Vores Eventyr på farten

Indfrielse af en drengedrøm – til tops i et Karritræ

Australien, Vores Eventyr på farten, Western Australia

I januar fyldte min mand 40, og hvor vi i Danmark ville have holdt en kæmpe fest med venner og familie blev det fejret på en lidt anden måde i Australien. Dagen blev brugt i og omkring Pemberton, hvor vi først gik en tur i skoven, derefter badede i en dejlig sø og til slut kørte i sporvogn ud gennem bushen. Den bedste oplevelse havde vi dog gemt til sidst, for Claus sluttede dagen af med at få indfriet den ultimative klatre-i-træ drengedrøm – nemlig at komme til tops i et 61 meter højt træ.

Der er tre udkigs-træer i Pemberton-området som er tilgængelige for offentligheden. Gloucester Tree, som er verdens næsthøjeste udkigstræ, ligger meget tæt på selve Pemberton hvor vi jo var i forvejen, så det lå lige for at det var det træ Claus skulle kravle op i. Træet står i en nationalpark, så vi var usikre på om området ville blive lukket for besøgende, for det var blevet temmelig sent inden vi nåede derhen. Heldigvis var det ikke tilfældet, så efter at have betalt nationalparksafgift kunne vi parkere næsten ved siden af træet.
Og hold nu op det er et højt træ! Gloucester Tree er 61 meter højt og har monteret 153 trædepinde af stål banket i stammen. Træet er så højt at man ikke kan se toppen fra jorden, og diameteren er enorm.

Efter at have snørret skoene godt til og tømt lommer for bilnøgler mv. begyndte Claus opstigningen ved hjælp af de mange stålpinde som er banket i træet og som snor sig rundt om den mægtige stamme opad. De næste afsnit er en øjenvidneberetning fra klatreren selv!

Claus fortæller …

Med stor koncentration og svedige håndflader gik det opad. Der er monteret et lille trådnet på vejen op på siden af stålpindene men du kan roligt regne med at hvis du falder, så er det ikke stærkt nok til at gribe dig. Det markerer mere hvor enden af trinnene er. Du kan også risikere at skulle passere nogen som er på vej ned, så man skal absolut have det godt med højder for at begive sig op uden at panikke. Lynhurtigt forsvandt jorden under mig og snart kunne jeg kun høre stemmerne fra børnene, imens jeg kravlede op mod platformen. Jeg mødte faktisk to personer som var på vej ned oppe fra platformen, så de kravlede lige tilbage op for at give plads til mig. Platformen er på 3 etager hvor man kravler på små stiger det sidste stykke helt op til toppen og nu kom jeg op over alle de andre trækroner i skoven. Wauw en udsigt! Jeg glemte helt at jeg stod oppe i et træ. Der var så langt ned at jeg kun kunne se børnene som små prikker der løb rundt. Jeg kaldte ned men jeg tror ikke de kunne høre det, for der var intet svar igen. Efter en stribe billeder deroppefra begav jeg mig ned igen. Som altid er det nemmere at klatre op end ned, så det var med tungen lige i munden og i fuld koncentration om kun at “slippe” en hånd eller fod ad gangen så jeg hele tiden havde 3 støttepunkter.

Stille og roligt kom jeg ned på jorden igen og ja, knæene var da lidt bløde i det efterfølgende, men det var simpelthen alletiders oplevelse. Jeg var dog glad for at det ikke var en crowded turistdag jeg skulle derop, fordi det var stejlt og snævert. – Og fordi at skulle passere hinanden på de trin ville være rimelig skrækindjagende idet en af personerne jo ville skulle træde yderst på trinnet :-S

Mens resten af familien ventede nede på jorden ville Linea og Vitus vide hvorfor jeg (mor) ikke skulle op i træet, og jeg kom til at sige, at det kun var fædre der kravlede op i sådan et højt træ. Dertil spørger vores lille søde pige prompte; “hvornår bliver jeg så far?!” Så måtte jeg jo lige korrigere mig selv og sige, at det var for voksne at kravle op i træet, og at både mødre og fædre måtte kravle derop, men at jeg ikke havde lyst. Det var en bedre forklaring, og jo også mere korrekt – for ingen af børnene skal jo tro, at det kun er mænd forundt at være vovehalse i trætoppene. Hverken Linea eller Vitus kunne holdes på jorden, så de fik lov til at kravle 3-4 trin op i træet, selvom de selvfølgelig ikke syntes det var langt nok. Og 3-4 trin lyder måske heller ikke af meget, men tjek lige hvor højt det faktisk er, og hvor små de er i forhold til træet!

Hvis man er ude på eventyr og ikke lider af højdeskræk, så skal et besøg i Western Australia ganske enkelt indeholde en bestigning af et af de tre (eller hvorfor ikke dem alle) udkigstræer.

Yderligere info

I den sydvestlige del af WA ligger den mægtige Karri-skov, og i og omkring Pemberton er der mulighed for at se skoven lidt fra oven fra hele tre mægtige træer, nemlig Gloucester Tree, Dave Evans Bicentennial Tree og Diamond Tree. Træerne er såkaldte “fire lookout trees” og er blevet brugt til at kigge ud over skoven for at opdage tidlige tegn på skovbrande.

Gloucester Tree er verdens næst-højeste udkigstræ som offentligheden har adgang til. Det største ligger i samme område i Warren National Park og hedder Dave Evans Bicentennial Tree (75 m). Gloucester Tree er det ældste af de to da det allerede i 1947 blev gjort muligt at klatre op. I begyndelsen blev der bygget en udkigsplatform af træ 58 meter over jorden, i 1973 blev den så erstattet af en metalplatform i 3 etager da den gamle platform af træ var ved at være udtjent.

For at få adgang til nationalparker i Western Australia skal der betales en park-fee. For et dagspas er prisen 12 AUD for en bil inkl. op til 8 passagerer og passet gælder til alle nationalparker i WA. Når nationalparken er bemandet, som regel frem til kl. 17, betaler man til en park ranger. Efter åbningstid stoler man på at folk er ærlige, for der lægger man penge eller kreditkortoplysninger i en konvolut i en boks, inden man kører ind i parken.

Træklatring i Danmark

I Danmark er der ikke mulighed for træklatring på helt samme måde, men der er heldigvis andre muligheder at komme op i træernes toppe hvis man har lyst til det. Man kan nemlig besøge en af de mange forskellige trætops-baner som ligger rundt omkring i hele Danmark. Så der skulle nok være garant for et adrenalin-rush også i danske træer. Prøv at tjekke en eller flere af følgende sider ud – der er masser af muligheder:

Til Tops har baner i Frederiksdal og Havreholm på Sjælland

Camp Adventure har baner i Haslev på Sjælland

Gorillapark har baner i både Vejle og Svendborg i Jylland og på Fyn

Funky Monkey har klatrebaner i Kolding og Odense i Jylland og på Fyn

Australien, drengedrøm, eventyr, Karri-træ, South West Forrest, træklatring, Western Australia

apr

Delfiner og blæksprutter – en tur på Dolphin Discovery Center, WA

Australien, Vores Eventyr på farten, Western Australia

Inden vi tog på vores rejse til Australien havde vi hjemmefra researchet en del i forhold til hvilke steder vi ønskede at besøge. Et sted der stod meget højt på vores liste var Dolphin Discovery Center i Bunbury i WA (Western Australia). Faktisk stod det så højt på vores liste over “things to do” at vi fik lavet om på andre forudbestilte overnatninger så vi kunne overnatte i Bunbury. Så vi VILLE besøge det sted.

Bunbury var også første sted vi overnattede i vores campervan, og vi havde valgt en campingplads der ligger nærmest lige overfor Dolphin Discovery Center så vi kunne komme hurtigt derhen fra morgenstunden. Vi havde nemlig læst os til at delfinerne oftest kommer ind om morgenen,.

Heldigvis vågnede L og V meget tidligt så vi var i stand til at være nede på Dolphin Center ganske kort tid efter de åbnede. Det var den smukkeste solskinsmorgen og forventningerne var i top, særligt hos børnene som gennem lang tid derhjemme havde talt om netop dette besøg.

Og det skulle vise sig at vi var meget heldige, for der var allerede svømmet delfiner ind i Koombana Bay, og der stod allerede guider og andre besøgende nede i interaktionszonen, som ligger ude i vandet.

Af uransalige årsager havde hverken vi eller børnene fået badetøj på, hvilket er skørt når man tænker på at vi godt vidste at man skulle stå ude i vandet når man så på delfinerne. Det kunne vi jo så ikke lade forhindre os i at gå ud i vandet, så L fik lynhurtigt meget vådt tøj. V sad højt til vejrs på fars skuldre og undgik således at blive våd.

Vi stod i vandet i lang tid og kiggede på de smukke dyr der kom ganske tæt på os. Ind i mellem har de kun været omkring en meter væk fra os, og vi kunne tydeligt se blæsehullet på deres hoveder. En helt fantastisk oplevelse!Et par guider fra centeret var med ude i vandet og kunne fortælle om de mange delfiner. Bl.a. at man selvfølgelig ikke kan vide sig sikker på at delfinerne rent faktisk vælger at komme ind til stranden. F.eks. havde de dagen før ikke haft besøg af en eneste delfin – og da vi besøgte stedet var der 14 forskellige henover 1-1½ time (fik vi fortalt – vi kunne ikke kende forskel).

Da vi skulle tjekke ud fra campingpladsen måtte C lige gå tilbage mens jeg blev på stranden og legede i sand med børnene. Og så var det ikke kun delfiner vi så, men også en stingray (tjek lige hvor klart vandet er!). Den kunne nok få folk op ad vandet! Men skægt for sådan en nystartet rejsefamilie at se både delfiner og stingrays på en og samme dag.

Delfincentret har et lille akvarie tilknyttet hvor man bl.a. kan se to store blæksprutter blive fodret. Det var en oplevelse ud over det sædvanlige, særligt for tilhørerne på første række, for blæksprutter har det med at sprøjte med vand når de stikker fangarmene uden for akvariet. Og dem på første række – ja, de blev våde! Manden der fortalte var meget underholdende og havde stor viden om blæksprutter, som han delte med publikum på en yderst humoristisk måde. Selvfølgelig kunne vores børn ikke forstå hvad han sagde, men bagefter fortalte vi dem omhyggeligt højdepunkterne fra forestillingen.

Der var også en touch pool hvor nogle heldige børn fik lov til at være med til at fodre nogle fisk, og i øvrigt var det der muligt at røre forskellige fisk og andre havdyr.

Sidste stop i Bunbury Dolphin Discovery Center var selvfølgelig deres souvenirbutik, hvor L fik købt den “delefin”-bamse som hun har gået og talt om i flere måneder. Stor var lykken derfor da hun endelig kunne købe den (endda for egne penge) og give den en krammer.

Yderligere info

Dolphin Discovery Center i Bunbury er bestemt et besøg værd. Idet delfiner jo ikke kan garanteres at dukke op på bestemte tidspunkter, så gælder en adgangsbillet faktisk til tre besøg som man selv bestemmer hvornår ligger. Til en pris på 10 AUD pr. voksen må det betegnes som værende meget billigt. Børn under 4 år kommer gratis ind og der er halv pris for børn mellem 4 og 12 år. Det er også muligt med en familiebillet til 2 voksne og 2 børn til 25 AUD.

Man kan også vælge at gå ned på stranden af en anden rute, men så er det ikke tilladt at gå ud i vandet i den såkaldte interaction zone, som er der hvor delfinerne kommer ind. Går man ikke ud i vandet kan de være svære at få øje på, så ved I det.

Ud over interaktion med delfinerne i interaktionszonen og besøg i Discovery centeret (akvariet), er der et par andre aktiviteter tilgængelige. F.eks. tilbydes der at svømme med delfiner, ligesom det er muligt at tage på et eco cruise på halvanden time i Koombana Bay. Begge dele skal betales separat ud over entré-prisen.

Dolphin Discovery Center ligger på Koombana Drive, Bunbury, nærmest lige over for en udmærket campingplads (Discovery Holiday Parks – Koombana Bay) så man rent faktisk kan gå hen til Dolphin Discovery Center på ca. 5 minutter. Hvis du er i bil (eller campervan) ligger der en kæmpe parkeringsplads lige ved siden af, så parkering er let.

Dophin Discovery Center er en nonprofit organisation, som belaver sig på frivillig arbejdskraft.

blæksprutte, Bunbury, campervan, Delfiner, tæt på

apr

Masser af eventyr i Denmark, Western Australia

Anne Kirstine1

Denmark i Western Australia

Selvfølgelig skal man besøge byen Denmark i Western Australia når man kommer fra Danmark! Selvom det kunne lyde sådan, så har navnet Denmark i øvrigt intet at gøre med landet Danmark. Byen hedder sådan pga. en skotsk navigatør der i 1829 kom forbi, og opkaldte floden i området efter sin mentor som hed Dr. Alexander Denmark.

Denmark var på vores to-do liste (i første omgang mest på grund af navnet) men vi var ved at løbe tør for nætter, så derfor blev Denmark til et en-dags besøg som led i transporten fra Pemberton til Albany. Derfor havde vi kun havde en sølle dag til at opleve alt hvad Denmark har at byde på. Det korte ophold ydede bestemt ikke stedet retfærdighed, for vi kunne snildt have overnattet et par nætter og besøgt flere af de små perler som Denmark gemmer på.

Da vi, først på aftenen, trillede mod vores campingplads i Albany syntes vi dog alligevel at vi havde set en god bid af hvad Denmark har at byde på, med både besøg i chokoladebutik, på vingård og ostefarm, samt badet ved to helt fantastisk smukke strande. Det hele blev holdt sammen af at vi tog Scotsdale Tourist Drive, en smuk køretur på 34 km som går gennem det fantastisk landskab Denmark ligger i.

Pawprint chocolate – en lille bid af himlen

I Tree Top Walk i Pemberton (læs om det besøg snart her på bloggen) havde vi smagt den mest fantastiske chokolade, og da vi opdagede at det kom fra Denmark måtte vi naturligvis finde det og købe noget mere.

Vi fandt butikken – den skønneste lille biks med chokolade overalt. Og – nogle ejere som helt vidste hvordan kunderne skal behandles… for der var nemlig smagsprøver af AL chokolade i butikken. Og vi blev budt velkommen med en opfordring til bare at spise løs. Det lod L og V sig ikke sige to gange – jeg tror aldrig jeg har set dem spise så meget chokolade. De må næsten have smagt en af hver slags, undtagen dem med chili og kaffe. Men nu skal jeg ikke komme her og lade som om at vi voksne bare stod i hjørnet og kiggede på mens børnene tog for sig af retterne, for det gjorde vi langt fra. Og Pawprint chocolate kan altså bare noget med at mikse smag og forskellige slags chokolader.

Efter nøje overvejelse og smagning bestemte vi os for fire slags chokolade som vi købte og tog med os. Vi kunne sagtens have købt flere, men vi valgte liiige at lade voksenfornuften forhindre os i at købe os fattige i chokolade.

Vingård og bryggeri på ét besøg

Næste stop var allerede frokoststoppet selvom klokken kun var omkring 11. Det lå nemlig en lille smule væk fra de øvrige ting vi gerne ville se. Dem der fulgte med på vores blog mens vi rejste i Australien ved, at for C og jeg var det meget højt på to-do listen at besøge en vingård i Western Australia, som faktisk har helt utrolig mange vingårde. Desværre var det endnu ikke blevet til noget på trods af at vi havde kørt rundt i 10 dage. Klokken var altid endt med at blive for mange eller vi havde prioriteret andre ting højere (som regel en legeplads…) Men NU skulle det altså være.

Valget faldt på Boston Brewery and Willoughby Park Winery, så det blev altså stedet hvor vi endelig besøgte en vingård i Western Australia. Det var smeltende varmt da vi kom, for solen skinnede fra en skyfri himmel så vi søgte skyggen under en pergola af vin. Fantastisk hyggeligt! Der var også en overdækket legeplads til børnene, så de sad kun hos os i lige så lang tid som det tog dem at bestemme at de skulle have pizza til frokost.

Selvom vi var på en vingård blev det dog ikke til smagning på traditionel vis, men bare til et enkelt glas dejlig, kølig hvidvin som blev nydt sammen med vores lækre frokost mens vi nød udsigten over vinmarkerne. Ahhh… total afslapning og nydning!

Da vi jo var så heldige at være havnet på en kombineret vingård og bryggeri, så var der jo ikke rigtig nogen vej uden om også at smage deres øl.

Min absolutte yndlingsøl er en hvedeøl, og stedet bød faktisk på en ægte hefeweiße, så det blev naturligivs mit valg. Den smagte helt utrolig dejligt. Mild og rund med toner af banan. Perfekt i varmen!

Scotsdale Tourist Drive – fristelser ved hvert et sving

Efter et par timer der kørte vi ud på Scotsdale Tourist Drive og så på det flotte landskab. Meget af landskabet omkring Denmark er præget af den smukke karri-skov, så hvis man er til træer og gåture i skoven så er dette bestemt område et besøg værd. Langs hele ruten er der mange steder der frister til at man stopper og kigger nærmere. Der er talrige vingårde, alpacafarme, små butikker, kunstgallerier osv. Desværre havde vi jo kun én dag i Denmark og vi skulle nå til vores campingplads i Adelaide, så vi gjorde kun ét holdt på ruten. Det var så også et sted som bød på mange forskellige fristelser. Vi slog vejen forbi Denmark Farmhouse som ligger sammen med vindgården Duckett’s Mill Winery. Denmark Farmhouse producerer ost, fudge, is og marmelader, chutney osv. Sikke et overflødighedshorn af lækkerier! Da vi jo havde spiste temmelig meget chokolade tidligere på dagen gjorde vi det næsten utrolige og holdt os til kun at købe et par forskellige oste og så en is til hver af børnene.

(Heldigvis) kunne de ikke spise det hele, så vi blev nødt til at gå den tunge gang og spise det færdigt for dem. V havde så valgt en Bubblegum-is, men selvom navnet indikerer hvinende sød, så var den faktisk slet ikke så tosset. Denmark Farmhouse kunne også have klaret en god frokost bestående af forskellige slags ost og skinke sammen med et glas vin fra Duckett’s Mill. Det må så blive næste gang vi kommer, for vi var ganske mætte efter frokosten stadigvæk. Endnu et sted hvor vi måtte sande at her kunne vi også være blevet i længere tid!

Elephant Rocks og Greens Pool

Vi måtte jo videre, for bade skulle vi selvfølgelig også nå at gøre. Det ville vi gøre i William Bay National Park, for der ligger Greens Pool som vi havde læst meget godt om. I samme ombæring ville vi så se Elephant Rocks som ligger meget tæt på Greens Pool. Vi orkede ikke lige at klæde om til badetøj i campervan’en som bliver omkring 1000 grader varm når aircon’en stopper, så vi besluttede at starte med at gå til Elephant Rocks og så gå tilbage og hente badetøjet på vej til Greens Pool. Og lige netop i dén beslutning afslørerede vi vores dårlige research om Elephant Rocks, for hvis der er noget man kan der, så er det at bade.

Men inden vi fandt ud af det gik vi af en smal sti ned mod Elephant Rocks, og pludselig, til højre ud mod havet, rejste der sig nogle klipper som fuldstændig lignede elefanter, meget imponerende!

Hvad siger du? Bedøm selv!

Nede i bunden af stien og gennem en smal passage mellem nogle kæmpe klipper åbenbarede den fineste lavvandede sandstrand sig i Elephant Cove. Der var kun små bølger fordi surfen er længere ude og brydes af en række store klipper.

Heldigvis fandt børnene på en leg som i første omgang ikke gjorde dem spor våde (“slip væk fra bølgerne”-legen), men jo modigere de blev (og jo mere de glemte at de ikke havde badetøj på) jo vådere blev de. Særligt V opgav konceptet om badetøj og var til sidst så våd at badetøj var unødvendigt.

C begav sig op på de omkringliggende klipper og fik nogle fantastiske skud i kameraet (altså når vi selv skal sige det…). Endnu et plus ved dette sted var, at der stort set ikke var nogen mennesker, så man havde nærmest stedet for sig selv.

Efter et stykke tid plagede børnene så meget om at komme rigtig i vandet, så vi delte os op så C gik efter badetøj og jeg gik med børnene hen til Greens Pool – og hold nu OP hvor var der smukt!Den der fornemmelse når man bliver suget helt ind i et landskabs skønhed, den fik jeg da vi kom gående og så Greens Pool lidt fra oven. Hvad vi også så var at Greens Pool stranden mindede lidt om et fluepapir – så helt tydeligt at folk vælger Greens Pool frem for stranden ved Elephant Rocks. Det var nu ikke mængden af mennesker der skulle forsøge at forhindre os (læs: mig!)i at bade – men snarere vandets temperatur. For godt nok var luften omkring 30 grader, men vandet – det var iskoldt Som altid hjalp det at komme under, men her var det altså virkelig svært at udføre den relativt simple handling.

Greens Pool har også meget lavt vand og stort set ingen bølger og er dermed også en fremragende børnestrand. Dog er det en god ide at huske at medbringe et lille skyggetelt, for der er ikke nogen skygge på stranden og det bliver hurtigt meget varmt at opholde sig der.

Yderligere info

Et rigtig godt sted at starte sin tur rundt i og omkring Denmark er den meget veludstyrede turistinformation der ligger centralt placeret i byen. Her kan du finde alt om overnatning, attraktioner, indkøb osv., og masser af personlig assistance.

Hvis du er blevet mere nysgerrig efter den fulde historie om Denmarks navn, så kan du læse mere her eller her.

Boston Brewery and Willoughby Park Winery har en hjemmeside som jeg ikke synes yder stedet retfærdighed. Nu får I linket alligevel.

Denmark Farmhouse – ost og fudge i verdensklasse. Læs mere om det sted lige her. If you’re from Australia they even ship their goodies for only 10 bucks no matter how much you buy!

Scotsdale Tourist Drive er blandt andet beskrevet her

Der er andre ting at lave i William Bay National Park end at se Greens Pool og Elephant Rocks og Elephant Cove, men det er klart de to attraktioner der er mest berømte i den nationalpark. Hvis du er i området i længere tid vil jeg anbefale at tjekke nogle af de andre steder ud også, der er mange at vælge imellem.

børnevenlig, chokolade, Denmark, Elephant Rocks, Fudge, Greens Pool, hjemmelavet is, Ost, sand, Strand, Vingård, Western Australia

apr

Marathon i Rom – en familierejse til en hektisk storby

Italien, Vores Eventyr på farten

Sidste år i marts drog hele familien af sted til Rom – for C skulle løbe nemlig løbe marathon. Vi havde drømt om sol og lune forårstemperaturer, men Rom skulle vise sig at have andre planer vejrmæssigt!

Turen startede fredag morgen med at vi blev kørt i lufthavnen af min far, og det var to stolte børn der trillede af sted med hver deres kuffert.

Efter en veloverstået flyvetur kom vi frem til vores lejlighed i hjertet af Rom. Vi boede ret centralt, f.eks. meget tæt på Colosseum og – måske mere vigtigt – også meget tæt på en helt forrygende lille isbutik, som vi endte med at besøge hver dag. For hvis der er noget man skal have på sin ferie – så er det is – og helst hver dag. Det krævede dog overraskende meget overtalelsesevne at få børnene med ned til isbutikken første gang…

De var trætte efter flyveturen og ville hellere spille iPad (!)

Efter megen overtalelse fik vi dem dog med, og heldigvis for det da – for sikke en isbutik. For det første kostede isen kun ca 1 Euro pr. kugle, og for det andet var der nogle meget interessante is-typer imellem. F.eks var der figen-is, grappa-is og basilikum-honning-is på menukortet.

Den første hele dag i Rom blev blandt andet brugt på at hente startnummer til C. Gudskelov er vores børn nogen der vågner tidligt, så vi kom forholdsvis tidligt ud på løbsmessen. For da vi gik derfra nogle timer senere var køen til indgangen vokset til at fylde hele pladsen foran messebygningen og mere til. Indenfor er der kun interessant at være hvis man skal løbe, og mens vi gik rundt mellem de forskellige powerdrink-boder satte V sig ned på gulvet og bekendtgjorde, at nu var han træt og ville ikke gå længere!

Vi fik ham dog op på benene igen og lokket hen til et sted hvor der blev serveret pasta for bare et par euro for en portion. Det var tiltrængt med en energipåfyldning, for bagefter gik turen retur mod vores lejlighed.

Dog – selvfølgelig – med et is-stop undervejs!

Marathondag

Løbsdagen oprandt og en spændt C var tidligt oppe for at blive klar til at komme af sted i god ro og orden. Desværre var vejret ikke med ham, og han måtte tage af sted med nogle meget faretruende skyer hængende over hovedet.

Da L og V vågnede var far derfor for længst taget af sted, og vi nød morgenen med pandekager og hygge inden det var tid til at vi begav os mod det aftalte mødested. Rom er faktisk ikke just nogen flad by, og vi måtte ty til Backyardigans-sangen fra Stentrappebakke-afsnittet (“Op-op-op uden stop-stop-stop”) for at holde humøret oppe hos V og L mens vi traskede af sted i gråvejret op ad den ene stejle bakke efter den anden. Mere end en gang måtte vi tage en længere pause, men vi kom da frem og fandt et sted langs løbsafspærringen kun et par kilometer før mål. Tro mig – det var ikke nemt at stå der med to små børn i koldt vejr og få dem til at vente på far som man ikke helt ved hvornår kommer. Det gør det relativt vanskeligt at besvare spørgsmålene “hvornår kommer far” og “hvornår skal vi hjem”. Og børn er jo sådan indrettet at de ikke stopper med at spørge første gang de har fået svar – specielt ikke når man ikke leverer det svar de havde håbet på. Så trætte, spørgende børn og udefineret ventetid – stensikkert ikke verdens bedste kombination, det skal jeg gerne være den første til at indrømme!

Men da far så endelig dukkede op kom smilene frem på de små ansigter og det var en fornøjelse at se alles glæde da far kom løbende og gav dem en ordentlig krammer – våd af regn og sved. Og med ét blev det heldigvis både gåturen og ventetiden værd.

Børnene og jeg var hjemme i vores lejlighed først på eftermiddagen – tids nok til at børnene kunne få deres middagslur. Middagsluren var klart noget der blev prioriteret på turen – for selvom det kan virke irriterende (for de voksne) at skulle afbryde hvad man har gang i, så blev vi belønnet med friskere og gladere børn. Så da C kom hjem fra løbet sov de kære små og vi kunne få os et par velfortjente afslapningstimer og selv lade op til næste runde.

Sightseeing i Rom med små børn

Enhver ved jo at dagen efter et marathon er det smaddervigtigt at komme ud og bevæge sig! Og hvilken bevægelse er bedre end at kaste sig ud i Roms vanvittige trafik med børn på 2½ og 4½ år ? Ikke meget, vel? Som sagt, så gjort. Og Roms trafik er virkelig vanvittig. Det første problem opstår når man har børn hvor al bevægelse foregår i løb. Og ikke bare løb fremad, men også til siden og bagud. Det andet problem opstår så, når billister i Rom ikke mener at de nødvendigvis kun skal køre på vejene. For, tænker romerne vist, hvis man inddrager fortovet – så bliver vejen bredere. Smart! Eller… Og derudover mener romerne i øvrigt heller ikke at de behøver køre langsommere bare fordi vejen er smal og der er fodgængere. Kombinationen af de ting gjorde, at efter 10 minutter som fodgænger hang vores nerver i laser, og vi var hæse af at råbe “STOP!” til vores børn.

Glade var vi derfor da vi kom til en plads uden biler og dermed også føste stop på vores rundtur, nemlig var den Spanske Trappe. Den Spanske Trappe er superflot og fra toppen af den kan man nyde en fantastisk udsigt over Rom – hvis altså vejret er til det! Og det var det jo desværre ikke denne dag. Men som altid er en trappe jo et genialt sted for børn at lege, og børn går jo heldigvis ikke nær så meget op i vejret som voksne gør. Vores er i hvert fald mere interesseret i om der er plads til at løbe – og måske jagte en due eller 10. er jo heldigvis ikke så påvirkede af vejret som voksne er.

Efter at have løbet og løbet på den Spanske Trappe gik turen videre til et af mine absolutte favoritsteder, og synes jeg, også et af de allersmukkeste steder i Rom, nemlig Trevi Fontænen. Selvom vejret jo ikke viste sig fra sin milde siden, så var der stadig sort af mennesker ved fontænen. Jeg tænker at det primært var på grund af marathonløbet dagen før, for kun de færreste ville nok tage hjem dagen efter. Vi fortalte L og V historien om, at ved Trevi Fontænen kan man smide en eller flere mønter i, for at være sikker på at vende tilbage til Rom. Med det i baghovedet omdøbte L meget hurtigt Trevi Fontænen til “Ønskebrønden”.

Vi kom også et smut forbi Pantheon, og her skal trykket lægges på forbi, for vi gik ikke ind og så den kæmpestore og meget smukke kuppel indefra. Årsagen var egentlig ganske enkel; børnene ville ret hurtigt opfatte det som var de deltagere i en ekko-konkurrence, og den var der formentlig ingen ud over dem selv der ville syntes var fantastisk. Så for at spare stress-momentet i den oplevelse så vi voksne den ude fra, mens børnene spurtede rundt om et springvand i solen, som endelig var tittet frem. Win-win for alle involverede parter (- også de andre turister…)

Efterhånden var de små fødder også blevet trætte, så efter det besøg vendte vi næsen mod vores lejlighed – og var på det tidspunkt utrolig glade for den klapvogn som sådan set fulgte med den lejlighed vi havde lejet. Med lidt snilde kunne vi læsse begge børn på den så vi lidt hurtigere kunne nå hjem.

Explora – et spændende besøg

Vores sidste dag i Rom bød på et besøg på Explora. Et museum der minder om Eksperimentariet i København eller om MOSI i Orlando, Florida. Det er mest af alt en stor indendørs aktivitetssamling med mange forskellige ting at kaste sig ud i.

Lige når man kommer ind er der et stort område med et vandbassin hvor man både kan skyde med vandkanoner og undersøge hvordan vand bevæger sig gennem forskellige kamre. Smart er det, at der er plastikforklæder til rådighed så børnene ikke bliver drivvåde! Med L og V’s vand-facination er det klart at vi brugte temmelig lang tid ved den første aktivitet.

Et andet sted hvor børnene fik lang tid til at gå var i en lege-køkkenhave med mange forskellige bede og mange grøntsager man kunne “så” og “høste”. Begge syntes det var fantastisk at gå og hive gulerødder m.m. op af jorden og bære dem rundt i kurve.

Idet vi var kommet til Explora på en hverdag var der også skoleklasser på området. Heldigvis kom de ikke på samme tidspunkt som os, hvilket var virkelig godt. For de klasser der ankom var helt ekstremt støjende og fyldte alt for meget i landskabet. F.eks. oversvømmede de fuldstændig et lege-supermarked og forhindrede andre i at lege fordi de styrtede rundt og flåede varer ned fra hylderne. Heldigvis var de der kun et par timer før de skulle videre og lydniveauet faldt igen til et niveau hvor man kunne føre en samtale uden at råbe.

Udenfor var der en legeplads med bl.a. en svævebane.

Explora har et væld af udstillinger og aktiviteter ud over de få jeg lige har nævnt, og man kan få mange timer til at gå med at læse og prøve de forskellige ting. Der er aktiviteter for mange aldersgrupper og museet henvender sig til mange aldersgrupper. Museet har heldigvis også tænkt på at andre end italienere besøger stedet, for langt de fleste skilte er på engelsk.

Inden hjemturen skulle L og V selvfølgelig lige prøve en tur i sporvogn. De er begge ret facinerede af transportmidler på skinner, så ingen tvivl om at besøget også måtte omfatte en tur med en sporvogn som den på billedet.

Yderligere info

Umiddelbart vil jeg sige, at man skal overveje grundigt om man tager til Rom med to så små børn som vi gjorde. Vejret var selvfølgelig medvirkende til at vi ikke kunne gøre brug af nogen af de sådan rigtig udendørs attraktioner, for der er en del parker og udendørs arealer man kan benytte hvis vejret er godt og varmt. For at imødekomme en småbørnsfamilie som os skal der klart være flere legepladser, og trafikken er en væsentlig stress-faktor. Med mindre man binder børnene fast til klapvognen eller bærer dem i bæresele må man forberede sig på svedige håndflader og bankende hjerter i al den tid man færdes hvor der også er biler. Når det er sagt, så er Rom jo en utrolig dejlig by, og med den rette planlægning (og lidt hjælp fra vejrguderne) kan man sagtens for en skøn ferie her – også med små børn.

Gelateria Fatamorgana – vores stam-isbutik med al den lækre is. Læs mere om den, dens menukort og placering her

Exploramuseet kan du læser mere om her, bl.a. åbningstider, priser og transport.

børn, Ferie, Is, Italien, Marathon, Rom, Trevi Fontænen

Ubåde, krigsskibe og en verdensomsejling under havet – National Maritime Museum

Hver gang vi skulle ned til vores lokale færge gik vi forbi National Maritime Museum og så alle de skibe – plus et fyrtårn – som det museum tilbyder. Børnene er, efter to fyrtårnsbesøg tidligere på turen, ret vilde med fyrtårne og benyttede enhver lejlighed til at gøre os opmærksom på, at de altså også gerne ville op i DETTE fyrtårn.

Og vi voksne kunne sagtens overtales til at besøge National Maritime Museum. Min mand ville f.eks. rigtig gerne prøve at være nede i en U-båd og jeg kunne godt se ideen i at besøge børneudstillingen Voyage to the Deep som er inspireret af En verdensomsejling under havet.

Vi besøgte museet på en hverdag uden for skolernes sommerferie, så der var ikke særlig mange mennesker på museet. Det er super at have det hele næsten for sig selv og ikke behøver stå i kø for at komme rundt. Vi købte en Big Ticket som inkluderer, at man, udover den normale udstilling, kan besøge alle skibe der ligger i havn, U-båden og fyrtårnet – samt børneudstillingen.

Som det første besøgte vi destroyeren HMAS Vampire fra 1956. Der var lige afgået en guidet tur da vi kom ombord, men det gjorde ikke så meget når nu vores børn ikke forstår engelsk. Så foretrækker vi at gå rundt på egen hånd så vi kan bestemme tempo og hvor lang tid man bliver det enkelte sted.

Og man kan komme rundt på stort set hele skibet og se indkvartering, køkken, kantine, kanoner og kommandobro og der hvor der blev sendt missiler frem til affyring. Skibet var faktisk kæmpestort og børnene hyggede sig med at gå rundt og kigge, røre og prøve.

Det var muligt at komme op og sidde bag enkelt-kanonerne, det ser småt ud når man står ved siden af, men når først man kommer helt op, så er tingene faktisk ret store.

Efter HMAS Vampire gik vi ombord på U-båden Submarine HMAS Onslow. Onslow blev taget ud af service i 1999 efter at have tjent Australien i 30 år, heldigvis uden på noget tidspunkt at deltage direkte i krigshandlinger.

Og synes vi der var lidt trangt på krigsskibet var det intet i sammenligning med pladsforholdene på u-båden. Hold nu op der var smalt og småt når man er voksen.

Der gik det meget bedre for L og V der med deres små kroppe kunne komme rundt overalt uden problemer.

Og lad mig bare sige så meget – jeg er glad for at det ikke er mig der skal sove ombord på en ubåd… for pokker der er lavt til loftet mellem køjesengene. Vi fik også at vide, at soldaterne ombord på ubåde typisk er unge mennesker fra 18-21, som rent fysisk kan klare de trange forhold der er ombord.

Børnene fik lejlighed til at kigge gennem periskopet, som det fremgår af billedet var det ret spændende.

Efter Onslow-besøget var det på tide med en pause fra solen, og det var også blevet frokosttid. I stedet for at gå ned til en af de mange restauranter ved Darling Harbours, udnyttede vi tiden optimalt og spiste en god frokost på den cafe der er tilknyttet museet. Prisen var OK, og der var et godt udvalg til både børn og voksne.

Således opfriskede og mætte var det tid til at besøge Cape Bowling Green Lighthouse. Fyrtårnet stod oprindeligt i Queensland og blev bygget der i 1874. 120 år senere blev det flyttet til sin nye plads på North Warf i Sydney. Det var det mindste fyrtårn vi besøgte på turen, og en gut stod med walkie-talkie i bunden og aftalte med en tilsvarende gut på toppen hvor mange besøgende der kunne komme op og ned ad gangen. Det var en udfordring for små ben at klare de stejle trapper og stiger, så der var lidt svedige håndflader hos mor her, men børnene klarede det selvfølgelig fint!

Efter det besøg var det så tid til at komme ind på selve museet og se hvad Voyage to the Deep var for noget.

Det viste sig at være en fin lille udstilling med masser af lege-muligheder, der alt sammen tog udgangspunkt i En verdensomsejling under havet. Så der var mulighed for at klæde sig ud som blæksprutte eller dykker, styre en undervandsbåd, lege at man gik på havets bund og meget, meget mere.

Yderligere info

Hvis du vil besøge Maritime Museum, så sæt en hel dag af hvis du køber Big Ticket. Vi blev nødt til at gå omkring kl. 14 fordi vi skulle videre til Sydney Observatory (læs om vores tur her), og det var lidt ærgerligt, for vi så ikke noget af museets normale udstilling. Vi kunne også godt have brugt længere tid i Voyage of the Deep. ligesom der var et andet område fyldt med sjove aktiviteter, som f.eks. at styre luftskibe. Med andre ord – man kunne få timer til at gå!

Besøge museets website her, og planlæg evt. dit besøg.

Australia, Destroyer, Lighthouse, Museum, North Warf, Submarine, Sydney, Warships

Mor, jorden drejer rundt! En tur til Sydney Observatory

Fra min gode veninde på Kid Bucketlist havde jeg fået anbefalet Sydney Observatory som et godt udflugtsmål når man er i Sydney.

Sådan en anbefaling kunne vi naturligvis ikke overhøre, så efter vores vellykkede besøg på Sydney Maritime Museum (som du kan læse mere om her) satte vi kursen mod Sydney Observatory. Det inkluderede en færgetur til Darling Harbour og derefter en længere gåtur op ad bakke inden vi nåede frem. Det holdt lidt hårdt, for det var en varm dag, og børnene var trætte efter dagens første aktivitet.

Sydney Observatory ligger utrolig flot på en bakketop med den smukkeste udsigt udsigt over Sydney Harbour.

Selve bygningen er fra 1858 og er erklæret bevaringsværdig, og det er skægt at tænke på, at helt indtil 1982 var bygningen faktisk statsastronomernes (og deres families) bolig. Men efter 1982 blev Sydney Observatory en del af Museum of Applied Arts and Sciences og kunne så ikke længere fungere som bolig.

Adgang til Sydney Observatory er som udgangspunkt gratis. Deres ture koster 10AUD pr. voksen og 8AUD pr. barn mellem 4 og 15 år. En familie kan komme ind for 26AUD. I nogle turistguider finder man værdikupon’er som giver 25% rabat på billetterne. En familie der betalte efter os fik således 25% rabat på deres familiebillet – så bliver det et ret billigt besøg!

Vi startede med at gå rundt og se på udstillingerne. Det var bl.a. var en masse modeller der viser hvordan jorden, solen og planeterne bevæger sig i forhold til hinanden. Disse syntes særligt vores datter på 5½ var utrolig interessante. Hun gjorde flere fantastiske “opdagelser” – nemlig 1) at jorden drejer rundt om sig selv og 2) at jorden drejer rundt om solen.

Derudover var der teleskoper, videosekvenser man kunne se og masser af mulighed for at trykke på knapper for at aktivere de modeller der var stillet op.

Det har optaget vores datter særlig meget, at når det er dag i Australien er det nat i Danmark. Det blev fint illustreret ved en jordklode der drejede rundt, samtidig med at den blev belyst af en lampe som skulle forestille solen. Der var det tydeligt, at hvor solen skinner er det dag, og de andre steder på jorden, var det nat.

3-D Space Theatre og teleskop-tur

Der er mulighed for forskellige ture på Observatoriet, som alle foregår sammen med en astronom. Vi havde booket plads på en tur, som startede med en 3D-forevisning af en film. Den handlede om “de små ting” i universet – altså alle de objekter der svæver rundt. Det er ikke første gang børnene har prøvet 3D briller – men første gang det har virket så effektivt. Særligt vores mindste sad og greb ud efter de ting der “fløj ud” af lærredet.

Efter filmforevisningen var det tid til at se på solen i teleskop. DESVÆRRE var teleskopet i kuplen som er åben for publikum i stykker. Vi måtte nøjes med at kigge i et transportabelt teleskop, som vores guide stillede op i observatoriets gård. Man kigger på solen i et særligt filter så man ikke bliver blændet, og vi fik alle et godt kig. Det var også muligt, hvis man anstrengte sig, at se solpletter og diverse områder med meget aktivitet.

Inden vi vendte næsen mod Darling Harbour tog vi os et velfortjent hvil under dette smukke træ og nød den sene eftermidag, udsigten og roen.

Yderligere info

Sæt mindst to timer af til besøget. Vi var der i lidt over en time, og det var for lidt. Der er nemlig masser at se og fordybe sig i. Haven der omgiver observatoriet er meget smuk og indbyder til en stille stund med udsigten over byen.

Hvis man har mulighed for det har de også aftenture så man rigtig kan kigge stjerner!

Find yderligere information på Sydney Observatorys egen hjemmeside.

børn, observatorie, Sol, Sydney Observatory, Telescope

Tæt på virkelighedens Bee Movie – Clifford’s Honey Farm, KI

Anne Kirstine1

Der er flere honningfarme på Kangaroo Island, men vi ville gerne besøge Cliffords Honningfarm fordi det her er et gennemsigtigt bistade så man kan se ind til bierne.

Vejene på Kangaroo Island er, på nær hovedvejene, jord- og grusveje af varierende kvalitet. For at komme til Cliffords Honningfarm måtte vi køre en del kilometer på de bumpende veje – men det er jo en god anledning til at sænke farten og se lidt nærmere på omgivelserne.

Ved indgangen til Clifford’s Honey Farm byder et stort foto-skilt velkommen – og naturligvis skulle vores børn fotograferes der, som hhv. bidronning og arbejdsbi.

Udefra ligner butikken og udstillingsområdet lidt et stort blikskur, men indenfor gemmer der sig en hyggelig butik med mange forskellige ting på hylderne. Midten af rummet er naturligvis forbeholdt honningfarmens egne produkter – med mulighed for at smage de tre slags honning som farmen producerer. Det er spændende at smage hvor forskellig honning kan være, både i forhold til sødme og krydring.

I familien havde vi hver vores favorit, så det betød jo, at vi måtte købe en af hver honningtype. Der er det jo (selvfølgelig) så smart indrettet, at man kan købe et sæt med de tre honningtyper, så vægelsindede kunder som os kan få lidt af det hele med hjem. Godt tænkt!

Inde bag butikken er der et stort udstillingsområde hvor der, udover det lovede gennemsigtige bistade, var oceaner af information om bier.

På Kangaroo Island er det ikke en hvilken som helst bi-type der flyver rundt. Nej, det er en ren stamme af den liguriske bi, som er bragt til Australien fra Italien for mange år siden. Da KI er isoleret fra resten af Australien er bierne på KI raske, selvom den liguriske bi (og andre bi-racer) på det australske hovedland er angrebet af sygdomme. Så man passer godt på sine bier på KI, og det er f.eks. forbudt at medbring bivoks, honning og andre bi-relaterede produkter til øen.

Det gennemsigtige bistade er bestemt et længere besøg værd.

Først kan man prøve at spotte bidronningen som er markant større end arbejderbierne. Bidronningen fået en prik på kroppen så hun er til at kende, det betyder at det ikke er så svært at finde hende som det kunne være. På den anden side gør det det lettere for børn at finde bidronningen, og det er med til at de også finder besøget interessant.

Dernæst kan man stå og forsvinde helt ind i, hvor travle bierne er som de transporterer pollen fra blomsterne og hjem i boet. Det er et konstant mylder af bier, og for det utrænede øje ser det kaotisk ud – men jeg vil vædde med at der er mål og mening bag hver eneste bevægelse de foretager. Og sidst, men ikke mindst, var det lige præcis det gennemsigtige bistade der var interessant for børnene – i den aldersgruppe vi har børn interesserer lange plancher ikke – men det gør det helt klart at kunne se bierne i aktion.

Udstillingsområdet har også et legeområde som særligt vores yngste var meget interesseret i. Der var bøger, farver osv., og det underholdt ham fint i den times tid vi brugte på stedet. Det er altid fedt når man oplever en turistattraktion der erkender at børn og voksne har forskellige interesser, og at det er bedre at holde børnene beskæftiget med noget DE synes er fedt, end at forsøge at få dem med rundt og læse plancher.

Besøget lakkede mod enden og som noget af det sidste skulle vi jo smage den berømte hjemmelavede honningis. Vi købte en til hver i familien… det kunne vi så godt have sparet os. Hverken L eller V brød sig særligt om isen, hvilket betød at der var to til mor og far. Og nok smagte isen godt, men en enkelt havde nu været fin for mit vedkommende :-)

Alt i alt er Cliffords Honningfarm et godt sted at besøge, også med mindre børn. Stedet er enormt lærerigt at besøge, og vi drog derfra med en meget større viden om bier og hvordan de lever og arbejder,

Yderligere info

Officielt website for Clifford’s Honey Farm:

Clifford’s Honey Farm

Der er åbent 7 dage om ugen fra 9-17.

Australien, Clifford, Honeyfarm, Honning, Kangaroo Island, KI

Pooltid er både leg og læring

Anantara Riverside Resort and Spa, Bangkok

Mor, er der pool…?

Begge børn har gået til svømning siden de var babyer, så der var, som ventet, kun gensynsglæde med det våde element da vi ankom til første hotel.

Og hvis der var noget vi fik bekræftet på vores tur, så var det, at en pool på hotellet er lig med endeløse timer af underholdning for vores børn. Rent faktisk forstod vi ikke helt hvordan de kunne holde ud at bade så meget, men det er åbenbart noget børn bare kan!

Med eller uden børnepool?

Hoteller med børnepool synes jeg altid er at foretrække, det giver både børn og voksne noget frihed at man er sikker på at børnene kan bunde. Ikke at det fritager forældrene for at holde øje med børnene, men mere fordi man så ved, at børnene på relativt sikker grund kan kaste sig ud i flere eksperimenter.

Til steder uden børnepool havde vi købt en badering til hver af L og V, for så kunne hele familien bade på samme tid. L vænnede sig til baderingen med det samme, mens det for V på 3 1/2 tog lidt længere tid at blive komfortabel med ikke at røre bunden med fødderne. Men da først han var det, så var der nærmest ingen grænser for eksperimenterne i vandet.

Læring i poolen

Når nu børnene brugte så meget tid i poolen benyttede vi tiden til at proppe lidt svømmelæring ind.

Poolen blev derfor også brugt til at øve både snorkelmaske og svømmefødder, samt til at afprøve hvorledes en redningsvest fungerer og hvordan man skal (prøve at) reagere hvis man falder i vandet. Det var en lærerig oplevelse for såvel forældre som børn, idet vi oplevede både panik og total ro.

Det bedste at opleve var dog hvordan de begge to så småt begyndte at svømme. L var først ude med eksperimentet og hun blev helt god til det i løbet af ferien. Særligt opholdet på Koh Kood i Thailand gjorde underværker, og hun kunne ved afrejse derfra svømme omkring 20 meter med hovedet skiftevis over og under vand. V tog længere tilløb, og havde brugt badering både i børne- og voksendelen af poolen, men pludselig en dag spurgte han hvordan man svømmede; om det bare var at plaske med arme og ben. Det bekræftede vi, hvorefter han smed baderingen og kastede sig ud i det. Til vores store glæde (og også overraskelse) var det slet ikke vanskeligt for ham. Det må have været en kæmpe oplevelse for ham!

Yderligere info

Gode hoteller med børnepool som vi besøgte på ferien

Koh Kood Beach Resort, Koh Kood

Australien, Thailand, Vores Eventyr på farten

Læring, Leg, Pool, Redningsvest, Snorkel, Svømme, Swimmingpool

Østrigsk musik – et lysshow på Operahuset