På efterårsferie i Estland – oplev Tallinn med Vores eventyr på farten
Fredag d. 11. oktober 2019 Kbh->Tallin, Estland
Nu sidder vi her i vores dejlige lejlighed og lader roen falde over os. Lejligheden ligger helt utrolig centralt i Tallinn – lige midt i den gamle bydel. Ungerne har tændt for fjerneren – og vi kan se Ramasjang via smart TV – åh det er smart!
Vi har haft en lang dag – men dog mindre stressramt end normalt når vi rejser. Det skyldes flere ting:
- Vi havde pakket aftenen før – omtrent 90% var klaret, YAY
- Vi tog afsted hjemmefra mere end tre timer før vi skulle lette
- Vi havde tjekket ind på forhånd – for fem dage siden!
Da vi flyver med lavprisselskab (Air Baltic) havde vi kun købt ét stk. indtjekket bagage, og det forløb sådan set også fint nok. Altså når man lige ser bort fra yngstebarnet som ikke kunne forstå hvorfor HANS kuffert ikke skulle op på båndet. Det resulterede i det første (af flere…) – elsker I ikke bare skrigende børn som man ikke kan få til at stoppe igen? Nå ikke… Lokkemaden for at få ham på andre tanker var rulletrappen op til sikkerhedstjekket, og det hjalp heldigvis.
I lufthavnen besøgte vi det ny(ere) legeområde – men helt ærligt! Nogen har tænkt at det var smart at lægge det udendørs rygeområde lige ved siden af. Med det resultat at der lugter af røg og at det trækker fordi dørene hele tiden går op og i. Det er altså en ommer, CPH Airport!
Ankommet i Estland
Flyveturen gik fint, og vi landede kort før kl. 16. Vores yngste har jo gået og spurgt hvornår vi kom til Tallinn, så da vi så var fremme tænkte vi, at nu ville han synes det var fedt. Stor var overraskelsen (ikke) da han IKKE syntes det var fedt at komme til Tallinn – heller ikke selvom vi nærmest kastede os ind i en sporvogn så snart vi havde forladt flyet. Nu ville han ikke længere til Tallinn, nu ville han hjem! Oh no!
Under relativt god ro og orden fandt vi frem til der hvor vi skulle hente nøglerne – og mr. A brugte stemmen i så rigeligt et omfang at receptionspersonalet stak ham en æske chokolader for at få ham til at holde mund. Ret pinligt for os – men det virkede!
Fremme i lejligheden gik det faktisk straks bedre med yngstebarnet. Han har måske haft behov for at komme et sted hen, og ikke føle at han bare strejfer om et sted han slet ikke kender. Det kan man jo egentlig godt forstå. Som voksen – og ældre barn – så ligger det bare implicit at transport på en ferie bare er “derhen hvor vi skal bo det nye sted”. Det skal han selvfølglig lige lære først!
Tallinn
Lejligheden vi bor i er skøn! Ligger lige midt i den gamle bydel, kun få meter fra Rådhuspladsen. Vi taler ca. et minuts gang! Efter lige at have landet lidt i lejligheden gik jagten på aftensmad ind. Det stod hurtigt klart at der nok findes ca 500 spisesteder i Tallinn. Da vi ikke er her i så mange dage når vi ikke dem alle sammen, så der skal jo vælges.
Vi valgte med vilje alle de steder fra der lå på Rådhuspladsen. Maden har sikkert været fin, men måske også overpris-sat og stederne fyldt med turister. Vi faldt i stedet over et lidt spøjst sted der lå nede ad en stejl trappe. Her havde ingen udenlandske turister fundet vejen hen denne fredag aften, men til gengæld sad der nogle letter. Sjov indretning med brokadebetrukne stole, sofaer til at sidde i, og kobberpander hængt op under loftet. Menykortet var sådan OK – måske ikke så interessant – men der var noget pasta til mr. A, og en burger til mr. V.
Da måltidet var ved at slutte talte vi om, at nu skulle vi “hjem” (underforstået til lejligheden). Men lille mr. A begyndte straks at græde, for han ville IKKE hjem (underforstået til Danmark!). Han blev dog hurtigt god igen da vi fik forklaret at vi altså blev i Tallinn lige for nuværende.
Aftenturen sluttede i et regnvådt Tallinn, og med besøg i et yderst velassorteret minisupermarked som ligger utrolig tæt på hvor vi bor. Vi fik lige købt lidt ind til morgenmad – også selvom vi så et par hyggelige morgenmadscaféer tæt på. Selvom de åbner kl. 7 tænkte vi, at første morgen måske var god lige at starte i lejligheden – også selvom cafeerne åbner allerede kl. 7. Selv på en lørdag.
Efter Alle mod 1 på DR fik vi smidt ungerne i seng – og der var hurtigt ro. Vi glæder os vildt meget til at komme igang igen i morgen med at udforske Tallinn. Vejret bliver vist piv-ringe, men så er det godt at Tallinn har Sea Plane Harbour! Dét tjekker vi ud i morgen.
Vi spoler lige tilbage til køb af billet. Det foregår i stedets souvenirbutik, hvor der selvfølgelig er mulighed for at købe alt med elge på. Fyren i billetsalget var meget snaksalig, og vidste selvfølgelig meget om stedet og om elge generelt. Da han hørte, at det var vores første besøg gik han straks i gang med at fortælle om parken og dyrene.
Vi havde ikke kørt mange meter ind i parken før vi så de første 4-5 elge. De første var hunner i og omkring en lille sø, men lige på den anden side af søen kunne vi skimte den berømte Scarface – uden gevir og med forrevent øre, ganske som vi havde fået det fortalt i billetsalget.
I et ekstra indelukke, adskilt fra elgparken med en kvægrist, går en flok bisonokser rundt. Dvs. – da vi så dem lå de alle sammen og hvilede sig i en kæmpe høstak.
Og jeg skal hilse og sige, at de smager fantastisk. Vi spiste dem primært med syltetøj og flødeskum. Vi fik dem helt frisklavede, sprøde, lune og velduftende. Prikken over i’et er dog nærmest omgivelserne som vaflerne serveres i.
Cafeen minder om en dagligstue med tapet på væggene, gamle fotografier og hyggelige grønne borde og stole i træ. En stor lukket kamin sørger for varmen i det kølige efterårsvejr. Der er blondegardiner for vinduerne, og illusionen af at sidde i en dagligstue er nærmest komplet. Udover det store rum er der to mindre stuer hvor man kan sætte sig ind og være lidt mere privat. Der fortsætter dagligstue-illusionen. Simpelthen så hyggeligt.
Hvis man vil køre med det hyggelige gule tog, så er prisen 160 SEK for voksne og 100 SEK for børn mellem 3 og 12 år. Dvs. for vores familie ville det have været 520 SEK eller 374 DKK.
Vi drog mod Nordsjælland, nærmere betegnet Espergærde, hvor vi ville besøge Flynderupgård. De reklamerede med Kartoffelferie, men det der lokkede mest var, at vi kunne tage vores egne æbler med og få dem presset til most. Gratis! Vi har i laaaang tid (8-9 år…) drømt om at omsætte vores æble-overflod til most. Og at æblemostpresningen var gratis skulle senere vise sig at være endog meget heldigt…
Så mor og far her måtte nøjes med at hjælpe til og se til med lange blikke mens der blev guffet de lækreste pandekager, foldet med sukker og hjemmelavet syltetøj. MUMS.
Heldigvis var det eneste æblemosten kostede arbejdet med at skære æblerne over og presse saften ud. Pyha. 
Vi fik 3 flasker (og en plastikpose) fyldt med det lækreste most. Da vi ikke havde flere flasker (og ingen penge til at købe nogen…) donerede vi resten af vores most til smagekanderne i laden.
Sådan en sukkerroe er betragteligt mere hård end et græskar, som man jo snildt kan udhule med en ske. Her skulle der et roejern og masser af knofedt til. 
Begge børn gik til arbejdet med krum hals, og de endte med at få lavet nogle meget fine roelamper som kan pynte hjemme på havebordet.
Det blev til bøfgryde med kartoffelmos til de voksne, samt fiskefrikadeller og frikadeller med rugbrød til børnene (nåja, Arild fik lasagne på glas). Det smagte så godt at det var godt der også var mulighed for dessert. 
Det var gammeldags kringle lavet på gærdej. Lækkert! Priserne var dertil yderst rimelige, så det var en sand fornøjelse at spise dér.
Men f.eks. grønkålen står jo stadig utrolig flot og vil gøre det hele vinteren.
Ud over sin egen chokolade kan man naturligvis købe et hav af forskellige Ritter Sport. De har med garanti varianter du aldrig nogensinde har set før, og som er en slags testchokolade. Chokoladen er generelt billig – €1 for 100 gram. Dertil kan du også købe små Ritter Sport med bare fire kvadrater i – og det så i alle mulige miks. Lad mig bare sige det sådan – det var virkelig vanskeligt ikke at overkøbe!!
Min mand og jeg kastede os eventyrlystne ud i maden, mens Linea og Vitus gik mere skeptiske til værks, også selvom vi forsøgte at bestille noget som kunne falde i deres smag. Maden var dejlig, selvom det – helt ærligt – var lidt spøjst med smeltet chokolade på ens varme mad. Men jeg kunne nu godt vænne mig til det. Men det bedste af det hele var altså desserten. Hver eneste kage er et kunststykke i sig selv – så smuk, at man næsten ikke nænner at sætte tænderne i den. Men når man så gør… åhh… ren nydelse!
På udsigtsdækket er en bar som – efter sigende – laver fantastiske drinks. Desværre fik vi det ikke afprøvet, for baren var simpelthen for travlt – det må vi have til gode til en anden gang. Etagen højere oppe ligger en restaurant som drejer langsomt rundt, således at man under sin middag får set hele Berlin fra oven. Det anbefales at bestille bord i god tid så man kan få en vinduesplads (hvis man har lyst). Man kan også få serveret morgenmad i restauranten allerede fra omkring kl. 9, så der er rig mulighed for at se Berlin fra oven på næsten alle tider af døgnet.
Desuden er landskabet man kører igennem bare så smukt. Jeg kan ikke blive træt af at kigge ud på det bakkede landskab, beklædt med skov, vinmarker (eller “druemarker”, som vores datter på 6 kalder dem) og høje slanke cypresser.
Det er et fantastisk syn der møder én når man går igennem den gamle port i bymuren er fantastisk.
Noget af det første der slog os var, så skævt det skæve tårn egentlig er! En overgang var det faktisk lukket for publikum i 12 år fordi det blev skævere og skævere for hvert år. Men for ca. 4 år siden afsluttedes et 8 år langt projekt, som rettede tårnet 40 cm op, og efterfølgende er tårnet atter åbnet for publikum. 
For at komme os lidt over skuffelsen gik vi ud for at spise frokost og fandt en fortovsrestaurant som havde en meget fin udsigt til tårnet. Normalt ville vi holde os langt fra restauranter med så central en placering da priserne som regel er sky-høje. Måske skyldtes det sæsonen – men priserne var faktisk ikke så høje endda, så vi slog os ned og nød udsigten. 
Maden var tilmed udmærket – den klassiske pizza til børn og mand og spagetti vongole til mig – en ret jeg bare ALTID skal have når jeg er i Italien.
Vi gik helt ned til floden Arno, hvor vi fandt et lækkert, lækkert issted som vi straks kastede os over. 
Hvis andre får lyst til at gøre os det efter, så find La Bottega Del Gelato på Piazza Garibaldi.
Tilbage på Piazza del Duomo er der flere bygninger at udforske end blot Det Skæve Tårn. Der er både Cattedrale di Pisa og Pisa Baptistry (Dåbskapellet), også nogle imponerende smukke bygningsværker. Børnene var ved at være lidt trætte, så vi brugte ikke penge på at se Pisa Baptistry, men benyttede lejligheden til at se katedralen. 
Dvs. – det var vist mest Claus og jeg som fik noget ud af det, for Linea og Vitus stod “og talte i telefon” i de her auditive guide-automater man så ofte ser i kirker syd på. 
Det underholdt dem i al den tid vi brugte på at se den meget smukkke katedral.
