Tag Arkiv: weekendsjov

Nordsøen Oceanarium – en dag under havet med børn

Nordsøen Oceanarium ligger i Hirtshals, så når man som os bor på Sjælland, så er det ikke et sted man bare lige besøger. Derfor er det fedt når andre begivenheder bringer os til dele af Danmark langt hjemmefra. For så opstår lejligheden til at besøge steder som for os ellers ligger uden for en normal weekends rækkevidde.

Så da vi for nylig var i Nordjylland af andre årsager (ældstebarnets gymnastikkonkurrence) gjorde vi det straks til et projekt at besøge Oceanarium’et. Akvariet er Nordeuropas største og ligger på Danmarks vestkyst.

Hvad kan du opleve – de syv destinationer

Nordsøen Oceanarium er bygget op omkring 7 destinationer. Hver destination har sit eget akvarie, hvor man kan opleve dyre- og planteliv så tæt på virkeligheden som muligt. Som en del af billetten får hvert barn mellem 3 og 11 et ekspeditionspas. Hver af de 7 destinationer har sit eget stempel, som man så kan fylde sit pas med. Derudover er passet fyldt med sjove opgaver som man også kan lave når man kommer hjem fra besøget.

Destination Oceanariet – det åbne hav. Her kan man opleve 2-3000 stimefisk! Oceanariet er formet som en elipse, og rummer 4,5 mio liter havvand. Akvariet er så stort, at der også er blevet plads til et vrag. Akvariet kan ses fra flere forskellige niveauer – fra oven, fra siden og fra neden.

Destination Oceanariet: Klumpfisken er den absolutte topattraktion i akvariet – og med rette. Det er virkelig en spøjs fætter! Da vi var der svømmede den rundt på siden, som om det var ganske normalt. Børnene så den også blive fodret – jeg missede det desværre, idet jeg var i færd med at fodre mig selv OG vores yngste søn.

Destination Molen Hirtshals: Dette akvarie er modelleret efter molen i Hirtshals. Her kan man se de fisk som typisk findes tæt under land – bl.a. stimer af sild og makrel. Sandbunden gemmer på ising og rødspætte, og også ål kan gemme sig mellem stenene.

Destination Sælkoloni Limfjorden: Der bor 6-10 sæler i sælariet, men vi så kun to da vi var på besøg. Og på trods af manglende sol og varme var den ene ret afslappet, må man sige… Til dage med sol og sommer er der masser af siddepladser til at overvære bl.a fodring og andre sæl-aktiviteter.

Destination Doggerbanke: Ved alle destinationer kan man stemple sit ekspedionspas. Doggerbanke er et af de store sandbundsområder i Nordsøen. Det ligner en ørken, men det myldrer af liv og er et kæmpe spisekammer for fisk som f.eks. rødspætte, tunge, torsk, kuller og tobis.

Destination Jyske Rev: Et stenrev som dette er faktisk spor efter sidste istid. Gletsjere og smeltevand førte dengang store mængder af klippeblokke, sten og grus ud i det område, der i dag er Nordsøen. I stenrevet bor masser af småfisk som ikke trives i områder som f.eks. Doggerbanke.

Destination Vraget Stornoway: I 1988 sank trawleren Stornoway på 25 m vand. Alle ombord blev heldigvis reddet. På denne destination kan man kravle ind i vragets lastrum og kigge op i havet nedefra. Denne destination er fyldt med overraskelser – kig f.eks. godt efter store havål!

Destination Norske rende: Norske rende er det tætteste nordsøen kommer på dybhav – for der er nemlig 725 meter dybt på det dybeste sted. I det buldermørke der er dér lever to luksusspiser – nemlig jomfruhummeren og dybvandsrejen. Ud over dem, lever der alle mulige andre mærkelige dyr som har tilpasset sig at leve i bælgmørke.

Destination: Legeplads

Selvfølgelig er der også en kampfed legeplads her! Den var mildest talt ikke velbesøgt da vi var på visit, men ingen tvivl om at man kan få mange timer til at gå med leg her. En af de sjovere indslag var skibet hvor man kan prøve at stå i strid orkan.

Det er også muligt at lege inden i en hval – fedt fundet på! Jeg kan levende forestille mig hvordan der på en varm sommerdag er tætpakket med børn her!

Hvad kan du spise?

Nordsøen Oceanarium har en dejlig cafe med god, fiskebaseret mad til rimelige priser. Hvis man ikke har lyst til at købe mad på stedet, så er det også helt i orden at tage madpakke med. Der er mulighed for at spise medbragt mad både ude og inde.

Vidste du … 5 sjove facts om Nordsøen Oceanarium

Hele akvariet rummer 6 mio liter vand

Oceanarium-akvariets rude er 6 meter høj, 12 meter lang, 61 centimeter tyk og 38 ton tung

Der er repræsenteret 81 forskellige fiske – og plantearter fra Nordsøen

Klumpfisken i akvariet er fanget i dansk farvand

Nordsøen Oceanarium åbnede i 1984 under navnet Nordsømuseet

Yderligere info

Nordsøen Oceanarium er en non-profit organisation, hvilket vil sige, at eventuelt overskud går til at udvikle attraktionen. Faktisk dækkes 90% af udgifterne til drift og vedligeholdelse af entreindtægterne.

En tur i Nordsøen Oceanarium er da heller ikke helt billig. Prisen er 160 kr pr. voksen, og børn fra 3-11 år kommer ind for 85 kr. Når det er sagt, så er attraktionen så interessant, og man kan bruge så mange timer dér, at billetprisen faktisk forekommer helt rimelig. Hvis man bor i nærheden er det også muligt at købe årskort som naturligvis giver en række fordele ud over gratis indgang i et år fra købsdato.

Et af formålene med attraktionen er at formidle viden om Nordsøen – og de har en helt unik skoletjeneste hvor der tilbydes undervisning til alle aldersgrupper. Faktisk modtager de årligt 350-400 klasser Danmark, Norge og Sverige, Læs mere om skoletjenesten og hvad de tilbyder lige her.

Planlæg dit besøg i Nordesøen Oceanarium lige her

Hvor hårdt kan du gribe?

Små forskere in spe

Er du hurtig som en sild?

Skjult som en rødspætte på havbunden

Når man har stemplet alle destinationer får man et fint diplom i souvenier-shoppen. Og man får selv lov til at skrive navn på.

Jylland, Oplevelserne

aktiviteter for børn, Akvarie, Jylland, Museum, Nordsøen, Oceanarium, Vestjylland, weekendsjov

apr

2017

I H.C. Andersens fodspor – på eventyr i Odense

Anne Kirstine1

Jeg har aldrig selv været i Odense i mere end et par timer før en Leonard Cohen koncert for nogle år tilbage – så da vi alligevel skulle til Odense fordi Thomas Tog kom til byen, så udvidede jeg besøget med en dag og en overnatning. Jeg tænkte det var en super lejlighed til at lære børnene lidt om H.C. Andersen, hvis eventyr vi af og til læser højt af.

Et meget berømt H.C. Andersen citat er jo “At reise er at leve” og det syne jeg lige så godt vi kunne følge lidt, så i stedet for den sædvanlige tur på motorvejen tog vi en tur med toget over – og under – Storebælt. Kanon oplevelse for børnene der helt frem til øjeblikket hvor vi kørte ned under jorden var meget optagede af hvorvidt man mon fik vand i ørerne når man kørte ned under vandet.

Vel fremme i Odense var ideen at finde Kulturhuset Fyrtøjet – men ak og ve! Jeg er ikke gode venner med kort – og ikke engang et GPS-kort på telefonen kunne få mig i den rigtige retning. Faktisk førte jeg de stakkels børn i stik modsat retning et godt stykke tid inden jeg opdagede fejlen og måtte lede dem tilbage til udgangspunktet. Jeg genkendte et vejnavn fra kortet – Nørregade – og fik børnene med ned ad den vej. Pludselig så jeg nogle fodspor på fortovet – og kom i tanke om en artikel jeg havde læst i en avis for noget tid siden. Man har nemlig markeret en rute rundt i Odense som går i H.C. Andersnes fodspor. YES – tænkte jeg – nu skulle jeg nok kunne finde vejen til Kulturhuset Fyrtøjet.

Det kunne jeg også – men det er ikke det som dette blogindlæg skal handle om. Kulturhuset kan du læse meget mere om i et andet indlæg – og gør endelig det, for Kulturhuset Fyrtøjet er et af de mest geniale steder jeg længe har været med børnene! Læs indlægget her.

På eventyr i Odense i H.C. Andersens fodspor

Efter vores besøg på Kulturhuset Fyrtøjet gik vi tilbage til fodsporene og ved hvad der viste sig at være punkt 3 på ruten, Torvet, fandt jeg ud af to ting. For det første, at vi havde misset foto-stop ved H.C. Andersens fødehjem og for det andet, at man kunne downloade en app som viste ruten rundt i H.C. Andersens fodspor. Det med app’en fandt jeg ud af fordi fodsporene er lavet så smart, at de, når man når til et punkt på ruten, “står stille”, og peger ind mod en plade hvorpå der på 10 forskellige sprog står hvor man er kommet til og hvad man ser på. På pladen er der ydermere et kort som viser hvor langt på ruten man er kommet – og så en webadresse som leder dig ind til det sted hvor du kan downloade app’en Andersens.

Det gjorde jeg selvfølgelig fluks – og så gik det ellers derudaf med Linea og Vitus som ivrige sporfindere. De syntes det var mægtig spændende at lede efter fodsporene på fortovene og der gik helt detektiv i den når sporene af en eller anden årsag forsvandt i et kort stykke tid. Det lykkedes os altid at finde sporene igen – og det var en fantastisk måde at holde børnene interesserede i gåturen uden at de egentlig lagde mærke til at vi gik.

Vi var heldige og havde en af de der helt specielle dage hvor tiden var ligegyldig – dvs. vi skulle ikke være et sted på et bestemt tidspunkt – så derfor havde vi oceaner af tid til at gå. Det betød blandt andet at vi standsede og legede på alle de legepladser vi så på vejen – noget børnene virkelig satte pris på. Og når de havde leget lidt, var de klar til at finde det næste sæt fodspor og så gå videre. I Kongens Have var fodsporene afsat på runde betonplader i jorden – det tog lige lidt tid inden vi fandt ud af det – men da først vi havde luret det var det nemt at finde vej videre. Hvis fodsporene er afsat i korrekt størrelse og med korrekt afstand skal jeg lige love for at H.C. Andersen havde både store fødder og tog lange skridt. Børnene måtte helt opgive bogstaveligt at gå i den store forfatters fodspor.

Det pudsige er at ruten går uden om et meget fint lille sted – som rent faktisk hedder Eventyrhaven. Der var vi lige lidt rebelske og trådte væk fra ruten for at udforske den lille have nærmere. Den var utrolig smuk som den stod der med tusindvis af tulipaner holdt i gule, bordeaux og hvide farver. Efter at have hvilet lidt på en bænk, drukket lidt vand og set på blomster fandt vi tilbage på ruten (uden de store problemer, selv for mig…).

Når man bruger app’en undervejs på sin tur (og har GPS slået til) så vibrerer telefonen når man når til et af de 13 punkter på ruten, og den slår selv op på det sted man er kommet til. Rigtig smart! Til hvert sted hører en kort beskrivelse af hvilken rolle det enkelte sted havde for H.C. Andersen. Vores ældste på snart 6 syntes det var rigtig spændende at høre de små beskrivelser mens vores søn på 4 ikke hele tiden havde så meget lyst til at lytte. Jeg selv fik en masse ny viden om H.C. Andersens barndom og hvordan han voksede op. Han havde en virkelig barsk barndom med sindssyge og alkoholisme tæt inde på kroppen. At stå lige ved bygningerne hvor det hele udspillede sig for over 200 år siden gjorde det hele meget spændende, levende og nærværende.

Når man går turen i H.C. Andersens fodspor kommer man vidt omkring i Odense. Man bevæger sig rundt på toppede brosten i den gamle bydel, går et langt stykke gennem Kongens Have hvor man følger åen og går over rigtig mange – og meget forskellige – broer. Vi gik turen efter kl. 16 på en søndag, så de museer man kommer forbi med H.C. Andersen-relaterede udstillinger var desværre lukkede. Går man turen i åbningstiden skal man sætte god tid af hvis man vil ind alle steder – og også huske, at der er entre til museerne.

Selve ruten er 3,1 km lang og kan således klares af langt de fleste til fods. Hvis ens børn ikke er vilde med at gå så er ruten 100% klapvognsegnet. Men hvis børnene er store nok til at gå er min anbefaling helt klart, at så skal de gøre det. En stor del af oplevelsen for børnene er at finde fodsporene, måle fodstørrelse med H.C. Andersen, prøve at tage lige så store skridt som ham – og så selvfølgelig finde frem til de 13 messingplader som markerer seværdighederne på ruten. Vores børn sprang afsted på hele turen og stillede faktisk ikke et spørgsmål om hvornår vi var færdige. Det siger en del om hvor fængende turen var for dem også.

Som nybegynder i Odense synes jeg at turen rundt i byen i den store eventyrdigters fodspor var en rigtig god indgangsvinkel til den gamle og spændende by. Det er let at vende tilbage til steder som man ønsker at udforske nærmere, hvis tiden skulle være knap den dag man følger fodsporene.

Yderligere oplysninger

Planlæg dit besøg til Odense her

Læs mere om H.C. Andersens fodspor her – og download f.eks. folderen med ruten rundt i Odense

Pak en lille rygsæk til hver af børnene så de kan bære deres eget vand, lidt snacks – og måske en bamse. Linea og Vitus er superglade for deres rygsække og vil meget gerne bære dem (så længe de ikke er for tunge). At bære egne rygsække giver også børnene lidt ansvar på turen – noget vi i hvert fald har gode erfaringer med.

Torvet i Odense

Fattiggården

Et udendørs work-out område hvor man bruger sin kropsvægt som ballast.

Statue af H.C. Andersen

En fin fortolkning af avispapirsbåden som den standhaftige tinsoldat sejlede i – findes i vandet ved indgangen til Eventyrhaven

H.C. Andersens barndomshjem

Rådhuset, hvor H.C. Andersens mormor sad på vand og brød, fordi hun havde født tre børn uden for ægteskab. Men også Rådhuset, hvor H.C. Andersen i 1867 modtog folkets hyldest og blev kåret til æresborger.

Skøn legeplads i Odense centrum – man kunne endda downloade en app der passede til legepladsen!

Linea og Vitus ved hospitalet som også fungerede som den tids “galeanstalt” og hvor H.C. Andersens mor døde.

YES! Vi klarede den – vi er ved vejs ende. Sidste stop på turen var Sct. Hans kirke hvor H.C. Andersen blev fremstillet kort efter han var blevet født.

Fyn, Odense, Oplevelserne

digter, eventyr, H.C. Andersen, historie, Odense, weekendhygge, weekendsjov

jun

2015

Kulturhuset Fyrtøjet – en eventyrlig oplevelse for børn og voksne

Anne Kirstine1

Et besøg i Odense kalder jo på aktiviteter der tager udgangspunkt i vores store eventyrforfatter, H.C. Andersen. Odense har virkelig mange spændende tilbud til børnefamilier, men jeg gik lidt ensporet til sagen denne gang og var på udkig efter hvordan børnene kunne opleve H.C. Andersen. Og der har Odense et fortrinligt tilbud, nemlig Kulturhuset Fyrtøjet. Et levende museum bygget op om H.C. Andersens fantastiske eventyr. I øjeblikket er det eventyret Den Standhaftige Tinsoldat der er tema i Kulturhuset, men andre år har det f.eks. været De Vilde Svaner og Den Lille Havfrue.

Børnene kender godt eventyret om den Standhaftige Tinsoldat da vi gerne læser højt at H.C. Andersens eventyr herhjemme, så de glædede sig meget til at komme på et museum der handlede om netop det. Som forælder havde jeg læst mange utrolig gode anmeldelser af stedet, ikke mindst at man måtte lege med alt, så jeg glædede mig også til at slippe børnene løs til fri leg i nogle timer.

Kulturhuset Fyrtøjet

Når først entreen er betalt går man ned i kælderen for at hænge sit tøj. Der er der også toiletter og borde, så man kan spise sin medbragte mad. Der er rent og pænt og indbydende. Men det der først fanger øjet når man kommer ned i kælderen er de tre hunde fra eventyret Fyrtøjet – og børne fór selvfølgelig straks hen for at udforske dem.

Når man kommer op fra kælderen er det første der møder en en stor tøjfigur af H.C. Andersen der sidder henslængt i et hjørne – med sin karakteristiske næse og høje hat.

Linea står helt overvældet og skuer ind i papirslottets sal

Og dernæst går man ind i danserindens papirslot som er badet i et smukt blåt lys (der gør det utrolig vanskeligt at fotografere!). Derinde kan man se de to svaner som i eventyret ligger i en lille sø af glas, der er troldens snustobaksdåse og der er borgen hvor tinsoldaterne holder til.
Og uden for papirslottet finder man selvfølgelig avispapirbåden som tinsoldaten sejler afsted i – og selvfølgelig kan man også klæde sig ud som rotter i de fedeste rottekostumer.

Det var i øvrigt det eneste kostume Vitus ville have på – til gengæld var han så næsten ikke til at drive ud af det. Og nu vi er ved kostumer, så hang der både danserindekostumer og tinsoldatkostumer som var lige til at tage på.

Linea valgte straks vi var ankommet et smukt danserindekostume og da hun satte sig hen på en af svanerne og blev hun forvandlet til den yndigste svaneprinsesse. Ovre i tinsoldat-afdelingen hang der soldaterkostumer, både bukser, jakker og høje hatte var til rådighed men Vitus var ikke så interesseret i at blive klædt ud, han ville hellere lave mad inde i tinsoldaternes borg. Der var der et gammeldags køkken med en gryde over et ildsted (uden rigtig ild, selvfølgelig) med masser af madvarer så der rigtig kunne kokkereres et varmt og nærende måltid mad. Det var svært at overtale Vitus til at komme med videre derfra, men da jeg fortalte om avispapirbåden og rottekostumerne blev han alligevel nysgerrig og ville se hvad det var for noget. Snustobakdåsen viste sig også at være en slags køkken, men et troldekøkken, hvor giftige urter og insekter blev kokkereret til skrappe miksturer. Ganske passende at begge børn stadig var iklædt rottekostumer da de legede der.

To gange om dagen, kl. 12 og kl. 14, bliver eventyret om Den Standhaftige Tinsoldat genfortalt inde i et lille amfiteater. Det var ikke tilladt at tage billeder under fortællingen, men allerede inden historien gik i gang kunne man se på børnene hvor spændende de syntes det var – de var helt opslugte i forventningen om det der skulle ske. Rent faktisk syntes de at det var så spændende at de også ville høre fortællingen anden gang den blev fortalt. Bagefter bemærkede Linea at fortælleren havde fortalt eventyret forskelligt de to gange, så der blev i hvert fald hørt efter begge gange.

Kulturhuset er indrettet i to etager. I stueetagen er tema-området opbygget omkring et bestemt eventyr, mens førstesalen indeholder Klædeskabet – et kæmpe værelse fyldt med alskens udklædningstøj. Her er det også muligt at blive malet i ansigtet, men hverken Linea eller Vitus havde lyst til det i dag, og så blev de naturligvis fri. Det er ellers fast bestanddel når vi besøger Zoologisk Have i København (det eventyr kan du læse om her).

Linea havde smidt danserindekostumet og iførte sig i stedet en middelalderlig kjole i et nærmest engleagtigt snit med lange trompetærmer. Kjolen hun fik på skulle være så stor som mulig for den skulle have et langt slæb henover gulvet. Vi fandt en kjole der matchede ønskerne og så sad den ellers limet fast på hende de næste par timer. Kun kom den af da vi skulle ind i atelieret og klippe et papirslot. Atelieret er området hvor man kan male, klippe og klistre – eller dekorere geværer – som var pinseaktiviteten. Der var skabeloner af H.C. Andersens papirklip som man kunne gøre efter, instruktion i at klippe og bygge et 3D-slot og så var der ellers oceaner af papir, farveblyanter, maling osv. til rådighed, alt sammen ledet af en meget sød ung dame der flere gange kom og kiggede til børnenes aktiviteter og roste og kommenterede deres kreativitet.Da papirslottene var færdige iførte Linea sig straks sin kjole igen, og så gik begge børn i gang med at lege i de små universer der var stillet up ude på gangen på første sal. Der var en isbod, hvor man kunne købe vaffelis, med iskugler lavet af filt, flødeboller og pindeis – komplet med træpenge og et gammeldags kasseapparat.

Lige ved siden af var der en købmandsbutik med et overflødighedshorn af grøntsager, kød og frugt og sidst i rækken var et køkken.

Igen var det Vitus’ absolut foretrukne legested, og han bagte tålmodigt en stabel pandekager igen og igen inden de blev serveret for Linea og jeg.

Kulturhusets lukketid nærmede sig men det var ingen let opgave at få de to legende børn til at opgive deres forehavende, og det siger lidt om hvor genialt et sted Kulturhuset er. Jeg elsker at se dem fordybe sig i leg i timevis og fuldstændig glemme alt omkring sig og opbygge deres helt egen verden i legen. Og det er befriende at være i et univers hvor der ikke overalt er skilte med “stille”, “må ikke røres” og “forsigtig” – men hvor alt bare må røres ved. Selvfølgelig stiller det krav til forældre og børn om at passe på sagerne, og det er selvfølgelig helt i orden. Og selvfølgelig skal man rydde op efter sig – det manglede da bare!

Vi sluttede besøget af med en is og en vidunderlig cafe latte i museets skønne have – vi nød solen og talte om alle de mange fantastiske timers leg vi lige havde oplevet. Ingen tvivl fra vores side om, at hvis vejen falder forbi Odense igen, så skal Kulturhuset Fyrtøjet have et besøg – og vi skal have god tid!

Yderligere oplysninger

Kulturhuset Fyrtøjet ligger lige ved siden af et andet museum, nemlig H.C. Andersens Hus, så hvis man er hurtigere til sit besøg i Kulturhuset (eller kommer tidligere) så kan man nå to absolutte must do’s i Odense på én dag.

Åbningstider:

Museet er åbent for private fredag-lørdag-søndag samt skolernes ferier, omtrent mellem 10 og 17. I hverdagene er der åbent for skoler og institutioner.

Entre:

Prisen for indgang er 95 kr pr person mellem 3 og 69 år i ferierne, ellers er det 80 kr. pr. person i en almindelig weekend. Hvis man bor i Odense er det måske en god ide med et årskort til 250 kr.

Program:

Se Fyrtøjets program her eller følg kulturhuset på facebook.

Der var udklædningstøj næsten alle steder – her balletskørter i et lille rum udstyret med spejle og barer så man rigtig kunne slippe sin indre danserinde løs.

Og teselskab kunne der naturligvis også afholdes – med de fineste små porcelænskopper.

Bemærk den ranke ryg – der er én der har hørt efter i eventyret – nemlig at tinsoldaten altid stod helt rank!

Der var spændt en slags hængesti ud over papirslottet – og den kunne holde til at der blev løbet på den. Skønt!

Smukt indgangsparti til Klædeskabet

Vitus i gang med det gammeldags piskeris i køkkenet

Alle kan trænge til en slapper – her med en pixibog med et H.C. Andersen eventyr

Fyn, Odense, Oplevelserne

Den Standhaftige Tinsoldag, eventyr, H.C. Andersen, Kulturhus, Kulturhuset Fyrtøjet, Museum, Odense, weekendsjov

jun

2015

En formiddag til overs? Sjov med piberensere

Anne Kirstine0

Vejret var jo ikke det allerbedste i lørdags og ungerne efterspurgte noget at tage sig til. Heldigvis havde jeg i Tigerbutikken for noget tid siden købt en masse piberensere fordi jeg på Pinterest havde set de sødeste guldsmede lavet af klemmer og piberensere og vidste, at dem ville jeg gerne lave med børnene på et tidspunkt.

Linea og Vitus skal som regel lige overtales til at lave små hobby-projekter, men når først man hiver remedierne frem så er de totalt klar – specielt når jeg kan hive rulle-øjne med øjenskygge og læssevis af pompom’er frem…

Guldsmede

De små guldsmede var rigtig nemme at lave. Alt man skal bruge er træklemmer, maling/tusser, rulleøjne og piberensere.

Piberenserne bukker du på midten og snor enderne rundt sådan at du får en slags sløjfe. Du laver to sløjfer pr. guldsmed. Når sløjferne er lavet lægger du dem over kryds, og klistrer dem fast inde i klemmen med en god klat lim fra limpistolen. Det tørrer på et øjeblik.

Små fingerdukker

Fingerdukkerne var straks lidt vanskeligere at lave.

Man starter med at vikle en piberenser om sin finger i en spiral og på den måde får man lavet kroppen. Herefter limer du et hoved og øjne på. På billedet er der kommet en hale på, for det skulle altså forestille en kat!

Selvom de ikke ligner de fine dyr som jeg fandt hos www.woojr.com så synes jeg at dem vi lavede har fået de sødeste udtryk. Og man kan hurtigt få lavet en hel flok af disse små dyr. Jeg tror også at her er det vigtigt at man som forælder husker, at det ikke betyder alverden for barnet om det man får kreeret er “perfekt”. Det er mere det at man laver noget sammen der betyder noget.

Piberensere kan også bruges til noget meget simplere end fingerdukker og guldsmede – nemlig briller. Her er de lavet af to piberensere, men jeg tror det vil være en fordel at bruge lidt flere for at få en ordentlig størrelse brilleglas. I hvert fald beklagede Linea sig over at de ikke rigtig passede… Men søde så de da ud!

Yderligere info

Inspiration har jeg fundet her

Guldsmede af piberensere og træklemmer

Små fingerdukker af piberensere

Briller – my own idea ;-)

Sjove aktiviteter

aktiviteter med børn, fantasi, hobbyprojekter, piberensere, weekendsjov

maj

2015

Med røg og damp til Korsbæk på Bakken – et Bededagseventyr for hele familien

Anne Kirstine0

Det har været svært at forklare og forsvare, men jeg har i mange, mange år været Matador-analfabet! Selvom Danmarks Radio har givet mig talrige muligheder for at se den gamle danske serie fik jeg bare aldrig rigtig taget mig sammen. Til stor morskab for stort set hele min bekendtskabskreds – og til nærmest vantro hos min bedre halvdel! Ja, jeg har skullet lægge øre til meget når det kom til mit manglende kendskab til Matador.

Da serien blev genudsendt for 117. gang for et par år siden var det derfor med mig fast bænket i sofaen til hvert afsnit – og jeg blev utrolig positivt overrasket – det var jo en smaddergod serie… Hvorfor havde jeg dog ikke set den noget før?!? Devisen må være “bedre sent end aldrig” og jeg blev fan med det samme. Derfor var der heller ikke nogen tvivl i mit sind da jeg hørte at Korsbæk ville blive opført på Bakken – dét skulle da besøges.

Nu kan man måske sige at en tur til Klampenborg er en relativt almindelig og måske også lidt halvkedelig aktivitet – så derfor passede det jo som fod i hose at Nordsjællands Veterantog åbnede deres sæson med at køre til Korsbæk… øhh… Klampenborg.

Begge børn er meget begejstrede for tog, særligt damplokomotiver – og det var netop sådan et der var spændt for de fine gamel vogne da afgangen skulle gå fra Ballerup.

Vi kørte naturligvis i Lauras vogn – det var jo Korsbæk vi skulle besøge.

Turen op gennem det sjællandske landskab var herlig, og ikke mindre herligt var synet af alle de glade mennesker på perronerne vi kørte forbi. Et vaskeægte damplokomotiv på S-togsbanens skinner ER altså et særsyn. Det var tydeligt at se på antallet af mobiltelefoner der var hevet op af lommer og tasker.

Nordsjællands veterantog bestyres udelukkende af frivillige, og alle entre-indtægter går til vedligeholdelse af materiel samt uniformer m.m. som alt sammen er kopier af gamle klæder. Selv billetterne er af den gamle slags – nærmest lavet i pap.

Efter omtrent en times kørsel i det fine gamle tog ankom vi til Klampenborg, hvor man i dagens anledning havde skiftet stationsskiltet ud med Korsbæk. En fin detalje der gjorde turen og det forstående besøg endnu mere autentisk.

Vejen hen til Bakken går gennem Dyrehaven, og da vi havde det skønneste solskinsvejr – og god tid i øvrigt – skulle vi selvfølgelig lege lidt i skoven.

Der lå nogle kæmpemæssige væltede træer og de blev straks brugt som klatrestativer af børnene – godt for motorikken!

Så småt meldte sulten sig (hos de voksne) så noget modstræbende fik vi løsrevet børnene fra en hyggelig hule-leg og sat kursen mod Bakken. Hverken min mand eller jeg er særlig godt kendte på Bakken, så vi gik bare rundt på må og få og håbede at vi på et tidspunkt ville finde noget der lignede Korsbæk.

Og vi skulle faktisk ikke kigge særlig længe før vi kunne se Korsbæk ret forude, med indgang gennem en fin “gammel” smedejernsport. Selvom det var tidligt på sæsonen for Bakken, var det trods alt kun anden dag at Korsbæk var åben for publikum, og det kunne vi tydeligt se på antallet af folk der gik rundt på torvet mellem bygningerne.

Korsbæk er blevet bygget op med butikker og restauranter, så der er rig mulighed for at få brugt lidt penge. Butikkerne er f.eks. bageri, slagter, cykelsmed og en vaskeægte barber. Butikken var dog ikke åben da vi besøgte Korsbæk, så Claus måtte lade skægget stå denne gang.Hjemmefra havde vi kigget på hvilke restauranter der var mulighed for at besøge, og hvad der egnede sig bedst når nu vi havde to mindre børn med. Der var mulighed for det meget fine selskab hos selveste Familien Varnæs, hvor man bliver bænket om det klassiske spisebord i spisestuen. Her skal man bestille bord, for man modtager nemlig en invitation til middagen. Det må helt sikkert på min og min mands to-do liste til en kæreste-aften! Derudover er det muligt at spise på Postgården, som – fuldstændig som i serien – er en nobel restaurant med stribet tapet. Meget elegant og fuldendt ned til mindste detalje med f.eks. en gammeldags mikrofon på scenen.

Vi havde dog besluttet os for at spise på Jernbanehotellet, for der havde vi set at man kunne få boller i karry – og det er altså en ret som vores børn holder særligt meget af. Det er ikke muligt at bestille bord til Jernbanehotellet, og da vi kom frem til bygningen var køen dertil endog meget lang. Lidt vægelsindede blev vi om hvad vi SÅ skulle stille op, så mens vi tænkte fik Linea prøvet en tur i et lille pariserhjul – alene! Første gang for sådan en oplevelse – supersejt! Mens vi prøvede den forlystelse var folkene i kø uden for Jernbanehotellet blevet erstattet af nogle nye – altid ærgerligt at konstatere, at hvis vi havde stillet os i kø med det samme, så havde vi siddet indenfor! Så vi tog en hurtig beslutning – jeg stillede mig i kø til et bord, mens Claus gik en tur rundt på Bakken og underholdt børnene så længe. Det viste sig at være en god måde at gøre det på, for det skulle tage en rum tid inden vi fik anvist et bord.

Det lidt spøjse ved konceptet er måske, at de ikke fylder alle bordene i restauranten op – men det skulle vise sig at der var en helt bestemt årsag til det. Mere om det senere. For Jernbanehotellet på Bakken er en tro kopi af Jernbanehotellet som det fremstår i serien.
Der er baren oppe ved indgangen, afdelingen med borde hvor man som oftest ville spise sig en gang smørrebrød (som naturligvis er på menuen i rå mængder) og så den finere afdeling til varm mad, med hvid dug på bordene og fine stofservietter.

Det var her vi fik et bord. Personalet er klædt i dragter fra 30’erne så det hele er meget gennemført.

Vi havde allerede fortalt børnene om boller i karry, så det skulle de begge to have, selvom der også var mulighed for frikadeller og smørrebrød. Til de voksne er der et udvalg af kolde og lune retter, som f.eks. sildeanretning, håndmadder og frikadeller, og så de varme retter som f.eks. stegt flæsk med persillesovs eller kogt torsk med sennepssovs. Herren i huset valgte en sildetallerken mens jeg gik all in på Danmarks nationalret og fik stegt flæsk med persille.

Priserne er rimelige, 59 kr for en børne ret, og på det øvrige menukort svingede priserne mellem 109 kr for sildeanretning over 169 kr for langt de fleste lune retter og op til 189 for deres frokostplatte. Portionerne var store og alle blev godt mætte, så ingen kunne klemme en dessert ned. Der var ellers klasikkere som vandbakkelser, kærnemælksfromage og syltede pærer med råcreme på menuen – det må vi prøve en anden gang.

Midt i at vi sidder og venter på vores mad kommer selveste tjener Boldt ind i lokalet. Dem der kender Matador vil nikke genkendende til den måde han vimser rundt og børster usynlige krummer af de hvide duge. Han kom også hen til vores bord og tørrede Linea om munden med sit (rene!) viskestykke. Den unge dame blev noget overrasket, og Claus og jeg sad med julelys i øjnene og nød optrinnet.
Og så kommer også Agnes ind på restauranten og midt på gulvet opføres en lille scene fra Matador – og her kunne vi se hvorfor Rødes stambord ikke bliver besat af gæster, for en del af scenen udspillede sig omkring netop det bord. Virkelig en fin ide og noget jeg håber Bakken vil gøre brug af rigtig meget i den kommende sæson – det er i den grad med til at gøre Korsbæk levende for Bakkens gæster.

Efter maden gik vi en tur rundt på Bakken, og jeg er imponeret over så meget de får Matador til at blive en del af området. Vi mødte f.eks. både Maude, Fru Møhge og Misse Møhge – og et større optog med en bil og borgere fra Korsbæk. Meget fint afrundet med Larsen der gik tur med Kvik.

Turen gik tilbage mod virkeligheden og forbi de smukke hestevogne som man kan få en tur i gennem Dyrehavsbakken. Vi kunne ikke nå en tur denne dag, men jeg nåede at få hørt priserne til dem af jer som vil snuppe en tur når I kommer forbi. En lille tur koster 200 kr, en halv time koster 300 kr og en time koster 500 kr. Der er plads til fem personer i en hestevogn, og prisen er den samme om I er en eller fem.

Vi tog veterantoget tilbage til Ballerup og kort efter dette muntre billede sagde Vitus godnat og gik direkte i Drømmeland på fars skød.

Yderligere oplysninger

Nordsjællands Jernbaneklub hører hjemme i Græsted og kører endnu en tur til Bakken, denne gang fra Hundige, d. 16. og 17. maj. For priser og stationer tjek Nordsjællands Veterantogs arrangementskalender. Der er også mange andre muligheder for at køre med veterantog gennem sommeren – og også en juletræstur når dén tid nærmer sig.

Bakken, med sloganet “Der er noget om snakken, der er sjovest på Bakken” er et forlystelsesområde fyldt med rutchebaner, spilleboder og spisesteder. Der er både noget for børnefamilier og for flokke af unge mennesker der er ude for at more sig. Tjek Bakkens åbningstider her.

Korsbæk på Bakken er Bakkens nyeste tiltag, og noget som i mine øjne gør det til en rigtig god ide at besøge Bakken, også hvis man ellers generelt “ikke er til Bakken”. Der er gjort et kæmpe stykke arbejde med at bygge Korsbæk op, og det at man møder de forskellige karakterer mens de opfører små scener fra serien gør det hele utrolig autentisk. Derfor anbefaler Bakken selv at man spiser mens man er i Korsbæk for at få hele oplevelsen med. Den anbefaling er hermed givet videre. Hele sommeren er der aktiviteter i Korsbæk, f.eks. kan du komme på Fru Violets danseskole. Kig ind og se hvilke arrangementer du kan deltage i i Korsbæk.

For any foreigns reading along, here is a link on Matador where you can read all about the series, the actors and characters.

København, Oplevelserne, Sjælland

Bakken, Damplokomotiv, Jernbaneklub, Korsbæk, Korsbæk på Bakken, Matador, sjov for børn, weekendsjov

maj

2015

Sjov weekendaktivitet – chokoladesmagning

Anne Kirstine0

I sidste weekend var der chokolademesse i København, men da begge børn var halvsløje mente vi ikke at de var helt klar til at tage turen ind til København (og hoste på chokoladen). Men når vi ikke kunne komme til chokoladen måtte løsningen naturligvis være, at chokoladen kom til os (via mig og en cykeltur tur-retur til Netto).

Det gode ved at arrangere sin egen chokoladesmagning er, at så kan man bestemme præcis hvilen chokolade man vil smage – og man kan involvere børnene fra start til slut. Da først vi havde nævnt at vi skulle lave chokoladesmagning herhjemme var børnene ellevilde og spurgte flere gange hvornår der var chokoladesmagning. Så da jeg kom hjem med varerne hjalp de med at skære ud og bære ind og det hele.

Vi havde købt hvid chokolade, 70% mørk chokolade, lakridschokolade (70%) og appelsinchokolade (55%) og hver type blev anrettet på en lille tallerken og båret ind på bordet hvor begge børn meget ivrigt afventede grønt lys for at starte smagningen.

Vi prøvede at få børnene til at bedømme hver chokolade på en skala fra 1 til 10, men V mente bare at de alle sammen var gode. L gav lakridschokoladen 0, mens den mørke chokolade fik 160 point og den med appelsin fik 120 point. Så ingen tvivl om hvad der var vinder og taber gennem en snart 6-årigs smagsløg.

I forhold til hvor meget chokolade de fik, så fik de faktisk bare lov til at give den gas. Vi tænkte, at de nok ikke ville spise så meget – og vi fik helt ret i den antagelse. Jeg tror de spiste 5-7 små stykker chokolade hver, og så havde de allerede fået nok. Så med mindre dit barn er et stort chokolade-øre, så kan du nok også godt give los bare en enkelt gang. Jeg kunne i hvert fald på mine børn fornemme at det var dejligt (og en overraskelse) at de ikke fik sat begrænsninger på hvor meget de måtte spise.

Oplevelserne

appelsinchokolade, chokolade, Chokoladesmagning, lakridschokolade, lækkert, oplevelse, weekendsjov

mar

2015