Spis og leg på Nørrebro – en eftermiddags eventyr
Efter en påskeferie hvor vi mest af alt malede, syntes vi at det var på tide at børnene blev luftet lidt. Da jeg så samtidig havde læst om et nyt bageri på Nørrebro, Collective Bakery, var sagen klar. Vi skulle til Nørrebro – og vi skulle have wienerbrød!
Grundet diverse projekter der skulle igangsættes og afsluttes på hjemmeadressen kom vi afsted efter frokost, og var på Nørrebrogade ved 14-tiden. Forventningsfulde styrede vi mod butikken, og havde selvfølgelig lovet ungerne den ene knasende croissant og citronbølge efter den anden. Men AK og VE! Da vi nåede frem til butikken så den på afstand unægtelig noget lukket ud. “Har du ikke tjekket åbningstiderne” var min mands første kommentar. Men det havde jeg altså – og de åbnede klokken 8 lørdag morgen. Det var jeg sikker på. Hen til butikken med os – dog kun til det nedslående syn af en seddel der meddelte at ALT var udsolgt – og at butikken derfor var lukket.
ARGH! Det er tilsyneladende svært at være first mover fra Køge når man skal hele vejen til København!
Læs med videre hvad man kan bruge en eftermiddag til på ydre Nørrebro – faktisk lige omkring Jægersborggade.
Lidt til halsen hos Coffee Collective
Men vi skulle altså have wienerbrød. Så tilbage til Jægersborggade og Coffee Collective for at se hvad de havde på hylden af lækkert bagværk. Man tror det næsten ikke når jeg siger at de havde ÉN citronbølge tilbage. Som det eneste bagværk i butikken overhovedet. Vi købte selvfølgelig den ene, og det blev familiens yngste der blev vinder af den lækkerbisken. Tjek lige hvor henført han ser ud her:
Resten af familien nøjedes med utrolig dejlig kaffe og en varm kakao med ægte flødeskum.
- Web: Coffee Collective
- Hvor: Jægersborggade 57, 2200 Kbh N
- Hvornår: Tjek websitet for åbningstider
Brænd krudt af på Nørrebro Parkens Legeplads
Lige overfor Coffee Collective ligger der en dejlig stor og indhegnet legeplads. I det flotte vejr var vi ikke de enste der havde fået ideen om at gå derhen. Men legepladsen er stor og der var ikke problemer med at holde Coronasikker afstand. Bevæbnet med håndsprit i tasken kastede ungerne sig derfor ud i legen. Mor og far her kunne finde en pallebænk i solen og nyde resterne af den dejlige kaffe.
- Web: Nørrebroparken Legeplads
- Hvor: Stefansgade 28-30, 2200 Kbh N
- Hvornår: Tjek websitet for åbningstider
Lidt (mere) til maven hos Meyers Bageri
Vi havde altså ikke helt opgivet drømmen om en croissant, så en bagerpose fra Meyer i hånden på flere mennesker, ledte mig tilbage til Jægersborggade hvor jeg HELT nede i modsatte ende endelig fandt den lillebitte forretning. Efter at have stået i kø en rum tid blev det min tur til at fylde papirposen med croissanter, tebirkes og hindbærsnitte. Forsynet med min fangst gik jeg tilbage til legepladsen til glade børn der endelig kunne få det de var blevet stillet i udsigt. Og så må jeg da lige smide et par beundrende ord efter Meyers hindbærsnitte – oh-la-la den er skøn! Også uden sød glasur og tiviolikrymmel.
- Web: Meyers Bageri
- Hvor: Jægersborggade 9, 2200 Kbh. N
- Hvornår: Tjek websitet for åbningstider
Vidste du; at denne lokation er Meyers allerførste bageri? Det er altså ren nostalgi og besøge.
Sulten for sjov hos Istid
Istid og istid – eller istid hos Istid, om du vil. Siden vi så den flydende nitrogen blive hældt ned til iscremen i røremaskinerne i Løvens Hule har vi ønsket at smage isen. I dag blev det så endelig til virkelighed. Og vi blev altså absolut ikke skuffede. Vi bestilte nærmest en af hver fra menukortet, og blev positivt overraskede over så hurtigt det kunne lade sig gøre at lave fem is. Flot ser det ud når det flydende nitrogen bliver hældt på, og den yngste spurgte interesseret ind til, hvorfor det røg så meget.
Da tiden så kom til at han skulle have sin is (i bæger), blev han meget vred over at det ikke var i vaffel. Det var nærmest millimeter fra at han var gået fra isen – men så slemt endte det heldigvis ikke. Som resten af familien var han også vild med smagen. Det kan bestemt anbefales at slå et smut derind omkring og få en portion frisklavet is.
- Web: Istid
- Hvor: Jægersborggade 13, 2200 Kbh. N
- Hvornår: Tjek websitet for åbningstider
Det kulturelle indslag på Assistents Kirkegård
Enhver tur må jo naturligvis indeholde et kulturelt indslag. Og når man er på det ydre Nørrebro, ja, så ligger et besøg på Assistents Kirkegård lige for. Børnene skulle se hvor H.C. Andersen ligger begravet. En forfatter de har hørt så utrolig mange eventyr fra gennem tiden. Faktisk besøgte vi for en del år siden hans fødehjem i Odense (og mange andre spændende H.C. Andersen-ting). Det kan du læse mere om her hvis du har lyst.
Det var spændende at se hans gravsted (som jeg heller ikke selv har set). Der var undren fra vores yngste ift. hvilken “Anders” der nu lå begravet dér. For der er jo også en Anders i børnehaven – og ham var det vel ikke?! Det kunne vi heldigvis berolige ham med at det ikke var, men det er spøjst hvordan de små hjerne arbejder i forsøget på at danne en sammenhæng mellem det kendte og ukendte.
Derudover kan nævnes biodiversitetens væg – en imponerende samling af hvad der blot er en brøkdel af jordens samlede antal arter. Et tal, som er estimeret til at være mellem 4 og 40 millioner forskellige arter af planter og dyr. Og her i denne udstilling kan man se 3000 af dem. Stadig imponerende, men stadig en lillebitte del af det samlede antal arter.
Museet er som sagt meget lille, og viser forskellige Trabi’er og fortæller om livet i DDR dengang Trabi’en var HOT. Det er også muligt at få lov til at sidde i flere af bilerne. Der er en fin lille souvenirbutik hvor du kan shoppe forskellige Trabi, og dit indkøb leveres i den fineste Trabipose som jeg STADIG har herhjemme!
Vi tog toget ud til Bernauer Strasse hvor der er et langt stykke af Berlinmuren bevaret, og hvor der også er et stykke sat op rent skulpturelt. Hvis man har store børn med er her rig mulighed for at fordybe sig.
Der er en cafe som sælger nogle udmærkede currywurst og pomfritter, så det er også muligt at få sig en bid frokost når man er der. Vi brugte vel 4 timer inkl. omklædning, så det kan meget passende være enten en formiddags- eller eftermiddagsaktivitet.
Selvom vi skrev oktober måned, så fandt vi Stern und Kreisschiffart som havde afgang hver halve time. I oktober er det bestemt ikke fordi turisterne står i kø til en kanalrundfart – mildest talt. Den vi sejlede med have to andre gæster med ud over os! Det var hyggeligt at sejle rundt og se Berlins seværdigheder fra vandsiden, men helt ærligt, så brugte vi nu tiden på at slappe af, spille kort og lære Vitus at binde snørebånd (det lykkedes!).
Vi besøgte selv 
Der er også fyldt med gademusikanter og street art – der er bare så meget at se på og tage sig til i Prenzlauer Berg.
På ankomstdagen (tidligt!!) spiste vi morgenmad her inden vi tog til vores Air B’nB. Mange fine retter at vælge imellem og meget hyggeligt indrettet.
Tilfældigt gik vi ind på denne lille vietnamesiske restaurant hvor man kan se kokkene lave mad. Vi fik en vidunerlige frokost, og der var masser af retter som passede til unge ganer som ikke er så meget til stærk mad.
Selvom det ikke var varmt sådan en oktober dag, så var det umuligt at gå forbi denne hyggelige iscafe som serverede spagettiis. Smagte som jeg husker det! Vaniljeis med flødeskum og jordbærsauce som kødsovs. Mums!
En aften var energien ikke til at lave aftensmad, så vi fandt en italiensk restaurant tæt på vores lejlighed som serverede en god cabonara til børnene.
Hos Princess Cheesecake får du de smukkeste kager – som også smager fantastisk. Og så serverer de en skøn latte dertil. Her skal man klart gå ind hvis man er til kager og smuk indretning!
Nogle gange er det ærgerligt når ikke man får skrevet sine blog-indlæg med det samme! For så går en af de aller-fedeste attraktioner nemlig hen og lukker mens man liiiige kiggede den anden vej. Og det er tilfældet med Currywurst Museum som lukkede permanent i december 2018. Totalt en skam, da det virkelig var en af de sjovere oplevelser på vores Berlintur. Men sådan er det.
Det vildeste ved Seaplane Harbour er, at der er udstillet en ubåd og et vandfly er hængt op under loftet – det siger altså noget om størrelsen på stedet. Det er ganske overvældende at komme ind i hangaren, gå hen til rækværket og så kigge ud over den gigantiske udstilling. Det er en ægte WAUW oplevelse! Det er cool hvordan alting er hængt op fra loftet. Ubåden kan også besøges indvendigt, og der er begrænsning på 25 personer i ubåden ad gangen. Det er egentlig fint nok, for der er ikke meget plads dernede! Vær derfor opmærksom på at der kan være kø til at komme ombord.
Tårnet er 170 m. højt (til udsigtsetagen) og det tager ca 2 minutter at komme til tops med elevatoren. En videografik viser hvor hvor i tårnet man befinder sig på et givet tidspunkt på vej op i elevatoren. Der er også en cafe en etage højere oppe, her er der adgang med trappe.
FEDESTE oplevelse i Teletorn: Tryk på knappen – og se 170 m ned gennem en glasplade! Det suger godt i maven! Mulighed flere steder rundt på platformen.
Der er tre etager at udforske. Indgangsetagen, hvor du kan lære lidt om hvordan Estland genererer strøm. I en tid præget af miljøvenlighed blev jeg overrasket over at lære, at Estlands primære energikilde er olieskifer. Det er mildest talt ikke en miljøvenlig måde at skaffe energi på. I underetagen er der bare MASSER at “pille ved”. Og det bedste er jo at man må. Der er søm-seng, spejle, lyde og meget mere. På den øverste etage står Tesla spolen med hvilken der er fremvisning flere gange om dagen. Det er nogen ordentlige lyn denne anordning kan sende ud, under høje lyde. Mindre børn fik udleveret høreværn – det var godt! Dette er etagen for elektricitet, og der står indtil flere forskellige generatorer som man kan afprøve selv.
Energy Discovery Center er ikke stort, men der er masser af ting at give sig til for børnene. Der er et område hvor man kan spise madpakke, og en automat hvor du kan købe lidt slik og drikkevarer.
Den middelalderlige bymidte er ret lille – så det egner sig perfekt til at I bare drysser rundt og oplever lidt på må og få. Der er flere flotte kirker, små pladser, hyggelige cafeer, smukke trædøre – ja, man kan virkelig gå på opdagelse. Og også let fare lidt vild. Men fortvivl ikke – I finder hurtigt ud af hvor I er. Mens I går rundt er der nogle ting I kan styre efter at se. Det er f.eks.
Det vi fik var, i vores øjne, italiensk når det er bedst. Det var klassikere som minestrone, pasta med pesto, spagetti vongole (min absolutte favorit og jeg bestiller den ALTID hvis den er på menukortet), spagetti algio e olio og til sidst spagetti bolgonese. Alle retterne var veltilberedte og pastaen perfekt kogt, med det dér bid som jeg aldrig helt kan få derhjemme! Læg dertil sød betjening og helt OK priser. En fantastisk aften i italiensk selskab.
Estisk mad er måske ikke verdens mest spændende mad, men kan man få griseøre serveret i en hyggelig gammel stue – så er der ikke noget der skal holde en tilbage!
Et par dage senere kom vi tilbage for at spise morgenmad, for retterne havde lydt rigtig lækre – og man kunne få både vafler og pandekager. Tilfældet ville, at vi på dagen først var der kl. 11. Det viste sig så, at stedet først åbnede kl. 11. Det er alligevel sen morgenmad.
Da vi skulle bestille viste det sig, at de ikke havde pandekager, kun vafler. Vi bestilte nogle meget lækre omeletter og en gang æg og bacon. Sidstnævnte ret var altså ret lille ift. prisen. Da vaflerne så endelig kom (efter en rum ventetid) var de flot anrettet, men tørre i det og også kolde. Flødeskummet kom fra dåse, så alt i alt var det en noget skuffende oplevelse.
Desværre var vejret i dag om muligt endnu værre end i går. Det bare regnede og regnede. Vi skulle ud og spise morgenmad et sted hvor vi også havde spist aftensmad, og klokken blev 10:45 inden vi kom ud af døren. Det viste sig så, at restauranten først åbnede kl. 11. Hvem i alverden spiser så sen morgenmad?? Nå, men så blev vi da de første i restauranten. Det varede dog kun et øjeblik, så blev der stuvende fuldt, og vi var glade for at vi havde fået bestilt som de første.
Der var masser af ting man kunne prøve – og det er et af de museer hvor man oplever med fingrene. Perfekt til alle vores børn. Efter to timer synes vi voksne nok at vi havde været der, men jeg tror snildt ungerne kunne have brugt en time – eller måske endda mere – til.
Inden vi kiggede butikker skulle vi lige have noget at spise. Det blev til et skørt sammensurium af frokost og eftermiddagskaffe. L og jeg tog f.eks. et par kager, mens drengene tog burger og fish’n’chips. Igen så er det så spændende hvad lille A mener om maden han får serveret. Han valgte SELV burgeren ud fra et billede, og efter en sindrig operation hvor løg og tomat blev fjernet, ville han også have skrabet ost og mayo af bøffen. Der satte vi alligevel foden ned. Med det resultat at han spise Claus’ fish’n’chips i stedet – og så hatten fra burgeren.
Ud over nogle kort blev shopping begrænset til at vores datter fandt lidt nyt tøj. Tiltrængt! De unger vokser jo ud af deres tøj når blot man vender ryggen til – og så gik turen altså hjemad. Vi var bare flade! Heldigvis var det tøjrvejr, så turen gennem Tallinn i tusmørke var fin. Bygningerne er smukke med lys på. Om aftenen orkede vi ikke engang at gå ud og spise, så vi sendte husets ene overhoved ud efter pizza (det mandlige) og det var skønt bare at flade ud med take away inden pakningen skulle igang. Vi flyver jo i morgen kl. 11:30 og skal være i lufthavnen et par timer før. Så det gælder om at være så klar som muligt aftenen inden.
Sindssyg lækker mad, og en lettelse ikke at skulle tage stilling til hvilken frituredryppende ret man skulle servere for sig selv og sit afkom. Til gengæld lignede det ikke lige at det er et sted man tager madpakke med – men det ved jeg jo faktisk heller ikke om det er noget esterne “gør” når de går på museum…
Lad mig sige det kort – det var ret godt! Mr. A tager altid en jordbæris (slå næsten aldrig fejl), mens Mr. V ud over oreo og jordbær-is også fik rodet sig ud i en rønnebæris fordi han troede det var ribs. Nårh, det var faktisk lidt synd for ham. Men jeg tror egentlig først han opdagede det helt til sidst. Eller også har han gået i lang tid og tænkt “OK, de er godt nok sure de her ribs” (ligesom ræven sagde…).
Vel ankommet til billetsalget til TV Tårnet (entre kun 12€ for en familie) fik vi at vide at udstillingen lukker kl. 18:00. Her var klokken så 17:55. Vi vidste så ikke lige at der VAR en udstilling, men var som udgangspunkt også mest interesseret i at se udsigten. Og den er da rimelig vild – sådan 170 m. oppe i luften. Vild detalje var i øvrigt at man på 4 bestemte steder kunne trykke på en knap – hvorefter gulvet under en ligesom forsvandt – så man kunne se hele vejen ned. Wauw! Det krævede alligevel noget mod at gå derhen, og så bare vente på at kunne se ned.
Det er næsten lidt som en skattejagt at finde stedet hvor det siges at Dannebrog faldt ned, for der er ikke nogen skilte der leder en derhen. Men man skal gå ned ca. midt på pladsen, ad en trappe til venstre. Vi fandt stedet, og i det fugtige efterårsvejr stod farverne bare så flot. Legenden om Dannebrog står sågar på dansk foruden naturligvis estisk og engelsk.
Og det er på The golden piglet Inn. Simpelthen. Så frokoststedet blev fundet, og en gang griseøre bestilt til forret. Vi valgte også en gang blandede estiske pølser og en svineskanke med sauerkraut til deling mellem os 5. Noget har vi da lært af at være i Albanien og få kæmpe portioner mad.
Flyveturen gik fint, og vi landede kort før kl. 16. Vores yngste har jo gået og spurgt hvornår vi kom til Tallinn, så da vi så var fremme tænkte vi, at nu ville han synes det var fedt. Stor var overraskelsen (ikke) da han IKKE syntes det var fedt at komme til Tallinn – heller ikke selvom vi nærmest kastede os ind i en sporvogn så snart vi havde forladt flyet. Nu ville han ikke længere til Tallinn, nu ville han hjem! Oh no!
Fremme i lejligheden gik det faktisk straks bedre med yngstebarnet. Han har måske haft behov for at komme et sted hen, og ikke føle at han bare strejfer om et sted han slet ikke kender. Det kan man jo egentlig godt forstå. Som voksen – og ældre barn – så ligger det bare implicit at transport på en ferie bare er “derhen hvor vi skal bo det nye sted”. Det skal han selvfølglig lige lære først!
Aftenturen sluttede i et regnvådt Tallinn, og med besøg i et yderst velassorteret minisupermarked som ligger utrolig tæt på hvor vi bor. Vi fik lige købt lidt ind til morgenmad – også selvom vi så et par hyggelige morgenmadscaféer tæt på. Selvom de åbner kl. 7 tænkte vi, at første morgen måske var god lige at starte i lejligheden – også selvom cafeerne åbner allerede kl. 7. Selv på en lørdag.
Til gengæld prøvede vi dog regionsdesserten kabuni. Kabuni er en dessert af ris, rosiner, krydderier, rigeligt sukker og – kød fra lammehals. Det lyder umiddelbart som en besynderlig kombination men smagte slet ikke så tosset. Man kan ikke smage at der er kød i overhovedet, men man kan dog ane trevlerne fra kødet i den meget søde dessert. Hvis I kommer til Krujê så skal kabuni altså smages.
Men denne ferie var anderledes, for vi boede på et luksushotel med en kæmpe pool, som tilmed havde en vandrutsjebane. Så det var PÆNT svært at få ungerne med ud nogen steder.
Men dog kom vi omkring i Durres hvor vi boede, og der er indtil flere virkelig fine ting at tage sig til. Der er et gammelt amfiteater (fra år 2 efter Kristi), en del af den gamle bymur, en smuk moske placeret på en vidunderlig plads, en havnefront med masser af restauranter og butikker – og om aftenen åbner et slags tivoli.
Vi spoler lige tilbage til køb af billet. Det foregår i stedets souvenirbutik, hvor der selvfølgelig er mulighed for at købe alt med elge på. Fyren i billetsalget var meget snaksalig, og vidste selvfølgelig meget om stedet og om elge generelt. Da han hørte, at det var vores første besøg gik han straks i gang med at fortælle om parken og dyrene.
Vi havde ikke kørt mange meter ind i parken før vi så de første 4-5 elge. De første var hunner i og omkring en lille sø, men lige på den anden side af søen kunne vi skimte den berømte Scarface – uden gevir og med forrevent øre, ganske som vi havde fået det fortalt i billetsalget.
I et ekstra indelukke, adskilt fra elgparken med en kvægrist, går en flok bisonokser rundt. Dvs. – da vi så dem lå de alle sammen og hvilede sig i en kæmpe høstak.
Og jeg skal hilse og sige, at de smager fantastisk. Vi spiste dem primært med syltetøj og flødeskum. Vi fik dem helt frisklavede, sprøde, lune og velduftende. Prikken over i’et er dog nærmest omgivelserne som vaflerne serveres i.
Cafeen minder om en dagligstue med tapet på væggene, gamle fotografier og hyggelige grønne borde og stole i træ. En stor lukket kamin sørger for varmen i det kølige efterårsvejr. Der er blondegardiner for vinduerne, og illusionen af at sidde i en dagligstue er nærmest komplet. Udover det store rum er der to mindre stuer hvor man kan sætte sig ind og være lidt mere privat. Der fortsætter dagligstue-illusionen. Simpelthen så hyggeligt.
Hvis man vil køre med det hyggelige gule tog, så er prisen 160 SEK for voksne og 100 SEK for børn mellem 3 og 12 år. Dvs. for vores familie ville det have været 520 SEK eller 374 DKK.
