Captain Candy – en slikbutik eller et skatkammer… Prag med børn
På sommerens bilferie var et af vores stop Tjekkiets hovedstad Prag. Vi elsker at opleve vores feriedestinationer til fods, og det er ikke altid lige målrettet. Der kan jo være både fordele og ulemper ved det, men lige i dette tilfælde var det nok en fordel. For jeg tror ikke at vi voksne ville have gået målrettet efter en stor slikbutik. Men pludselig lå den der og ikke ti vilde heste havde kunnet holde ungerne ude af dén butik.
Og jeg skal lige love for, at Captain Candy er en stor slikbutik bygget op som et skatkammer fyldt med slik i alle afskygninger – og alle størrelser.
For det er ikke alene butikken der er kæmpe – nej, slikket er også kæmpe.
Hvis man har lyst til slik – så er Captain Candy stedet at gå hen, vil jeg sige. De har alt mellem himmel og jord, og i mange forskellige størrelser.
Butikken er bygget op som et piratskib og al slik ligger i tønder eller kister – og selvfølgelig er der også en kiste fyldt med guld!!
Normalt får vores børn ikke vildt meget slik, men lige ved dette besøg fik de lov til at gå all in. Det resulterede i, at hvert barn kom ud med en slikpose der nok vejede omtrent et kilo. Det er faktisk også svært ikke at komme ud med så meget slik, for der er virkelig tale om slik i overdrevent store størrelser.
Yderligere information
Captain Candy kan findes forskellige steder i Prag. Vi besøgte den der ligger på Melantrichova 1. Det er i Prags gamle bydel, og ligger faktisk lige ved siden af en Tiger-butik. Så hvis man også savner Danmark kan man lige gå derind og ose – enten før eller efter slikbutik.
Ellers kan I se de andre lokationer på Captain Candys hjemmeside – som heldigvis default starter på engelsk.
Min mand er som regel meget glad for skumbananer – men denne var faktisk alligevel lidt for stor!
Da først vi var kommet igennem Bleds turisthorder gik det noget nemmere resten af vejen mod Vogel. Men ak. Heller ikke dér var vi de eneste besøgende, så parkering var temmelig vanskelig at finde. I stil med Italien kan man dog på det nærmeste parkere alle vegne hvor man kan klemme sin bil ind. Så det gælder bare om at finde et egnet sted. Så alt lykkedes, og vi begav os mod billetlugen for at indløse billet til at komme til tops på Vogel med gondolen.
Det koster €60 (sommeren 2018) for en familie på 5 – for vores mindste på 2 var gratis – at tage tur-retur med gondolen. Det er fordelen ved at rejse med så små børn – mange entreer er gratis. Det er bestemt værd at tage med.
Både udsigten på vej til og fra toppen er fuldstændig fantastisk. Der er noget magisk ved at hæve sig 1535 meter op over landskabet. Bjerget ligger jo ved Bohinje-søen, så man får vue ud over søen og de omgivende bjerge. Turen op i gondolen går ret hurtigt, for den kører stærkt. Min datter fik grusom trykken for ørerne både op og ned, og ville ikke rigtig lytte til råd om at synke for at udligne trykket i ørerne. For os andre hjalp det dog at gøre det. Det er nok ikke lige til at undgå trykken for ørerne når man stiger så meget så hurtigt.
På toppen af bjerget spiste vi på den første den bedste restaurant vi faldt over. Den hed Viharnik. Maden er af tysk karakter – og så er portionerne gigantiske samtidig med at det er billigt. Vi bestilte burgere, og de var seriøst så store som børnenes hoveder. Det var umuligt at spise op. Kvaliteten er medium vil jeg sige.
Efter maden gik vi en kort tur rundt og fik bl.a. klappet en af de køer som går frit omkring på toppen. Der er flere muligheder for vandreture i området, både korte (40 minutter), lange (5 timer) og meget lange (dagevis). Da vi jo havde andre ting på plakaten måtte vi efter et par timer vinke farvel til Mt. Vogel og nyde den smukke udsigt fra gondolen ned til Bohinj søen igen.
Men smukt, dét var der. Og vandet var krystalklart så man kunne se fisk og bjergene knejser ved bredden. Utroligt!
Vi fandt en restaurant der lå helt ned til søbredden hvor vi både havde udsigt til slottet og øen med den lille kirke på. Det var sidst på eftermiddagen så lyset var fantastisk. Maden på restauranten var god uden at være prangende, og prisen var efter forholdende – formentlig sat op, grundet den fine beliggenhed.
Efter maden gik vi en tur langs søen. Det vrimler med isboder og kaffesteder, så det er altid muligt lige at få en kop kaffe eller en is. Turen langs søen er virkelig smuk, og der er en god sti som er perfekt til barnevognen. Desværre kører der også folk på cykler (og de kører stærkt!), så det var svært at lade vores mindste løbe rundt uden at frygte han skulle komme galt afsted.
Her fik vi heller ikke prøvet “det hele”. Så vi fik ikke sejlet ud til den lille kirke. Vi fik heller ikke besøgt slottet med udsigt over søen. Hverken til fods eller i bil. Vi fik heller ikke prøvet det “vandland” der er etableret på bredden. For at nå alt det skal man have meget længere tid i byen – og sådan var vores Slovenien-tur jo ikke sat sammen.
Dragens Bro (Zmajski most) boede vi som sagt lige i nærheden af (selvom det faktisk tog os et par dage at opdage!). Broen stammer tilbage fra starten af det 20. århundrede og blev bygget da Slovenien var en del af det Østrigsk-Ungarnske Rige.
Kangaroo Island er berømt for sin honning og der findes flere bi-farme man kan besøge. Vi valgte Clifford’s Honey farm fordi de har et gennemsigtigt bistade. På den måde kan man se hvordan bierne arbejder. Dronningen er markant større end arbejderbierne, og for at gøre det endnu lettere at finde hende, har man malet en prik på bagkroppen. Der findes et hav af information om bier så man går derfra meget klogere på det arbejdsomme dyr. Clifford’s har en fantastik velassorteret gift shop hvor man kan købe honning og mange andre bi- og honning-relaterede produkter. Hvis du er til honningis kan du også smage det – jeg må sige, at hos os var det kun de voksne der brød sig om det.
Kangaroo Island hedder jo ikke Kangaroo Island for ingenting! Det vrimler mildest talt med det søde, hoppende dyr. Særligt i skumringstimen kan man se virkelig mange kænguruer. På en enkelt køretur fra Remarkable Rocks og tilbage til vores overnatningssted så vi ikke mindre end 60 kænguruer og wallaby’er på en lille times tid. Med andre ord, man skal virkelig passe på når man kører bil.
Koalaer kan man også se i det fri. En anbefaling herfra skal lyde på at overnatte på Western KI Caravan Park, hvor de har en decideret koala-walk. På en gåtur rundt i området så vi tre koalaer sidde højt oppe i eucalyptustræerne. En aften vi kom hjem hørte vi underlige gryntelyde og så en stor skygge. Det var en kæmpe koala der havde bevæget sig ned fra træet og nu snusede omkring på græsset. Vild oplevelse.
Flinders Chase er en stor nationalpark der optager meget af det vestlige Kangraoo Island. Der er mulighed for et utal af vandreture i området – men noget vi ikke benyttede os af grundet børnenes alder. I stedet brugte vi lang tid i deres fantastisk flotte visitors center hvor der er flere udstillinger. Lige i børne-ånd er der masser af ting man kan røre ved, bl.a. nogle dyreskind og sten fra forskellige geologiske perioder. Superunderholdende og lærerigt – også for de voksne. Der er også en udmærket cafe hvor vi spiste en lidt dyr brunch, inden børnene brugte lang tid på at grave skeletter op af en stor sandkasse.
Remarkable betyder “bemærkelsesværdig” og det er lige hvad Remarkable Rocks er. Det har taget vinden, vejret og havet 500 millioner år at skabe disse gigantiske granitstensformer der ligger og balancerer på kanten til havet. Vi besøgte stedet i solnedgangens skær, og det var en fuldstændig magisk oplevelse. Samtidig var vi de eneste besøgende! Adgangsforholdene dertil er fantastiske. Fra parkeringspladsen leder en bred boardwalk hele vejen ud til klipperne. Vær opmærksom på at det kan blæse utrolig meget derude, så hav et fast greb i jeres børns hænder når de er nær kanten, og tag godt med tøj med.
Admirals Arch er endnu en klippeformation som virkelig er værd at besøge. Turen ned til Admirals Arch er smuk og foregår på en bred boardwalk. Man går bl.a. på trapper som hænger ud over kanten på klipperne så man kan se lige ned i det rasende hav. Lidt skræmmende, men også helt fantastisk. I det vilde hav kan du med lethed spotte sæler der jager mad og senere kan du se dem hvile sig på klipperne. Faktisk findes en koloni af New Zealand fur seals lige neden under stenbuen. Selve Admirals Arch er resultatet af tusindvis af års erosion, og fra buens loft hænger også flotte stalaktitter. Vi besøgte Admirals Arch lige omkring solnedgang og det var ganske enkelt betagende. Et must see, intet mindre.
Et besøg i Seal Bay giver jer en unik mulighed for at besøge en søløvekoloni med vilde australske søløver helt tæt på. Bestanden er kun på omkring 1000 søløver, og er dermed en truet dyreart. Man har to muligheder for at se søløverne. Enten kan I tage en guidet tur (Seal Bay Experience) hvor I kommer ned på stranden eller en board walk-tur som er noget billigere. Den guidede tur inkluderer også board walk-turen. Min anbefaling er helt klart at tage den guidede tur fordi man får så meget information fra de dygtige guider plus man får mulighed for at komme tæt på søløverne under helt ordnede forhold.
Raptor Domain er et fuglereservat hvor man kan få sig én på opleveren med rovfugle i alle størrelser. Her ser man ikke på fugle i bure – men kun når fuglene præsenteres i de forskellige fugleshows. Stedet åbnede i 2010 og får løbende både forældreløse, syge og sårede rovfugle i deres varetægt. Nogle kan slippes fri igen efter endt behandling mens andre må blive. Disse bruges så som ambassadører for deres art og vises frem for publikum i de fantastiske opvisninger. Nogle af fuglene virker helt tamme og det er muligt, selv for børn, at holde dem. Fuglene er i øvrigt fantastisk bløde! Andre af fuglene, som f.eks. en sød lille ugle, hopper fra ben til ben på publikum. Mod ekstra betaling kan man komme op og holde en af de store rovfugle, en wedge tailed eagle – vi taler her om en fugl med vingefang på omkring 2-2,5 meter!
Hvis I ikke har tid til koalaspotting i den fri natur, så er KI Wildlife Park stedet for jer! Her er man stensikker på at se koalaer – og det er også muligt at klappe dem. Man får dog ikke lov til at holde dem selv, men får hjæp af det flinke personale. Her er virkelig mange dyr at se – og man har mulighed for at komme helt tæt på flere af dem. Bl.a. kan man håndfodre kænguruer og wallabyer – og det var også noget som vores dreng på 3½ år kastede sig frygtløst ud i.
Hver dag omkring kl. 17 samles en stor flok mennesker på havnen i Kingscote, en af de større byer på Kangaroo Island. De har alle samme ærinde – de skal nemlig ned og se pelikanmanden fodre en stor flok pelikaner. De tropper også trofast op omkring kl. 17 og venter – mere eller mindre tålmodigt – på at pelikanmanden, med en levende måge på hovedet, smider fisk til dem. Det har han gjort hver dag i snart 25 år! Det giver en enorm skræppen, klapren med næb og vinger – og store mængder pelikan-klatter. Vi besøgte Kingscote en bidende kold eftermiddag, men det satte ikke en stopper for stort fremmøde af hverken turister eller pelikaner. Dette er en oplevelse af de helt særlige – og bestemt noget der ikke må misses hvis turen går til Kangaroo Island.
Dagen før selve forvandlingen var vi i Disneybutikken for at bekræfte vores booking, samt for at Linea skulle vælge kjole. Selvom hun på forhånd havde bestemt sig for at blive klædt ud som Elsa, blev hun alligevel helt i tvivl da hun så alle de smukke prinsessekjoler der hang i butikken. 
Til sidst valgte hun alligevel Elsa-kjolen, som blev prøvet på, og derefter pakket sammen og opbevaret til næste morgen hvor vi havde fået tid i prinesse-studiet.
Vi gik selvfølgelig også forbi prinsessestudiet hvor det hele skulle finde sted – og selvfølgelig var der udstillet Elsa- og Anna-kosutmer ved indgangen!
På selve dagen mødte vi op i god tid, hentede kjolen (og skoene) og gik hen til prinsessestudiet hvor Linea klædte om. 
Herefter blev der lagt makeup og sat hår – selvfølgelig i bedste Elsa-stil, idet Linea har langt lyst hår. Så det var oplagt at lave en fransk fletning krydret med masser af glimmer.
Den situation var temmelig uvant for Linea som på alle billederne kom til at se en smule anspændt ud. Det er der ikke noget at sige til, synes jeg – det er en noget anderledes situation pludselig at blive stillet op og skulle posere foran en dame man aldrig har set før – iført make-up, fint hår og lang kjole.
Også lillebror syntes godt om forvandlingen – og om at få en rigtig Elsa til storesøster!
Da den første benovelse havde lagt sig var Linea tydelig stolt og glad over forvandlingen, og viste gerne både sko og kjole frem resten af dagen!
Ud over sin egen chokolade kan man naturligvis købe et hav af forskellige Ritter Sport. De har med garanti varianter du aldrig nogensinde har set før, og som er en slags testchokolade. Chokoladen er generelt billig – €1 for 100 gram. Dertil kan du også købe små Ritter Sport med bare fire kvadrater i – og det så i alle mulige miks. Lad mig bare sige det sådan – det var virkelig vanskeligt ikke at overkøbe!!
Min mand og jeg kastede os eventyrlystne ud i maden, mens Linea og Vitus gik mere skeptiske til værks, også selvom vi forsøgte at bestille noget som kunne falde i deres smag. Maden var dejlig, selvom det – helt ærligt – var lidt spøjst med smeltet chokolade på ens varme mad. Men jeg kunne nu godt vænne mig til det. Men det bedste af det hele var altså desserten. Hver eneste kage er et kunststykke i sig selv – så smuk, at man næsten ikke nænner at sætte tænderne i den. Men når man så gør… åhh… ren nydelse!
På udsigtsdækket er en bar som – efter sigende – laver fantastiske drinks. Desværre fik vi det ikke afprøvet, for baren var simpelthen for travlt – det må vi have til gode til en anden gang. Etagen højere oppe ligger en restaurant som drejer langsomt rundt, således at man under sin middag får set hele Berlin fra oven. Det anbefales at bestille bord i god tid så man kan få en vinduesplads (hvis man har lyst). Man kan også få serveret morgenmad i restauranten allerede fra omkring kl. 9, så der er rig mulighed for at se Berlin fra oven på næsten alle tider af døgnet.
Desuden er landskabet man kører igennem bare så smukt. Jeg kan ikke blive træt af at kigge ud på det bakkede landskab, beklædt med skov, vinmarker (eller “druemarker”, som vores datter på 6 kalder dem) og høje slanke cypresser.
Det er et fantastisk syn der møder én når man går igennem den gamle port i bymuren er fantastisk.
Noget af det første der slog os var, så skævt det skæve tårn egentlig er! En overgang var det faktisk lukket for publikum i 12 år fordi det blev skævere og skævere for hvert år. Men for ca. 4 år siden afsluttedes et 8 år langt projekt, som rettede tårnet 40 cm op, og efterfølgende er tårnet atter åbnet for publikum. 
For at komme os lidt over skuffelsen gik vi ud for at spise frokost og fandt en fortovsrestaurant som havde en meget fin udsigt til tårnet. Normalt ville vi holde os langt fra restauranter med så central en placering da priserne som regel er sky-høje. Måske skyldtes det sæsonen – men priserne var faktisk ikke så høje endda, så vi slog os ned og nød udsigten. 
Maden var tilmed udmærket – den klassiske pizza til børn og mand og spagetti vongole til mig – en ret jeg bare ALTID skal have når jeg er i Italien.
Vi gik helt ned til floden Arno, hvor vi fandt et lækkert, lækkert issted som vi straks kastede os over. 
Hvis andre får lyst til at gøre os det efter, så find La Bottega Del Gelato på Piazza Garibaldi.
Tilbage på Piazza del Duomo er der flere bygninger at udforske end blot Det Skæve Tårn. Der er både Cattedrale di Pisa og Pisa Baptistry (Dåbskapellet), også nogle imponerende smukke bygningsværker. Børnene var ved at være lidt trætte, så vi brugte ikke penge på at se Pisa Baptistry, men benyttede lejligheden til at se katedralen. 
Dvs. – det var vist mest Claus og jeg som fik noget ud af det, for Linea og Vitus stod “og talte i telefon” i de her auditive guide-automater man så ofte ser i kirker syd på. 
Det underholdt dem i al den tid vi brugte på at se den meget smukkke katedral.
Det er første gang vi er i Disneyland Paris og en del år siden vi var i Disneyworld i Florida (da børnene var hhv. knapt 10 mdr. og to år gamle) så vi følte os lidt som rookier – og også lidt nervøse for om vi ville kunne “nå det hele”. Nu er jeg vist den lidt planlæggende type, så jeg kommer helst godt forberedt og har gerne læst en del literatur om et givent emne inden vi kaster os ud i det. Og denne tur skulle ikke være nogen undtagelse, så vi startede med at købe denne bog: 
Når vi ser tilbage på turen kan vi se, at vi nåede stort set alt hvad der var at prøve af forlystelser i begge parker. I Studio-parken prøvede vi samtlige forlystelser og så de fleste shows, det brugte vi ca 1 1/2 dag på, fordelt over tre dage. I selve Disneyland prøvede vi stort set også det hele, og det brugte vi omtrent 2 1/2 dag på, også fordelt på tre dage. Det vil sige, at den ene af dagene besøgte vi både Disneyland og Disney Studios, selvom vi til at starte med havde regnet med at kunne “klare” Studios på bare én dag. Men det var ikke tid nok til os når der er også skulle lægges spisepauser ind og stås i kø til forlystelserne. Hvad vi ikke nåede overhovedet var at gå i nogen butikker i nogle af parkerne, så shopping klarede vi i Disney Village hvor udvalget også er enormt. I øvrigt er priserne de samme i alle butikkerne, så man skal ikke være bekymret for højere pris inde i parkerne end udenfor i Disney Village.
Det var så fint at se børnenes ansigtsudtryk da deres far sagde at han havde fået en invitation fra Askepot, og om vi ville komme og spise hos hende! OM de ville!! Middagen varede vel i 1 1/2-2 timer så der var tid til flere kram hos hver prinsesse – og i særdeleshed hos musene, som rigtig gerne ville kramme en ekstra gang eller 10. Man får også lige set hver af prinsesserne optræde i en lille dans, så man rigtig kan se de smukke kjoler. 
For vores vedkommende foregik dén begivenhed den sidste aften vi havde i parken, og det betød altså, at børnene var ved at være flade og mætte af indtryk. Det vil sige at de ikke viste særlig meget interesse i de fem figurer som gik rundt den aften vi var der. De var mere optagede af det fjernsyn der i loop viste klip fra forskellige gamle og nye Disneyfilm, og kunne kun dårligt koncentrere sig om noget andet. Mellem os sagt kunne vi forældre nok godt have tænkt os at der ikke var tændt for fjernsynet – for i hvert fald på vores børn virker det som en magnet – som fjerner opmærksomheden fra alt andet. 
