I år gik sommerferien til Albanien. Vi var blevet inviteret af min far, som fyldte 75 år. I stedet for en fest inviterede han familien på ferie, og det er en dejlig måde at fejre ham på.

Ferie i Albanien er ikke noget vi tidligere har overvejet. Det skyldes nok, at det er et land som man ikke rigtig hører noget om, andet end at det har en utrolig grum historie fra omkring Anden Verdenskrig og så frem til de tidlige 90’ere. Men dengang vi tog til Makedonien (i 2017) havde vi jo heller ikke hørt noget om dét land, og det viste sig jo at være et utrolig skønt sted.

Nedenfor deler jeg lidt tips som måske kan hjælpe dig og din familie, hvis I er på vej til at tage på ferie i Albanien, eller hvis I overvejer om landet kunne være noget for jer.

1. SLUK for dataroaming!

… som i SLUK-for-dataroaming-mens-din-telefon-er-i-flight-mode og du stadig sidder oppe i flyveren. De danske teleselskaber har ikke en aftale med Albanien om at man kan bruge sit mobilabonnement som derhjemme. Og inden du tænker, at en lille smule forbrug ikke gør noget – så jo, det gør det! Jeg har Telenor – og der kostede det som udgangspunkt 100 kr. for 100 MB. Da jeg havde sundet mig over det (og slukket for dataroaming) fandt jeg ud af, at teleselskabet 3 tager 75 kr – pr. MB. Altså 75 kr for en sølle MB data. Da min mand havde haft telefonen tændt i nærmest få sekunder fik han en SMS om, at nu havde han allerede brugt for 100 kr. Inden han fik slået dataroaming fra fik han brugt knapt 4MB data. Det har kostet ham omtrent 300 kr. ARGH!

Wifi findes selvfølgelig på hoteller m.m., men jeg anbefaler at købe et dataabonnement når man er afsted. Så venter der ingen ubehagelige overraskelser. Vi klarede os med vores wifi på hotellet, men et par gange kunne vi da godt have brugt at kunne komme på Google Maps når vi vandrede rundt i en by vi ikke kendte.

2. Hold på hat og briller i trafikken

Efter danske forhold kører albanerne med hovedet under armen og hatten nede i øjnene.

Hvis man vil krydse en vej i Albanien med biltrafik, så er det faktisk som i mange andre lande bare et spørgsmål om at tro på det. Og træde ud på vejen. Det magiske sker – trafikken stopper og man kan få både sig selv og sine børn helskindet over gaden.

Vi lejede ikke bil dernede, men vi var passager i indtil flere køretøjer, og der gjaldt det om at holde godt fast på sig selv og løse genstande. Bilerne kører gerne 4 ved siden af hinanden på en tresporet vej, så der er ikke meget plads. Dertil kommer, at biler ikke holder tilbage for hinanden, så hvis man skal ud fra en sidevej eller ud i en rundkørsel – ja, så kører man da bare. Og de biler/busser/lastbiler man kører ud foran – de bremser så (håber man). Hårdt! Vi havde ikke kørt langt fra lufthavnen (i bus) før chaufføren måtte op og stå på bremsen. Lidt af et chok når man er vant til en anden type trafik hjemme fra Danmark. Så man var aldrig helt afslappet når man var i trafikken.

Hvis du selv skal køre bil, så må det være efter devisen “When in Albania, do as the Albanians”. For hvis ikke du gør det, så sværger jeg at du ville holde i den samme rundkørsel og vente på fri bane i dagevis (arh ok – måske timer…). Men det må kræve meget tilvænning at køre i Albanien, særligt i byerne vil jeg tro.

3. Sådan undgår du at drukne i mad på en restaurant…

Jeg springer direkte til tricket her: Bestil sammen i grupper på tre eller fire, for ellers får I mad til en hel hær. Selvom albanerne kører med separate forretter, hovedretter og desserter, så er det ikke altid tænkt som individuelle retter. Nej, portionerne er somme tider store nok til at række til 4 personer.

De første tre-fire dage bestilte vi troligt en forret til hver og en hovedret til hver – og når så maden kom, så var der bare ALT for meget til en person. Og mere end en gang måtte vi lade mad gå ud igen. Langsomt fandt vi ud af, at tricket til at undgå at bjerge af mad bliver sendt retur til køkkenet er, at man slår sig sammen og bestiller et par retter eller tre som man så deler. På den måde får alle smagt lidt forskelligt, det meste bliver spist op – og der er også plads til dessert. Det er da win-win for alle.

Et godt trick er i øvrigt også at spørge tjeneren hvor mange personer en ret er til. De har som regel styr på det, og I vil nogen gange blive overraskede over svaret.

4. Albanske Lek

Lek er møntfoden i Albanien, og den kan man fint bruge dernede. Euro er også gangbare mange steder, men vær meget OBS på den kurs der veksles til. Som regel er varerne noget dyrere i Euro end i Lek. Lek er ikke svære at få fat på, men du kan ikke veksle hjemmefra. Til gengæld er det ikke svært at få fat i Lek når du er afsted – de fås både hos vekselbureauer eller bare i diverse hæveautomater som der findes mange af. Vær selvfølgelig opmærksom på, at det koster et gebyr som afhænger af din bank. Vi har Nordea, og vi kunne hæve 30.000 Lek – det svarer til ca. 1800 kr.

En nem og nogenlunde præcis regnemetode for at omregne Lek til DKK er, at fjerne to nuller fra beløbet i Lek og så gange med 6. Dvs. at en vare til 3000 Lek ca. koster 180 danske kr.

Der er også mange steder der tager kreditkort – både VISA og Mastercard kunne bruges – men andre steder tager de altså kun kontanter.

TIP! Når du skal flyve ud af Tirana Lufthavn er det særdeles vigtigt at have kontanter – så i stedet for at bruge dem alle sammen på at betale dit værelse den sidste dag, så gem dem til en kop kaffe og en sandwich i lufthavnen. For de fleste steder derude tager de nemlig kun kontanter. Så da vi skulle flyve stod vi og havde købt is og kaffe til den store guldmedalje – da vi så fik at vide det var “cash only”. De havde så rent faktisk lavet et skilt hvor der stod at de ikke tog kreditkort – men alligevel!

5. Prøv det lokale køkken – også raw seafood

Alle de steder vi spiste var det til at få enten pizza eller pasta. Det smager godt, er let at bestille og særligt let når man rejser med børn. Vores unger er i hvert fald ikke altid lige vilde efter at prøve noget de ikke ved hvad er. Så det blev tit til pizza eller pasta til dem.

Men det albanske køkken er så meget mere end “lånemaden” fra Italien – omend de altså producerer skøn pizza og pasta. Men når man er på ferie i Albanien, så synes jeg også man skal spise lokal mad.

Men hvad er albansk mad egentlig?

Først og fremmest er det faktisk fisk og skaldyr. Landet ligger ud til Adriaterhavet som er fast leverandør af det skønneste seafood. Og netop den friske fisk er hovedingrediensen i nogle albanske forretter hvor fisk og skaldyr simpelthen serveres rå. Skåret i silketynde skiver, lagt på skiver af appelsin og citron, og så marineret i olivenolie og citrussaft. Vi fik både rå blæksprutte, aborre, rejer og jomfruhummere. Det smagte guddommeligt og hvis I kun skal smage én albansk specialitet – så er det dette.

Ud over rå fisk og skaldyr, så er der det måske mere kendte burek, som er en slags tærte lavet af filodej, med alle mulige typer fyld i. F.eks. spinat, ricotta, hakket kød, tomat, løg, ost … tror nærmest kun fantasien sætter grænser for fyldet.

Albanien har meget lækker ost af feta-agtig karakter, oliven, grillede kødretter og masser af grøntsager. Maden virker kendt og ikke fremmedartet – måske bortset fra de lammehoveder vi så ligge i forskellige slagter-vinduer da vi var i Tirana.  Dét prøvede vi ikke. I virkeligheden er albansk mad nok meget inspireret af middelhavskøkkenet, hvilket i vores øjne bestemt ikke er en dårlig ting!

Til gengæld prøvede vi dog regionsdesserten kabuni. Kabuni er en dessert af ris, rosiner, krydderier, rigeligt sukker og – kød fra lammehals. Det lyder umiddelbart som en besynderlig kombination men smagte slet ikke så tosset. Man kan ikke smage at der er kød i overhovedet, men man kan dog ane trevlerne fra kødet i den meget søde dessert. Hvis I kommer til Krujê så skal kabuni altså smages.

6. Hvad lavede VI på vores ferie i Albanien?

For at sige det kort, så badede vi! Det var faktisk en meget atypisk ferie for min familie, for normalt vælter vi rundt fra aktivitet til aktivitet. Hver dag. Fra morgen til aften. Og vi elsker det (og bilder os ind at vores børn også elsker det…).

Men denne ferie var anderledes, for vi boede på et luksushotel med en kæmpe pool, som tilmed havde en vandrutsjebane. Så det var PÆNT svært at få ungerne med ud nogen steder.

Men dog kom vi omkring i Durres hvor vi boede, og der er indtil flere virkelig fine ting at tage sig til. Der er et gammelt amfiteater (fra år 2 efter Kristi), en del af den gamle bymur, en smuk moske placeret på en vidunderlig plads, en havnefront med masser af restauranter og butikker – og om aftenen åbner et slags tivoli.

Vi besøgte også Tirana, Albaniens hovedstad, på en dagstur. På en søndag med lukkede butikker. Det var nok meget godt, for ellers havde vi ikke fået set en disse kulturelt! Albaniens hovedstad er et mix af gammelt og nyt, uddateret og moderne.

Vi tog også på tur til en vinproducent – og så besøgte vi Krujë, hjemstedet for den albanske nationalhelt, Skanderbeg. En gammel, hyggelig by – delvis rekonstrueret for turisternes skyld, men helt sikkert et besøg værd.

7. … men hvordan finder du ud af hvad I kan lave på jeres ferie i Albanien?

Der findes nærmest ingen officielle turistinformationssider om hvad man kan foretage sig når man er på ferie i Albanien. Det er som om at man fra politisk hold ikke gør noget for at fremme turismen i landet. Det er en skam, for Albanien har virkelig meget at byde på.

Så i stedet for offentlige websites m.m., så lykkedes det mig at finde nogle private websider og facebookgrupper hvor man kan finde masser af information om Albanien. For ikke at du behøver gå igennem det samme google frenzy, så har jeg samlet mine researchede links lige her:

Into Albania: Virkelig cool side med masser af information i dybden om rejsemål, aktiviter, kunst og kultur samt mad og drikke. Hér kan du gå i dybden og danne dig et overblik over hvordan din ferie i Albanien kan komme til at se ud.

The Balkanista er mere en blog om lidt forskelligt albansk, men jeg fandt lidt god information der også, så den kan man også besøge.

The Swedish Nomad har også besøgt Albanien og har skrevet en lang række artikler om landet.

Travelling Albania – en gruppe på facebook lavet af en new zealænder der har slået sig ned i Albanien og deler tips og tricks om landet. Meget aktiv gruppe