svævebane Archives | Vores eventyr...

Slovenien er ikke så stort et land, så med base i Ljubljana kan man nå mange steder inden for bare et par timers kørsel. Et oplagt sted at tage hen er de smukke søer Bled og Bohinj. Lidt research viste mig, at Bohinj faktisk ligger ved foden af et skiområde der hedder Vogel. Og selvom det er højsommer i juli da vi besøgte kører gondolen stadig i pendulfart mellem bund og top. Så på vores ene hele dag i Ljubljana satte vi kursen vestover mod tre slovenske perler.

Tip! Kan man nå alle tre ting på én dag, spørger du måske. Det er faktisk et rigtig godt spørgsmål, og mit svar er, at ja, det synes jeg godt man kan. Selvfølgelig kan man ikke “nå det hele” og det gjorde vi bestemt heller ikke. Men det bør ikke afholde en fra at tage på sådan en dagstur – for så ved man jo bare til næste gang hvor man har lyst til at lægge mere af sin tid.

Vogel

Vogel ved Bohinj-søen ligger længst væk af de tre steder vi ville besøge, så med hjemturen in mente var der vi ville starte. For at komme til Vogel skal man forbi Bled, og jeg skal hilse og sige, at vi ikke var de eneste der var kommet på de tanker denne dejlige søndag. Der var utrolig meget kø ind til og gennem Bled, så vi havde rig lejlighed til at tage fotos af den smukke sø. Jeg nærmest hang ud af vinduet i bedste turist-stil og tog en masse billeder (som blev relativt gode, haha).

Da først vi var kommet igennem Bleds turisthorder gik det noget nemmere resten af vejen mod Vogel. Men ak. Heller ikke dér var vi de eneste besøgende, så parkering var temmelig vanskelig at finde. I stil med Italien kan man dog på det nærmeste parkere alle vegne hvor man kan klemme sin bil ind. Så det gælder bare om at finde et egnet sted. Så alt lykkedes, og vi begav os mod billetlugen for at indløse billet til at komme til tops på Vogel med gondolen.

Hvad laver man på Mt. Vogel?

Det koster €60 (sommeren 2018) for en familie på 5 – for vores mindste på 2 var gratis – at tage tur-retur med gondolen. Det er fordelen ved at rejse med så små børn – mange entreer er gratis. Det er bestemt værd at tage med.

Gondolen man tager med er kæmpestor og kan rumme mange. Den bruges året rundt – om vinteren transporterer den nemlig skiløbere tilbage til toppen af bjerget. Der er nemlig en løjpe der går hele vejen ned til bunden af bjerget. Om sommeren transporterer den folk med vidt forskellige formål. Der er dem som os, der bare skal op og kigge. Så er der dem med tunge rygsække og kraftige vandrestøvler. Og til sidst er der dem som har taget mountainbikes med. De tager turen ned ad bjerget i rasende fart. Vi så nogen tage afsted og måtte nærmest springe for livet.

Både udsigten på vej til og fra toppen er fuldstændig fantastisk. Der er noget magisk ved at hæve sig 1535 meter op over landskabet. Bjerget ligger jo ved Bohinje-søen, så man får vue ud over søen og de omgivende bjerge. Turen op i gondolen går ret hurtigt, for den kører stærkt. Min datter fik grusom trykken for ørerne både op og ned, og ville ikke rigtig lytte til råd om at synke for at udligne trykket i ørerne. For os andre hjalp det dog at gøre det. Det er nok ikke lige til at undgå trykken for ørerne når man stiger så meget så hurtigt.

På toppen af bjerget spiste vi på den første den bedste restaurant vi faldt over. Den hed Viharnik. Maden er af tysk karakter – og så er portionerne gigantiske samtidig med at det er billigt. Vi bestilte burgere, og de var seriøst så store som børnenes hoveder. Det var umuligt at spise op. Kvaliteten er medium vil jeg sige.

Efter maden gik vi en kort tur rundt og fik bl.a. klappet en af de køer som går frit omkring på toppen. Der er flere muligheder for vandreture i området, både korte (40 minutter), lange (5 timer) og meget lange (dagevis). Da vi jo havde andre ting på plakaten måtte vi efter et par timer vinke farvel til Mt. Vogel og nyde den smukke udsigt fra gondolen ned til Bohinj søen igen.

Der er helt utrolig smukt fra toppen af Vogel!

Bohinj

Vores primære formål med at besøge Bohinjesøen var at prøve at bade i det krystalklare vand. I stedet for at flytte bilen ind til noget by-agtigt, beholdt vi vores parkering og gik ned til søen. Det tog sådan ca 5 minutter. Der lå en fuldstændig fantastisk campingplads gemt i skoven. Jeg tog ingen billeder, men jeg har sidenhen fundet ud af at campingpladsen hedder xxx.

Arild var faldet i søvn og så skulle der bades… Dvs. da jeg står med det ene ben i bikinien vågner han, så ændring af planer for mig. Men sådan er det jo! De andre børn plus min mand badede – og det var koldt! Som i is-hamrende koldt. Børnene kom jo under på ingen tid, mens min mand tog sig god tid til det. Jeg prøvede at sænke fødderne på en bleklædt mindstemand ned i søen med voldsom skrigen og sprællen til følge. Han kom ikke i!! Til gengæld fik jeg mulighed for at prøve, og jeg kom da i til navlen ca. Uha det var koldt. Minder om vandet ved Elephant Rock i Western Australia.

Men smukt, dét var der. Og vandet var krystalklart så man kunne se fisk og bjergene knejser ved bredden. Utroligt!

Tip! Vandet bliver meget hurtigt dybt, så slip ikke børnene løs uden opsyn. Til gengæld er der ingen strøm, og i vindstille vejr heller ikke en eneste bølge. Så her kan man godt flyde rundt på en luftmadras uden at frygte at drive til havs!

Det var IKKE varmt, det vand…

Vi blev der en times tid og brugte således ikke noget tid i byen ved Bohinje, ej heller fik vi en sejltur på vandet . Det må vi have til gode til en anden god gang.

Bled

Da vi kørte mod Bled havde vi faktisk ikke rigtig nogen planer ift. aftensmad. Vi overvejede at køre hele vejen tilbage til Ljubljana – men dén plan blev hurtigt ændret da vi nærmede os Bled og trafikken sneglede sig afsted. Det vil sige at trafikken altså ikke var et hak bedre end da vi for godt 10 timer siden kørte her sidst! Vi besluttede os derfor hurtigt for at finde en parkeringsplads, få noget mad – og forhåbentlig slippe for kø når vi så skulle hjemad.

Parkeringspladsen fandt vi hurtigt, nok fordi det trods alt var sidst på dagen. Kan ikke forestille mig at det ellers vil være let at finde en P-plads i det vanvittige mylder af turister som Bled lider under.

Vi fandt en restaurant der lå helt ned til søbredden hvor vi både havde udsigt til slottet og øen med den lille kirke på. Det var sidst på eftermiddagen så lyset var fantastisk. Maden på restauranten var god uden at være prangende, og prisen var efter forholdende – formentlig sat op, grundet den fine beliggenhed.

Efter maden gik vi en tur langs søen. Det vrimler med isboder og kaffesteder, så det er altid muligt lige at få en kop kaffe eller en is. Turen langs søen er virkelig smuk, og der er en god sti som er perfekt til barnevognen. Desværre kører der også folk på cykler (og de kører stærkt!), så det var svært at lade vores mindste løbe rundt uden at frygte han skulle komme galt afsted.

Her fik vi heller ikke prøvet “det hele”. Så vi fik ikke sejlet ud til den lille kirke. Vi fik heller ikke besøgt slottet med udsigt over søen. Hverken til fods eller i bil. Vi fik heller ikke prøvet det “vandland” der er etableret på bredden. For at nå alt det skal man have meget længere tid i byen – og sådan var vores Slovenien-tur jo ikke sat sammen.

Den bedste konklusion på de tre steder vi besøgte denne dag må være, at vi nu ved, at hvert af stederne fortjener mindst én fuld dags fokus. Det kan jo så sagtens være vores anbefaling til jer der læser med her.

Hvor spiste vi

Vogel: Oppe på bjerget spiste vi på Viharnik. De har ikke noget website, men på Tripadvisor kan man læse lidt om restauranten og selvfølgelig hvad folk synes om stedet. De har pt. 3 1/2 stjerne og det synes jeg egentlig passer meget godt med vores oplevelse som var på det jævne.

Bled: Vi spiste på Panorama Restaurant – simpelthen fordi den havde en flot udsigt over søen. Menukortet var ikke noget særligt, men deres mixed grill-tallerken for to var OK. Børnenes spagetti ligeså. Prisen var nok noget i overkanten, men man ved jo også, at smuk udsigt koster. Og vi havde virkelig en fin en af slagsen.

Yderligere information

Ruten fra Ljubljana til Bled er på knapt 55 km og kan – i følge Google Maps – gøres på 41 minutter. Det må være midt om natten! Nu har jeg kun prøvet at køre der om sommeren, men jeg vil sige, at man skal sætte mindst en time af til turen – og endnu længere hvis du skal igennem byen og har ærinder på den anden side. Og så skal du bare væbne dig med tålmodighed. Heldigvis er udsigten gennem byen flot når man kører langs søen.

Fra Bled til Bohinj/Vogel er der 31 km. Det kan enten gøres på omkring 40 minutter – eller på omkring en time hvis man tager turen gennem Triglavski Nationalpark. Hvis man har tiden til at tage den lange vej ville jeg helt sikkert gøre det. Det giver altid lidt ekstra ikke at køre den slagne vej.

Det er en skøn tur at tage sine børn med på – der er masser af mulighed for at de kan løbe rundt og lege. Særligt ved Bled er der alle mulige aktiviteter som vandland m.m., så der kan man let bruge flere dage på at udforske.