op efter sig – det manglede da bare!

Vi sluttede besøget af med en is og en vidunderlig cafe latte i museets skønne have – vi nød solen og talte om alle de mange fantastiske timers leg vi lige havde oplevet. Ingen tvivl fra vores side om, at hvis vejen falder forbi Odense igen, så skal Kulturhuset Fyrtøjet have et besøg – og vi skal have god tid!

Yderligere oplysninger

Kulturhuset Fyrtøjet ligger lige ved siden af et andet museum, nemlig H.C. Andersens Hus, så hvis man er hurtigere til sit besøg i Kulturhuset (eller kommer tidligere) så kan man nå to absolutte must do’s i Odense på én dag.

Åbningstider:

Museet er åbent for private fredag-lørdag-søndag samt skolernes ferier, omtrent mellem 10 og 17. I hverdagene er der åbent for skoler og institutioner.

Entre:

Prisen for indgang er 95 kr pr person mellem 3 og 69 år i ferierne, ellers er det 80 kr. pr. person i en almindelig weekend. Hvis man bor i Odense er det måske en god ide med et årskort til 250 kr.

Program:

Se Fyrtøjets program her eller følg kulturhuset på facebook.

Der var udklædningstøj næsten alle steder – her balletskørter i et lille rum udstyret med spejle og barer så man rigtig kunne slippe sin indre danserinde løs.