København

Sæbebobler og vandpistoler – et besøg på Statens Museum for Kunst

I min research efter aktiviteter til påskedagene faldt jeg over Statens Museum for Kunst som havde en påskeaktivitet der gik ud på at kaste med maling. Et kunstmuseum kan nok virke lige tørt nok for mindre børn, men hvis tilgangvinklen er, at de mere skal producere end kigge på billeder på en væg så tænkte jeg, at det ville være en spændende aktivitet for nogle timer. Ved præsentation af dagens aktivitet var L og V også helt med på hvad der skulle ske, og syntes det lød sejt at man skulle kaste med maling! 

IMG_1145_2Så Påskedag gik turen mod København og den imponerende bygning som huser Statens Museum for Kunst (SMK). Det var endnu en dejlig forårsdag og bygningen tog sig bare smukt ud i solen.

Der var faktisk vældig varmt da vi kom ind på museet, så det allerførste vi gjorde var at besøge gardaroben som ligger i kælderen så vi kunne komme af med vores tykke vinterfrakker. Det er en kæmpe gardarobe og man kan vælge om man vil lade sit tøj hænge frit eller om man vil benytte de gratis aflåste skabe. Virkelig godt med så gode gardarobeforhold. Kommer I med små børn er det i øvrigt muligt at låne klapvogne af museet, idet man ikke må have sin egen barnevogn/klapvogn med ind.

Efter at være kommet af med overtøjet vendte vi retur til stueetagen og informationen hvor vi straks købte billetter til male-aktiviteten som blev afholdt i Børnenes Værksted. En billet koster 45 kr pr. person, og hvis voksne ønsker at deltage på lige fod med børnene (dvs. selv producere noget) så koster det også 45 kr. for dem. Så husk at få billetter til alle der vil lege kunstner for en dag.

Nu er vi ikke specielt kendt på SMK, så derfor gik vi i første omgang forkert og havnede nede på “Scenen”, et stort område der anvendes til f.eks. store børneaktiviteter og foredrag. Der var faktisk allerede gang i en aktivitet, men til at starte med trak den ikke – der skulle nemlig males! Med lidt assistance fandt vi endelig frem til Børnenes værksted, og så kunne vi endelig komme i gang.

Da vi kom ind på værkstedet var der allerede masser af børn i gang med at male på forskellig vis, og efter en kort intro af den dertil knyttede kunstner kunne vi selv komme i gang. IMG_1154_2L og V ville starte med at male ved hjælp af spray-bøtter (ikke beholdere under tryk), sæbebobler og pipetter. Vi havde taget male-bluser med hjemmefra, men børnene fik også kitler på for at beskytte tøjet nogenlunde. Og så kastede de sig ellers energisk ud i projektet og fik produceret nogle meget fine malerier. Det var svært for dem at stoppe når først de var i gang med at hælde maling på, så ind i mellem gik papiret lidt i stykker. Men pyt med det, det er der ingen der opdager, og i øvrigt er det nok mere processen der er sjov. L fik også oplevet hvad der sker når man taber en helt fyldt sæbeboble-beholder ned af sig selv… man bliver våd – og farvet! Heldigvis var malingen blå og hendes bukser ligeså (også fra starten) så det blev heldigvis et blidt møde med den lille flod af blåt malingsvand.

IMG_1163

Det sprøjter en del når man blæser malings-sæbebobler – til gengæld giver det de sødste malingsfregner.

IMG_1161_2IMG_1166_2Der er ingen begrænsninger på hvor mange malerier man kan producere, så efter 2-3 stykker til hver gik de videre til næste aktivitet som gik ud på at skyde til måls efter et maleri med en vandpistol fyldt med maling.IMG_1171_2Her blev børnene opfordret til at male en skydeskive, men dog var opgaven ikke mere bundet end at de fik lov til at male præcis det de havde lyst til at skyde til måls efter. IMG_1170_2V fik hurtigt fyldt et papir med cirkler og benyttede en ret cool to-hånds-teknik mens han malede. En del af opgaven var også at børnene selv skulle blande sig frem til de farver de ville bruge, så de eneste farver på deres “palette” var rød, lyserød, blå, gul og hvid. Det fik de nogle fine farver ud af.

IMG_1175_2 IMG_1179_2Da skydeskiverne var færdige skulle der skydes til måls. Her kunne vandpistolerne med maling godt have fungeret en smule bedre, for to ud af tre vandpistoler duede ikke idet de var fyldt med så tyk maling at man ikke kunne skyde med det. Men med den ene pistol der virkede fik de skudt lidt til måls efter deres maleri, men jeg tror L og V havde håbet at det var sjovere end det rent faktisk var.

Lidt efter lidt blev min maves insisterende rumlen for meget og jeg fik kigget på uret – klokken var blevet over 13 og vi havde stadig ikke fået frokost! Så vi fik samlet børnene sammen (noget modvilligt) og gik ned til cafeen som er tilknyttet museet. IMG_1185_2Da det var søndag var der brunch med et godt udvalg af lækre, hjemmelavede retter. Det tog børnene lige nøjagtigt 10 sekunder at vælge at de også ville have brunch, for der var nemlig pølser og bacon! Brunchen koster 145 kr. for voksne og 65 kr. for børn, og der gøres opmærksom på at det ikke er tilladt at dele en brunch. Prisen inkluderer et glas juice, mens vand og kaffe skal købes ved siden af. Hvis børnene ikke er til brunch eller man synes at 65 kr. er for dyrt for to pølser og et stykke bacon, så kan man også købe en frokostpose til børnene til 45 kr. Den indeholder en grovbolle eller et pølsehorn, noget frugt og en juicebrik.

Da der var kørt et par pølser og friskbagte rugbrødsboller ned var børnene klar til at komme videre, så de fik lov til at gå hen og deltage i aktiviteten som blev afholdt på Scenens gulv. IMG_1184_2Den aktivitet gik ud på at dekorere en papkasse efter fri fantasi, hvorefter den skulle indgå i en udstilling af andre dekorerede papkasser. Så mens de gjorde det kunne C og jeg spise færdig i ro og mag og så sluttes os til dem efterfølgende. Og hvor så de bare søde og krea ud som de sad der på gulvet og dybt koncentreret klippede i pap og limede det på en kasse. IMG_1202_2Og da deres små papkassekunstværker var færdige var der selvfølgelig ingen af dem der ville udstille det på museet – næh, de skulle skam med hjem (suk…)!

IMG_1226_2Så de to kasser måtte med rundt til dagens sidste oplevelse på SMK, nemlig udstillingen “… og hvor har du så hjemme?”. Udstillingen, som er ret lille, tager udgangspunkt i 10 kunstværker om “hjemmet”. Udstillingen er rettet mod børn og det er meningen at den skal sætte tanker i gang hos dem om hvad et “hjem” er. IMG_1214_2Vores børn er nok lige det mindste til den slags filosofiske betragtninger, i hvert fald sidst på eftermiddagen. Men de fandt stor fornøjelse i at høre andre børn fortælle om hvad “hjem” er for dem, samt spille et lille sjovt spil om regler i hjemmet.IMG_1213_2

Yderligere info

Statens Museum for Kunst har masser af aktiviteter for børn, disse finder primært sted i weekenden og i skolernes ferier. Her er der lagt op til at man tager sine børn med på museum, med bl.a. omvisninger for børn helt ned til 6 år og så de mere kreative aktiviteter i Børnenes værksted. Derudover har SMK har noget de kalder Søndage for børn, hvor børn og familie er i fokus. Dette afholdes hver den første søndag i måneden. Læs mere om Søndage for børn.

Statens Museum for Kunst har gratis adgang til de normale udstillinger mens de fleste særudstillinger koster penge. Tjek deres hjemmeside for yderligere info om priser og åbningstider.

Og se så at komme på kunstmuseum med jeres børn! ;-)

Legesyge isbjørne og kolibriæg – et påskebesøg i Zoologisk Have

En rigtig påskeaktivitet for vores familie er at besøge Zoologisk Have på Frederiksberg. Denne påske var ingen undtagelse, og vejret var med sit solskin fuldstændig perfekt til at få luftet årskortene for første gang i år.

Zoologisk Have åbner allerede kl. 10, men fra tidligere år ved vi, at køen til Zoo på det tidspunkt er enorm, så vi kørte hjemmefra så vi var derinde ved 11:30-tiden. Der er kun få parkeringspladser foran Zoo, så også her var vi forberedte og parkerede på den anden side af Søndermarken, en dejlig park i hjertet af Valby. Så er Zoo kun en kort gåtur på 10 minutter væk, og det er relativt nemt at finde en parkeringsplads.

IMG_0989_2

Vi var overraskede over køen ved indgangen selvom klokken var 11:30, og dermed endnu gladere for vores årskort som gjorde at vi bare kunne gå direkte ind. Der er 4 indgange til besøgende med årskort, så Zoo har også gjort deres til at adgangen bliver let med årskort.

IMG_0996_2Vi har efterhånden en fast rute gennem den første del af Zoo – så vi starter altid med at se flamingoerne og ibiserne som har en voliere med meget højt til “loftet”. Det er faktisk et net der er spændt ud over området og man går inde i volieren sammen med fuglene. Denne gang brugte vi en del tid på et årshjul der viser hvad hhv. ibisen og flamingoerne laver i løbet af et år.

Efter volieren var det tid til et besøg i Den Arktiske Ring, det nybyggede anlæg til isbjørnene. Det er et superfedt anlæg med mulighed for publikum at se isbjørnene både mens de svømmer og mens de er på land. IMG_1008_2I dag virkede isbjørnene helt kåde, og der blev svømmet rygsvømning til den helt store guldmedalje.

Ud over at bruge tid på at se isbjørnene er der et fedt leg-og-lær-område hvor man kan blive klogere på f.eks. hvad en isbjørn spiser og hvordan den holder varmen. Derudover kan man prøve at fange en sæl når den stikker sit hoved op af et åndehul i isen.

IMG_1018_2Det er ikke helt let, og desværre fik hverken L eller V ram på et hoved mens vi stod der. Så havde dette billede også været væsentlig mere drabeligt, for skærmen bliver sprøjtet helt til med blod! Meget udtryksfuldt!

Efter besøget i Den Arktiske Ring var det frokosttid. Det er bestemt muligt at købe mad i Zoologisk Have, og man kan både få fastfood og så mere sunde alternativer. Vi har dog stort set altid madpakke med hjemmefra, og i dag var ingen undtagelse. Der er nogle indlysende grunde til at vi tit vælger madpakken frem for at købe frokost på stedet: 1) Det sparer os nogle penge som vi så kan bruge på is og andre snacks 2) vi behøver ikke finde et sted med mad og stå i (meget lang) kø, 3) Vi kan vælge at sidde klods op og ned af et valgfrit dyr.

IMG_1032_2Denne Langfredag skinnede solen jo, så vi fandt en bænk ved det gamle isbjønreanlæg, indtog madpakken og slikkede lidt sol – virkelig dejligt.

Da vi rejste os for at gå videre opdagede vi, at den ene del af det gamle isbjørneanlæg var blevet lavet om til en legeplads. Intet mindre end en genial ide at udnytte et gammelt anlæg til noget helt nyt – og børnene elskede det!

Således fyldt op med mad gik turen videre til først “Den levende nat” hvor man kan se flagermus og dernæst pingvinerne, hvor vi faktisk så en pingvin ligge og ruge på to æg. IMG_1048_2Derefter var det tid til at prøve noget nyt, nemlig Zoolab. Vi har ikke set det før og er faktisk i tvivl om hvornår det er kommet til. Det kan sagtens have været der i lang tid uden vi har opdaget det, for normalt går vores rute ikke den vej hvor det ligger. Zoolab er et område for børn hvor man bliver opfordret til at pille ved de udstillede ting. Det er jo ikke hverdagskost, så både L og V kastede sig begejstret ud i det. Zoolab har åbnet i weekenderne og ferieperioder, og denne påske således ingen undtagelse.

Vi kom derhen for at støbe et kolibri-æg af gips, men blev også “ægsperter”, prøvede at væve en rede som en væverfugl og fik pillet godt og grundigt ved en lang række kranier og dyreskind.Selve æg-støbningen foregik i god ro og orden. IMG_1068Alle der ville deltage stod i kø, og en ad gangen hjalp en Zoolab-medarbejder et barn med at blande en lille-bitte portion gips og hælde det i en form, skrive navn og klokkeslet på en seddel OG stille lidt spørgsmål til hvad det var barnet var ved at lave. Det fungerede vældig godt, og der var ikke sort af mennesker.

De øvrige aktiviteter kunne man bare prøve, og det var efter “først-til-mølle-princippet” og skift af tur når enten barnet synes det havde fået nok eller når de tilhørende voksne lod turen gå videre til et ventende barn. Det fungerede også fint og Zoolab kan helt klart anbefales som en del af Zoo-besøget hvis man har børn med. Alene udvalget af kranier burde kunne ryste op i selv den mest trætte dreng eller pige ;-)

Og nu var det blevet tid til at prøve noget som jeg personligt ALDRIG har prøvet før – nemlig en tur op i Zoo-tårnet. Jeg kom ikke så meget i Zoo som barn, og indtil videre har vi syntes at børnene var for små til turen (i hvert fald halvdelen af børnene) op ad de 182 trappetrin. Nok primært fordi ingen af os voksne syntes at det ville blive en fantastisk tur hvis børnene skulle bæres op! Men nu ved vi at de kan gå langt, også opad, så nu skulle det altså være.

IMG_1082_2Prisen for at komme op i tårnet, som er fra 1905, må siges at være symbolsk. Det koster 10 kr. pr. person. Det er smart at man kan købe billet med dankort lige foran indgangen til tårnet, så du behøver ikke have kontanter med eller stå i kø ét sted for at få billetten for så at skulle stå i en ny kø når man skal op i tårnet. L strøg i forvejen op ad trapperne og der skal jeg da være helt ærlig og sige – 182 trappetrin er faktisk ret mange. Jeg var træt i benene og lungerne da jeg kom helt op. Men jeg skal da lige love for at man bliver belønnet for sine anstrengelser når man ser udsigten oppe fra toppen. IMG_1092_2Da det var klart vejr kunne vi bl.a. se Øresundsbroen og mange af Københavns flotte tårne og spir stod fint i horisonten.

En anden tradition for os i Zoologisk Have er at børnene bliver sminket som dyr i ansigtet. Det kan man få gjort to steder, det ene sted er på Papegøjepladsen ved Tropezoo og det andet sted er ovre i Børnezoo. Vi får det faktisk altid gjort i Børnezoo fordi vi alligevel altid skal derover og lege på den gode legeplads og se på savannens dyr. IMG_1100_2I dag var ingen undtagelse, og vi kom hjem med en sød lille kanin og nogle smukke tigerøjne. Det koster 50 kr at blive sminket, og det har været den samme pris siden vi startede med at komme regelmæssigt i Zoo for ca 5 år siden. Husk kontanter her, da de ikke tager Dankort.

IMG_1111_2På et tidspunkt kalder C på mig og jeg skynder mig hen til ham – han står henne ved de tasmanske djævle – og for første gang siden de kom til Zoo får vi faktisk set dem. De er meget større end jeg havde troet, og ser – med lukket mund – slet ikke så farlige ud. L var meget facineret af, at de kan spise f.eks. en død kænguru med hud, hår og knogler. Hun så jo mange døde kænguruer på vores tur til Australien, så hun kunne godt forestille sig hvad det var for en slags dyr de tasmanske djævle guffer i på Tasmanien.

Sidste stop inden vi tog hjemad var den lille nye næsehornsunge som blev født i januar 2015. Man kan ikke komme ind til næsehornene, men står og kigger på dem udefra gennem et stort vindue. Der er bygget en lille trappe op så man kan kigge ind ad vinduerne som sidder ret højt oppe. IMG_1120_2Det fungerer godt på den måde. Der var ikke mange mennesker da vi besøgte næsehornsungen, men det ligger også lidt afsides plus klokken nærmede sig 17, så mange var nok allerede tager hjem. Vi lærte i øvrigt alle noget nyt den dag – for der har simpelthen levet næsehorn i Danmark. Det gjorde der i den sidste mellemistid, Eem-istiden, og næsehornet var et såkaldt skovnæsehorn. Så blev vi så kloge!

Der var faktisk mange dyr vi ikke nåede at se i Zoo denne dag, bl.a. fordi vi prioriterede at bruge tid i Zoolab. Men fordi vi har årskort så gør det ikke så meget, for vi ved at vi altid kan komme tilbage og se resten (eller det samme) en anden dag.

Yderligere info

Zoologisk Have har åbent 365 dage om året, men i forskellige tidsrum. Om vinteren er åbningstiden kortere.

Zoos hjemmeside er superinformativ, og I kan finde det altid aktuelle program lige her. Det er en god ide at besøge hjemmesiden for at danne sige et overblik over hvad dagen kan indeholde af aktiviteter – der er i hvert fald rigeligt til at fylde en dag ud.

Transport og parkering: Zoos hjemmeside har en fin oversigt over transportmuligheder til og fra haven, hvad enten du kommer med bus, tog, metro eller er i bil. Tjek den ud lige her.

IMG_0999_2IMG_1015_2

IMG_1021_2

IMG_1023_2

IMG_1026_2IMG_1037_2_2IMG_1043_2IMG_1045_2IMG_1047IMG_1060IMG_1075_2IMG_1049_2

IMG_1093_2IMG_1109IMG_1112_2IMG_1117IMG_1127

Udflugt til en madmesse – Irma i Øksnehallen

Søndag morgen klokken 9 drog familien forventningsfulde afsted mod Mad&Glæde 2015 – Irmas første forsøg på en madmesse som skulle sætte økologi og egne varer i centrum. Stedet de havde valgt var Øksnehallen tæt på Hovedbanegården.

Åbningstiden var  kl 9, men den åbningstid var vist målrettet folk i København med kort vej til hallen, for selv med temposkruen i bund kunne vi ikke have nået den tid. Vi kom klokken 10 og der var der allerede godt fyldt op, men dog ingen kø ved indgangen. Vi havde købt billetter hjemmefra, men ikke printet (for printeren er tom for blæk på andet år) og det var heldigvis intet problem at komme ind med elektroniske billetter.

IMG_0739Den første aktivitet vi faldt over var Søris’ stand hvor man kunne lave figurer ud af grøntsager. Der lå et bjerg af de lækreste jordskokker, lilla gulerødder, løg, auberginer, kål mv og bare ventede på at blive spiddet af tandstikker ført af kreative børnehænder. Vi brugte en halv times tid der og børnene fik virkelig kreeret nogle fine figurer – ingen tvivl om at de var vilde med ideen!

IMG_0750 IMG_0743

Kl 10:30 var det tid til Lille Nørd – og det var der, sjovt nok, også 100.000 andre børn og forældre der havde opdaget. Vi tog plads helt bagerst, og heldigvis var der en arrangør der venligt oplyste forældrene om at de skulle forlade det centrale område så der var bedre plads til den egentlige målgruppe, børnene.

IMG_0754

Jeppe og Katrine kom på i overstadigt humør og Jeppe iklædt gammeldags herreunderbukser med gylp – i guld! Nu hører jeg ikke til den mest snerpede type, men guldunderbukser og guldleggings var måske lidt for meget?? Jeg var for overrumplet til at spørge børnene hvad de syntes om outfittet, men det lod ikke til at gøre en forskel for dem. De hyggede sig og sang med, guldunderbukser eller ej.

GoCookByIrma – et madkoncept for børn og barnlige sjæle

Et genialt – og gratis – frokostkoncept var Gocookbyirma. Her var der både et pizzaværksted og en nudelsuppestation, hvor man kunne prøve kræfter med at lave sin egen pizza eller sin egen nudelsuppe.

I pizzaværkstedet blev man opfordret til at udfordre sin pizzatopping, og der var ikke skyggen af hverken pepperoni eller skinkestrimler, men derimod en klump dej til hver, et fantastisk udvalg af frugt og grøntsager og klar-til-brug tomatsovs.

IMG_0764

Pizzabagning, Irmas madmesse

Pizzabagning på Irmas madmesse

L lavede en pizza med æble, ananas, rød peberfrugt og frisk mozzarella – jeg elsker den måde børn tænker ud af boksen når de skal vælge fyld til deres pizza. Tror nemlig ikke lige at æble havde været mit førstevalg som fyld, men det var faktisk ikke så ringe endda!

IMG_0769Da pizzaen var spist skulle nudelsuppestationen også prøves, og der var heldigvis knap så mange mennesker som ved pizzaværkstedet. I samme stil var der lagt et hav af grøntsager ud så man kunne lave sit eget fyld til suppen. V valgte en helt plain nudelsuppe med, ja – nudler, mens L var lidt mere eksperimenterende og tilsatte gulerod, porre og peberfrugt. Intet af fyldet, ud over nudlerne, blev dog spist – ganske som ventet;-) Forældrene måtte også godt lave både pizza og suppe, og virkelig dejligt at aktiviteterne var gratis. For os udgjorde de to aktiviteter rent faktisk frokosten.

Chilismagning og mikroskopisk tilgang til grøntsager

IMG_0784Chillismagningen gik i al sin enkelthed ud på at der var opstillet en række chilier som man kunne prøve at smage i rækkefølge, fra mild til stærk. V fik faktisk prøvet tre – hvoraf smagsprøve nr. 2 blev spyttet ud fordi den var for stærk. Alligevel tog han en smagsprøve mere inden han mente at det var nok. Sejt gået! Far kastede sig over den stærkeste af de opstillede chilier, en habanero – og han skal hilse og sige at den VAR stærk!

IMG_0778En anden mulighed var at se på grøntsager mv. i mikroskop. Der var nemlig opstillet to mikroskoper som var koblet til hver deres store computerskærm, og så kunne man tage forskellige ting, f.eks. tomat, citron, chili, ris og popcorn og se på dem i mikroskopet. F.eks. ligner det brune i popcorn ørevoks (citat L) mens det er rigtig svært at stille skarpt på fiskerogn. Mikroskopet holdt børnene underholdt i lang tid og som voksen synes jeg det er facinerende hvor smuk en citronskive ser ud under lup.

Menneskemylder

IMG_0795Efter børneområdet kastede vi os med noget der ligner dødsforagt ud i menneskemylderet – og det var virkelig et mylder. Øksnehallen er en rigtig hyggelig hal, men til et arrangement som Mad&Glæde er den bare for lille. Og et menneskemylder af de dimensioner vi var en del af den søndag, går bare ikke så godt med børn som kun rager lidt mere end en meter op i landskabet. De fik konstant tasker og jakker i hovedet og blev overset af ivrige voksne der liiige skulle have en fiskefrikadelle eller en gratis flødebolle. Jeg ved godt at det er vilkårene på en messe, men derfor kan man jo godt være en lille smule ærgerlig over at det er sådan det er.

På madmesse – når snacking bliver en livsstil for en times tid

Chokolademousse, Irmas madmesse

Kendetegnet for messen var at der var utrolig mange smagsprøver. Vi fik flere slags brød, is, kød, fisk, æblechips, nødder, slik, chokolade, grød osv. osv. – og vi fik nok en times tid til at gå med at snacke os rundt på messen. Et koncept børnene ret hurtigt blev komfortable med ;-) Et højdepunkt blandt smagsprøverne var helt klart den meget lækre chokolademousse tilberedt af Morten Heiberg som del af et foredrag vi overværede. Bagefter fik jeg helt lyst til selv at gå hjem og kaste mig over creme anglaise og smeltet chokolade. Her er moussen serveret med hindbærkompot, karameliserede pistacier og tuille. Lækkert!

IMG_0805Dagen sluttede i øvrigt hvor den startede – på Søris’ stand hvor der blev produceret endnu et par grøntsagsfigurer. En aktivitet som helt klart vandt prisen som bedste aktivitet for vores børn. Og jeg tror nok lige at mor her er blevet fyldt med inspiration til forårets og sommerens børnefødselsdage!

Yderligere info

Irmas madmesse Mad&Glæde 2015 blev afholdt i Øksnehallen d. 21.-22. marts 2015. Begge dage åbent fra 9-17. Indgang: 100 kr i forsalg, børn under 12 år gratis.

Det var også muligt at tilmelde sig små workshops på forhånd samt sætte sig ved en store scene og høre forskellige foredrag med kendte ansigter inden for kokkeverdenen.

Selvom der var helt utrolig mange mennesker mellem 11 og 15 var der virkelig mange gode og spændende stande, og jeg synes det er interessant at en butiks varesortiment kan drive en hel messe. Krydret med små workshops, børneområde og foredragscene synes jeg at Mad&Glæde 2015 var en god oplevelse – de mange mennesker til trods. Dog håber jeg at Irma næste år afholder i Mad&Glæde i større omgivelser, og måske også for en lidt mere begrænset skare så man slipper for alt for meget kø og maseri.