Tag Arkiv: sommerferie

Ishuse i Køge og omegn – klar til kolde lækkerier?

Indlægget er opdateret 7/7 2020 med Kjærstrup Køge, Brogade 18A.

Jahhh! Sommeren er lige om hjørnet. Og til sommer hører is. I hvert fald i min familie. Og måske også i din…? Og hvad er skønnere end at tage på udflugt til et af de mange steder man kan få en skøn is her i Køge og omegn?

Som noget nyt er der jo også åbningstider på for de enkelte ishuse – men de er (desværre) kun vejledende. Vær søde at tjekke stedets facebookside/hjemmeside hvis du vil være helt sikker på tidspunkterne.

Tip mig hvis I mener jeg mangler steder!

Nederst i indlægget finder du et kort over isstederne.

Gelateria Freddo

Beliggenhed: Gården, Nørregade 8, 4600 Køge. Ligger mellem Gallerie Wennerberg og Galleri Nørregade
Ismærke: Hjemmelavet italiensk gelato
Pris: 3 kugler for 52 kr, topping fra 4 kr
Website: Gelateria Freddo
Åbningstider: 12-20 hver dag
Øvrigt: Gelateria Freddo har samme ejere som Restaurant Il Gallo i Brogade, Køge. Isen laves dagligt i butikken, og der serveres også kaffe, milkshakes, kager og meget mere. Der er siddepladser udenfor, samt i de små skure lige overfor butikken )

Kjærstrup Køge

Beliggenhed: Brogade 18A, 4600 Køge. Der er parkeringspladser lige ved siden af.
Ismærke: Is fra Bornholm
Pris: 3 kugler for 54 kr inkl. hjemmelavet guf og en miniflødebolle (det kaldes en Kjærstrup Vaffel)
Website: Facebook
Åbningstider: Mandag-fredag: 11-20; lørdag 10-17; søndag 13-17
Øvrigt: Ud over isvafler med kugler, kan man få softice i mange forskellige størrelser, samt en flødebolle-is som er en flødebolle med softice, frugtsauce og topping. Kjærstrup forhandler ikke kun is men også mange forskellige bornholmske specialiteter. Det er bl.a. chokolade, flødeboller, pasta mv. Derudover serveres der forskellige varme drikke, bl.a. kakao og mange slags kaffe. Der er borde både ude og inde.

Cups ‘n Cones

Beliggenhed: Midt på Køge Torv. Der er parkeringspladser lige ved siden af.
Ismærke: Carte D’or Gelateria
Pris: 3 kugler for 37 kr inkl. flødeskum og syltetøj
Website: Facebook
Åbningstider: Alle dage fra 10-20 (mindst)
Øvrigt: Cups ‘n Cones serverer også vegansk og laktosefri is. Ud over is serverer de f.eks. bubble waffles og belgiske vafler, samt et udvalg af forskellige sandwich, kaffe, milkshakes m.m.

Strandskovens Kiosk

Beliggenhed: Lige overfor Vallø Camping, som ligger Strandvejen 102, 4600 Køge. Der er parkeringspladser lige ved siden af ishuset.
Ismærke: Frisko
Pris: 3 kugler for 34 kr inkl. flødeskum og syltetøj
Website: Facebook
Åbningstider: 11-19 hver dag
Øvrigt: Du kan købe en gigantisk isvaffel til 139 kr – men så får du også 15 kugler is, fire flødeboller og fire slikkepinde. Stranden ligger tæt på, så gå en tur derned med din is.

Det blå ishus

Beliggenhed: På Marinaen i Køge, og en del af fiskerestaurant Arken. Parkeringspladser findes meget tæt på.
Ismærke: Italiensk gelato
Pris: 3 kugler for 30 kr inkl. flødeskum og syltetøj
Sortiment: Mange forskellige slags vaffelis, dertil softice (jordbær/vanilje) og mange slags krymmel.
Website:  Facebook
Åbningstider: Søndag-torsdag: 11-19, fredag-lørdag: 11-20
Øvrigt: Der fås en Bamseis med en kugle is, softice, skumfiduser og slikkepind for bare 20 kr! Man kan også købe mad her, f.eks. sandwich og toasts.

Provianten

Beliggenhed: Bådhavnen 19, 4600 Køge. Parkeringspladser findes meget tæt på.
Ismærke: Ben&Jerrys og Frisko
Pris: 3 kugler for 36 kr – flødeskum og guf og drys er gratis
Sortiment: 14 varianter Ben & Jerrys, 20 varianter Frisko. Sukkerfri, laktosefri og vegansk is tilbydes. Mange typer vaffelis, bl.a. børneis og softice
Website: Facebook
Åbningstider: Hver dag i ugen 12-20
Øvrigt: Ud over is, kan du få baristakaffe, kage og sandwich. Derudover kan man tage isen med hjem i bokse (4 slags)

Paradis – Køge By

Beliggenhed: Brogade 16, 4600 Køge. Parkeringspladser findes meget tæt på.
Ismærke: Paradis’ eget hjemme- og friskrørte is
Pris: 3 kugler med flødeskum, syltetøj og Spangsberg flødebolle for 50 kr.
Sortiment: Mange isvarianter, friskrørt hver dag. Bredt udvalg af  mange typer vaffelis, softice, krymmel
Website: Paradis Is
Åbningstider: Alle dage 11-21
Øvrigt: Børneis i bæger med en Rasmus Klump figur. 1 kugle med vaffelrør og krymmel.Dertil en mængde is-drikke og mulighed for at tage isen med hjem

Frellsen

Beliggenhed: Jærnbanegade 13, 4600 Køge
Ismærke: Carte d’or
Pris: 3 kugler med flødeskum, syltetøj og organgepinde, 40 kr.
Sortiment: Mange isvarianter, friskrørt hver dag. Bredt udvalg af  mange typer vaffelis, softice, krymmel
Website: Frellsen
Åbningstider:  Mandag-torsdag 10-18, Fredag 10-19, Lørdag 10-15, Søndag 11-15 (1. søndag i måneden)
Øvrigt: Børneis i bæger med en Rasmus Klump figur. 1 kugle med vaffelrør og krymmel.Dertil en mængde is-drikke og mulighed for at tage isen med hjem

Engvang gårdbutik

Engvang er måske ikke rigtig et ishus – men de har udvidet deres gårdbutik med en skøn gårdcafé, hvor de nu også serverer hjemmelavet is. Og et godt is-sted SKAL altså med på denne liste!

Beliggenhed: Varpelevvej 2, 4671 Strøby
Ismærke: Engvangs egne hjemmelavede is.
Pris: 1 kugle: 20 kr, 2 kugler: 35 kr (man kan ikke få tre kugler – endnu…)
Sortiment: 5 slags is; vanilje, chokolade, æble-kanel, Jordbær og citronverbena-basilikum
Website: Engvang Frugt
Åbningstider: undersøges 
Øvrigt: Når man nu er der kan man jo lige så godt mæske sig i deres hjemmelavede bagværk!

Sannes Desserter

Beliggenhed: Torvet 19M, 4600 Køge (Gården bag Torvet, overfor Jagt og Fritid)
Ismærke: Sia, svensk is
Pris: 1 kugle: 26 kr, 3 kugler: 38 kr
Sortiment: Mange isvarianter. Flødeskummet er af økologisk fløde og jordbærsaucen er hjemmelavet
Website: Sannes Desserter
Åbningstider: Mandag-fredag 9:30-17:30, Lørdag 9:30-17:00. Søndag lukket.
Øvrigt: Hvis du er til andet end is kan du få masser af lækre desserter, cheesecake, crumble, brownie… og hvis du er til is, men ikke i en vaffel, så er der også lækre milkshakes at få.

Kort over ishusene

Træk lidt i kortet hvis du ikke kan se det hele.

Børnemuseum i Daldorphs hus

I år har Køge Museum udvidet en smule og åbnet det gamle Daldorphs hus som børnemuseum hen over sommeren. Og det er en rigtig god ide, både fordi man så kan se det fine gamle hus indvendigt, og så fordi ekstra aktiviteter for børn altid er velkomne henover sommeren.
Børnemuseet har en vifte af aktiviteter. Fire af dem koster penge (dækkes delvist vha. billet til museet, se under Yderligere information) mens resten er gratis. Af de betalte aktiviteter kan man vælge mellem at lave en halskæde med smukke sten- og glasperler, man kan rulle sit eget lys af bivoks, lave en amulet eller slå sin egen mønt. Derudover kan man tegne, læse bøger i en kiste, samle et skelet, klæde sig ud – og lege med mini-kanoner.

Aktiviteter på det fine børnemuseum

børnemuseum tegnebordNår man kommer ind på børnemuseet bliver man mødt af et fint rum med et dejligt stort tegnebord, med hyggelige lammeskind til at sidde på.

museum - 34Man finder også en kasse med et skelet man kan prøve at samle samt en læse-kiste.

museum - 5I læse-kisten kan man putte sig med nogle spændende bøger. Hyggelig ide!

museum - 35Overalt opfordres der til at røre ved tingene, og endda tage nogle af tingene med udenfor. Skønt! For det er ikke er så sædvanligt på et museum.

I rummet ved siden af indgangen findes de aktiviteter der er adgang til med billetten. Igen er rummet indrettet meget hyggeligt, med lammeskind på bænkene og dunkel belysning. Dog gør den dunkle belysning det lidt svært at se, men det tager man gerne med fordi det bliver hyggeligt og hule-agtigt.

Helt som sædvanligt ville Linea og Vitus lave de samme aktiviteter. Så vi er kommet hjem med to amuletter og to mønter. Til lige præcis de to ting skulle museumsværten hjælpe til, og da der kun er én vært til at hjælpe alle børnene, blev der hurtigt kø. Det er synd, for det er så fint at der er god tid til hvert enkelt barn, som selv udfører arbejdet med assistance fra museumsværten. En ekstra vært ville gøre underværker, så flere børn kunne være igang på samme tid.

museum - 7

museum - 17

museum - 10

museum - 24

museum - 31

Bivoks til at lave lys af – i mange fine farver

museum - 32

Et godt udvalg af smukke sten- og glasperler til at lave f.eks. armbånd af.

Hvad synes vi?

Det er helt klart en god ide at besøge Daldorphs hus og billetprisen på 40 kr. for børn (gratis for voksne) er også OK. Sæt et par timer af til besøget, for børnene vil helt sikkert også gerne lege på museets legeplads (det eksploderede skib). Sæt endnu mere tid af hvis I også skal ind på museet og se udstillingen om Dannebroge. Læs i øvrigt om vores oplevelse af den udstilling her – den er bestemt også et besøg værd.

Yderligere information

Børnemuseet har åbent hver dag fra 10-13 i perioden fra d. 27/6 til 31/8 og ligger i bagenden af museets have, bag ved legepladsen.

Billetten købes i det almindelige billetsalg, bare spørg efter billet til børnemuseet. Entreprisen pr. barn er 40 kr. Denne pris dækker to aktiviteter på børnemuseet, og inkluderer også en iPad til et barn til brug på hovedudstillingerne på Køge museum. Voksne kommer gratis ind på det lille børnemuseum.

Læs mere på museets hjemmeside.

museum - 28

museum - 3

museum - 3 (1)

museum - 18

museum - 8

museum - 40

museum - 1

museum - 36

Højere og vildere – eller stille og roligt? Forlystelser for enhver smag i Disneyland Paris!

Disneyland Paris består af to parker – Disneyland Park og Walt Disney Studio Park med hver fem tema-områder.  Antallet af forlystelser er størst i Disneyland Park, men sørg for også at sætte god tid af til Walt Disney Studio Park da der også er nogle virkelig gode forlystelser der. I vores (de voksnes) øjne, ligger de bedste forlystelser nok der, og nogen af dem er der meget lang kø til.IMG_3682

Forlystelser for enhver smag og alder

I Disneyland er forlystelserne højdebetingede. Dvs. at hvis man er høj nok (1.20-1.40 m) så kan man prøve det hele, også selvom forlystelsen måske er for vild for barnets alder (for hurtig, skræmmende, indeholder loops etc.). Ved forlystelser hvor børn kunne tænkes at blive skræmt er der beskrevet om der f.eks. er høje lyde eller andet der kunne virke overvældende, så man kan nå at ombestemme sig. Eneste undtagelse er nok Crush’s Coaster som udefra ligner en familie-rutschebane, men som bestemt kræver lidt hår på brystet selvom man kun behøver være 107 cm høj for at prøve.

I forlystelserne i Disneyland er det i øvrigt tilladt at tage rygsække, tasker, lyssværd m.m. med. Hvor man i Danmark altid skal stille sin rygsæk fra sig under turen skal man her tage den med sig. Som oftest er der også plads til det, men det virker helt sort når man “hjemmefra” er vant til noget helt andet.

Hvad må du ikke gå glip af – familiens personlige top 3 over forlystelser

Disneyland Paris er virkelig for alle aldre – for der er forlystelser der passer til familiens helt små, de helt store – og alle dem midt i mellem. Og så er der mange forlystelser – så der er stof til flere dages besøg hvis man vil prøve det hele – og det ville vi jo! Vi kom faktisk også næsten igennem dem alle sammen – i selve Disneyland Parken var der vel kun et par stykker vi ikke fik prøvet – og i Disney Studios Parken fik vi prøvet det hele! Vi var også afsted med en pakkerejse der gav os fem dages adgang til parkerne – og det var også ganske passende.

I kan finde beskrivelse af samtlige forlystelser her, men nedenfor får I min og min families personlige top 3 over hvilke ture man i vores øjne bestemt ikke må gå glip af.

Tip! Hvis jeres børn reagerer på høje og/eller pludselige lyde er et høreværn guld værd. Vores søn klarede mange forlystelser – og syntes også de var sjove – når bare han kunne have høreværn på. Det betød at familien kunne være sammen om at prøve rigtig mange forlystelser.

Vitus, 4 år

  1. IMG_3517Buzz Lightyear Laser Blast – hjælp Buzz Lightyear med at kæmpe mod Kejser Zurg med ægte laser-pistoler. Saml point undervejs for at se hvem i familien der er sejest til at skyde. Egnet for hele familien. Vitus synes forlystelsen er sej fordi den handler om Buzz Lightyear som han “forelskede” sig pladask i på turen.Disneyforlystelser13
  2. Cars Quatre Roues Rallye – tag en ordentlig snurretur i en bil fra Kølerkildekøbing mens McQueen og Bumle ser på fra sidelinien. Egnet for hele familien, men vær OBS på at man får sig en ordentlig snurretur! Vitus har denne som nummer to fordi han elsker universet fra Cars – og særligt Bumle.Disneyforlystelser08
  3. Peter Pan’s flight – man “flyver” igennem denne forlystelse – i et skib der hænger ned fra loftet – og oplever Big Ben, Tower of London, Kaptajn Klo, Ønskeøen og Klokkeblomst. Egnet for hele familien. Vitus kunne godt li’ Peter Pan fordi den har “0 bakker” – og det er godt i Vitus’ øjne.

Linea, 6 årIMG_3644

  1.  Ratatouille – skrump ind til rottestørrelse og oplev alt fra kokke-rotten Remys perspektiv. Egnet for hele familien, men vær opmærksom på mange pludselige lyde og bevægelser der, i 3D, kommer ud mod dig. Linea har denne som nummer et netop pga. de mange pludselige ting der sker, og så fordi det virker som om man har fået rottestørrelse.Disneyforlystelser07
  2. Big Thunder Mountain – en klassisk rutschebane med masser af fart på. Egnet for hele familien, men når man bliver trukket op ad bakkerne larmer det helt ekstremt – også mere end et høreværn ville kunne dæmpe. Så denne prøvede Vitus ikke. Linea har Big Thunder som nummer 2 fordi der var høje bakker og fordi det kildede vildt i maven når man kørte ned. Og det gjorde heller ikke noget at det larmede!Disneyforlystelser1
  3. Phantom Manor  – en tur i  “sofa” rundt i et hjemsøgt hus – med 999 spøgelser. Egnet for hele familien. Det hele er humoristisk anlagt, men som lille kan man godt få sig en lille forskrækkelse. Linea har denne på sin tredjeplads fordi det var så skægt med alle skeletterne.

Far Claus, 40 år

  1. Ratatouille – Førstepladsen gives ikke for “vildhed” men for nytænkning inden for forlystelsesgenren, ift. 3D-briller og anvendelse af giga skærme.DSC_0291
  2. Rock ‘n’ Roller Coaster starring Aerosmith – kun for voksne og større børn. Andenpladsen gives da denne rutschebane bare er for fed – forventningens glæde er stor når man sidder og følger nedtællingen som fortæller hvornår turen starter.
  3. The Twilight Zone Tower of Terror – en nervepirrende transport i en vakkelvorn vareelevator i et hjemsøgt hotel – brrrrr…  For voksne og større børn. Tredjepladsen gives for kanon opbygning af stemning inden turen starter, og så er det også en fed forlystelse at prøve.

Mor Anne Kirstine, 39 år

  1. Rock ‘n’ Roller Coaster starring Aerosmith – den vildeste rutschebane jeg nogensinde har prøvet – fra 0-100 km/t på 3 sekunder – og med første loop lige efter man er startet. Simpelthen et adrelaningkick af de helt store! Must do for rutschebanefans!IMG_3675
  2. Crush’s Coaster – endnu en vild rutschebane hvor man transporteres i Find Nemo-skildpadden Crush’s skjold. Den får min andenplads fordi jeg er pjattet med rutschebaner som er lidt ud over det sædvanlige, og det er denne. Linea prøvede denne to gange, men synes alligevel den var for vild til at komme på hendes top 3.
  3. Pirates of the Caribbean – Tag en sejltur rundt i en by hvor piraterne har angrebet. Egnet for hele familien. Denne forlystelse får min tredjeplads fordi detaljeniveauet og mekanikken i forlystelsen er fantastisk. Der er så meget at se på at man med fordel kan snuppe den et par gange for at få det hele med.

Der er mange, mange andre forlystelser end dem der kvalificerer sig til vores personlige top 3, så det er faktisk en rigtig god ide at læse om forlystelserne inden man kommer, for at vide hvad man kan tænke sig at prøve. Nu var vi der heldigvis så længe at vi fik taget toppen af “forlystelsesstressen” – for hvad vi ikke nåede den ene dag kunne vi bare prøve den næste. Smart! Disneyforlystelser02Vores guidebog havde også forslag til i hvilken rækkefølge forlystelserne skulle prøves for at være mest effektiv, men bogen indeholder kun 1-dages programmer. Et forslag til to-dages besøg kunne med fordel inkluderes.

Ventetid ved forlystelserne

Lad mig sige det med det samme – ventetiden ved forlystelserne ER lang! Vi stod i kø i 40 minutter for at prøve en børneforlystelse (Dumbo og de flyvende elefanter) der bare tager et par minutter at prøve. Disneyforlystelser01Man kan undre sig over at man gider, men børnene havde faktisk ingen problemer med at stå i kø og ville meget gerne prøve nogle forskellige ting. Vi oplevede at vi blev fanget af stemningen – og at det bare er sådan det er – altså det med ventetiden. Og måske netop fordi ventetiderne er så lange har Disneyland Paris ved mange af forlystelserne gjort virkelig meget ud af kø-området. Det er ikke bare en kø gennem en hal, men en kø gennem et område der fortæller en historie der leder op til forlystelsen. På Buzz Lightyear forlystelsen får man fortalt historien om den onde Kejser Zurg, på Starwars-forlystelsen møder man 3CPO og R2D2 osv. Så der er ganske ofte en masse at kigge på, så ventetiden føles knapt så lang. Til Crush’s Coaster har man endda udviklet et spil som man kun kan spille mens man står i kø, da der kun er adgang på et særligt wifi som er tilgængeligt i køen. Det skyldes, at man der kan komme til at vente op mod 1 1/2 time på sin tur!

TIP! Der er meget lang ventetid til nogle af forlystelserne – det er ikke ualmindeligt med en times ventetid – eller mere. Nogle af forlystelserne har Fastpass-mulighed, hvilket vil sige at man kan bestille plads på forlystelsen og så vende tilbage senere. Der er diverse regler for Fastpass, læs mere om dem her, så I får det udnyttet bedst muligt. En meget populær forlystelse er Crush’s Coaster, som ikke har Fastpass adgang – og det betyder at man, for at sikre sig kortest ventetid, i bedste teenage-stil skal stille sig i kø til Studio-parken inden åbningstid, og derefter spurte hen til forlystelsen så man sikrer sig en af de første vogne. Det virkede fortrinligt for os to dage i træk.

En årsag til at køtiden forlænges er også at folk med VIP-billetter lukkes ind først. Så man kan have stået og ventet længe for kun at se folk komme ind fra højre med bedre billetter end dine ;-) Men sådan er gamet jo!

TIP! Magic hours. Når man bor på et Disneyhotel får man det der hedder Magic hours. Det betyder at man kan komme ind i parken allerede fra klokken 8, hvor parken ellers først åbner kl. 10 (pre-open kl. 9:30). Fordelene ved Magic Hours er, at der ikke er så mange mennesker, så man kan hurtig få prøvet nogle af de populære forlystelser – og der er knap så lang kø til at møde de forskellige Disneyfigurer som står på Main Street USA, klar til at blive fotograferet. Ulempen er naturligvis at man skal tidligt op, men det er genialt at have området næsten for sig selv. Vi oplevede ventetid på op mod 5 minutter da vi var der en morgen fra kl. 8.

Disneyforlystelser15 Disneyforlystelser14 Disneyforlystelser12 Disneyforlystelser04 IMG_3639 IMG_3626 IMG_3553 IMG_3405 IMG_3226 DSCN1764 IMG_3236 IMG_3275 IMG_3206 DSCN1717

En lille hemmelighed i Køge – kom til tops i Køge Kirkes tårn!

Eftermiddagens eventyr havde stået meget højt på vores to-do liste siden vi fandt ud af at det kunne lade sig gøre. Vi oplevede nemlig endnu en ny vinkel på Køge. Hvor vores kanotur viste byen lidt fra neden bød dette eventyr på at se byen fra oven. Jeg har ikke tidligere været bekendt med muligheden for at se Køge oppefra, men min research til blogindlægget om aktiviteter i Køge i sommerferien afslørede det.

Det jeg fandt frem til var, at man kan komme op i toppen af Køge Kirkes 42 meter høje tårn – dvs. – man kommer så “kun” derop til hvor klokkerne sidder, men dét er skam også noget af en tur opad. Det svarer til omkring samme højde som den hvorfra man skuer ud over København når man er i Rundetårn.

Vi vidste ikke hvor vi skulle henvende os for at komme op i tårnet, men tænkte, at selve kirken da nok var et godt bud – og ganske rigtigt – oppe foran i kirken var slået et lille bord op hvor to unge mænd sad – med et lille skilt der fortalte at en tårntur koster 10 kr for voksne og 5 kr for børn.

kirketaarn02Det viser sig, at en tur derop er guidet, så den ene unge mand sprang straks op og viste os vej hen til indgangsdøren til tårnet som er en lille-bitte rød dør – som jeg faktisk mange gange har tænkt på hvor fører hen. Nu ved vi det – den fører simpelthen op i tårnet.

kirketaarn_op1Bag døren åbenbarer sig den mindste, snoede stentrappe jeg længe har set – faktisk temmelig svært at tage billeder – for der er dunkelt og stejlt – og du vil gerne bruge dine hænder til at holde ved dine børn og det reb der er sat op som gelænder.

Vores guide fortalte at der er omkring 100 stentrin op, hvorefter der så er omkring 30 trin yderligere på en trætrappe. Jeg syntes bestemt der var flere end de 100 trin, men jeg havde ikke lige åndsnærværelse nok til at tælle efter. kirketaarn07Da stentrappen var forceret kom vi op på første “dæk” hvor urværket er placeret. Det går som et gammel bornholmerur med lodder der vha. tyngdekraften trækkes mod jorden. kirketaarn06Når lodderne er langt nok nede, skal de trækkes op igen. Nu til dags foregår det ved hjælp af en maskine – men i gamle dage var det klokkeren der måtte slide i det. Og slide i det må han have gjort, for de lodder så godt nok tunge ud! Bemærk den solide træstruktur!

kirketaarn08Efter at have beundret urværket lidt, fortsatte vi op ad endnu en stejl trappe indtil vi kom så højt op som turen gik. Nu var vi kommet op til der hvor klokkerne sidder, og rent faktisk nærmede klokken sig kvart i, og da der er kvartersslag ville vi komme til at høre de små klokker kime. kirketaarn18Både L og V blev med det samme nervøse for lyden og begyndte at holde sig for ørerne selvom der var 10 minutter til… Der er temmelig mørkt oppe i kirketårnet, så det hjalp gevaldigt på lyset da vi fik åbnet for skodderne for vinduerne – lyset strømmede ind – og vi fik en mere end betagende udsigt over Køge – mod alle fire verdenshjørner. Kigger man mod øst kan man – i klart vejr – se Øresundsbroen. Det var desværre ikke så klart denne dag, så vi måtte nøjes med at kunne skimte Avedøreværket – men det ligger nu også en sjat kilometer væk.

udsigtDet er en fin oplevelse sådan at se sin by fra oven – at kunne “lure” ned i de små hyggelige gårde, og se hvordan Køge er bygget op.

kirketaarn10Da klokken var .44 sagde guiden at der var et minut til klokkerne ringede, og straks skulle vi holde børnene for ørerne. Guiden selv holdt sig for ørerne, men da der ikke var nogen til at holde Claus og jeg for ørerne håbede vi at det ikke var så højt… og det var det absolut heller ikke. Der slås lige to små slag til at markere kvarteret. For nu at sige det mildt var der efterfølgende nærmest panik på hos børnene hvis klokken skulle nå at blive hel, og de dermed skulle stå oppe i tårnet og høre den store klokke ringe…

kirketaarn21 kirketaarn22Men, efter kvarterslaget gik vi ned igen – først baglæns ad den stejle trætrappe, og så forlæns ad stentrappen, med et fast greb i Vitus med den ene hånd og et fast greb i gelænder-tovet med den anden. Alle nåede helskindede ned igen, og ude i det fri – i sikker afstand fra klokkerne – ville begge børn gerne høre klokkerne ringe. kirketaarn29Så vi tog plads – og kunne – lige efter hel-slaget – se to personer dukker op i vinduerne. Så det er altså muligt at være deroppe også når den store klokke ringer – det må vi prøve en anden gang.

Besøget tager i alt ca. 20-25 minutter, så det er muligt at klemme det ind mellem øvrige gøremål i byen hvis man nu alligevel er af sted. Og det synes jeg bestemt man skulle gøre! Det bedste er at opdage de små eventyr som ligger lige for næsen af en – og en tur op i Køge Kirkes tårn er lige præcis et sådant.

Yderligere oplysninger

Kirketårnet er åbnet for besøgende mellem 12 og 16, mandag til fredag i skolernes sommerferie.

Pris: 10 kr. for voskne, 5 kr. for børn

Sko der sidder godt fast på fødderne er en fordel – trappetrinene er smalle og stejle.

kirketaarn09

Man kan komme endnu højere op – men dette er ikke for besøgende i kirken.

kirketaarn24

Dette er døren der fører ind til tårnet – så lille at man som voksen skal bukke sig for at komme ind.

kirketaarn03

Man kan hurtigt se ud af tårnet og ned på omgivelserne. Her ser vi i retning mod biblioteket.

kirketaarn26 kirketaarn14 kirketaarn05 kirketaarn13

 

Frozen Summer Fun – med Prinsesse Anna og Dronning Elsa i Disneyland Paris

Begge vores børn er meget begejstrede for det univers Disney har skabt med sin fantastiske tegnefilm Frozen. Der bliver sunget, danset og klædt ud til den helt store guldmedalje herhjemme – og en ægte Elsa-kjole har meget længe stået absolut højest på vores 6-årige datters ønskeseddel. En sommerferie, som egentlig skulle foregå i Danmark, blev derfor ændret til eventyr i Disneyland Paris, idet de i år, helt frem til 13. september, kører temaet Frozen Summer Fun.

IMG_3374Her på kanten til august kan I derfor sagtens nå at planlægge en tur til Disneyland Paris hvis I (blandt andet) også har lyst til at opleve magien omkring Elsa, Anna, Olaf og Kristoffer.

Frozen Summer Fun

Frozen Summer Fun består af en Frozen sing-along forestilling, en Frozen markedsplads, Elsa og Anna i hestetrukket karet gennem parken samt et for-show til Disney Dreams. Da denne særudstilling nærmest var hele årsagen til at vi tog til Disneyland Paris oplevede vi selvfølgelig det hele!

Frozen sing-along

DSC_0100I Frontierland ligger Chaparral Theater, som er blevet omdannet til det smukkeste Frozen-vinterlandskab. Der er plads til flere tusind mennesker – og køen til en af de 12 forestillinger er enorm. Der er 6 engelsk-sprogede og 6 fransk-sprogede optrædender om dagen i højsæsonen! IMG_3336Da Linea samme dag var Prinsesse for en dag – udklædt som Elsa, naturligvis, (mere herom i et andet indlæg på bloggen) havde vi fået en specialbillet som gjorde, at vi kunne gå uden om HELE køen og komme allerførst ind i den kæmpe hal. Super oplevelse at springe køen over og selv kunne vælge sine sæder!

 

Showet var et rigtig sing-along show og der blev skrålet med på alle sangene. Lang de fleste af de meget populære sange blev fremført, af både Prinsesse Anna, Olaf og Elsa – godt krydret med dansere og kor i virkelig flotte kostumer. Finalen skal jeg naturligvis ikke afsløre her, men som Frozen-fan bliver man ikke skuffet. DSC_0125Både Linea og Vitus sad som forstenede under hele forestillingen og fortrak stort set ikke en mine – ligesom de overhovedet ikke sang med, selvom de stort set kan alle teksterne. Da showet var slut og der var gået lidt tid, fortalte de dog at showet havde været rigtig godt og at de gerne ville se det igen. Uden for hallen var der bygget en Frozen-markedsplads hvor man kunne købe Frozen-relaterede souveniers, samt få taget et billede i Kristoffers kane. Det var også muligt at købe Olaf-is, Olaf-muffins og andet i den dur. Desværre var vi ikke sultne da vi var der, så det fik vi ikke lige smagt på.

TIP! Selvom køen er lang kan der være enormt mange mennesker i hallen, så vi oplevede at køen udenfor blev tømt før showstart og at der efterfølgende bare kom folk ind “fra gaden”. Så hvis man ikke orker at stå i kø og ikke har noget imod at sidde bagerst, kan man sagtens komme 5-10 minutter før start og formentlig gå lige ind.

DSC_0139

Anna og Elsas karettur

Tre gange om dagen kører Elsa og Anna alene gennem parken i en fin karet trukket af to heste. Den allerførste dag i parken så vi optoget på lang afstand, men søndag aften var vi bedre forberedt og Linea havde endda iklædt sig Elsa-kjolen. DSC_0310Til dette optog er det ikke på samme måde nødvendigt at stille sig op i meget god tid, men vi havde alligevel placeret os strategisk nok til at kunne komme i forreste linie når vognen kørte forbi. DSC_0312Og glad var Linea da Elsa fra vognen fik øje på hende og vinkede og smilede direkte til hende.

Disney Dreams for-show

IMG_3583For-showet til Disney Dreams er et Frozen-baseret lys- og billedshow fremført til tonerne af Let it go i instrumentalversion. Det kommer ca. et kvarter før selve Disney Dreams og varer omkring 5 minutter. Og det er bare dødflot!

Yderligere oplysninger

For show-tider til Frozen sing-along og Anna og Elsas karettur kan I tjekke programmet som opdateres omtrent på ugebasis. Der ligger også trykte programmer ved indgangen til parken – husk at tage et eksemplar.

landskab IMG_3342 DSC_0134 DSC_0130 DSC_0139 DSC_0134 DSC_0110 IMG_3577 IMG_3578 DSC_0310

 

Sommerferie i Køge – ideer til oplevelser med børn

Opdateret juli 2020

Skolernes sommeferie startede i for en uge siden og de næste mange uger vrimler det med ferieramte børn og deres forældre. I år er vi jo yderligere ramt af Covid-19 som har sat restriktioner for hvor man kan tage hen og hvor mange man kan være. Hvis man bor i Køge eller opland – eller skal på ferie i den dejlige by – så kommer her en guide til hvad man kan lave i sin sommerferie til i Køge. Listen er lige blevet opdateret, så den er up-to-date med nogle af sommerens aktiviteter i og omkring Køge. For der er selvfølgelig mange flere end dem du ser her – men så kan du da i hvert fald starte et sted!

Har du fifs til hvad man kan bruge sin sommerferie til i Køge – og er det ikke på listen – så fang mig enten under kommentarer, eller under Kontakt.

1. Mærk historiens bølgebrus på Køge Museum

På Køge museum er de teksttunge plancher og de overfyldte udstillingsmontrer forsvundet til fordel for en iPad som bruges til at lytte sig vej gennem udstillingen. Det betyder at selv børn som ikke kan læse får et super museumsbesøg.

Hovedudstillingen på museet er fortællingen om det svenske overraskelsesangreb på den danske flåde i oktober 1710, og i særdeleshed Ivar Huitfeldts skib Dannebroge, hvis skæbne man følger set gennem øjnene på to børn, krudtbrødrene. Der er kaffe/te/varm kakao som man kan købe og tage med rundt og loftet er indrettet med hængekøjer hvor man kan ligge og udforske Køges historie gennem iPad’en.

Når børnene har brug for at røre sig kan man gå ud i museumshaven hvor der er bygget en stor klatrelegeplads som virkelig kan udfordre.IMG_2489

Åbningstider: Find åbningstider lige her (scroll lidt ned eller brug linket)
Pris: Voksne (inkl. iPad guide): 90 kr, Børn (inkl. iPad guide):40 kr Hvis børnene (op til 18 år) kan klare sig uden iPad kommer de gratis ind. Som led i regeringens aktivitetspakke kan du komme ind til halv pris frem til d. 9/8 2020.
Hvor: Nørregade 4, 4600 Køge
Website: Køge Museum

Bonusinfo: Vi besøgte museet på genåbningsdagen i 2016 – læs om vores spændende besøg hér.

2. Kjøge Miniby

Har du lyst til at føle dig som Gulliver i Lilleputland er Kjøge Miniby bestemt et besøg værd. Kjøge Miniby er bygget op af tro kopier af de huser der var i Køge omkring 1865 – blot er de i størrelsesforholdet 1:10. Under besøget kan man gå på opdagelse i de arbejdende værksteder og f.eks. se hvordan tegl i ministørrelse bliver formet og brændt. Pt. består byen af omkring 628 bygninger (december 2019).

MinibyMan er velkommen til at medbringe sin madkurv for der er sat borde og bænke op som man frit kan benytte.

Datoer: 1/5-31/10 2019 alle dage fra 10-16 – tjek de nøjagtige åbningstider her
Pris: Voksne: 50 kr, Børn (5-15 år):10 kr
Hvor: Strandvejen 101, 4600 Køge
Website: Kjøge Miniby

Bonusinfo: Det er muligt at købe guidede rundture i Kjøge Miniby. Det koster 200 kr. pr. guide, som kan have 15 personer med. Læs om Vores Eventyrs besøg i Kjøge Miniby lige her.

3. Hop en tur i bølgen blå

Selvom vejret måske ikke lige nu lokker til vandpjaskeri i strandkanten, så kan det jo være at sommeren viser sig fra sin varmere side lige om lidt. Når det sker, og der bliver behov for at afkøle sig i havet, så tilbyder Køge flere børnevenlige strande med dejlig sandbund og lavt vand. Ideelt for små børn. Du kan vælge mellem to badestrande; Nordre Strand ved Køge Marina i det nordlige Køge og Søndre Strand.  Begge strande har fået gevaldige ansigtsløft for nogle år siden og er blevet super lækre. Ved Søndre Strand kan man f.eks. leje både et samtalekøkken og et mobilt køkken – læs mere om de muligheder her og planlæg en dag med masser af badning efterfulgt af skøn mad tilberedt i det fri.

4. Skattejagt rundt i Køge

Hos VisitKøge (turistkontoret) kan man få udleveret et “skattekort”, så man kan gå ud og opleve byen på en helt ny måde. Når man har fundet svarene på alle spørgsmål kan man gå tilbage til VisitKøge hvor man så får udleveret en lille præmie.

VisitKøge holder til på Vestergade 1, lige ved Torvet.

5. Se Køge fra oven

Kun i sommerferien er der mulighed for at gå de mange trin op til toppen af Køge Kirkes tårn. Her kan man nyde den fantastiske udsigt over Køge by og Køge Bugt. Og udsigten er god, for tårnet er hele 43 meter højt!

trappe-taarn

Datoer: Skolernes sommerferie
Pris: Voksne: 10 kr, Børn: 5 kr (priser fra 2015)
Hvor: Kirkestræde 26, 4600 Køge

Bonusinfo: Læs om vores tur op i tårnet lige her.

6. Kør med veterantog fra Køge til København

Igennem sommeren er der mulighed for at køre en tur med veterantog. Normalt går turen til Rødvig, men i år går turen til København, 2 søndage i sommerferien.

Website: Tjek FB eller deres website for priser og tidpunkter for køreplanen her: Østsjællandske Jernbaneklub (FaceBook) eller www: Østsjællandske Jernbaneklub

7. Findveji.dk – i Tangmoseskoven ved Køge Marina

Findveji.dk er et gratis tilbud om en anderledes tur i skoven, parken eller byen. Og i Køge findes bl.a. en børnerute i Tangmoseskoven. Tangmoseskoven ligger ovenfor P-pladsen ved Køge Marina – og er derfor et nemt punkt på listen over sommerferieaktiviteter. Hvis du har brug for en pause fra solens stråler kan du kaste sig over den 1,2 km. lange rute. Den er lavet specifik med henblik på at børn skal kunne gennemføre. I kan gøre det hele på telefonen eller iPad. I kommer i gang her.

8. Bronzestien på Køge Ås – besøg 5 gravhøje

Er man historieinteresseret kan det være at Bronzestien på Køge Ås kunne vække interesse. Kun 700 meter fra Køge Torv ligger Køge Ås. Et fredet stykke natur, som blev dannet for 8000 år siden under afsmeltningen af Sjællands iskappe. Åsen indeholder flere interessante gåture, men den nyeste er Bronzestien, som besøger 5 gravhøje der ligger på Åsen. Stien ledsages af skilte, som fortæller den spændende historie fra Bronzealderen i Køges omegn. Denne tur kan være en god ide at tage på cykel, da den er 3,25 km lang. Start og slut ligger også et stykke vej fra hinanden. Hvis I begiver jer ud på turen er I sikre på at opleve noget smuk natur. Og oven i hatten danmarkshistorie under fodsålerne.

Find kort over ruten samt parkeringsanvisninger her – og hvis man har lyst til på forhånd at sætte sig mere ind i rute osv. kan denne brochure med fordel downloades.

9. Besøg Vikingeborgen ved Lellinge

Endnu en oplevelse til de historieinteresserede. Denne oplevelse går til Vikingetiden, for i 2016 åbnede en levende udgravning ved Lellinge. Besøget på Vikingeborgen er bygget spændende op med støtte fra en virkelig fed app, hvor du bl.a. kan se små 3D film. Du kan også læse og høre masser om de fund der er gjort, og de tanker som arkæologerne har gjort sig under deres arbejde. Der er ikke længere aktiv udgravning, men der er stadig rundvisninger i skolernes sommerferie. Det sker hver dag kl. 11 og er gratis.

Datoer: Frem til 1/9 2019 alle dage fra 10-16
Pris: 45 kr, børn under 6 år: GRATIS – og der er 50% sommerrabat frem til 9/8 2020
Hvor: Lige ved motorvejens afkørsel 33, Lellinge. Ringstedvej. Der kører en bus direkte til døren fra Køge station
Website: Vikingeborgen

Bonusinfo: Læs om Vores Eventyrs spændende besøg på Vikingeborgen lige her.

10. Mal på keramik i Fafla Mikroværksted

Regner det en dag? Så er det en oplagt mulighed at besøge en af Køges senest tilkomne virksomheder, nemlig Fafla Mikroværksted. Det er et lille værksted hvor du kan male på keramik, og efterfølgende få det glaseret og brændt. Den søde ejer Frida er fuld af tips og gode ideer til hvad og hvordan du kan male, og øser gerne af sin viden på området.

Det er en skøn aktivitet at lave sammen med sine børn – f.eks. som gaver til andre familiemedlemmer.

Datoer: Mandag og tirsdag: Lukket. Onsdag – fredag: 13-18:00, Lørdag 10-16. Søndag mulighed for bookning ml. 10-16. Åbningstiderne er vejledende, tjek evt. websitet.
Pris: Afhænger af hvad du ønsker at male, men priser starter ved ca. 50 kr.
Hvor: Nørregade 39, 4600 Køge
Website: Fafla.dk

Bonusinfo: Læs om Vores Eventyrs oplevelser i det lille, skønne værksted.

11. Pangea Park

Pangea Park er en hyggelig dyrepark der ligger i nærheden af Bjæverskov ved Køge. Parken er stadig under opbygning, men har åbent for besøgende hver dag gennem hele sommeren. Der er f.eks. både en krybdyrsgrotte og et uglerige. Derudover er der mulighed for at se forskellige andre dyrearter. Pangea Park siger om sig selv “Vi giver ordet fangeskab en helt ny betydning. Som udgangspunkt er alle anlæg dobbelt så store, som kravene forlanger, og helst større endnu. Vi bestræber os på at give dyrene alt hvad de har brug for, for at leve et liv, så tæt på det de ville have i den frie natur som muligt.”

Datoer: Alle dage i skolernes sommerferie fra kl. 10-17
Pris: Voksne: 80 kr, Børn (3-11 år): 50 kr, Børn til og med 2 år: GRATIS
Hvor: Gummersmarkvej 7a, 4632 Bjæverskov
Website: Pangea Park

12. Sommerbogen 2020 – boganmeldelse

En sommerferie behøver ikke kun at være fyldt med fysisk aktivitet – men det kan også være at fordybe sig i en spændende bog eller tre – særligt i det sommervejr vi ser lige i øjeblikket! Så hvis jeres børn er små læseheste, så er denne aktivitet måske noget for dem. Præmien i Sommerbogen 2020 er at tømme en Bog og Idé på 5 minutter – det er da en FOR FED præmie! Derudover er der en lille sidegevinst, og har dit barn anmeldt tre bøger OG lavet mindst 10 læseudfordringer, så må han/hun vælge en gratis boggave på biblioteket.

Læs meget mere om konkurrence og regler på sommerbogen 2020 – konkurrencen gælder for børn helt op til 15år.

13. Digital sommerleg på biblioteket

Børnebiblioteket inviterer igen i år til små digitale workshops for børn fra 6-13 år. Her kan børn afprøve forskellige apps og gadgets, der kan bruges til leg og gode historier. Det foregår på kommunens biblioteker i sommerferien. Aktiviteterne er GRATIS og man møder bare op – dvs. tilmelding er ikke nødvendig.

Se en oversigt over de tilgængelige aktiviteter her.

Hvor:

Køge Bibliotek; Kirkestræde 18, 4600 Køge. Telefon: 56 67 28 00

Borup Bibliotek: Parkvej 2, 4140 Borup. Telefon: 56 67 27 27 

Herfølge Bibliotek: Billesborgvej 1B, 4681 Herfølge: 56 67 25 30

14. Sommersjov i Køge

Køge Kommune har også lavet en lang oversigt over ting man kan lave med sine børn (eller som børnene kan lave alene). I finder en rigtig god oversigt lige her:

Sommersjov i Køge

15. Luna Hobby – vind præmier med Luna Hobby

I år har Luna Hobby lavet en lille konkurrence hvor man kan vinde præmier for 400 kr. Konkurrencen går ud på at dekorere en mulepose eller en sko-pose og dele billedet på Luna Hobbys facebookside.

Læse mere om konkurrencen her.

Dato: Vinderne trækkes 10/8
Pris: GRATIS at deltage
Hvor: Søndre Viaduktvej 17, 4600 Køge
Website: Luna Hobby 

16. Børnenes tirsdag

Hver tirsdag i sommerferien kan du komme og prøve den 10 meter høje og 60 meter lange svævebane på Køge Torv. Det sker fra 12-16. Du kan også komme og male et stykke keramik hos Fafla Mirkoværksted. Det foregår i Oluf Jensens Gård (i tørvejr!). Det er i tidsrummet 11-15.

Du kan læse mere om arrangementerne her

Dato: Hver tirsdag i sommerferien
Pris: GRATIS at deltage
Hvor: Torvet Køge/Oluf Jensens Gård
Website: Børnenes Tirsdag

17. Lej en kano

Det er endelig blevet muligt at leje en kano igen og sejle en tur på den smukke Køge Å. Man kan sejle helt ud til Åsen (forbi Gammel Køgegaard) og den anden vej er det inderhavnen man kan sejle til.

Man starter sin tur ved Det Grønne Hus.

Dato: Dagligt (se de nøjagtige tider på linket nedenfor)
Pris: 150 kr for 1,5 time
Hvor: Det grønne hus – men ring til VisitKøge, tlf. 69 15 61 70 for bookninger
Website: Kanoudlejning i Køge

18. Riddlehouse Køge

RiddleHouse er en spændende oplevelse, som kræver kommunikation og samarbejde. Hvis du er til gåder og mysterier så er RiddleHouse noget for dig. 

Der er mulighed for både traditionelle escape rooms, en RiddleHunt hvor du kan opleve Køge på en ny måde – og så det nye mobile spil hvor spillet kommer hjem til jer.

Læs meget mere på RiddleHouse’s hjemmeside hvor du også booker den form for spil du har lyst til.