Et besøg i Odense kalder jo på aktiviteter der tager udgangspunkt i vores store eventyrforfatter, H.C. Andersen. Odense har virkelig mange spændende tilbud til børnefamilier, men jeg gik lidt ensporet til sagen denne gang og var på udkig efter hvordan børnene kunne opleve H.C. Andersen. Og der har Odense et fortrinligt tilbud, nemlig Kulturhuset Fyrtøjet. Et levende museum bygget op om H.C. Andersens fantastiske eventyr. I øjeblikket er det eventyret Den Standhaftige Tinsoldat der er tema i Kulturhuset, men andre år har det f.eks. været De Vilde Svaner og Den Lille Havfrue.
Børnene kender godt eventyret om den Standhaftige Tinsoldat da vi gerne læser højt at H.C. Andersens eventyr herhjemme, så de glædede sig meget til at komme på et museum der handlede om netop det. Som forælder havde jeg læst mange utrolig gode anmeldelser af stedet, ikke mindst at man måtte lege med alt, så jeg glædede mig også til at slippe børnene løs til fri leg i nogle timer.
Kulturhuset Fyrtøjet
Når først entreen er betalt går man ned i kælderen for at hænge sit tøj. Der er der også toiletter og borde, så man kan spise sin medbragte mad. Der er rent og pænt og indbydende. Men det der først fanger øjet når man kommer ned i kælderen er de tre hunde fra eventyret Fyrtøjet – og børne fór selvfølgelig straks hen for at udforske dem.
Når man kommer op fra kælderen er det første der møder en en stor tøjfigur af H.C. Andersen der sidder henslængt i et hjørne – med sin karakteristiske næse og høje hat.
Og dernæst går man ind i danserindens papirslot som er badet i et smukt blåt lys (der gør det utrolig vanskeligt at fotografere!). Derinde kan man se de to svaner som i eventyret ligger i en lille sø af glas, der er troldens snustobaksdåse og der er borgen hvor tinsoldaterne holder til.
Og uden for papirslottet finder man selvfølgelig avispapirbåden som tinsoldaten sejler afsted i – og selvfølgelig kan man også klæde sig ud som rotter i de fedeste rottekostumer.
Det var i øvrigt det eneste kostume Vitus ville have på – til gengæld var han så næsten ikke til at drive ud af det. Og nu vi er ved kostumer, så hang der både danserindekostumer og tinsoldatkostumer som var lige til at tage på.
Linea valgte straks vi var ankommet et smukt danserindekostume og da hun satte sig hen på en af svanerne og blev hun forvandlet til den yndigste svaneprinsesse. Ovre i tinsoldat-afdelingen hang der soldaterkostumer, både bukser, jakker og høje hatte var til rådighed men Vitus var ikke så interesseret i at blive klædt ud, han ville hellere lave mad inde i tinsoldaternes borg. Der var der et gammeldags køkken med en gryde over et ildsted (uden rigtig ild, selvfølgelig) med masser af madvarer så der rigtig kunne kokkereres et varmt og nærende måltid mad. Det var svært at overtale Vitus til at komme med videre derfra, men da jeg fortalte om avispapirbåden og rottekostumerne blev han alligevel nysgerrig og ville se hvad det var for noget. Snustobakdåsen viste sig også at være en slags køkken, men et troldekøkken, hvor giftige urter og insekter blev kokkereret til skrappe miksturer. Ganske passende at begge børn stadig var iklædt rottekostumer da de legede der.
To gange om dagen, kl. 12 og kl. 14, bliver eventyret om Den Standhaftige Tinsoldat genfortalt inde i et lille amfiteater. Det var ikke tilladt at tage billeder under fortællingen, men allerede inden historien gik i gang kunne man se på børnene hvor spændende de syntes det var – de var helt opslugte i forventningen om det der skulle ske. Rent faktisk syntes de at det var så spændende at de også ville høre fortællingen anden gang den blev fortalt. Bagefter bemærkede Linea at fortælleren havde fortalt eventyret forskelligt de to gange, så der blev i hvert fald hørt efter begge gange.
Kulturhuset er indrettet i to etager. I stueetagen er tema-området opbygget omkring et bestemt eventyr, mens førstesalen indeholder Klædeskabet – et kæmpe værelse fyldt med alskens udklædningstøj. Her er det også muligt at blive malet i ansigtet, men hverken Linea eller Vitus havde lyst til det i dag, og så blev de naturligvis fri. Det er ellers fast bestanddel når vi besøger Zoologisk Have i København (det eventyr kan du læse om her).
Linea havde smidt danserindekostumet og iførte sig i stedet en middelalderlig kjole i et nærmest engleagtigt snit med lange trompetærmer. Kjolen hun fik på skulle være så stor som mulig for den skulle have et langt slæb henover gulvet. Vi fandt en kjole der matchede ønskerne og så sad den ellers limet fast på hende de næste par timer. Kun kom den af da vi skulle ind i atelieret og klippe et papirslot. Atelieret er området hvor man kan male, klippe og klistre – eller dekorere geværer – som var pinseaktiviteten. Der var skabeloner af H.C. Andersens papirklip som man kunne gøre efter, instruktion i at klippe og bygge et 3D-slot og så var der ellers oceaner af papir, farveblyanter, maling osv. til rådighed, alt sammen ledet af en meget sød ung dame der flere gange kom og kiggede til børnenes aktiviteter og roste og kommenterede deres kreativitet.Da papirslottene var færdige iførte Linea sig straks sin kjole igen, og så gik begge børn i gang med at lege i de små universer der var stillet up ude på gangen på første sal. Der var en isbod, hvor man kunne købe vaffelis, med iskugler lavet af filt, flødeboller og pindeis – komplet med træpenge og et gammeldags kasseapparat.
Lige ved siden af var der en købmandsbutik med et overflødighedshorn af grøntsager, kød og frugt og sidst i rækken var et køkken.
Igen var det Vitus’ absolut foretrukne legested, og han bagte tålmodigt en stabel pandekager igen og igen inden de blev serveret for Linea og jeg.
Kulturhusets lukketid nærmede sig men det var ingen let opgave at få de to legende børn til at opgive deres forehavende, og det siger lidt om hvor genialt et sted Kulturhuset er. Jeg elsker at se dem fordybe sig i leg i timevis og fuldstændig glemme alt omkring sig og opbygge deres helt egen verden i legen. Og det er befriende at være i et univers hvor der ikke overalt er skilte med “stille”, “må ikke røres” og “forsigtig” – men hvor alt bare må røres ved. Selvfølgelig stiller det krav til forældre og børn om at passe på sagerne, og det er selvfølgelig helt i orden. Og selvfølgelig skal man rydde op efter sig – det manglede da bare!
Vi sluttede besøget af med en is og en vidunderlig cafe latte i museets skønne have – vi nød solen og talte om alle de mange fantastiske timers leg vi lige havde oplevet. Ingen tvivl fra vores side om, at hvis vejen falder forbi Odense igen, så skal Kulturhuset Fyrtøjet have et besøg – og vi skal have god tid!
Yderligere oplysninger
Kulturhuset Fyrtøjet ligger lige ved siden af et andet museum, nemlig H.C. Andersens Hus, så hvis man er hurtigere til sit besøg i Kulturhuset (eller kommer tidligere) så kan man nå to absolutte must do’s i Odense på én dag.
Åbningstider:
Museet er åbent for private fredag-lørdag-søndag samt skolernes ferier, omtrent mellem 10 og 17. I hverdagene er der åbent for skoler og institutioner.
Entre:
Prisen for indgang er 95 kr pr person mellem 3 og 69 år i ferierne, ellers er det 80 kr. pr. person i en almindelig weekend. Hvis man bor i Odense er det måske en god ide med et årskort til 250 kr.
Program:
Se Fyrtøjets program her eller følg kulturhuset på facebook.
Pingback: I H.C. Andersens fodspor - på eventyr i Odense - Vores eventyr...