Espergærde Archives | Vores eventyr...

Efter vi har fået skønne lillebror Arild er det altså blevet lidt mere besværligt at tage på eventyr. Den største forskel er nok, at jeg ikke længere bare drøner ud alene med børnene, som jeg ville have gjort for bare et halvt år siden. Men kan min mand tage med, så er det bare med at komme ud af døren! Og oven på en dag med regnvejr hjemme (i Køge) var det SÅ fedt at stå op til en blå himmel, sol – og kun ganske få skyer. Perfekt til en dag med eventyr og efterårshygge.

Vi drog mod Nordsjælland, nærmere betegnet Espergærde, hvor vi ville besøge Flynderupgård. De reklamerede med Kartoffelferie, men det der lokkede mest var, at vi kunne tage vores egne æbler med og få dem presset til most. Gratis! Vi har i laaaang tid (8-9 år…) drømt om at omsætte vores æble-overflod til most. Og at æblemostpresningen var gratis skulle senere vise sig at være endog meget heldigt…

Argh! Hvad gør man når der ikke er MobilePay?

Fremme ved Flynderupgård blev vi hurtigt mødt af en uventet udfordring – nemlig kravet om at betale indgangen på 65 kr. kontant. Ingen skilte med MobilePay eller Swipp, kun den gamle pengekasse som tydeligvis vidnede om, at her foregik det med kontanter. Helt mirakuløst havde jeg omkring100 kr. på mig, for uden dem havde eventyret sluttet allerede før det var begyndt.

Lige indenfor på gårdspladsen fristede pandekagebagning over bål. Men åh nej – det kostede 10 kr. pr pandekage. En hurtig optælling af finanserne viste at der var penge til at Linea og Vitus kunne få hver en pandekage, og så havde vi 15 kr. tilbage.

Så mor og far her måtte nøjes med at hjælpe til og se til med lange blikke mens der blev guffet de lækreste pandekager, foldet med sukker og hjemmelavet syltetøj. MUMS.

Efter pandekagespisning gik vi ind i den fine gamle lade hvor der var mulighed for at lave roelygter og få presset æbler til most. Med 15 kr tilbage i pungen og roelygter til en femmer stykket var det afgørende for besøgets succes (for forældrene) at æblepressen var gratis eller kostede maks 5 kr. Heldigvis var det eneste æblemosten kostede arbejdet med at skære æblerne over og presse saften ud. Pyha. Vi fik 3 flasker (og en plastikpose) fyldt med det lækreste most. Da vi ikke havde flere flasker (og ingen penge til at købe nogen…) donerede vi resten af vores most til smagekanderne i laden.

Lygter af sukkerroer har vi ikke prøvet at lave før, og det skulle også vise sig at kræve kræfter. Sådan en sukkerroe er betragteligt mere hård end et græskar, som man jo snildt kan udhule med en ske. Her skulle der et roejern og masser af knofedt til. Begge børn gik til arbejdet med krum hals, og de endte med at få lavet nogle meget fine roelamper som kan pynte hjemme på havebordet.

Klokken var efterhånden blevet vel over frokosttid og alles maver rumlede. Vi vidste at der var et lille spisested (kaldet Spisestuen) som serverede gamle danske retter, så det fandt vi. Spørgsmålet var så, om de også kun tog imod kontanter dér, eller om de mon accepterede dankort. Heldigvis for vores rumlende maver tog de dankort, så vi bestilte en god gang gammeldags frokost. Det blev til bøfgryde med kartoffelmos til de voksne, samt fiskefrikadeller og frikadeller med rugbrød til børnene (nåja, Arild fik lasagne på glas). Det smagte så godt at det var godt der også var mulighed for dessert. Det var gammeldags kringle lavet på gærdej. Lækkert! Priserne var dertil yderst rimelige, så det var en sand fornøjelse at spise dér.

Med fyldte maver og slunkne lommer gik vi en tur rundt på gården og så resterne af en imponerende køkkenhave. Når jeg siger resterne er det selvfølgelig fordi der ikke er så forfærdelig meget mere at høste nu, men hold op der har været meget. Men f.eks. grønkålen står jo stadig utrolig flot og vil gøre det hele vinteren.