Italien

Sidste år i marts drog hele familien af sted til Rom – for C skulle løbe nemlig løbe marathon. Vi havde drømt om sol og lune forårstemperaturer, men Rom skulle vise sig at have andre planer vejrmæssigt!

Turen startede fredag morgen med at vi blev kørt i lufthavnen af min far, og det var to stolte børn der trillede af sted med hver deres kuffert.

Efter en veloverstået flyvetur kom vi frem til vores lejlighed i hjertet af Rom. Vi boede ret centralt, f.eks. meget tæt på Colosseum og – måske mere vigtigt – også meget tæt på en helt forrygende lille isbutik, som vi endte med at besøge hver dag. For hvis der er noget man skal have på sin ferie – så er det is – og helst hver dag. Det krævede dog overraskende meget overtalelsesevne at få børnene med ned til isbutikken første gang…

De var trætte efter flyveturen og ville hellere spille iPad (!)

Efter megen overtalelse fik vi dem dog med, og heldigvis for det da – for sikke en isbutik. For det første kostede isen kun ca 1 Euro pr. kugle, og for det andet var der nogle meget interessante is-typer imellem. F.eks var der figen-is, grappa-is og basilikum-honning-is på menukortet.

Den første hele dag i Rom blev blandt andet brugt på at hente startnummer til C. Gudskelov er vores børn nogen der vågner tidligt, så vi kom forholdsvis tidligt ud på løbsmessen. For da vi gik derfra nogle timer senere var køen til indgangen vokset til at fylde hele pladsen foran messebygningen og mere til. Indenfor er der kun interessant at være hvis man skal løbe, og mens vi gik rundt mellem de forskellige powerdrink-boder satte V sig ned på gulvet og bekendtgjorde, at nu var han træt og ville ikke gå længere!

Vi fik ham dog op på benene igen og lokket hen til et sted hvor der blev serveret pasta for bare et par euro for en portion. Det var tiltrængt med en energipåfyldning, for bagefter gik turen retur mod vores lejlighed.

Dog – selvfølgelig – med et is-stop undervejs!

Marathondag

Løbsdagen oprandt og en spændt C var tidligt oppe for at blive klar til at komme af sted i god ro og orden. Desværre var vejret ikke med ham, og han måtte tage af sted med nogle meget faretruende skyer hængende over hovedet.

Da L og V vågnede var far derfor for længst taget af sted, og vi nød morgenen med pandekager og hygge inden det var tid til at vi begav os mod det aftalte mødested. Rom er faktisk ikke just nogen flad by, og vi måtte ty til Backyardigans-sangen fra Stentrappebakke-afsnittet (“Op-op-op uden stop-stop-stop”) for at holde humøret oppe hos V og L mens vi traskede af sted i gråvejret op ad den ene stejle bakke efter den anden. Mere end en gang måtte vi tage en længere pause, men vi kom da frem og fandt et sted langs løbsafspærringen kun et par kilometer før mål. Tro mig – det var ikke nemt at stå der med to små børn i koldt vejr og få dem til at vente på far som man ikke helt ved hvornår kommer. Det gør det relativt vanskeligt at besvare spørgsmålene “hvornår kommer far” og “hvornår skal vi hjem”. Og børn er jo sådan indrettet at de ikke stopper med at spørge første gang de har fået svar – specielt ikke når man ikke leverer det svar de havde håbet på. Så trætte, spørgende børn og udefineret ventetid – stensikkert ikke verdens bedste kombination, det skal jeg gerne være den første til at indrømme!

Men da far så endelig dukkede op kom smilene frem på de små ansigter og det var en fornøjelse at se alles glæde da far kom løbende og gav dem en ordentlig krammer – våd af regn og sved. Og med ét blev det heldigvis både gåturen og ventetiden værd.

 Børnene og jeg var hjemme i vores lejlighed først på eftermiddagen – tids nok til at børnene kunne få deres middagslur. Middagsluren var klart noget der blev prioriteret på turen – for selvom det kan virke irriterende (for de voksne) at skulle afbryde hvad man har gang i, så blev vi belønnet med friskere og gladere børn. Så da C kom hjem fra løbet sov de kære små og vi kunne få os et par velfortjente afslapningstimer og selv lade op til næste runde.

Sightseeing i Rom med små børn

Enhver ved jo at dagen efter et marathon er det smaddervigtigt at komme ud og bevæge sig! Og hvilken bevægelse er bedre end at kaste sig ud i Roms vanvittige trafik med børn på 2½ og 4½ år ? Ikke meget, vel? Som sagt, så gjort. Og Roms trafik er virkelig vanvittig. Det første problem opstår når man har børn hvor al bevægelse foregår i løb. Og ikke bare løb fremad, men også til siden og bagud. Det andet problem opstår så, når billister i Rom ikke mener at de nødvendigvis kun skal køre på vejene. For, tænker romerne vist, hvis man inddrager fortovet – så bliver vejen bredere. Smart! Eller… Og derudover mener romerne i øvrigt heller ikke at de behøver køre langsommere bare fordi vejen er smal og der er fodgængere. Kombinationen af de ting gjorde, at efter 10 minutter som fodgænger hang vores nerver i laser, og vi var hæse af at råbe “STOP!” til vores børn.

Glade var vi derfor da vi kom til en plads uden biler og dermed også føste stop på vores rundtur, nemlig var den Spanske Trappe. Den Spanske Trappe er superflot og fra toppen af den kan man nyde en fantastisk udsigt over Rom – hvis altså vejret er til det! Og det var det jo desværre ikke denne dag. Men som altid er en trappe jo et genialt sted for børn at lege, og børn går jo heldigvis ikke nær så meget op i vejret som voksne gør. Vores er i hvert fald mere interesseret i om der er plads til at løbe – og måske jagte en due eller 10. er jo heldigvis ikke så påvirkede af vejret som voksne er.

Efter at have løbet og løbet på den Spanske Trappe gik turen videre til et af mine absolutte favoritsteder, og synes jeg, også et af de allersmukkeste steder i Rom, nemlig Trevi Fontænen. Selvom vejret jo ikke viste sig fra sin milde siden, så var der stadig sort af mennesker ved fontænen. Jeg tænker at det primært var på grund af marathonløbet dagen før, for kun de færreste ville nok tage hjem dagen efter. Vi fortalte L og V historien om, at ved Trevi Fontænen kan man smide en eller flere mønter i, for at være sikker på at vende tilbage til Rom. Med det i baghovedet omdøbte L meget hurtigt Trevi Fontænen til “Ønskebrønden”.

Vi kom også et smut forbi Pantheon, og her skal trykket lægges på forbi, for vi gik ikke ind og så den kæmpestore og meget smukke kuppel indefra. Årsagen var egentlig ganske enkel; børnene ville ret hurtigt opfatte det som var de deltagere i en ekko-konkurrence, og den var der formentlig ingen ud over dem selv der ville syntes var fantastisk. Så for at spare stress-momentet i den oplevelse så vi voksne den ude fra, mens børnene spurtede rundt om et springvand i solen, som endelig var tittet frem. Win-win for alle involverede parter (- også de andre turister…)

Efterhånden var de små fødder også blevet trætte, så efter det besøg vendte vi næsen mod vores lejlighed – og var på det tidspunkt utrolig glade for den klapvogn som sådan set fulgte med den lejlighed vi havde lejet. Med lidt snilde kunne vi læsse begge børn på den så vi lidt hurtigere kunne nå hjem.

Explora – et spændende besøg

Vores sidste dag i Rom bød på et besøg på Explora. Et museum der minder om Eksperimentariet i  København eller om MOSI i Orlando, Florida. Det er mest af alt en stor indendørs aktivitetssamling med mange forskellige ting at kaste sig ud i.

Lige når man kommer ind er der et stort område med et vandbassin hvor man både kan skyde med vandkanoner og undersøge hvordan vand bevæger sig gennem forskellige kamre. Smart er det, at der er plastikforklæder til rådighed så børnene ikke bliver drivvåde! Med L og V’s vand-facination er det klart at vi brugte temmelig lang tid ved den første aktivitet.

Et andet sted hvor børnene fik lang tid til at gå var i en lege-køkkenhave med mange forskellige bede og mange grøntsager man kunne “så” og “høste”. Begge syntes det var fantastisk at gå og hive gulerødder m.m. op af jorden og bære dem rundt i kurve.

Idet vi var kommet til Explora på en hverdag var der også skoleklasser på området. Heldigvis kom de ikke på samme tidspunkt som os, hvilket var virkelig godt. For de klasser der ankom var helt ekstremt støjende og fyldte alt for meget i landskabet. F.eks. oversvømmede de fuldstændig et lege-supermarked og forhindrede andre i at lege fordi de styrtede rundt og flåede varer ned fra hylderne. Heldigvis var de der kun et par timer før de skulle videre og lydniveauet faldt igen til et niveau hvor man kunne føre en samtale uden at råbe.

Udenfor var der en legeplads med bl.a. en svævebane.

Explora har et væld af udstillinger og aktiviteter ud over de få jeg lige har nævnt, og man kan få mange timer til at gå med at læse og prøve de forskellige ting. Der er aktiviteter for mange aldersgrupper og museet henvender sig til mange aldersgrupper. Museet har heldigvis også tænkt på at andre end italienere besøger stedet, for langt de fleste skilte er på engelsk.

Inden hjemturen skulle L og V selvfølgelig lige prøve en tur i sporvogn. De er begge ret facinerede af transportmidler på skinner, så ingen tvivl om at besøget også måtte omfatte en tur med en sporvogn som den på billedet.

 Yderligere info

Umiddelbart vil jeg sige, at man skal overveje grundigt om man tager til Rom med to så små børn som vi gjorde. Vejret var selvfølgelig medvirkende til at vi ikke kunne gøre brug af nogen af de sådan rigtig udendørs attraktioner, for der er en del parker og udendørs arealer man kan benytte hvis vejret er godt og varmt. For at imødekomme en småbørnsfamilie som os skal der klart være flere legepladser, og trafikken er en væsentlig stress-faktor. Med mindre man binder børnene fast til klapvognen eller bærer dem i bæresele må man forberede sig på svedige håndflader og bankende hjerter i al den tid man færdes hvor der også er biler. Når det er sagt, så er Rom jo en utrolig dejlig by, og med den rette planlægning (og lidt hjælp fra vejrguderne) kan man sagtens for en skøn ferie her – også med små børn.

Gelateria Fatamorgana – vores stam-isbutik med al den lækre is. Læs mere om den, dens menukort og placering her

Exploramuseet kan du læser mere om her, bl.a. åbningstider, priser og transport.