stentrappe Archives | Vores eventyr...

Eftermiddagens eventyr havde stået meget højt på vores to-do liste siden vi fandt ud af at det kunne lade sig gøre. Vi oplevede nemlig endnu en ny vinkel på Køge. Hvor vores kanotur viste byen lidt fra neden bød dette eventyr på at se byen fra oven. Jeg har ikke tidligere været bekendt med muligheden for at se Køge oppefra, men min research til blogindlægget om aktiviteter i Køge i sommerferien afslørede det.

Det jeg fandt frem til var, at man kan komme op i toppen af Køge Kirkes 42 meter høje tårn – dvs. – man kommer så “kun” derop til hvor klokkerne sidder, men dét er skam også noget af en tur opad. Det svarer til omkring samme højde som den hvorfra man skuer ud over København når man er i Rundetårn.

Vi vidste ikke hvor vi skulle henvende os for at komme op i tårnet, men tænkte, at selve kirken da nok var et godt bud – og ganske rigtigt – oppe foran i kirken var slået et lille bord op hvor to unge mænd sad – med et lille skilt der fortalte at en tårntur koster 10 kr for voksne og 5 kr for børn.

Det viser sig, at en tur derop er guidet, så den ene unge mand sprang straks op og viste os vej hen til indgangsdøren til tårnet som er en lille-bitte rød dør – som jeg faktisk mange gange har tænkt på hvor fører hen. Nu ved vi det – den fører simpelthen op i tårnet.

Bag døren åbenbarer sig den mindste, snoede stentrappe jeg længe har set – faktisk temmelig svært at tage billeder – for der er dunkelt og stejlt – og du vil gerne bruge dine hænder til at holde ved dine børn og det reb der er sat op som gelænder.

Vores guide fortalte at der er omkring 100 stentrin op, hvorefter der så er omkring 30 trin yderligere på en trætrappe. Jeg syntes bestemt der var flere end de 100 trin, men jeg havde ikke lige åndsnærværelse nok til at tælle efter. Da stentrappen var forceret kom vi op på første “dæk” hvor urværket er placeret. Det går som et gammel bornholmerur med lodder der vha. tyngdekraften trækkes mod jorden. Når lodderne er langt nok nede, skal de trækkes op igen. Nu til dags foregår det ved hjælp af en maskine – men i gamle dage var det klokkeren der måtte slide i det. Og slide i det må han have gjort, for de lodder så godt nok tunge ud! Bemærk den solide træstruktur!

Efter at have beundret urværket lidt, fortsatte vi op ad endnu en stejl trappe indtil vi kom så højt op som turen gik. Nu var vi kommet op til der hvor klokkerne sidder, og rent faktisk nærmede klokken sig kvart i, og da der er kvartersslag ville vi komme til at høre de små klokker kime. Både L og V blev med det samme nervøse for lyden og begyndte at holde sig for ørerne selvom der var 10 minutter til… Der er temmelig mørkt oppe i kirketårnet, så det hjalp gevaldigt på lyset da vi fik åbnet for skodderne for vinduerne – lyset strømmede ind – og vi fik en mere end betagende udsigt over Køge – mod alle fire verdenshjørner. Kigger man mod øst kan man – i klart vejr – se Øresundsbroen. Det var desværre ikke så klart denne dag, så vi måtte nøjes med at kunne skimte Avedøreværket – men det ligger nu også en sjat kilometer væk.

Det er en fin oplevelse sådan at se sin by fra oven – at kunne “lure” ned i de små hyggelige gårde, og se hvordan Køge er bygget op.

Da klokken var .44 sagde guiden at der var et minut til klokkerne ringede, og straks skulle vi holde børnene for ørerne. Guiden selv holdt sig for ørerne, men da der ikke var nogen til at holde Claus og jeg for ørerne håbede vi at det ikke var så højt… og det var det absolut heller ikke. Der slås lige to små slag til at markere kvarteret. For nu at sige det mildt var der efterfølgende nærmest panik på hos børnene hvis klokken skulle nå at blive hel, og de dermed skulle stå oppe i tårnet og høre den store klokke ringe…

Men, efter kvarterslaget gik vi ned igen – først baglæns ad den stejle trætrappe, og så forlæns ad stentrappen, med et fast greb i Vitus med den ene hånd og et fast greb i gelænder-tovet med den anden. Alle nåede helskindede ned igen, og ude i det fri – i sikker afstand fra klokkerne – ville begge børn gerne høre klokkerne ringe. Så vi tog plads – og kunne – lige efter hel-slaget – se to personer dukker op i vinduerne. Så det er altså muligt at være deroppe også når den store klokke ringer – det må vi prøve en anden gang.

Besøget tager i alt ca. 20-25 minutter, så det er muligt at klemme det ind mellem øvrige gøremål i byen hvis man nu alligevel er af sted. Og det synes jeg bestemt man skulle gøre! Det bedste er at opdage de små eventyr som ligger lige for næsen af en – og en tur op i Køge Kirkes tårn er lige præcis et sådant.