Western Australia

Indfrielse af en drengedrøm – til tops i et Karritræ

I januar fyldte min mand 40, og hvor vi i Danmark ville have holdt en kæmpe fest med venner og familie blev det fejret på en lidt anden måde i Australien. Dagen blev brugt i og omkring Pemberton, hvor vi først gik en tur i skoven, derefter badede i en dejlig sø og til slut kørte i sporvogn ud gennem bushen. Den bedste oplevelse havde vi dog gemt til sidst, for Claus sluttede dagen af med at få indfriet den ultimative klatre-i-træ drengedrøm – nemlig at komme til tops i et 61 meter højt træ.

Der er tre udkigs-træer i Pemberton-området som er tilgængelige for offentligheden. Gloucester Tree, som er verdens næsthøjeste udkigstræ, ligger meget tæt på selve Pemberton hvor vi jo var i forvejen, så det lå lige for at det var det træ Claus skulle kravle op i. Træet står i en nationalpark, så vi var usikre på om området ville blive lukket for besøgende, for det var blevet temmelig sent inden vi nåede derhen. Heldigvis var det ikke tilfældet, så efter at have betalt nationalparksafgift kunne vi parkere næsten ved siden af træet.
træbilledeOg hold nu op det er et højt træ! Gloucester Tree er 61 meter højt og har monteret 153 trædepinde af stål banket i stammen. Træet er så højt at man ikke kan se toppen fra jorden, og diameteren er enorm.

DSCN0312Efter at have snørret skoene godt til og tømt lommer for bilnøgler mv. begyndte Claus opstigningen ved hjælp af de mange stålpinde som er banket i træet og som snor sig rundt om den mægtige stamme opad. De næste afsnit er en øjenvidneberetning fra klatreren selv!

Claus fortæller …

IMG_8108Med stor koncentration og svedige håndflader gik det opad. Der er monteret et lille trådnet på vejen op på siden af stålpindene men du kan roligt regne med at hvis du falder, så er det ikke stærkt nok til at gribe dig. Det markerer mere hvor enden af trinnene er. Du kan også risikere at skulle passere nogen som er på vej ned, så man skal absolut have det godt med højder for at begive sig op uden at panikke. Lynhurtigt forsvandt jorden under mig og snart kunne jeg kun høre stemmerne fra børnene, imens jeg kravlede op mod platformen. Jeg mødte faktisk to personer som var på vej ned oppe fra platformen, så de kravlede lige tilbage op for at give plads til mig. DSCN0323Platformen er på 3 etager hvor man kravler på små stiger det sidste stykke helt op til toppen og nu kom jeg op over alle de andre trækroner i skoven. DSCN0313Wauw en udsigt! Jeg glemte helt at jeg stod oppe i et træ. Der var så langt ned at jeg kun kunne se børnene som små prikker der løb rundt. Jeg kaldte ned men jeg tror ikke de kunne høre det, for der var intet svar igen. Efter en stribe billeder deroppefra begav jeg mig ned igen. DSC_0664Som altid er det nemmere at klatre op end ned, så det var med tungen lige i munden og i fuld koncentration om kun at “slippe” en hånd eller fod ad gangen så jeg hele tiden havde 3 støttepunkter.

DSC_0668Stille og roligt kom jeg ned på jorden igen og ja, knæene var da lidt bløde i det efterfølgende, men det var simpelthen alletiders oplevelse. Jeg var dog glad for at det ikke var en crowded turistdag jeg skulle derop, fordi det var stejlt og snævert. – Og fordi at skulle passere hinanden på de trin ville være rimelig skrækindjagende idet en af personerne jo ville skulle træde yderst på trinnet :-S

Mens resten af familien ventede nede på jorden ville Linea og Vitus vide hvorfor jeg (mor) ikke skulle op i træet, og jeg kom til at sige, at det kun var fædre der kravlede op i sådan et højt træ. Dertil spørger vores lille søde pige prompte; “hvornår bliver jeg så far?!” Så måtte jeg jo lige korrigere mig selv og sige, at det var for voksne at kravle op i træet, og at både mødre og fædre måtte kravle derop, men at jeg ikke havde lyst. Det var en bedre forklaring, og jo også mere korrekt – for ingen af børnene skal jo tro, at det kun er mænd forundt at være vovehalse i trætoppene. DSC_0646Hverken Linea eller Vitus kunne holdes på jorden, så de fik lov til at kravle 3-4 trin op i træet, selvom de selvfølgelig ikke syntes det var langt nok. DSC_0647Og 3-4 trin lyder måske heller ikke af meget, men tjek lige hvor højt det faktisk er, og hvor små de er i forhold til træet!

Hvis man er ude på eventyr og ikke lider af højdeskræk, så skal et besøg i Western Australia ganske enkelt indeholde en bestigning af et af de tre (eller hvorfor ikke dem alle) udkigstræer.

Yderligere info

I den sydvestlige del af WA ligger den mægtige Karri-skov, og i og omkring Pemberton er der mulighed for at se skoven lidt fra oven fra hele tre mægtige træer, nemlig Gloucester Tree, Dave Evans Bicentennial Tree og Diamond Tree. Træerne er såkaldte “fire lookout trees” og er blevet brugt til at kigge ud over skoven for at opdage tidlige tegn på skovbrande.

Gloucester Tree er verdens næst-højeste udkigstræ som offentligheden har adgang til. Det største ligger i samme område i Warren National Park og hedder Dave Evans Bicentennial Tree (75 m). Gloucester Tree er det ældste af de to da det allerede i 1947 blev gjort muligt at klatre op. I begyndelsen blev der bygget en udkigsplatform af træ 58 meter over jorden, i 1973 blev den så erstattet af en metalplatform i 3 etager da den gamle platform af træ var ved at være udtjent.

For at få adgang til nationalparker i Western Australia skal der betales en park-fee. For et dagspas er prisen 12 AUD for en bil inkl. op til 8 passagerer og passet gælder til alle nationalparker i WA. Når nationalparken er bemandet, som regel frem til kl. 17, betaler man til en park ranger. Efter åbningstid stoler man på at folk er ærlige, for der lægger man penge eller kreditkortoplysninger i en konvolut i en boks, inden man kører ind i parken.

Træklatring i Danmark

I Danmark er der ikke mulighed for træklatring på helt samme måde, men der er heldigvis andre muligheder at komme op i træernes toppe hvis man har lyst til det. Man kan nemlig besøge en af de mange forskellige trætops-baner som ligger rundt omkring i hele Danmark. Så der skulle nok være garant for et adrenalin-rush også i danske træer. Prøv at tjekke en eller flere af følgende sider ud – der er masser af muligheder:

Til Tops har baner i Frederiksdal og Havreholm på Sjælland

Camp Adventure har baner i Haslev på Sjælland

Gorillapark har baner i både Vejle og Svendborg i Jylland og på Fyn

Funky Monkey har klatrebaner i Kolding og Odense i Jylland og på Fyn

DSCN0326DSCN0328DSC_0665 DSCN0315DSCN0327DSC_0643DSC_0673

Delfiner og blæksprutter – en tur på Dolphin Discovery Center, WA

Inden vi tog på vores rejse til Australien havde vi hjemmefra researchet en del i forhold til hvilke steder vi ønskede at besøge. Et sted der stod meget højt på vores liste var Dolphin Discovery Center i Bunbury i WA (Western Australia). Faktisk stod det så højt på vores liste over “things to do” at vi fik lavet om på andre forudbestilte overnatninger så vi kunne overnatte i Bunbury. Så vi VILLE besøge det sted.

IMG_7621Bunbury var også første sted vi overnattede i vores campervan, og vi havde valgt en campingplads der ligger nærmest lige overfor Dolphin Discovery Center så vi kunne komme hurtigt derhen fra morgenstunden. Vi havde nemlig læst os til at delfinerne oftest kommer ind om morgenen,.

Heldigvis vågnede L og V meget tidligt så vi var i stand til at være nede på Dolphin Center ganske kort tid efter de åbnede. Det var den smukkeste solskinsmorgen og forventningerne var i top, særligt hos børnene som gennem lang tid derhjemme havde talt om netop dette besøg.IMG_7637

IMG_7736Og det skulle vise sig at vi var meget heldige, for der var allerede svømmet delfiner ind i Koombana Bay, og der stod allerede guider og andre besøgende nede i interaktionszonen, som ligger ude i vandet.

Af uransalige årsager havde hverken vi eller børnene fået badetøj på, hvilket er skørt når man tænker på at vi godt vidste at man skulle stå ude i vandet når man så på delfinerne. Det kunne vi jo så ikke lade forhindre os i at gå ud i vandet, så L fik lynhurtigt meget vådt tøj. V sad højt til vejrs på fars skuldre og undgik således at blive våd.

Vi stod i vandet i lang tid og kiggede på de smukke dyr der kom ganske tæt på os. Ind i mellem har de kun været omkring en meter væk fra os, og vi kunne tydeligt se blæsehullet på deres hoveder. En helt fantastisk oplevelse!IMG_7700Et par guider fra centeret var med ude i vandet og kunne fortælle om de mange delfiner. Bl.a. at man selvfølgelig ikke kan vide sig sikker på at delfinerne rent faktisk vælger at komme ind til stranden. F.eks. havde de dagen før ikke haft besøg af en eneste delfin – og da vi besøgte stedet var der 14 forskellige henover 1-1½ time (fik vi fortalt – vi kunne ikke kende forskel).

IMG_7737Da vi skulle tjekke ud fra campingpladsen måtte C lige gå tilbage mens jeg blev på stranden og legede i sand med børnene. IMG_7738Og så var det ikke kun delfiner vi så, men også en stingray (tjek lige hvor klart vandet er!). Den kunne nok få folk op ad vandet! Men skægt for sådan en nystartet rejsefamilie at se både delfiner og stingrays på en og samme dag.

IMG_7748Delfincentret har et lille akvarie tilknyttet hvor man bl.a. kan se to store blæksprutter blive fodret. Det var en oplevelse ud over det sædvanlige, særligt for tilhørerne på første række, for blæksprutter har det med at sprøjte med vand når de stikker fangarmene uden for akvariet. IMG_7747Og dem på første række – ja, de blev våde! Manden der fortalte var meget underholdende og havde stor viden om blæksprutter, som han delte med publikum på en yderst humoristisk måde. Selvfølgelig kunne vores børn ikke forstå hvad han sagde, men bagefter fortalte vi dem omhyggeligt højdepunkterne fra forestillingen.

IMG_7753Der var også en touch pool hvor nogle heldige børn fik lov til at være med til at fodre nogle fisk, og i øvrigt var det der muligt at røre forskellige fisk og andre havdyr.

IMG_7754Sidste stop i Bunbury Dolphin Discovery Center var selvfølgelig deres souvenirbutik, hvor L fik købt den “delefin”-bamse som hun har gået og talt om i flere måneder. Stor var lykken derfor da hun endelig kunne købe den (endda for egne penge) og give den en krammer.

Yderligere info

Dolphin Discovery Center i Bunbury er bestemt et besøg værd. Idet delfiner jo ikke kan garanteres at dukke op på bestemte tidspunkter, så gælder en adgangsbillet faktisk til tre besøg som man selv bestemmer hvornår ligger. Til en pris på 10 AUD pr. voksen må det betegnes som værende meget billigt. Børn under 4 år kommer gratis ind og der er halv pris for børn mellem 4 og 12 år. Det er også muligt med en familiebillet til 2 voksne og 2 børn til 25 AUD.

Man kan også vælge at gå ned på stranden af en anden rute, men så er det ikke tilladt at gå ud i vandet i den såkaldte interaction zone, som er der hvor delfinerne kommer ind. Går man ikke ud i vandet kan de være svære at få øje på, så ved I det.

Ud over interaktion med delfinerne i interaktionszonen og besøg i Discovery centeret (akvariet), er der et par andre aktiviteter tilgængelige. F.eks. tilbydes der at svømme med delfiner, ligesom det er muligt at tage på et eco cruise på halvanden time i Koombana Bay. Begge dele skal betales separat ud over entré-prisen.

Dolphin Discovery Center ligger på Koombana Drive, Bunbury, nærmest lige over for en udmærket campingplads (Discovery Holiday Parks – Koombana Bay) så man rent faktisk kan gå hen til Dolphin Discovery Center på ca. 5 minutter. Hvis du er i bil (eller campervan) ligger der en kæmpe parkeringsplads lige ved siden af, så parkering er let.

Dophin Discovery Center er en nonprofit organisation, som belaver sig på frivillig arbejdskraft.

DSC_0331