Oplevelserne

Nordsøen Oceanarium – en dag under havet med børn

Nordsøen Oceanarium ligger i Hirtshals, så når man som os bor på Sjælland, så er det ikke et sted man bare lige besøger. Derfor er det fedt når andre begivenheder bringer os til dele af Danmark langt hjemmefra. For så opstår lejligheden til at besøge steder som for os ellers ligger uden for en normal weekends rækkevidde.

Så da vi for nylig var i Nordjylland af andre årsager (ældstebarnets gymnastikkonkurrence) gjorde vi det straks til et projekt at besøge Oceanarium’et. Akvariet er Nordeuropas største og ligger på Danmarks vestkyst.

Hvad kan du opleve – de syv destinationer

Nordsøen Oceanarium er bygget op omkring 7 destinationer. Hver destination har sit eget akvarie, hvor man kan opleve dyre- og planteliv så tæt på virkeligheden som muligt. Som en del af billetten får hvert barn mellem 3 og 11 et ekspeditionspas. Hver af de 7 destinationer har sit eget stempel, som man så kan fylde sit pas med. Derudover er passet fyldt med sjove opgaver som man også kan lave når man kommer hjem fra besøget.

Destination Oceanariet

Destination Oceanariet – det åbne hav. Her kan man opleve 2-3000 stimefisk! Oceanariet er formet som en elipse, og rummer 4,5 mio liter havvand. Akvariet er så stort, at der også er blevet plads til et vrag. Akvariet kan ses fra flere forskellige niveauer – fra oven, fra siden og fra neden.

Destination Oceanariet

Destination Oceanariet: Klumpfisken er den absolutte topattraktion i akvariet – og med rette. Det er virkelig en spøjs fætter! Da vi var der svømmede den rundt på siden, som om det var ganske normalt. Børnene så den også blive fodret – jeg missede det desværre, idet jeg var i færd med at fodre mig selv OG vores yngste søn.

Destination Hirtshals mole

Destination Molen Hirtshals: Dette akvarie er modelleret efter molen i Hirtshals. Her kan man se de fisk som typisk findes tæt under land – bl.a. stimer af sild og makrel. Sandbunden gemmer på ising og rødspætte, og også ål kan gemme sig mellem stenene.

Destination Sælkoloni Limfjorden

Destination Sælkoloni Limfjorden: Der bor 6-10 sæler i sælariet, men vi så kun to da vi var på besøg. Og på trods af manglende sol og varme var den ene ret afslappet, må man sige… Til dage med sol og sommer er der masser af siddepladser til at overvære bl.a fodring og andre sæl-aktiviteter.

Destination Doggerbanke

Destination Doggerbanke: Ved alle destinationer kan man stemple sit ekspedionspas. Doggerbanke er et af de store sandbundsområder i Nordsøen. Det ligner en ørken, men det myldrer af liv og er et kæmpe spisekammer for fisk som f.eks. rødspætte, tunge, torsk, kuller og tobis. Destination Jyske Rev

Destination Jyske Rev: Et stenrev som dette er faktisk spor efter sidste istid. Gletsjere og smeltevand førte dengang store mængder af klippeblokke, sten og grus ud i det område, der i dag er Nordsøen. I stenrevet bor masser af småfisk som ikke trives i områder som f.eks. Doggerbanke. Destination Vraget Stornoway

Destination Vraget Stornoway: I 1988 sank trawleren Stornoway på 25 m vand. Alle ombord blev heldigvis reddet. På denne destination kan man kravle ind i vragets lastrum og kigge op i havet nedefra. Denne destination er fyldt med overraskelser – kig f.eks. godt efter store havål!

Destination Norske rende

Destination Norske rende: Norske rende er det tætteste nordsøen kommer på dybhav – for der er nemlig 725 meter dybt på det dybeste sted. I det buldermørke der er dér lever to luksusspiser – nemlig jomfruhummeren og dybvandsrejen. Ud over dem, lever der alle mulige andre mærkelige dyr som har tilpasset sig at leve i bælgmørke.

Destination: Legeplads

Selvfølgelig er der også en kampfed legeplads her! Den var mildest talt ikke velbesøgt da vi var på visit, men ingen tvivl om at man kan få mange timer til at gå med leg her. En af de sjovere indslag var skibet hvor man kan prøve at stå i strid orkan.

Det er også muligt at lege inden i en hval – fedt fundet på! Jeg kan levende forestille mig hvordan der på en varm sommerdag er tætpakket med børn her!

Hvad kan du spise?

Nordsøen Oceanarium har en dejlig cafe med god, fiskebaseret mad til rimelige priser. Hvis man ikke har lyst til at købe mad på stedet, så er det også helt i orden at tage madpakke med. Der er mulighed for at spise medbragt mad både ude og inde.

Vidste du … 5 sjove facts om Nordsøen Oceanarium

Hele akvariet rummer 6 mio liter vand

Oceanarium-akvariets rude er 6 meter høj, 12 meter lang, 61 centimeter tyk og 38 ton tung

Der er repræsenteret 81 forskellige fiske – og plantearter fra Nordsøen

Klumpfisken i akvariet er fanget i dansk farvand

Nordsøen Oceanarium åbnede i 1984 under navnet Nordsømuseet

Yderligere info

Nordsøen Oceanarium er en non-profit organisation, hvilket vil sige, at eventuelt overskud går til at udvikle attraktionen. Faktisk dækkes 90% af udgifterne til drift og vedligeholdelse af entreindtægterne.

En tur i Nordsøen Oceanarium er da heller ikke helt billig. Prisen er 160 kr pr. voksen, og børn fra 3-11 år kommer ind for 85 kr. Når det er sagt, så er attraktionen så interessant, og man kan bruge så mange timer dér, at billetprisen faktisk forekommer helt rimelig. Hvis man bor i nærheden er det også muligt at købe årskort som naturligvis giver en række fordele ud over gratis indgang i et år fra købsdato.

Et af formålene med attraktionen er at formidle viden om Nordsøen – og de har en helt unik skoletjeneste hvor der tilbydes undervisning til alle aldersgrupper. Faktisk modtager de årligt 350-400 klasser Danmark, Norge og Sverige, Læs mere om skoletjenesten og hvad de tilbyder lige her.

Planlæg dit besøg i Nordesøen Oceanarium lige her

Hvor hårdt kan du gribe?

Hvor hårdt kan du gribe?

Små forskere in spe

Er du hurtig som en sild?

Skjult som en rødspætte på havbunden

Når man har stemplet alle destinationer får man et fint diplom i souvenier-shoppen. Og man får selv lov til at skrive navn på.

 

 

Toppen af Danmark – 5 fede oplevelser i Skagen og omegn med børn

For nylig bragte vores datters gymnastikinteresse os til Nordjylland – faktisk helt til Frederikshavn og Skagen. Herhjemme griber vi såvidt muligt enhver lejlighed til at få vist børnene nye steder, så vi blev hurtigt enige om at tage en egentlig weekendtur til det nordlige Danmark.

Hjemmefra havde jeg naturligvis foretaget lidt research for at finde ud af hvad vi skulle se – og der er virkelig mange spændende ting at kaste sig over. Som altid var jeg lidt for ambitiøs i mit dagsprogram, så vi nåede ikke det hele. Alligevel har jeg taget det hele med på min liste. For så har vi noget til gode til næste gang vi kommer til Skagen!

Vi boede i lidt uden for Frederikshavn – et godt udgangspunkt for at udforske det nordligste Jylland med kun 30 minutters kørsel til Skagen.

Grenen

Grenen er det absolutte MUST SEE når man er i Nordjylland. Stedet hvor Danmark ikke går længere, og hvor Skagerrak og Kattegat mødes. Der er noget helt specielt over at stå så nordligt man kan i sit land.

Vi var der uden for sæson så derfor gik vi ud til Grenen. Turen er godt 800 meter fra parkeringspladsen til selve Grenen og man går forbi flere interessante steder. Bl.a. digteren Holger Drachmanns gravsted. Derudover er der masser af tysk-byggede betonbunkere fra Anden Verdenskrig. Turen op til Grenen byder på et hav af skaller og sten der kan samles, så sæt god tid af til gåturen. Oppe på spidsen er det “selfie-tid” – eller få nogle af alle de andre turister til at tage et billede af jer, som I står der hvor havene mødes.

Yderligere info om Grenen

Fra 8. april tl 28. oktober (2017) kører Sandormen – en traktor med en “anhænger” til passagerer. Det koster 30 kr. for voksne og 15 kr for børn under 12. Medbring kontanter (der er hverken MobilePay eller kort-terminal). Se Sandormens hjemmeside for yderligere oplysninger.

Vippefyret

Selve Skagen by er utrolig hyggelig og meget malerisk. Husene er meget karakteristiske med deres gule facader og røde tage med hvide “rammer”. Gaderne i Skagen er smalle, og man ville kunne få timer til at gå med bare at gå rundt og kigge. Desværre havde vi ikke nogen timer at gøre godt med. Så vores tur rundt i Skagen by foregik i bil fra vores frokoststed og så hen til Vippefyret. Vippefyret er en nøjagtig kopi at Skagens gamle vippefyr, som oprindeligt er helt tilbage fra 1627. Vippefyret er bestemt værd at gøre et stop ved, for fyrets historie er rigtig interessant. Dertil kommer at der fra fyret er der en skøn udsigt ind over Skagen by og ud over havet. Fyret er senest restaureret i 2016 og fremstår således meget flot.

Yderligere info om Vippefyret

Læs mere om vippefyret og dets historie her.

Den tilsandede kirke

Dette var så absolut en af de ting vi gerne havde nået på vores Nordjyllandsbesøg. Men tiden var desværre alt for knap til at vi kunne nå at se den gamle kirke. Det vil sige at denne seværdighed så afgjort er på vores bucketliste til næste gang vi kommer på de kanter.

Kirken hedder Skt. Laurentii kirke, og var Skagens sognekirke fra 1300-tallet til 1795 hvor den blev lukket pga. sandflugten. I dag er kun tårnet tilbage, idet selve kirkeskibet blev revet ned i 1810.

Yderligere info om Den tilsandede kirke

Der findes mange hjemmesider der fortæller om den tilsandede kirke, f.eks. denne.

Råbjerg Mile

Råbjerg Mile var desværre også en af de ting vi ikke nåede i vores pakkede lørdagsprogram. Men lige så vel som den tilsandede kirke er det noget vi helt sikkert må tilbage og se. For Råbjerg Mile er nemlig Danmarks største vandreklit. Milen dækker et areal på ca. 2 kvadratkilometer og er op til 35 m høj. Det er et imponerende areal og jo en ørken i det ellers frodige Danmark. Milen ligger ikke stille, men flytter sig med vinden op til 15 m årligt i øst-nordøstlig retning. Dvs. at den på et tidspunkt vil forsvinde ud i Kattegat (om ca 200 år, så I har masser af tid til at se den!)

Yderligere info om Råbjerg Mile

Læs mere om Råbjerg Mile på nettet – f.eks. her.

Nordsøen Oceanarium i Hirtshals

En af årsagerne til at vi ikke nåede så mange ting på vores Nordjyllands bucket liste var, at vi havde sat søndagen af til at besøge Nordsøen Oceanarium. Et stort museum om havene omkring Nordjylland, og livet i dem. Oceanariummet kan varmt anbefales. Utrolig spændende udstillinger, og der er gjort meget for også at gøre besøget spændende for familiens yngste medlemmer. Der er også en kæmpe legeplads, hvor ungerne kan få brændt noget krudt af. Den er lidt ud over det sædvanlige – bl.a. med et skib hvor du kan prøve hvordan det er at sejle i en orkan!

Du kan læse meget mere om vores oplevelser i et separat blogindlæg lige her.

Yderligere info om Nordsøen Oceanarium

Et besøg på Nordsøen Oceanarium ligger i den dyre ende rent entre-mæssigt. 160 kr for voksne, 85 kr for børn mellem 3 og 11 år og gratis for børn under 3. For en familie på fem (som vores) med børn på 0, 5 og 7 betyder det en samlet entre på 490 kr. Men jeg synes helt klart at museet er den høje entre værd, ingen tvivl om det. Der er vitterlig underholdning til en fuld dag, fra de åbner til de lukker.

Læs mere på museets spændende hjemmeside, og planlæg dit besøg hjemmefra.

Andre eventyr i Nordjylland

De her 5 oplevelser er jo langt fra det eneste der er at lave i Nordjylland – der er stof nok til flere måneder… Det er bare at gå igang og finde de steder man selv synes kunne være fede. Her kan jeg anbefale denne hjemmeside: Toppen af Danmark hvor der er forslag til mange aktiviteter.

Det ku’ være fedt hvis du ville dele DINE nordjyske eventyr med mig!

 

Cafe T – lækker, hjemmelavet morgenmad i Køge

Opdatering efter nyt besøg onsdag d. 8/7 2020.

Morgenmadstallerken koster nu 89kr men konceptet er det samme.

—–

I en af Køges gamle, brolagte gader, et stenkast fra Torvet, ligger den hyggelige Cafe T. Det er en skøn lille cafe som jeg tit har besøgt for at få en skøn latte og et stykke hjemmebagt kage… eller en kanelsnegl. Det lækre ved Cafe T er, at de selv bager deres brød og kager og hele caféen dufter  forførende når man kommer ind. Særligt er jeg begejstret for deres kanelsnegle som er dejligt saftige og med masser af kanel, ligesom de skal være! Cafe T serverer også en morgentallerken og jeg har været på udkig efter en lejlighed til at prøve den af.

Den lejlighed opstod da min datter havde en fri fra skole en fredag i marts. Jeg greb muligheden og gav også min store søn en fridag fra børnehaven. For hvis der er noget de begge nyder – så er det en hyggedag med deres mor – OG en tur på cafe!

Humøret og forventningerne til besøget var høje – og jeg kan sige, at ingen gik hverken skuffede eller sultne fra bordet.

En morgentallerken koster 78 kr, og for det får man en valgfri bolle, valgfrit wienerbrød, blødkogt æg, frugt, smør, ost, skinke og syltetøj. Hvis man har lyst til mere, kan man købe yoghurt med frugt til 25 kr og friskpresset appelsinjuice til 20 kr. Der står på skiltet at det er et lille glas, men så må det store være kæmpe. For en 20’er synes jeg man fik en meget fin portion.          

Plads til ønsker

Både min søn og datter trykkede næsten næserne flade mod montren med boller og wienerbrød da de skulle vælge hvad der skulle på deres tallerken. Min søn valgte en lækker tebolle og kanelsnegl, min datter grovbolle og tebirkes (som Cafe T også laver med kanel, mmmmm!) og jeg selv gik efter grovbolle og kanelsnegl. Sådan kom vi vist op på det maksimale antal kombinationer på brød-delen. Min datter kan ikke lide blødkogt æg (forstår ikke hvorfor?!?!) så det ville jeg afbestille. Men til min glæde foreslår betjeningen at vi da bare kan bytte ægget ud med en lidt yoghurt, som min datter godt kan lide. Hvor er det bare fedt med fleksibilitet, så alle bliver glade og tilfredse!

Skønne morgenmadstallerkner

Da ordren var afgivet fandt vi en plads ved de hyggelige borde. Der er ikke noget der matcher og er ens hos Cafe T – og det er netop en del af charmen. Engang mener jeg endda at alt interiør var til salg, det ved jeg faktisk ikke om er tilfældet længere, men man kan i hvert fald godt købe nogle af de udstillede ting. Nå, inden længe kom vores tallerkner, og den lidt mangfoldige kombination af brød/æg/ikke æg gjorde, at ingen af tallerknerne var “rigtige” da de nåede frem til os. Men pyt med det – det kunne hurtigt byttes rundt så alle fik det de havde bestilt.

Jeg tror næsten jeg vil lade billederne tale for sig selv – det var simpelthen bare så superlækkert. Min søns udtryk i øjnene da han tog den første bid af kanelsneglen – ren lykke!

Cafe T har ikke nogen hjemmeside, men du kan finde dem på facebook eller Instagram. Adressen er Nyportstræde 17, 4600 Køge.

Prisniveauet vurderer jeg til værende “mellem”. Det kostede os lige over 300 kr. med drikkevarer at spise morgenmad den dag. Alle blev godt mætte, og børnene kunne faktisk ikke spise helt op. Personligt er jeg altid villig til at give lidt ekstra når der er tale om ægte hjemmebag!

Slå endelig vejen forbi – det kan bestemt anbefales!

Tivoli – fuld valuta for eventyr-pengene for hele familien

Tivoli. Den gamle have i hjertet af København. Bare at sige ordet bringer for mig mange minder om endeløse sommerdage og aftener i familiens skød. Med alle forlystelserne, de smukke blomster og bygninger, de mange besøgende. Med noget for enhver smag og aldersgruppe, om så man er til at spise fint eller hurtigt, slappe af eller give den gas, gå tur eller sidde stille. Intet mindre end et oplagt sted at tage på eventyr med hele familien.

Det er virkelig flere år siden jeg har været i Tivoli –  grundet børnenes alder har vi prioriteret andre forlystelsesparker som f.eks. BonBonland og Sommerland Sjælland. Men sidste år (2016) syntes vi at børnene var store nok og ville få en god oplevelse. Så på den allersidste dag i sæsonen drog vi mod Tivoli – i det smukkeste smukke septembervejr. Da det var sidste åbningsdag blev vi begavet med et gratis Sølvkort idet vi købte turpas. Hvilket vil sige at vi kom gratis ind i Tivoli resten af året (som jo også tæller Halloween- og juleåbent). Sikkert ikke nogen dårlig forretning for Tivoli at dele den slags kort ud sidst på sæsonen. For hvor vi kun skulle have været afsted den ene gang kom vi faktisk afsted i alt fire gange inden jul!

Sommer i Tivoli

Turpas

Vi var jo kommet i Tivoli for at give den gas med alle forlystelserne – og derfor købte vi selvfølgelig turpas. En enkeltbillet koster 25 kr, og til den pris kan det meget hurtigt betale sig at købe turpas. På forsøgsbasis gjorde vi det sådan at L og V fik hver deres, mens L fik et ekstra såkaldt ledsagerturpas på sin arm. Ledsagerturpasset er bare et almindeligt turpas, men det betyder, at de voksne kan skiftes til at tage med børnene op i forlystelser, uden selv at have et turpas. Den metode fungerer fint nok til de fleste forlystelser, men hvis V ville prøve noget som krævede en voksen, så blev L nødt til at tage med. I det store “hvem har fået flest ture-regnskab” betød det, at V ikke fik prøvet lige så mange ting som L gjorde. Og det kan altså godt være et stort problem når man er 5 år.

Næste gang vi skal i Tivoli for at prøve ting, bliver det nok med et turpas på alles arme (undtagen baby Arilds!). Så bliver der også balance i “hvem har fået flest ture-regnskabet”, og det kan nok bidrage til den fredelige stemning.

Ift. om man skal vælge ledsagerturpas eller ej, så kommer det an på børnenes/barnets alder. Vores erfaring er, at med to børn, som gerne vil prøve mange ting, men ikke nødvendigvis det samme, så kan man lige så godt have hver sit turpas.

Forlystelser

Antallet af forlystelser i Tivoli er stort, og hvert år kommer der flere til, mens nogle må lade livet. Vores børn er meget forskellige når det kommer til hvilken type forlystelser de har lyst til at prøve. Vores datter på 7 kan næsten ikke få det vildt nok – og hun elskede Odinekspressen, Den Gamle Rutschebane og alt andet der kilder i maven. Vores søn på 5 kan derimod stort set ikke lide noget med bakker og sving. Det gør generelt besøg i forlystelesparker lidt svære…

Men heldigvis var der forlystelser for ham også – både nogle han kunne prøve alene og nogen han skulle have en voksen med til. Hans favorit-forlystelse var nok Den Magiske Kuffert med alle HC Andersens eventyr. Og flyverne. Min datters favorit var Den Gamle Rutschebane – og det glæder jo en gammel rutchebanefan som mig.

Heldigvis var der også forlystelser børnene kunne prøve sammen, uden os voksne. Og der er nu noget særligt over at ens børn er blevet så store at de ikke behøver deres mor og far for at få en tur i en forlystelse.

Baby i Tivoli

Vores baby var lige knapt 6 måneder da vi havde ham med i Tivoli første gang. Da vejret var skønt var det slet ikke noget problem. Der kunne ammes på et utal af bænke og skiftning af ble kunne foregå i barnevognen. Heldigvis er der også pusleområde, mikrobølgeovn m.m. at finde ved den store Rasmus Klump legeplads. Det er altid dejligt at der findes gode faciliteter til familier med spædbørn – det sætter vi i hvert fald stor pris på.

Spise og drikke i Tivoli

Der findes et utal af muligheder for at stille både sult og tørst i Tivoli. Vores familie har den tradition at vi (næsten) ikke kan være i Tivoli uden at skulle have en is. Gerne købt i Arkaden, og gerne en softice med chokoladeknapper på Og måske også en slikstok… Dét er ægte Tivoli for os. Men ingen traditioner er jo til for ikke at blive afveget fra en smule  og det gjorde vi altså denne gang, hvor vi besøgte et helt fantastisk sted der hedder Ismejeriet.

Konceptet er, at man kan blande flere forskellige slags softice i samme vaffel. Da vi var der kunne man få blåbær, chokolade og vanilje. Et kig bag disken afslørede, at der var mulighed for tre flere varianter – mon ikke de bliver taget i brug når der er højsæson? Men det der ligesom var prikken over i’et var, at man selv kunne putte krymmel på. Og der var ikke bare det sædvanlige Tivolikrymmel, nøddedrys osv. – Nej, der var nok omkring 20 forskellige slags krymmel! Wauw! Der var selvfølgelig alle de almindelige slags, og så var der ellers f.eks. lyserøde kugler med jordbærsmag, små syrlige grønne kugler, daim, lakrids, smarties og meget, meget mere. Jeg kan levende forestille mig størrelsen på køen en varm sommerdag i højsæsonen – og den gør mig utrolig glad for at vi havde planlagt vores besøg uden for dén periode. For vi var nærmest de eneste i butikken.

Men ingen is uden frokost først. Og mad der uanede muligheder for at indtage i Tivoli. Om man er til kniv og gaffel eller fingermad, slow eller fast food, dyrt eller billigt – så er der noget til dig. Vi valgte noget lækker fish’n chips som blev fundet i området under forlystelsen Dæmonen. Portionerne var ikke så store til prisen, så ikke alle blev helt mætte, desværre. Det smagte dog virkelig dejligt og var helt frisklavet.

Vi hyggede os så meget i den gamle have at vi slet ikke kom hjemad tids nok til at stable et aftensmadsarrangement på benene. Heldigvis ligger der i nærheden af Rasmus Klump legepladsen en rigtig lækker italiensk restaurant. Mazzoli’s, hedder den – og de serverer gode pizzaer – og gør det også i en fart! Stedet har også en rigtig børnemenu med lave priser og tilpassede portioner – og så serverer de mælk. Skønt for os med børn der allerbedst kan li’ et glas mælk til aftensmaden. Der er selvfølgelig også mulighed for rød saftevand! Maden til BabyArild blev klaret med opvarmning af færdig babymad i et glas varmt vand, så han blev også tilfreds.

Halloween i Tivoli

Når nu vi sådan var blevet begavet med et Sølvkort lå det selvfølgelig lige til højrebenet at vi skulle besøge Tivoli når der var blevet pyntet op til Halloween. Og sådan blev det da også. Desværre, desværre havde vi valgt en virkelig dårlig dag at tage derind. Det regnede, blæste og var omkring 5 grader varmt. Selvom alle havde fået (nogenlunde) varmt nok tøj på, så blev det simpelthen hurtigt for surt og vådt – og det var ærlig talt ingen fornøjelse for familiens yngste medlem.

Alle forlystelser kører i Halloween-perioden, men denne gang skulle vi dog ikke have turpas. Men vi prøvede nogle af de “nye” forlystelser som bliver sat op når det er Halloween. Det kostede os 10 billetter à 25 kr – så noget billigere end at skulle have hostet op med mindst 2×220 kr for turpas.

Dertil blev der spist mini-æbleskiver og popcorn, og de store (gigantiske) græskar blev behørigt beundret. Der var vitterlig meget flot derinde, og også mange spændende boder man kunne gå rundt og snuse i – og – ikke mindst – spise fra. Jeg vil tro at 75% af boderne var noget med mad eller drikke, og havde vejret været bedre havde vi helt sikkert hængt ud i boderne og hapset i meget større grad.

Jeg tror konklusionen må blive, at næste år må vi prøve at tage til Halloween i Tivoli igen – og på det tidspunkt vælger vi en dag hvor vejret er noget bedre…

Jul i Tivoli

Med sølvkortet under armen blev Tivoli besøgt to gange i december – den ene gang i mørke, den anden gang i dagslys. Jeg har aldrig før været i Tivoli i bælgmørke, så jeg syntes faktisk at det var svært at finde rundt! Til gengæld fik vi fuld valuta for pengene i forhold til de smukke julelys der er tændt i hele haven. Vi fik også prøvet Ballongyngerne – en smuk oplevelse at de det oplyste Tivoli fra oven.

I dagslys trådte hele juleudstillingen lidt bedre frem, og viste sig som en lidt for julet udstilling (efter min mening). Jeg forbinder altså stadig jul med  nisser, men for at holde en international stil var der mest pyntet med juletræer og kugler i forskellige størrelser. Efter min mening kan Tivoli godt give den lidt mere nisse-gas næste jul!

Sådan en juletur i Tivoli er kold, også selvom det ikke var frostvejr. Det vrimlede med steder der serverede gløgg og æbleskiver, så det vanskeligste var faktisk at vælge hvor vi skulle slå os ned. Varme og komfort vandt dog, og da jeg tidligere har fået anbefalet Restaurant Kähler, var det der vi gik hen. Her fik vi en (DYR)  gang lækre æbleskiver med varm chokolade til.

Yderligere info

En tur i Tivoli kan nemt gå hen og blive en dyr fornøjelse, også selvom børn under 8 kommer gratis ind. En tur med turpas for 2 voksne og 2 børn løber op i over 1000 kr. alene for entre og turpas. Dertil kommer så mad, is og drikkevarer. Det er tilladt at spise medbragt mad i haven, så tag din madpakke med hvis du vil spare lidt. Eller undersøg mulighederne for deres rabatordninger med diverse former for årskort. Disse kan typisk bedst betale sig hvis man bor tæt på København og planlægger at komme i Tivoli mindst 3 gange om året.

Masser af information om Tivoli findes her, men der er mange links og du skal selv klikke rundt.

Her har jeg hjulpet dig lidt og du får direkte links til åbningstider, entre/turpas priser, forlystelser og mad.

Steder vi besøgte:

Ismejeriet serverer Hansen softice i forskellige variationer med et hav af krymmel-varianter

Mazzoli’s – Italiensk restaurant med fantastisk pizzaer. Prisniveau: 100-175 pr. ret (uden drikkevarer). Der findes børnemenu

Fish’n Chips, prisniveau: under 100 kr. pr. portion (uden drikkevarer)

Restaurant Kähler i Tivoli (er lukket pr. 1/2 2017 oplyser Tivoli på deres hjemmeside)

Efterårshygge i det nordsjællandske på stramt budget

Efter vi har fået skønne lillebror Arild er det altså blevet lidt mere besværligt at tage på eventyr. Den største forskel er nok, at jeg ikke længere bare drøner ud alene med børnene, som jeg ville have gjort for bare et halvt år siden. Men kan min mand tage med, så er det bare med at komme ud af døren! Og oven på en dag med regnvejr hjemme (i Køge) var det SÅ fedt at stå op til en blå himmel, sol – og kun ganske få skyer. Perfekt til en dag med eventyr og efterårshygge.

efteraar_1-1Vi drog mod Nordsjælland, nærmere betegnet Espergærde, hvor vi ville besøge Flynderupgård. De reklamerede med Kartoffelferie, men det der lokkede mest var, at vi kunne tage vores egne æbler med og få dem presset til most. Gratis! Vi har i laaaang tid (8-9 år…) drømt om at omsætte vores æble-overflod til most. Og at æblemostpresningen var gratis skulle senere vise sig at være endog meget heldigt…

Argh! Hvad gør man når der ikke er MobilePay?

Fremme ved Flynderupgård blev vi hurtigt mødt af en uventet udfordring – nemlig kravet om at betale indgangen på 65 kr. kontant. Ingen skilte med MobilePay eller Swipp, kun den gamle pengekasse som tydeligvis vidnede om, at her foregik det med kontanter. Helt mirakuløst havde jeg omkring100 kr. på mig, for uden dem havde eventyret sluttet allerede før det var begyndt.

Lige indenfor på gårdspladsen fristede pandekagebagning over bål. Men åh nej – det kostede 10 kr. pr pandekage. En hurtig optælling af finanserne viste at der var penge til at Linea og Vitus kunne få hver en pandekage, og så havde vi 15 kr. tilbage.

efteraar-6 efteraar-11efteraar-10Så mor og far her måtte nøjes med at hjælpe til og se til med lange blikke mens der blev guffet de lækreste pandekager, foldet med sukker og hjemmelavet syltetøj. MUMS.

Efter pandekagespisning gik vi ind i den fine gamle lade hvor der var mulighed for at lave roelygter og få presset æbler til most. Med 15 kr tilbage i pungen og roelygter til en femmer stykket var det afgørende for besøgets succes (for forældrene) at æblepressen var gratis eller kostede maks 5 kr. efteraar-15Heldigvis var det eneste æblemosten kostede arbejdet med at skære æblerne over og presse saften ud. Pyha. efteraar-16Vi fik 3 flasker (og en plastikpose) fyldt med det lækreste most. Da vi ikke havde flere flasker (og ingen penge til at købe nogen…) donerede vi resten af vores most til smagekanderne i laden.

Lygter af sukkerroer har vi ikke prøvet at lave før, og det skulle også vise sig at kræve kræfter. efteraar-12Sådan en sukkerroe er betragteligt mere hård end et græskar, som man jo snildt kan udhule med en ske. Her skulle der et roejern og masser af knofedt til. efteraar-18Begge børn gik til arbejdet med krum hals, og de endte med at få lavet nogle meget fine roelamper som kan pynte hjemme på havebordet.

Klokken var efterhånden blevet vel over frokosttid og alles maver rumlede. Vi vidste at der var et lille spisested (kaldet Spisestuen) som serverede gamle danske retter, så det fandt vi. Spørgsmålet var så, om de også kun tog imod kontanter dér, eller om de mon accepterede dankort. Heldigvis for vores rumlende maver tog de dankort, så vi bestilte en god gang gammeldags frokost. Det blev til bøfgryde med kartoffelmos til de voksne, samt fiskefrikadeller og frikadeller med rugbrød til børnene (nåja, Arild fik lasagne på glas). Det smagte så godt at det var godt der også var mulighed for dessert. efteraar-28Det var gammeldags kringle lavet på gærdej. Lækkert! Priserne var dertil yderst rimelige, så det var en sand fornøjelse at spise dér.

efteraar-32

Med fyldte maver og slunkne lommer gik vi en tur rundt på gården og så resterne af en imponerende køkkenhave. Når jeg siger resterne er det selvfølgelig fordi der ikke er så forfærdelig meget mere at høste nu, men hold op der har været meget. efteraar-34Men f.eks. grønkålen står jo stadig utrolig flot og vil gøre det hele vinteren.

Flynderupgård er bestemt et besøg værd – man skal altså bare lige huske de der kontanter!

Yderligere info

Besøge Flynderupgård Museums hjemmeside her. Og et kig herinde afslører at der er masser at se på, også når der ikke er kartoffelferie-aktiviteter.

efteraar-35

efteraar-20

efteraar-23

efteraar-24

efteraar-21

efteraar-33

efteraar-26

efteraar-25

efteraar-29

efteraar-30

Børnemuseum i Daldorphs hus

I år har Køge Museum udvidet en smule og åbnet det gamle Daldorphs hus som børnemuseum hen over sommeren. Og det er en rigtig god ide, både fordi man så kan se det fine gamle hus indvendigt, og så fordi ekstra aktiviteter for børn altid er velkomne henover sommeren.
Børnemuseet har en vifte af aktiviteter. Fire af dem koster penge (dækkes delvist vha. billet til museet, se under Yderligere information) mens resten er gratis. Af de betalte aktiviteter kan man vælge mellem at lave en halskæde med smukke sten- og glasperler, man kan rulle sit eget lys af bivoks, lave en amulet eller slå sin egen mønt. Derudover kan man tegne, læse bøger i en kiste, samle et skelet, klæde sig ud – og lege med mini-kanoner.

Aktiviteter på det fine børnemuseum

børnemuseum tegnebordNår man kommer ind på børnemuseet bliver man mødt af et fint rum med et dejligt stort tegnebord, med hyggelige lammeskind til at sidde på.

museum - 34Man finder også en kasse med et skelet man kan prøve at samle samt en læse-kiste.

museum - 5I læse-kisten kan man putte sig med nogle spændende bøger. Hyggelig ide!

museum - 35Overalt opfordres der til at røre ved tingene, og endda tage nogle af tingene med udenfor. Skønt! For det er ikke er så sædvanligt på et museum.

I rummet ved siden af indgangen findes de aktiviteter der er adgang til med billetten. Igen er rummet indrettet meget hyggeligt, med lammeskind på bænkene og dunkel belysning. Dog gør den dunkle belysning det lidt svært at se, men det tager man gerne med fordi det bliver hyggeligt og hule-agtigt.

Helt som sædvanligt ville Linea og Vitus lave de samme aktiviteter. Så vi er kommet hjem med to amuletter og to mønter. Til lige præcis de to ting skulle museumsværten hjælpe til, og da der kun er én vært til at hjælpe alle børnene, blev der hurtigt kø. Det er synd, for det er så fint at der er god tid til hvert enkelt barn, som selv udfører arbejdet med assistance fra museumsværten. En ekstra vært ville gøre underværker, så flere børn kunne være igang på samme tid.

museum - 7

museum - 17

museum - 10

museum - 24

museum - 31

Bivoks til at lave lys af – i mange fine farver

museum - 32

Et godt udvalg af smukke sten- og glasperler til at lave f.eks. armbånd af.

Hvad synes vi?

Det er helt klart en god ide at besøge Daldorphs hus og billetprisen på 40 kr. for børn (gratis for voksne) er også OK. Sæt et par timer af til besøget, for børnene vil helt sikkert også gerne lege på museets legeplads (det eksploderede skib). Sæt endnu mere tid af hvis I også skal ind på museet og se udstillingen om Dannebroge. Læs i øvrigt om vores oplevelse af den udstilling her – den er bestemt også et besøg værd.

Yderligere information

Børnemuseet har åbent hver dag fra 10-13 i perioden fra d. 27/6 til 31/8 og ligger i bagenden af museets have, bag ved legepladsen.

Billetten købes i det almindelige billetsalg, bare spørg efter billet til børnemuseet. Entreprisen pr. barn er 40 kr. Denne pris dækker to aktiviteter på børnemuseet, og inkluderer også en iPad til et barn til brug på hovedudstillingerne på Køge museum. Voksne kommer gratis ind på det lille børnemuseum.

Læs mere på museets hjemmeside.

museum - 28

museum - 3

museum - 3 (1)

museum - 18

museum - 8

museum - 40

museum - 1

museum - 36

Kælken er fundet frem – herlig leg i vintervejret

Først var det slet ikke vinter – og julen kom og gik i den mest sørgelige forstand vejrmæssigt. 10 grader og regn i så stride mængder at flere steder i Danmark blev oversvømmet ganske eftertrykkeligt. For nylig er vejret jo begyndt at slå om, og vi startede ugen med tøsne i rå mængder, som kun kortvarigt iklædte vores område (Køge) i vinterens smukke, hvide farve – og som til gengæld skabte kaotiske tilstande på vejene for de stakler som skulle på arbejde (mig selv inklusive!).

Til børnenes store glæde begyndte frosten endelig at melde sin ankomst, og i går dryssede sneen blidt fra himlen og smeltede ikke i det sekund den rørte jorden og skabte ikke et søle og sneælte som man bare bliver irriteret over. Nej, det lagde sig ligeså fint og varslede en skøn søndag i snelegens tegn!

Og ganske rigtigt – i morges vågnede vi til 8 graders frost, klar himmel og et smukt hvidt snedække der funklede i solens stråler – det kunne kun blive en god dag. Efter morgenmad og ungerne i tøjet var det afsted til Åsen i Køge hvor der bør kunne findes et antal kælkebakker selvom der jo også er mange træer… Vi var de første på parkeringspladsen kl. 9:45 og fik straks pakket kælke ud og afsted mod Grundtvigs Grav hvor terrænet skråner og skulle give basis for en OK kælketur. Vi var de første der kom, men havde kun bakken for os selv i ca 5 minutter før en masse andre børn og voksne kom ud for at nyde det forrygende vintervejr.sne07

Kælken er fundet frem

sne03

sne05

Efter lidt startvanskeligheder fandt vi ud af hvor på bakken det var bedst at starte, og så skal jeg ellers lige love for at der blev kælket! Skægt – og dejligt – at se hvordan børn som ellers dårligt kan gå 50 meter uden at mukke lidt over hvor hårdt det er, utrætteligt først kælker ned for derefter at løbe op og tage turen én gang til.

Efter at have kælket der i et godt stykke tid efterspurgte Linea og Vitus større udfordringer og vi begav os derfor på tur ud i den smukke, snedækkede skov på udkig efter flere kælkebakker.

Man kan sige at “problemet” på Åsen er, at der er mange træer, og at helt oplagte kælkebakker måske mangler lidt. Men vi fandt dog flere som var udmærkede – nogle hvor far lige skulle med på kælken, og andre hvor de kunne kælke ned selv. Den sidste bakke vi besøgte var klart favoritten hos begge børn – og hos faderen. Lang og bred, og med et lille knæk, som begge børn behændigt styrede rundt i. Mor her var hele dagen henvist til fotograftjansen da graviditet i sidste trimester ikke er helt foreneligt med buler, bump og styrtfare – desværre. Jeg har lovet børnene at jeg kommer stærkt tilbage om et års tid.

sne11

sne13

sne12

sne14

Det fede ved børn er, at de er ligeglade med om de vælter af kælken – faktisk er det næsten sjovere jo mere man vælter af – og både Vitus og Linea væltede meget af. Både med vilje og enkelte knap så koordinerede styrt. Nogen gange gik det så stærkt ned ad bakkerne at jeg nærmest måtte holde mig for øjnene, men vi havde ingen uheld, så alt gik fint.sne08

Godt trætte og sultne efter små tre timers leg på kælken gik turen hjemad igen – med glade børn på bagsædet, som havde haft en vidunderlig dag i sneen. Og med forældre, som var lykkelige over at kunne give deres børn en ægte vinteroplevelse, selvom de efterhånden er lidt vel sjældne.sne10

sne09

sne04

 

I det kreative hjørne til julegaverne – et besøg hos Creative Space

Ved et tilfælde faldt jeg over en lillebitte notits i et madblad om Creative Space – et sted i København hvor man kan male på keramik – og få sig en kop kakao eller en cafe latte. Og det var faktisk mere kakaoen den lille notits handlede om, end selve det at male på keramik. Med julen så nært forestående tænkte jeg at det ville være en genial aktivitet for børnene – og måske samtidig få lavet en fin, hjemmelavet julegave til nogen i familien.Creative14

Det anbefales at bestille bord på Creative Space – og da vi havde planer om at besøge stedet en lørdag var det naturligvis det vi gjorde. Man kan ikke bestille bord via mail, men skal i stedet ringe ind. Det sikrer også, at man hurtigt kan finde et tidspunkt der passer begge parter, så det fungerer udmærket. Jeg var måske en anelse bekymret i forhold til at skulle sidde og male på keramik med vores yngste på 41/2 år, men den søde pige i røret forsikrede mig, at de fleste børn som regel syntes det var sjovt at male – og i øvrigt varer hele aktiviteten maksimalt to timer. Så det turde jeg alligevel godt kaste mig ud i!

Creative Space

Creative Space på Frederiksberg

Creative Space ligger i hjertet af Frederiksberg, så det kan tage pusten fra enhver at finde en parkeringsplads sådan en lørdag omkring middag. Vi fandt en tom plads på en villavej i nærheden – og ellers må det anbefales at finde sig et parkeringshus eller tage det offentlige hvis man har mulighed for det. Men da først vi havde parkeret var det heldigvis let nok at finde butikken. Efter at have fået anvist vores bord fik vi lige en kort introduktion til hvordan “man gør” inden vi blev sluppet løs og i første omgang skulle vælge det keramik vi gerne ville male på.

Der er virkelig, virkelig meget keramik at Creative03vælge imellem. Og hvis det man ønsker at male på ikke Creative11lige er til at få øje på – ja, så spørg efter det – det kan meget vel være at de har det på deres lager, for de har ikke plads til at lade det hele stå fremme på hylder.

Når man har fået sin keramik vælger man sine farver – og dem er der også virkelig mange af. Alt efter om man maler en, to eller tre lag på keramikken får man helt forskellige udtryk – fra det lyse til det mørke. Man skal også huske at det færdige resultat bliver glaseret og brændt og det giver en helt anden farve og glans til produktet som man faktisk slet ikke kan forestille sig når man ser sit færdigmalede og rå keramik.

I familien valgte vi vidt forskellige ting. Min datter valgte et stjerneformet fad, min søn en (småkage-)skål, min mand et krus og jeg selv et lille fad formet som et juletræ. Fra andre mænd der har været med på Creative Space hører jeg, at kruset er et typisk mande-valg – hvem kan ikke bruge sig et ekstra kaffekrus??

Creative02

Creative09Og så gik vi ellers i krig med malingen. Ud over de mange slags maling er der også et utal af skabeloner, stempler, pensler mv. – så man virkelig kan skabe lige præcis det udtryk man er ude efter. Nu tror jeg ikke man kan anklage mig for at være specielt kreativ – men blandt nogle af gæsterne var der virkelig nogen der var dygtige. Så dygtige som i “jeg-ville-ønske-jeg-var-bare-halvt-så-dygtig-for-så-ville-det-da-virkelig-ligne-noget”… Men som jeg tidligere har været inde på, så synes jeg ikke det handler om at være perfekt, men om at have det sjovt og være sammen med sine børn. Og børnene hyggede sig virkelig meget – og det viste sig ikke at være et problem for vores yngste at holde koncentrationen i den halvanden time vi brugte på vores små kunstværker.

Creative08

Vi fik hver især malet nogle fine ting – og da familie som kan hænde at læse med herinde kunne være modtagere af nogle af produkterne vil jeg ikke sige hvad der er gaver og hvad der ikke er, men blot vise jer mit juletræsfad før og efter glasering og brænding. Der er mildest talt stor forskel.

Creative10julefad1

Yderligere information

Du finder Creative Space’s hjemmeside lige her for åbningstider m.m. og du kan deltage i løjerne enten på Frederiksberg (tlf. 3379 0072) eller på Østerbro (tlf. 3379 0071).

Sidste chance for at male keramik, hvis det skal være færdigt inden jul, er d. 16/12. Så kan du hente det færdige resultat d. 23/12 efter kl. 12.

 

Trætopbaner på Gavnø Slot – eventyr for alle med hang til adrenalinsus

Da vi rejste i Australien tidligere på året kom vi forbi nogle steder hvor der var nogle trætopbaner – dvs. klatrebaner i træerne. Vores datter har aldrig været nogen bangebuks og er som regel med på den vildeste udfordring – og hendes hedeste drøm var da også at få lov til at prøve sådan en klatrebane i træerne. Det nærmeste vi kom på en var i en zoologisk have i Sydney, men man skulle desværre være hele 14 år gammel for at prøve, så vi måtte springe den aktivitet over – og i stedet tilføje den på vores liste over oplevelser vi gerne vil have på et tidspunkt.

gavnoe1Nu er det jo heldigvis sådan der også findes trætopbaner uden for Australien så jeg fik researchet mig frem til at man på Gavnø Slot på Sydsjælland har en række baner af varierende sværhedsgrad, og hvor børn helt ned til 3 år kan være med, hvis bare de er 110 cm høje. Dén del var ret vigtig, for begge børn skulle jo helst kunne være med. Linea blev fuldstændig elektrisk da hun hørte at hun endelig skulle op i en trætopbane og glædede sig til dagen som var det juleaften – ingen tvivl om at vi havde ramt plet med den aktivitet for hendes vedkommende. Vi var i tvivl om hvorvidt vi skulle bestille plads til Vitus også, for vi var usikre på om han ville have lyst til at klatre rundt oppe i træerne. Vi endte dog med at bestille plads til ham også, og det skulle også vise sig at vores tvivl om hans lyst og evner blev gjort totalt til skamme! Så ens børn kan altså MEGET mere end man lige tror, det er vist en god læring for mange forældre, haha…

En skøn søndag først i august gik turen derfor mod Gavnø Slot. Vi havde købt billeter hjemmefra over internettet, og det kan godt anbefales at gøre det, for man sparer 10% af billettens pris. Da vi havde børn med dukkede vi op til det allerførste hold der skulle op i træerne. Ud over os – og vi var 8 – var der en mor og hendes teenagedatter. gavno01Inden vi overhovedet kom i gang med at klatre skulle vi først have sele og hjelm på og det gælder børn som voksne. Hjelmen er mest for at man ikke skal skrabe hovedet mod grene og wires, for det skulle være komplet umuligt at falde ned fra banen, grundet det sikkerhedssystem der bruges. gavno03Der er en instruktør der forklarer hvordan udstyret skal sidde, og i samlet flok begav vi os på vej hen mod den første bane – børnebanerne – hvor vi en for en blev koblet på den wire som skulle føre os gennem banen.

gavno04
Vi gik på i forskellig rækkefølge, både barn først og voksen først, og begge dele fungerede tilsyneladende fint. Jeg gik sammen med Linea på den første bane, og jeg syntes det var fint at jeg kunne vise hende hvor hun skulle sætte fødderne, inden hun selv kastede sig ud på banen. Det skal lige tilføjes, at jeg er en total bangebuks når det kommer til højder og at gå ude på gyngende trækonstruktioner der er hængt op i wires mellem træerne, så det var enormt grænseoverskridende for mig at gå bare på børnebanerne! gavno06Så jeg spekulerer på om jeg mon fik været det bedste eksempel for min datter, for på den første bane var hun også ret nervøs – men pavestolt da hun kom igennem og tog svævebanen ned til jorden sammen med mig.
Vitus, som gik sammen med sin far var anderledes kry – og stod og nærmest hoppede ude på banerne mens han var ét stort smil. Han sagde flere gange at det da var “pærelet”! Ja, så kan man føle sig overgået som mor!

gavno10Efter at have taget de to begynderbaner sammen med børnene ville de gerne prøve banerne alene – og det fik de selvfølgelig lov til. Og dét var altså en fantastisk oplevelse – både for børnene – og ikke mindst de voksne som virkelig fik syn for sagen for hvad afkommet kan alene! gavno09Og at opleve sin fire-årige søn bare spankulere rundt oppe på banen var fedt, og høre hans stolte “se mig, mor!” en udsøgt fornøjelse.

Da begynderbanerne var afprøvet ville de to største børn på 6 år gerne med over på voksenbanen, og sammen med fædrene kastede de sig ud på den grønne bane hvor man altså kommer en del højere op i træerne! Der var også et mærkbart skift i sværhedsgraden, hvor det der særligt vakte problemer var højden på børnene som ind i mellem var lige små nok til at kunne nå op til diverse wires og hængende tov. gavno16Men begge børn kom helskindede – og meget stolte – igennem, og al frygt og frustration fra den netop overståede tur var glemt. Min veninde tog også turen i den grønne bane mens jeg meldte mig – totalt frivilligt – til at holde øje med de yngste sikkert forankret på jorden… gavno17Da den grønne bane således var den sidste børnene prøvede var der den røde og sorte tilbage for de voksne at give sig i kast med, og begge baner blev afprøvet. Den røde bane viste sig faktisk at være lidt lettere tilgængelig end den grønne, så hvis dit barn har mod på voksenbanen, så prøv engang med den røde i stedet for den grønne. Det var lettere at nå hjælpemidlerne på den bane.

Når (eller hvis??) man bliver træt af at klatre i træer, så har Gavnø Slot en umådelig smuk park med blomster der passer til årstiderne. gavno13Da vi var der var roserne i fuldt flor ligesom 1000-vis af liljer var i gang med at spring ud. Det er skønt med en slentretur her, og der er virkelig meget at se på. Er man træt efter gå-turen eller klatrestrabadserne kan man spise sin medbragte mad forskellige steder i parken – eller man kan slå sig ned på legepladsen hvor enkelte bænke og borde er sat op. Så kan børnene også få brændt noget “frokost-energi” af mens de voksne nyder en kop kaffe.gavno20

Yderligere info

Læs mere om banerne og bestil billetter online inden du ankommer på deres hjemmeside.

Åbningstider (2015): 28/3- 18/10, torsdag til søndag. I sommerferien og efterårsferien åbent alle dage.

Køber du billet til Gavnø Go Fly får du automatisk billet til parken med den smukke blomsterhave og den store sørøverinspirerede legeplads.

Sæt en hel dag af til besøget på Gavnø Slot hvis I både vil klatre, på legeplads og gå tur i parken.

gavno02

gavno07

gavno05

gavno15

gavno18

gavnoe2

gavnoe3

gavno14

gavno19

 

 

Kæmpe for en stund – et besøg i fine Kjøge Mini-by

Hvor går man hen på Sjælland hvis man kunne tænke sig at lade sine børn – og sig selv – være kæmpe i et par timer – og måske føle sig lidt som Gulliver gjorde da han besøgte Lilleputland i det berømte eventyr om Gullivers rejser? Et af de steder du kan gøre netop det er lige her i min skønne by Køge. Kjøge Mini-by ligger en smule uden for Køge Centrum og er en nøjagtig kopi af Køge som byen tog sig ud i 1865, men bare i en tiendedel af størrelsen.

Kjoegeminiby13I den nyligt afsluttede sommerferie vendte jeg tilbage til Kjøge Mini-by for fjerde gang – men det var første gang vi var der med børn i en alder hvor vi tænkte at de rent faktisk ville få noget ud af besøget. Ikke kun fordi de nu er gamle nok til at genkende deres by, men også fordi vi regnede med at de ville kunne se det sjove i at besøge en hel by i mini-format (som ikke var lavet af Lego…).

Kjoegeminiby15Da vi besøgte Kjøge Mini-by var der en jubilæumskonkurrence igang, som gik ud på at man skulle finde frem til 15 affotograferede steder i minibyen. Så børnene fik udleveret et kort og en side med 15 billeder på hver – og så gik jagten ellers rundt i minibyen for at finde ud af hvor billederne var blevet taget.Kjoegeminiby17Og det var en fantastisk måde at få aktiveret børnene på og ikke mindst få dem til at dvæle lidt ved de enkelte bygninger i stedet for at de hurtigt skynder sig videre til det næste hus. Som forældre var det skønt at høre hvordan børnene kunne kende Køges forskellige bygninger – og f.eks. broen over Køge Å som de kunne huske at vi havde sejlet under i kano på for nylig. Hvad de dog ikke helt kunne forstå var, hvor Fætter BR-butikken var blevet af, for de mente da helt bestemt at den butik ligger i gaden som går fra Rådhuset og ned mod kirken.

Kjoegeminiby05

Kjoegeminiby07Alle bygningsværkerne er små mesterværker i sig selv og der er virkelig kælet for alle detaljerne. Og når man tænker på at det hele er lavet i hånden, så synes jeg det bliver lige en tand mere fantastisk. Sikke et arbejde der ligger i hvert enkelt hus!

Kjoegeminiby26

Her er maskinen som bruges til at forme teglsten med inden de bliver brændt.

I Kjøge Mini-by er det muligt at besøge de arbejdende værksteder og se hvordan husene bliver til, lige fra kernen af beton, over bindingsværk, mursten, vinduer, nedløbsrør osv.Kjoegeminiby24Alle materialer til husene – mursten, teglsten, vinduer, bindingsværk, nedløbsrør osv. bliver produceret i værkstederne der er tilknyttet minibyen. Kjoegeminiby23Og i den ene af to haller sidder folk og bygger huse op med små-bitte mursten, mørtel og pincet, og dem der arbejder med husene vil som regel rigtig gerne øse af deres viden om Køge og om hvordan det er at bygge modelhuse. Kjoegeminiby28Køge Kirke – eller Sct. Nicolai kirke – er naturligvis også repræsenteret i minibyen – men som den eneste bygning kan den ikke rigtig siges at være “mini”. Den består nemlig af over 350.000 mursten og 40.000 teglsten – og tog ikke mindre end 8 år at bygge. Forskellen på denne og de andre bygninger der bliver lavet er, at kirken blev bygget på sin korrekte placering – simpelthen fordi den var for stor til at blive transporteret rundt.

Kjoegeminiby12Børnene syntes det var enormt sjovt at de var større end husene, og det var spændende at gå på opdagelse for at finde frem til hvor billederne til jubilæumskonkurrencen var taget. Jeg håber Kjøge Mini-by beholder denne sjove aktivitet også når jubilæet ikke længere skal fejres, for det ansporer både børn og vokse til at dvæle mere ved husene og nyde de prægtige detaljer.

Kjoegeminiby06Kjøge Mini-by er et super udflugtsmål for stor som lille, og byen udvides hele tiden. Der bliver bygget omkring 35-40 huse om året, så der er næsten altid noget nyt at se på. Da vi besøgte stedet var der 479 huse – de nye huse kan man kende på de helt rene tegl, mens de første huse efterhånden ser noget gamle ud – hvilket de faktisk også er. De første huse kom nemlig på plads for over 20 år siden!

Kjoegeminiby11Det er muligt at medbringe madpakke og spise i området hvor der er sat talrige borde og bænke op – så lav en lækker picnic-kurv og nyd frokosten i de naturskønne omgivelser, mens du kigger på Køge som byen så ud for 150 år siden. Kaffen kan du købe for et symbolsk beløb og den var ikke så ringe endda!

Yderligere oplysninger

Kjøge Mini-by har åbent fra 1. maj til 30. september i tidsrummet fra 10-16. Derudover er der åbent i uge 42, efterårsferien.

I 2015 koster indgangen 50 kr. pr. voksen og børn mellem 5 og 15 år koster 10 kr. Hvis du er medlem af FDM kan du fremvise dit medlemskort og spare den ene billet (det var der et skilt om i billetsalget da vi var der).

Kjøge Mini-by har en meget fin hjemmeside der fortæller en masse om hvordan mini-byen er blevet til og meget mere.

Der er fine parkeringsmuligheder lige ved siden af, og skilte viser vejen til parkeringspladserne.

Kjoegeminiby16

Der er fuld koncentration når der skal krydses af på papiret

Kjoegeminiby08

Køge har nogle prægtige bygningsværker – og de tager sig ikke mindre flotte ud i miniformat hvis du spørger mig!

Kjoegeminiby18

Fine detaljer med skinke og pølse der hænger til lufttørring!

Kjoegeminiby14

I virkeligheden er dette lille lysthus i en frygtelig stand – så det er dejligt at kunne se hvordan det engang har set ud.

Kjoegeminiby20

Der bliver også bygget skibe i Kjøge Mini-by

Kjoegeminiby03

Der tilbydes et kig til de skønne baggårde – som sikkert var mere skumle i 1865 end de er i dag!

Kjoegeminiby21

Der sættes vinduer i

Kjoegeminiby25

Et ordentligt læs mursten venter på at blive brændt i værkstedets egen ovn.

Kjoegeminiby29

Kjoegeminiby10

Kjoegeminiby27