Tag Arkiv: køkken

Syltede grønne tomater – et lækkert indslag til aftensmaden

Som andre år fik jeg i foråret 5 små tomatplanter af min mor, som jeg forventningsfuldt plantede op ad et hegn som står i fuld sol nærmest hele dagen. Stor var forventningen om de varme måneder som skulle sikre et sandt overflødighedshorn af lækre, solmodne tomater. Men månederne gik – og den der varme kom ikke rigtig – og tomatplanterne voksede ikke rigtigt… Faktisk har sommeren i år har været så hård ved mine udendørs (og eneste) tomatplanter, at jeg en overgang tvivlede på om jeg ville få bare en eneste grøn tomat! Heldigvis gik det dog ikke så galt, og jeg har fået en god portion grønne tomater. Men de solmodne af slagsen – ja, dem tror jeg at jeg har fået fem af i år.

Heldigvis er det ikke vanskeligt at forvandle de grønne tomater til et yders lækkert indslag til efterårets og vinterens simreretter, karryretter eller osteborde – for syltede grønne tomater er lette at lave, og smager utrolig godt.

Du skal bruge

1- 1/2 l grønne tomater

Lage

  • 2,5 dl vand
  • 2,5 dl eddike eller æblecidereddike
  • 500 g. alm sukker eller lyst rørsukker
  • 1 stang kanel
  • 4 hele nelliker
  • Evt. atamon

Ekstra krydderier

  • Korn fra 1 vanillestang (eller 1 spsk. hjemmelavet vanillesukker)
  • 6 hele allehånde
  • 1 stjerneanis
  • 1 spsk korianderfrø
  • 1 spsk spidskommen
  • 4-6 hele kardemommekapsler
  • chili efter smag

De ekstra krydderier kan du vælge frit fra – eller udelade dem alle. I dag brugte jeg allehånde, korianderfrø, kardemommekapsler og chili.

Fremgangsmåde

tomater02Bland ingredienserne til lagen sammen (undtagen atamon) og lad det langsomt komme i kog. Vær sikker på at alt sukkeret er smeltet. tomater06Mens blandingen kommer i kog, så prikker du tomaterne. Jeg brugte en gaffel. Det tager 100 år men er i en eller anden udstrækning også lidt meditativt.

Når lagen er kommet i kog kommes tomaterne i, og så simrer tomaterne videre i 15-20 minutter eller indtil de føles bløde. Nogle af mine tomater var meget store, så jeg fiskede de små op og kom dem på glas, mens de store tomater lige fik 5 minutter mere. I forhold til klargøring af glas satte jeg glassene i oven ved 100 grader i ca. 10 minutter, hvorefter jeg hældte de skoldvarme tomater over i. Jeg puttede ikke atamon i.

tomater10Da alle tomater var fisket op kogte jeg lagen ind til en lidt mere sirupsagtig konsistens. Dette gjorde jeg med alle krydderierne i for at få endnu mere smag ind i lagen. tomater12Da den var færdig hældte jeg lagen over tomaterne og lukkede til.

tomater14Nu er de syltede grønne tomater klar til at komme i køleskabet og vente på at blive spist. Tomaterne klarer sig fremragende til sammenkogte retter med f.eks. lam eller oksekød, eller til indiskinspirerede karryretter. I virkeligheden er det kun fantasien der sætter grænser! Prøv dig frem med de forskellige krydderier – og tænk chili hvis du ønsker at den indvendige varme skal brede sig!

Velbekomme.

Yderligere info

Opskriften på disse skønne syltede tomater har jeg fra den fine madside www.kvalimad.dk – den originale fremgangsmåde og opskrift finder du lige her.

Børn elsker at bage!

Min datter havde en veninde fra børnehaven på besøg en dag, og jeg kan godt li’ at de laver noget andet end at stene foran fjernsynet hele besøget.

Så mens de så fjernsyn forberedte jeg en gang ingredienser til cupcakes – så de kunne komme igang med at bage. Noget de begge to elsker at lave – og spise!

IMG_5433

Der var dyb koncentration i køkkenet mens der blev rørt dej sammen – og hældt i forme. Jeg havde installeret dem på køkkengulvet så de bedre kunne nå, og det gik så fint. Der blev samarbejdet gennem hele processen, så det var nogle cupcakes børnene helt selv havde lavet jeg kunne sætte i ovnen.

M og L i gang med at fylde dej i formene

Det sjoveste var jo nok alligevel pyntningen – og ikke mindst selve indtaget af kagen (eller rettere; glasueren).  Selvom de fleste voksne måske alligevel ville betakke sig når de så mængden af glasur på hver enkelt kage… Heldigvis er børn jo ligeglade med den slags – og lillebror ville i hvert fald gerne smage kunstværkerne!

IMG_5445

IMG_5439