Tag Arkiv: Strand

Sommerferie i Køge – ideer til oplevelser med børn

Opdateret juli 2020

Skolernes sommeferie startede i for en uge siden og de næste mange uger vrimler det med ferieramte børn og deres forældre. I år er vi jo yderligere ramt af Covid-19 som har sat restriktioner for hvor man kan tage hen og hvor mange man kan være. Hvis man bor i Køge eller opland – eller skal på ferie i den dejlige by – så kommer her en guide til hvad man kan lave i sin sommerferie til i Køge. Listen er lige blevet opdateret, så den er up-to-date med nogle af sommerens aktiviteter i og omkring Køge. For der er selvfølgelig mange flere end dem du ser her – men så kan du da i hvert fald starte et sted!

Har du fifs til hvad man kan bruge sin sommerferie til i Køge – og er det ikke på listen – så fang mig enten under kommentarer, eller under Kontakt.

1. Mærk historiens bølgebrus på Køge Museum

På Køge museum er de teksttunge plancher og de overfyldte udstillingsmontrer forsvundet til fordel for en iPad som bruges til at lytte sig vej gennem udstillingen. Det betyder at selv børn som ikke kan læse får et super museumsbesøg.

Hovedudstillingen på museet er fortællingen om det svenske overraskelsesangreb på den danske flåde i oktober 1710, og i særdeleshed Ivar Huitfeldts skib Dannebroge, hvis skæbne man følger set gennem øjnene på to børn, krudtbrødrene. Der er kaffe/te/varm kakao som man kan købe og tage med rundt og loftet er indrettet med hængekøjer hvor man kan ligge og udforske Køges historie gennem iPad’en.

Når børnene har brug for at røre sig kan man gå ud i museumshaven hvor der er bygget en stor klatrelegeplads som virkelig kan udfordre.IMG_2489

Åbningstider: Find åbningstider lige her (scroll lidt ned eller brug linket)
Pris: Voksne (inkl. iPad guide): 90 kr, Børn (inkl. iPad guide):40 kr Hvis børnene (op til 18 år) kan klare sig uden iPad kommer de gratis ind. Som led i regeringens aktivitetspakke kan du komme ind til halv pris frem til d. 9/8 2020.
Hvor: Nørregade 4, 4600 Køge
Website: Køge Museum

Bonusinfo: Vi besøgte museet på genåbningsdagen i 2016 – læs om vores spændende besøg hér.

2. Kjøge Miniby

Har du lyst til at føle dig som Gulliver i Lilleputland er Kjøge Miniby bestemt et besøg værd. Kjøge Miniby er bygget op af tro kopier af de huser der var i Køge omkring 1865 – blot er de i størrelsesforholdet 1:10. Under besøget kan man gå på opdagelse i de arbejdende værksteder og f.eks. se hvordan tegl i ministørrelse bliver formet og brændt. Pt. består byen af omkring 628 bygninger (december 2019).

MinibyMan er velkommen til at medbringe sin madkurv for der er sat borde og bænke op som man frit kan benytte.

Datoer: 1/5-31/10 2019 alle dage fra 10-16 – tjek de nøjagtige åbningstider her
Pris: Voksne: 50 kr, Børn (5-15 år):10 kr
Hvor: Strandvejen 101, 4600 Køge
Website: Kjøge Miniby

Bonusinfo: Det er muligt at købe guidede rundture i Kjøge Miniby. Det koster 200 kr. pr. guide, som kan have 15 personer med. Læs om Vores Eventyrs besøg i Kjøge Miniby lige her.

3. Hop en tur i bølgen blå

Selvom vejret måske ikke lige nu lokker til vandpjaskeri i strandkanten, så kan det jo være at sommeren viser sig fra sin varmere side lige om lidt. Når det sker, og der bliver behov for at afkøle sig i havet, så tilbyder Køge flere børnevenlige strande med dejlig sandbund og lavt vand. Ideelt for små børn. Du kan vælge mellem to badestrande; Nordre Strand ved Køge Marina i det nordlige Køge og Søndre Strand.  Begge strande har fået gevaldige ansigtsløft for nogle år siden og er blevet super lækre. Ved Søndre Strand kan man f.eks. leje både et samtalekøkken og et mobilt køkken – læs mere om de muligheder her og planlæg en dag med masser af badning efterfulgt af skøn mad tilberedt i det fri.

4. Skattejagt rundt i Køge

Hos VisitKøge (turistkontoret) kan man få udleveret et “skattekort”, så man kan gå ud og opleve byen på en helt ny måde. Når man har fundet svarene på alle spørgsmål kan man gå tilbage til VisitKøge hvor man så får udleveret en lille præmie.

VisitKøge holder til på Vestergade 1, lige ved Torvet.

5. Se Køge fra oven

Kun i sommerferien er der mulighed for at gå de mange trin op til toppen af Køge Kirkes tårn. Her kan man nyde den fantastiske udsigt over Køge by og Køge Bugt. Og udsigten er god, for tårnet er hele 43 meter højt!

trappe-taarn

Datoer: Skolernes sommerferie
Pris: Voksne: 10 kr, Børn: 5 kr (priser fra 2015)
Hvor: Kirkestræde 26, 4600 Køge

Bonusinfo: Læs om vores tur op i tårnet lige her.

6. Kør med veterantog fra Køge til København

Igennem sommeren er der mulighed for at køre en tur med veterantog. Normalt går turen til Rødvig, men i år går turen til København, 2 søndage i sommerferien.

Website: Tjek FB eller deres website for priser og tidpunkter for køreplanen her: Østsjællandske Jernbaneklub (FaceBook) eller www: Østsjællandske Jernbaneklub

7. Findveji.dk – i Tangmoseskoven ved Køge Marina

Findveji.dk er et gratis tilbud om en anderledes tur i skoven, parken eller byen. Og i Køge findes bl.a. en børnerute i Tangmoseskoven. Tangmoseskoven ligger ovenfor P-pladsen ved Køge Marina – og er derfor et nemt punkt på listen over sommerferieaktiviteter. Hvis du har brug for en pause fra solens stråler kan du kaste sig over den 1,2 km. lange rute. Den er lavet specifik med henblik på at børn skal kunne gennemføre. I kan gøre det hele på telefonen eller iPad. I kommer i gang her.

8. Bronzestien på Køge Ås – besøg 5 gravhøje

Er man historieinteresseret kan det være at Bronzestien på Køge Ås kunne vække interesse. Kun 700 meter fra Køge Torv ligger Køge Ås. Et fredet stykke natur, som blev dannet for 8000 år siden under afsmeltningen af Sjællands iskappe. Åsen indeholder flere interessante gåture, men den nyeste er Bronzestien, som besøger 5 gravhøje der ligger på Åsen. Stien ledsages af skilte, som fortæller den spændende historie fra Bronzealderen i Køges omegn. Denne tur kan være en god ide at tage på cykel, da den er 3,25 km lang. Start og slut ligger også et stykke vej fra hinanden. Hvis I begiver jer ud på turen er I sikre på at opleve noget smuk natur. Og oven i hatten danmarkshistorie under fodsålerne.

Find kort over ruten samt parkeringsanvisninger her – og hvis man har lyst til på forhånd at sætte sig mere ind i rute osv. kan denne brochure med fordel downloades.

9. Besøg Vikingeborgen ved Lellinge

Endnu en oplevelse til de historieinteresserede. Denne oplevelse går til Vikingetiden, for i 2016 åbnede en levende udgravning ved Lellinge. Besøget på Vikingeborgen er bygget spændende op med støtte fra en virkelig fed app, hvor du bl.a. kan se små 3D film. Du kan også læse og høre masser om de fund der er gjort, og de tanker som arkæologerne har gjort sig under deres arbejde. Der er ikke længere aktiv udgravning, men der er stadig rundvisninger i skolernes sommerferie. Det sker hver dag kl. 11 og er gratis.

Datoer: Frem til 1/9 2019 alle dage fra 10-16
Pris: 45 kr, børn under 6 år: GRATIS – og der er 50% sommerrabat frem til 9/8 2020
Hvor: Lige ved motorvejens afkørsel 33, Lellinge. Ringstedvej. Der kører en bus direkte til døren fra Køge station
Website: Vikingeborgen

Bonusinfo: Læs om Vores Eventyrs spændende besøg på Vikingeborgen lige her.

10. Mal på keramik i Fafla Mikroværksted

Regner det en dag? Så er det en oplagt mulighed at besøge en af Køges senest tilkomne virksomheder, nemlig Fafla Mikroværksted. Det er et lille værksted hvor du kan male på keramik, og efterfølgende få det glaseret og brændt. Den søde ejer Frida er fuld af tips og gode ideer til hvad og hvordan du kan male, og øser gerne af sin viden på området.

Det er en skøn aktivitet at lave sammen med sine børn – f.eks. som gaver til andre familiemedlemmer.

Datoer: Mandag og tirsdag: Lukket. Onsdag – fredag: 13-18:00, Lørdag 10-16. Søndag mulighed for bookning ml. 10-16. Åbningstiderne er vejledende, tjek evt. websitet.
Pris: Afhænger af hvad du ønsker at male, men priser starter ved ca. 50 kr.
Hvor: Nørregade 39, 4600 Køge
Website: Fafla.dk

Bonusinfo: Læs om Vores Eventyrs oplevelser i det lille, skønne værksted.

11. Pangea Park

Pangea Park er en hyggelig dyrepark der ligger i nærheden af Bjæverskov ved Køge. Parken er stadig under opbygning, men har åbent for besøgende hver dag gennem hele sommeren. Der er f.eks. både en krybdyrsgrotte og et uglerige. Derudover er der mulighed for at se forskellige andre dyrearter. Pangea Park siger om sig selv “Vi giver ordet fangeskab en helt ny betydning. Som udgangspunkt er alle anlæg dobbelt så store, som kravene forlanger, og helst større endnu. Vi bestræber os på at give dyrene alt hvad de har brug for, for at leve et liv, så tæt på det de ville have i den frie natur som muligt.”

Datoer: Alle dage i skolernes sommerferie fra kl. 10-17
Pris: Voksne: 80 kr, Børn (3-11 år): 50 kr, Børn til og med 2 år: GRATIS
Hvor: Gummersmarkvej 7a, 4632 Bjæverskov
Website: Pangea Park

12. Sommerbogen 2020 – boganmeldelse

En sommerferie behøver ikke kun at være fyldt med fysisk aktivitet – men det kan også være at fordybe sig i en spændende bog eller tre – særligt i det sommervejr vi ser lige i øjeblikket! Så hvis jeres børn er små læseheste, så er denne aktivitet måske noget for dem. Præmien i Sommerbogen 2020 er at tømme en Bog og Idé på 5 minutter – det er da en FOR FED præmie! Derudover er der en lille sidegevinst, og har dit barn anmeldt tre bøger OG lavet mindst 10 læseudfordringer, så må han/hun vælge en gratis boggave på biblioteket.

Læs meget mere om konkurrence og regler på sommerbogen 2020 – konkurrencen gælder for børn helt op til 15år.

13. Digital sommerleg på biblioteket

Børnebiblioteket inviterer igen i år til små digitale workshops for børn fra 6-13 år. Her kan børn afprøve forskellige apps og gadgets, der kan bruges til leg og gode historier. Det foregår på kommunens biblioteker i sommerferien. Aktiviteterne er GRATIS og man møder bare op – dvs. tilmelding er ikke nødvendig.

Se en oversigt over de tilgængelige aktiviteter her.

Hvor:

Køge Bibliotek; Kirkestræde 18, 4600 Køge. Telefon: 56 67 28 00

Borup Bibliotek: Parkvej 2, 4140 Borup. Telefon: 56 67 27 27 

Herfølge Bibliotek: Billesborgvej 1B, 4681 Herfølge: 56 67 25 30

14. Sommersjov i Køge

Køge Kommune har også lavet en lang oversigt over ting man kan lave med sine børn (eller som børnene kan lave alene). I finder en rigtig god oversigt lige her:

Sommersjov i Køge

15. Luna Hobby – vind præmier med Luna Hobby

I år har Luna Hobby lavet en lille konkurrence hvor man kan vinde præmier for 400 kr. Konkurrencen går ud på at dekorere en mulepose eller en sko-pose og dele billedet på Luna Hobbys facebookside.

Læse mere om konkurrencen her.

Dato: Vinderne trækkes 10/8
Pris: GRATIS at deltage
Hvor: Søndre Viaduktvej 17, 4600 Køge
Website: Luna Hobby 

16. Børnenes tirsdag

Hver tirsdag i sommerferien kan du komme og prøve den 10 meter høje og 60 meter lange svævebane på Køge Torv. Det sker fra 12-16. Du kan også komme og male et stykke keramik hos Fafla Mirkoværksted. Det foregår i Oluf Jensens Gård (i tørvejr!). Det er i tidsrummet 11-15.

Du kan læse mere om arrangementerne her

Dato: Hver tirsdag i sommerferien
Pris: GRATIS at deltage
Hvor: Torvet Køge/Oluf Jensens Gård
Website: Børnenes Tirsdag

17. Lej en kano

Det er endelig blevet muligt at leje en kano igen og sejle en tur på den smukke Køge Å. Man kan sejle helt ud til Åsen (forbi Gammel Køgegaard) og den anden vej er det inderhavnen man kan sejle til.

Man starter sin tur ved Det Grønne Hus.

Dato: Dagligt (se de nøjagtige tider på linket nedenfor)
Pris: 150 kr for 1,5 time
Hvor: Det grønne hus – men ring til VisitKøge, tlf. 69 15 61 70 for bookninger
Website: Kanoudlejning i Køge

18. Riddlehouse Køge

RiddleHouse er en spændende oplevelse, som kræver kommunikation og samarbejde. Hvis du er til gåder og mysterier så er RiddleHouse noget for dig. 

Der er mulighed for både traditionelle escape rooms, en RiddleHunt hvor du kan opleve Køge på en ny måde – og så det nye mobile spil hvor spillet kommer hjem til jer.

Læs meget mere på RiddleHouse’s hjemmeside hvor du også booker den form for spil du har lyst til.

Masser af eventyr i Denmark, Western Australia

Denmark i Western Australia

Selvfølgelig skal man besøge byen Denmark i Western Australia når man kommer fra Danmark! Selvom det kunne lyde sådan, så har navnet Denmark i øvrigt intet at gøre med landet Danmark. Byen hedder sådan pga. en skotsk navigatør der i 1829 kom forbi, og opkaldte floden i området efter sin mentor som hed Dr. Alexander Denmark.

Denmark var på vores to-do liste (i første omgang mest på grund af navnet) men vi var ved at løbe tør for nætter, så derfor blev Denmark til et en-dags besøg som led i transporten fra Pemberton til Albany. Derfor havde vi kun havde en sølle dag til at opleve alt hvad Denmark har at byde på. Det korte ophold ydede bestemt ikke stedet retfærdighed, for vi kunne snildt have overnattet et par nætter og besøgt flere af de små perler som Denmark gemmer på.

Da vi, først på aftenen, trillede mod vores campingplads i Albany syntes vi dog alligevel at vi havde set en god bid af hvad Denmark har at byde på, med både besøg i chokoladebutik, på vingård og ostefarm, samt badet ved to helt fantastisk smukke strande. Det hele blev holdt sammen af at vi tog Scotsdale Tourist Drive, en smuk køretur på 34 km som går gennem det fantastisk landskab Denmark ligger i.

Pawprint chocolate – en lille bid af himlen

I Tree Top Walk i Pemberton (læs om det besøg snart her på bloggen) havde vi smagt den mest fantastiske chokolade, og da vi opdagede at det kom fra Denmark måtte vi naturligvis finde det og købe noget mere.

IMG_8201Vi fandt butikken – den skønneste lille biks med chokolade overalt. Og – nogle ejere som helt vidste hvordan kunderne skal behandles… for der var nemlig smagsprøver af AL chokolade i butikken. Og vi blev budt velkommen med en opfordring til bare at spise løs. IMG_8197Det lod L og V sig ikke sige to gange – jeg tror aldrig jeg har set dem spise så meget chokolade. De må næsten have smagt en af hver slags, undtagen dem med chili og kaffe. Men nu skal jeg ikke komme her og lade som om at vi voksne bare stod i hjørnet og kiggede på mens børnene tog for sig af retterne, for det gjorde vi langt fra. Og Pawprint chocolate kan altså bare noget med at mikse smag og forskellige slags chokolader.

pawprintEfter nøje overvejelse og smagning bestemte vi os for fire slags chokolade som vi købte og tog med os. Vi kunne sagtens have købt flere, men vi valgte liiige at lade voksenfornuften forhindre os i at købe os fattige i chokolade.

Vingård og bryggeri på ét besøg

Næste stop var allerede frokoststoppet selvom klokken kun var omkring 11. Det lå nemlig en lille smule væk fra de øvrige ting vi gerne ville se. Dem der fulgte med på vores blog mens vi rejste i Australien ved, at for C og jeg var det meget højt på to-do listen at besøge en vingård i Western Australia, som faktisk har helt utrolig mange vingårde. Desværre var det endnu ikke blevet til noget på trods af at vi havde kørt rundt i 10 dage. Klokken var altid endt med at blive for mange eller vi havde prioriteret andre ting højere (som regel en legeplads…) Men NU skulle det altså være.

Valget faldt på Boston Brewery and Willoughby Park Winery, så det  blev altså stedet hvor vi endelig besøgte en vingård i Western Australia. IMG_8203Det var smeltende varmt da vi kom, for solen skinnede fra en skyfri himmel så vi søgte skyggen under en pergola af vin. Fantastisk hyggeligt! DSCN0460Der var også en overdækket legeplads til børnene, så de sad kun hos os i lige så lang tid som det tog dem at bestemme at de skulle have pizza til frokost.

IMG_8204

IMG_8207 IMG_8208

Selvom vi var på en vingård blev det dog ikke til smagning på traditionel vis, men bare til et enkelt glas dejlig, kølig hvidvin som blev nydt sammen med vores lækre frokost mens vi nød udsigten over vinmarkerne. Ahhh… total afslapning og nydning!

Da vi jo var så heldige at være havnet på en kombineret vingård og bryggeri, så var der jo ikke rigtig nogen vej uden om også at smage deres øl.

IMG_8212Min absolutte yndlingsøl er en hvedeøl, og stedet bød faktisk på en ægte hefeweiße, så det blev naturligivs mit valg. Den smagte helt utrolig dejligt. Mild og rund med toner af banan. Perfekt i varmen!

Scotsdale Tourist Drive – fristelser ved hvert et sving

Efter et par timer der kørte vi ud på Scotsdale Tourist Drive og så på det flotte landskab. Meget af landskabet omkring Denmark er præget af den smukke karri-skov, så hvis man er til træer og gåture i skoven så er dette bestemt område et besøg værd. Langs hele ruten er der mange steder der frister til at man stopper og kigger nærmere. Der er talrige vingårde, alpacafarme, små butikker, kunstgallerier osv. Desværre havde vi jo kun én dag i Denmark og vi skulle nå til vores campingplads i Adelaide, så vi gjorde kun ét holdt på ruten. Det var så også et sted som bød på mange forskellige fristelser. IMG_8223Vi slog vejen forbi Denmark Farmhouse som ligger sammen med vindgården Duckett’s Mill Winery. Denmark Farmhouse producerer ost, fudge, is og marmelader, chutney osv. Sikke et overflødighedshorn af lækkerier! Da vi jo havde spiste temmelig meget chokolade tidligere på dagen gjorde vi det næsten utrolige og holdt os til kun at købe et par forskellige oste og så en is til hver af børnene. IMG_8268

IMG_8217

(Heldigvis) kunne de ikke spise det hele, så vi blev nødt til at gå den tunge gang og spise det færdigt for dem. V havde så valgt en Bubblegum-is, men selvom navnet indikerer hvinende sød, så var den faktisk slet ikke så tosset. Denmark Farmhouse kunne også have klaret en god frokost bestående af forskellige slags ost og skinke sammen med et glas vin fra Duckett’s Mill. Det må så blive næste gang vi kommer, for vi var ganske mætte efter frokosten stadigvæk. Endnu et sted hvor vi måtte sande at her kunne vi også være blevet i længere tid!

Elephant Rocks og Greens Pool

Vi måtte jo videre, for bade skulle vi selvfølgelig også nå at gøre. Det ville vi gøre i William Bay National Park, for der ligger Greens Pool som vi havde læst meget godt om. I samme ombæring ville vi så se Elephant Rocks som ligger meget tæt på Greens Pool. Vi orkede ikke lige at klæde om til badetøj i campervan’en som bliver omkring 1000 grader varm når aircon’en stopper, så vi besluttede at starte med at gå til Elephant Rocks og så gå tilbage og hente badetøjet på vej til Greens Pool. Og lige netop i dén beslutning afslørerede vi vores dårlige research om Elephant Rocks, for hvis der er noget man kan der, så er det at bade.

IMG_8226Men inden vi fandt ud af det gik vi af en smal sti ned mod Elephant Rocks, og pludselig, til højre ud mod havet, rejste der sig nogle klipper som fuldstændig lignede elefanter, meget imponerende!

DSC_0806Hvad siger du? Bedøm selv!

DSC_0838Nede i bunden af stien og gennem en smal passage mellem nogle kæmpe klipper åbenbarede den fineste lavvandede sandstrand sig i Elephant Cove. Der var kun små bølger fordi surfen er længere ude og brydes af en række store klipper.

IMG_8231Heldigvis fandt børnene på en leg som i første omgang ikke gjorde dem spor våde (“slip væk fra bølgerne”-legen), men jo modigere de blev (og jo mere de glemte at de ikke havde badetøj på) jo vådere blev de. Særligt V opgav konceptet om badetøj og var til sidst så våd at badetøj var unødvendigt. DSC_0830

DSC_0828

DSC_0823
C begav sig op på de omkringliggende klipper og fik nogle fantastiske skud i kameraet (altså når vi selv skal sige det…). Endnu et plus ved dette sted var, at der stort set ikke var nogen mennesker, så man havde nærmest stedet for sig selv.

Efter et stykke tid plagede børnene så meget om at komme rigtig i vandet, så vi delte os op så C gik efter badetøj og jeg gik med børnene hen til Greens Pool – og hold nu OP hvor var der smukt!DSC_0797Den der fornemmelse når man bliver suget helt ind i et landskabs skønhed, den fik jeg da vi kom gående og så Greens Pool lidt fra oven. Hvad vi også så var at Greens Pool stranden mindede lidt om et fluepapir – så helt tydeligt at folk vælger Greens Pool frem for stranden ved Elephant Rocks. Det var nu ikke mængden af mennesker der skulle forsøge at forhindre os (læs: mig!)i  at bade – men snarere vandets temperatur. For godt nok var luften omkring 30 grader, men vandet – det var iskoldt Som altid hjalp det at komme under, men her var det altså virkelig svært at udføre den relativt simple handling.

IMG_8234 IMG_8244

IMG_8252 IMG_8254

Greens Pool har også meget lavt vand og stort set ingen bølger og er dermed også en fremragende børnestrand. Dog er det en god ide at huske at medbringe et lille skyggetelt, for der er ikke nogen skygge på stranden og det bliver hurtigt meget varmt at opholde sig der.

Yderligere info

Et rigtig godt sted at starte sin tur rundt i og omkring Denmark er den meget veludstyrede turistinformation der ligger centralt placeret i byen. Her kan du finde alt om overnatning, attraktioner, indkøb osv., og masser af personlig assistance.

Hvis du er blevet mere nysgerrig efter den fulde historie om Denmarks navn, så kan du læse mere her eller her.

Boston Brewery and Willoughby Park Winery har en hjemmeside som jeg ikke synes yder stedet retfærdighed. Nu får I linket alligevel.

Denmark Farmhouse – ost og fudge i verdensklasse. Læs mere om det sted lige her. If you’re from Australia they even ship their goodies for only 10 bucks no matter how much you buy!

Scotsdale Tourist Drive er blandt andet beskrevet her

Der er andre ting at lave i William Bay National Park end at se Greens Pool og Elephant Rocks og Elephant Cove, men det er klart de to attraktioner der er mest berømte i den nationalpark. Hvis du er i området i længere tid vil jeg anbefale at tjekke nogle af de andre steder ud også, der er mange at vælge imellem.

Søndre Strand; en tur til Køges nye strand

På årets første rigtige forårsdag her i starten af marts måtte familien da udenfor, selvom både L og V var blevet forkølelsesramt. Det er nok både hjemkomsten fra de varme lande og så mødet med børnehavebakterier der har gjort udslaget!

imageMen heldigvis var de friske nok til at vi fattede cyklerne ud på eftermiddagen og kørte de ca 10 minutter ned til Søndre Strand. Vi havde netop læst i lokalavisen at hegnet rundt om “byggepladsen” var taget væk, så stor var overraskelsen da vi kom derned og ikke kunne komme ind på stranden. Lidt hurtig undersøgelse viste dog at vi bare skulle lidt længere ned af stranden, så var hegnet væk. Vi valgte så stedet med den absolut største mudderpøl som indgang – en mudderpøl, som ikke uden lige lod sig forcere på cykel. Med det resultat at V stod lige på næsen og blev smurt ind i mudder fra livet og ned. Heldigvis tog han det i stiv arm!

image

Sådan er udsigten ned mod vandkanten nu. Dejlig meget plads til sommerens badegæster!

Vi kom endelig ud på stranden, og sikke en forvandling! Der er nu en 100 meter bred sandstrand så når det bliver sommer skal man ikke længere gå så langt for at komme ud til noget vand som når lidt højere end anklerne. Ikke så tosset endda. I dag var det noget blæsende, men der var bare utrolig smukt dernede

image

imageIngen tvivl om at vi har fået en ny lækker strand i Køge – og det bedste er næsten, at den ligger så tæt på hvor vi bor! Vi glæder os allerede til sommer!