Indfrielse af en drengedrøm – til tops i et Karritræ
I januar fyldte min mand 40, og hvor vi i Danmark ville have holdt en kæmpe fest med venner og familie blev det fejret på en lidt anden måde i Australien. Dagen blev brugt i og omkring Pemberton, hvor vi først gik en tur i skoven, derefter badede i en dejlig sø og til slut kørte i sporvogn ud gennem bushen. Den bedste oplevelse havde vi dog gemt til sidst, for Claus sluttede dagen af med at få indfriet den ultimative klatre-i-træ drengedrøm – nemlig at komme til tops i et 61 meter højt træ.
Der er tre udkigs-træer i Pemberton-området som er tilgængelige for offentligheden. Gloucester Tree, som er verdens næsthøjeste udkigstræ, ligger meget tæt på selve Pemberton hvor vi jo var i forvejen, så det lå lige for at det var det træ Claus skulle kravle op i. Træet står i en nationalpark, så vi var usikre på om området ville blive lukket for besøgende, for det var blevet temmelig sent inden vi nåede derhen. Heldigvis var det ikke tilfældet, så efter at have betalt nationalparksafgift kunne vi parkere næsten ved siden af træet.
Og hold nu op det er et højt træ! Gloucester Tree er 61 meter højt og har monteret 153 trædepinde af stål banket i stammen. Træet er så højt at man ikke kan se toppen fra jorden, og diameteren er enorm.
Efter at have snørret skoene godt til og tømt lommer for bilnøgler mv. begyndte Claus opstigningen ved hjælp af de mange stålpinde som er banket i træet og som snor sig rundt om den mægtige stamme opad. De næste afsnit er en øjenvidneberetning fra klatreren selv!
Claus fortæller …
Med stor koncentration og svedige håndflader gik det opad. Der er monteret et lille trådnet på vejen op på siden af stålpindene men du kan roligt regne med at hvis du falder, så er det ikke stærkt nok til at gribe dig. Det markerer mere hvor enden af trinnene er. Du kan også risikere at skulle passere nogen som er på vej ned, så man skal absolut have det godt med højder for at begive sig op uden at panikke. Lynhurtigt forsvandt jorden under mig og snart kunne jeg kun høre stemmerne fra børnene, imens jeg kravlede op mod platformen. Jeg mødte faktisk to personer som var på vej ned oppe fra platformen, så de kravlede lige tilbage op for at give plads til mig.
Platformen er på 3 etager hvor man kravler på små stiger det sidste stykke helt op til toppen og nu kom jeg op over alle de andre trækroner i skoven.
Wauw en udsigt! Jeg glemte helt at jeg stod oppe i et træ. Der var så langt ned at jeg kun kunne se børnene som små prikker der løb rundt. Jeg kaldte ned men jeg tror ikke de kunne høre det, for der var intet svar igen. Efter en stribe billeder deroppefra begav jeg mig ned igen.
Som altid er det nemmere at klatre op end ned, så det var med tungen lige i munden og i fuld koncentration om kun at “slippe” en hånd eller fod ad gangen så jeg hele tiden havde 3 støttepunkter.
Stille og roligt kom jeg ned på jorden igen og ja, knæene var da lidt bløde i det efterfølgende, men det var simpelthen alletiders oplevelse. Jeg var dog glad for at det ikke var en crowded turistdag jeg skulle derop, fordi det var stejlt og snævert. – Og fordi at skulle passere hinanden på de trin ville være rimelig skrækindjagende idet en af personerne jo ville skulle træde yderst på trinnet :-S
Mens resten af familien ventede nede på jorden ville Linea og Vitus vide hvorfor jeg (mor) ikke skulle op i træet, og jeg kom til at sige, at det kun var fædre der kravlede op i sådan et højt træ. Dertil spørger vores lille søde pige prompte; “hvornår bliver jeg så far?!” Så måtte jeg jo lige korrigere mig selv og sige, at det var for voksne at kravle op i træet, og at både mødre og fædre måtte kravle derop, men at jeg ikke havde lyst. Det var en bedre forklaring, og jo også mere korrekt – for ingen af børnene skal jo tro, at det kun er mænd forundt at være vovehalse i trætoppene. 
Hverken Linea eller Vitus kunne holdes på jorden, så de fik lov til at kravle 3-4 trin op i træet, selvom de selvfølgelig ikke syntes det var langt nok. 
Og 3-4 trin lyder måske heller ikke af meget, men tjek lige hvor højt det faktisk er, og hvor små de er i forhold til træet!
Hvis man er ude på eventyr og ikke lider af højdeskræk, så skal et besøg i Western Australia ganske enkelt indeholde en bestigning af et af de tre (eller hvorfor ikke dem alle) udkigstræer.
Yderligere info
I den sydvestlige del af WA ligger den mægtige Karri-skov, og i og omkring Pemberton er der mulighed for at se skoven lidt fra oven fra hele tre mægtige træer, nemlig Gloucester Tree, Dave Evans Bicentennial Tree og Diamond Tree. Træerne er såkaldte “fire lookout trees” og er blevet brugt til at kigge ud over skoven for at opdage tidlige tegn på skovbrande.
Gloucester Tree er verdens næst-højeste udkigstræ som offentligheden har adgang til. Det største ligger i samme område i Warren National Park og hedder Dave Evans Bicentennial Tree (75 m). Gloucester Tree er det ældste af de to da det allerede i 1947 blev gjort muligt at klatre op. I begyndelsen blev der bygget en udkigsplatform af træ 58 meter over jorden, i 1973 blev den så erstattet af en metalplatform i 3 etager da den gamle platform af træ var ved at være udtjent.
For at få adgang til nationalparker i Western Australia skal der betales en park-fee. For et dagspas er prisen 12 AUD for en bil inkl. op til 8 passagerer og passet gælder til alle nationalparker i WA. Når nationalparken er bemandet, som regel frem til kl. 17, betaler man til en park ranger. Efter åbningstid stoler man på at folk er ærlige, for der lægger man penge eller kreditkortoplysninger i en konvolut i en boks, inden man kører ind i parken.
Træklatring i Danmark
I Danmark er der ikke mulighed for træklatring på helt samme måde, men der er heldigvis andre muligheder at komme op i træernes toppe hvis man har lyst til det. Man kan nemlig besøge en af de mange forskellige trætops-baner som ligger rundt omkring i hele Danmark. Så der skulle nok være garant for et adrenalin-rush også i danske træer. Prøv at tjekke en eller flere af følgende sider ud – der er masser af muligheder:
Til Tops har baner i Frederiksdal og Havreholm på Sjælland
Camp Adventure har baner i Haslev på Sjælland
Gorillapark har baner i både Vejle og Svendborg i Jylland og på Fyn
Funky Monkey har klatrebaner i Kolding og Odense i Jylland og på Fyn
Midten af rummet er naturligvis forbeholdt honningfarmens egne produkter – med mulighed for at smage de tre slags honning som farmen producerer. Det er spændende at smage hvor forskellig honning kan være, både i forhold til sødme og krydring.
