Italien

Efterårsferie i Toscana og besøg ved det skæve tårn i Pisa

Vores familie elsker Italien! Landskabet og maden især. Og særligt Toscana har en plads i vore hjerter, for vi er så heldige at have familie som har en fantastisk beliggende lejlighed kun 20-25 minutters kørsel fra Siena. Det betyder, at vi gerne besøger Toscana en gang om året. Som regel er vi i det meget nære nær-område, dvs. omkring en times kørsel fra lejligheden, og det skyldes primært at vores børn ikke har været så gamle. Pisa har derfor i lang tid ikke været andet end et punkt på vores “to-do” liste over spændende udflugtsmål i Toscana – særligt på grund af det skæve tårn!

Men i år skulle det altså være, og faktisk ligger Pisa ikke længere end to timers kørsel væk, så målt i forhold til vores kør-selv ferie til Disneyland Paris er turen til Pisa jo blot en lillebitte tur.

Og det var da heller ikke nogen anstrengende tur, selvom børnene selvfølgelig spørger for ca. hver kilometer hvor langt der NU er igen. Det er som om de er ligeglade med om turen tager 1 eller 10 timer – der stilles lige mange spørgsmål. “Spørge-delen” af turen kan selvfølgelig godt blive lidt trættende, men når det ikke er en heldagskøretur vi taler om, så var det til at overskue.IMG_5297__D

IMG_5302__D Desuden er landskabet man kører igennem bare så smukt. Jeg kan ikke blive træt af at kigge ud på det bakkede landskab, beklædt med skov, vinmarker (eller “druemarker”, som vores datter på 6 kalder dem) og høje slanke cypresser.

Vi besøgte Pisa i ugen efter efterårsferien, og det kan vist godt betegnes som værende “udenfor sæsonen”. Parkeringspladsen lige ved siden af Det Skæve Tårn havde f.eks. masser af ledige pladser – dejligt! Og selvom vejret kan være op og ned i Toscana i oktober, så var vi denne dag velsignet med det smukkeste efterårsvejr og en knaldblå oktoberhimmel. Men bare fordi sæsonen er gået på hæld og turisternes antal er en brøkdel af mængden på en varm sommerdag, så er det (desværre) ikke ensbetydende med at mængden af gadesælgere var aftaget tilsvarende. Der var virkelig mange der gerne ville sælge os selfiesticks, falske rolex-ure, paraplyer og alt andet vi (ikke) kunne tænke os. Hos os kan det godt give anledning til irritation at vi hele tiden skal sige “no thanks” til alle de varer man bliver tilbudt.

IMG_5304__DDet er et fantastisk syn der møder én når man går igennem den gamle port i bymuren er fantastisk.

IMG_5306__dNoget af det første der slog os var, så skævt det skæve tårn egentlig er! En overgang var det faktisk lukket for publikum i 12 år fordi det blev skævere og skævere for hvert år. Men for ca. 4 år siden afsluttedes et 8 år langt projekt, som rettede tårnet 40 cm op, og efterfølgende er tårnet atter åbnet for publikum. IMG_5313__1d
Som noget af det første skulle vi selvfølgelig have taget de HELT klassiske Det Skæve Tårn i Pisa-billeder af børnene – og smukt så det jo ud, tårnet, som det stod der kridhvidt mod den blå efterårshimmel.

Billetterne til at komme op i tårnet skulle efter sigende være temmelig dyre, alligevel ville vi gerne lige se, om det var en pris vi var villige til at betale når nu vi var der, og når nu køen til tårnet var så kort. Stor var vores overraskelse – og ærgrelse – da vi så fandt ud af at man skal være over 8 år for at komme op i tårnet – af sikkerhedsmæssige hensyn. Æv med æv på… Så vi måtte nøjes med at beundre tårnet udefra. Hverken Linea eller Vitus kunne forstå aldersbegrænsningen, men heldigvis er de ret cool når afvisninger skyldes regler, så de tog det i stiv arm.

IMG_5332__dFor at komme os lidt over skuffelsen gik vi ud for at spise frokost og fandt en fortovsrestaurant som havde en meget fin udsigt til tårnet. Normalt ville vi holde os langt fra restauranter med så central en placering da priserne som regel er sky-høje. Måske skyldtes det sæsonen – men priserne var faktisk ikke så høje endda, så vi slog os ned og nød udsigten. IMG_5335_d

IMG_5334__dMaden var tilmed udmærket – den klassiske pizza til børn og mand og spagetti vongole til mig – en ret jeg bare ALTID skal have når jeg er i Italien.

Efter frokosten gik vi en tur ned ad hovedgaden i Pisa og nød gadelivet. Bl.a. så vi en gut der var meget ferm til at jonglere. Ikke færre end 7 bolde brugte han, og Linea og Vitus brugte lang tid på at betragte ham. IMG_5345__dVi gik helt ned til floden Arno, hvor vi fandt et lækkert, lækkert issted som vi straks kastede os over. IMG_5344_dHvis andre får lyst til at gøre os det efter, så find La Bottega Del Gelato på Piazza Garibaldi.

IMG_5358__dTilbage på Piazza del Duomo er der flere bygninger at udforske end blot Det Skæve Tårn. Der er både Cattedrale di Pisa og Pisa Baptistry (Dåbskapellet), også nogle imponerende smukke bygningsværker. Børnene var ved at være lidt trætte, så vi brugte ikke penge på at se Pisa Baptistry, men benyttede lejligheden til at se katedralen. IMG_5359__dDvs. – det var vist mest Claus og jeg som fik noget ud af det, for Linea og Vitus stod “og talte i telefon” i de her auditive guide-automater man så ofte ser i kirker syd på. IMG_5356__dDet underholdt dem i al den tid vi brugte på at se den meget smukkke katedral.

Pisa er en interessant lille by – særligt for de arkitektur- og historieinteresserede. I mine øjne passer byen fint til et 1-dags besøg, men er man forbi i turistsæsonen kunne jeg godt forestille mig at en overnatning ville være gavnlig, så man har to dage at fordele kø-aktiviteten på.

Yderligere info

Køretid fra Siena (ca): 2 timer – i højsæsonen kan jeg forestille mig at der vil være massive trafikpropper omkring Pisa centrum.

Hvor kan man spise frokost? Vi spiste på Ristorante L’EuropeoVia S Maria 177. Som sagt var maden fin, men der findes et væld af spisesteder i Pisa, så hvis I har tiden til det, så gå lidt rundt inden I beslutter jer for et frokoststed

Hvor kan man spise is? La Bottega Del Gelato er virkelig et godt bud! Meget lækker is og mange varianter at vælge imellem. I Pisa finder du La Bottega på Piazza Garibaldi

IMG_5331__d IMG_5329__d IMG_5347__d IMG_5303__decrease IMG_5337__d IMG_5340__d

 

Marathon i Rom – en familierejse til en hektisk storby

Sidste år i marts drog hele familien af sted til Rom – for C skulle løbe nemlig løbe marathon. Vi havde drømt om sol og lune forårstemperaturer, men Rom skulle vise sig at have andre planer vejrmæssigt!

IMG_5484Turen startede fredag morgen med at vi blev kørt i lufthavnen af min far, og det var to stolte børn der trillede af sted med hver deres kuffert.

Efter en veloverstået flyvetur kom vi frem til vores lejlighed i hjertet af Rom. Vi boede ret centralt, f.eks. meget tæt på Colosseum og – måske mere vigtigt – også meget tæt på en helt forrygende lille isbutik, som vi endte med at besøge hver dag. For hvis der er noget man skal have på sin ferie – så er det is – og helst hver dag. Det krævede dog overraskende meget overtalelsesevne at få børnene med ned til isbutikken første gang…

IMG_5492De var trætte efter flyveturen og ville hellere spille iPad (!)

IMG_5498Efter megen overtalelse fik vi dem dog med, og heldigvis for det da – for sikke en isbutik. For det første kostede isen kun ca 1 Euro pr. kugle, og for det andet var der nogle meget interessante is-typer imellem. F.eks var der figen-is, grappa-is og basilikum-honning-is på menukortet.

IMG_5505Den første hele dag i Rom blev blandt andet brugt på at hente startnummer til C. Gudskelov er vores børn nogen der vågner tidligt, så vi kom forholdsvis tidligt ud på løbsmessen. For da vi gik derfra nogle timer senere var køen til indgangen vokset til at fylde hele pladsen foran messebygningen og mere til. Indenfor er der kun interessant at være hvis man skal løbe, og mens vi gik rundt mellem de forskellige powerdrink-boder satte V sig ned på gulvet og bekendtgjorde, at nu var han træt og ville ikke gå længere!

IMG_5503Vi fik ham dog op på benene igen og lokket hen til et sted hvor der blev serveret pasta for bare et par euro for en portion. Det var tiltrængt med en energipåfyldning, for bagefter gik turen retur mod vores lejlighed.

IMG_5510Dog – selvfølgelig – med et is-stop undervejs!

Marathondag

Løbsdagen oprandt og en spændt C var tidligt oppe for at blive klar til at komme af sted i god ro og orden. Desværre var vejret ikke med ham, og han måtte tage af sted med nogle meget faretruende skyer hængende over hovedet.

IMG_5534Da L og V vågnede var far derfor for længst taget af sted, og vi nød morgenen med pandekager og hygge inden det var tid til at vi begav os mod det aftalte mødested. Rom er faktisk ikke just nogen flad by, og vi måtte ty til Backyardigans-sangen fra Stentrappebakke-afsnittet (“Op-op-op uden stop-stop-stop”) for at holde humøret oppe hos V og L mens vi traskede af sted i gråvejret op ad den ene stejle bakke efter den anden. IMG_5536Mere end en gang måtte vi tage en længere pause, men vi kom da frem og fandt et sted langs løbsafspærringen kun et par kilometer før mål. Tro mig – det var ikke nemt at stå der med to små børn i koldt vejr og få dem til at vente på far som man ikke helt ved hvornår kommer. Det gør det relativt vanskeligt at besvare spørgsmålene “hvornår kommer far” og “hvornår skal vi hjem”. Og børn er jo sådan indrettet at de ikke stopper med at spørge første gang de har fået svar – specielt ikke når man ikke leverer det svar de havde håbet på. Så trætte, spørgende børn og udefineret ventetid – stensikkert ikke verdens bedste kombination, det skal jeg gerne være den første til at indrømme!

 

IMG_5540

IMG_5544Men da far så endelig dukkede op kom smilene frem på de små ansigter og det var en fornøjelse at se alles glæde da far kom løbende og gav dem en ordentlig krammer – våd af regn og sved. Og med ét blev det heldigvis både gåturen og ventetiden værd.

IMG_5621 IMG_5620Børnene og jeg var hjemme i vores lejlighed først på eftermiddagen – tids nok til at børnene kunne få deres middagslur. Middagsluren var klart noget der blev prioriteret på turen – for selvom det kan virke irriterende (for de voksne) at skulle afbryde hvad man har gang i, så blev vi belønnet med friskere og gladere børn. Så da C kom hjem fra løbet sov de kære små og vi kunne få os et par velfortjente afslapningstimer og selv lade op til næste runde.

Sightseeing i Rom med små børn

Enhver ved jo at dagen efter et marathon er det smaddervigtigt at komme ud og bevæge sig! Og hvilken bevægelse er bedre end at kaste sig ud i Roms vanvittige trafik med børn på 2½ og 4½ år ? Ikke meget, vel? Som sagt, så gjort. Og Roms trafik er virkelig vanvittig. Det første problem opstår når man har børn hvor al bevægelse foregår i løb. Og ikke bare løb fremad, men også til siden og bagud. Det andet problem opstår så, når billister i Rom ikke mener at de nødvendigvis kun skal køre på vejene. For, tænker romerne vist, hvis man inddrager fortovet – så bliver vejen bredere. Smart! Eller… Og derudover mener romerne i øvrigt heller ikke at de behøver køre langsommere bare fordi vejen er smal og der er fodgængere. Kombinationen af de ting gjorde, at efter 10 minutter som fodgænger hang vores nerver i laser, og vi var hæse af at råbe “STOP!” til vores børn.

IMG_2141

IMG_5548Glade var vi derfor da vi kom til en plads uden biler og dermed også føste stop på vores rundtur, nemlig var den Spanske Trappe. Den Spanske Trappe er superflot og fra toppen af den kan man nyde en fantastisk udsigt over Rom – hvis altså vejret er til det! Og det var det jo desværre ikke denne dag. Men som altid er en trappe jo et genialt sted for børn at lege, og børn går jo heldigvis ikke nær så meget op i vejret som voksne gør. Vores er i hvert fald mere interesseret i om der er plads til at løbe – og måske jagte en due eller 10. er jo heldigvis ikke så påvirkede af vejret som voksne er.

IMG_5557Efter at have løbet og løbet på den Spanske Trappe gik turen videre til et af mine absolutte favoritsteder, og synes jeg, også et af de allersmukkeste steder i Rom, nemlig Trevi Fontænen. Selvom vejret jo ikke viste sig fra sin milde siden, så var der stadig sort af mennesker ved fontænen. Jeg tænker at det primært var på grund af marathonløbet dagen før, for kun de færreste ville nok tage hjem dagen efter. Vi fortalte L og V historien om, at ved Trevi Fontænen kan man smide en eller flere mønter i, for at være sikker på at vende tilbage til Rom. Med det i baghovedet omdøbte L meget hurtigt Trevi Fontænen til “Ønskebrønden”.

Vi kom også et smut forbi Pantheon, og her skal trykket lægges på forbi, for vi gik ikke ind og så den kæmpestore og meget smukke kuppel indefra. Årsagen var egentlig ganske enkel; børnene ville ret hurtigt opfatte det som var de deltagere i en ekko-konkurrence, og den var der formentlig ingen ud over dem selv der ville syntes var fantastisk. Så for at spare stress-momentet i den oplevelse så vi voksne den ude fra, mens børnene spurtede rundt om et springvand i solen, som endelig var tittet frem. Win-win for alle involverede parter (- også de andre turister…)

IMG_5579IMG_5580

IMG_5584

Efterhånden var de små fødder også blevet trætte, så efter det besøg vendte vi næsen mod vores lejlighed – og var på det tidspunkt utrolig glade for den klapvogn som sådan set fulgte med den lejlighed vi havde lejet. Med lidt snilde kunne vi læsse begge børn på den så vi lidt hurtigere kunne nå hjem.

Explora – et spændende besøg

Vores sidste dag i Rom bød på et besøg på Explora. Et museum der minder om Eksperimentariet i  København eller om MOSI i Orlando, Florida. Det er mest af alt en stor indendørs aktivitetssamling med mange forskellige ting at kaste sig ud i.

IMG_5600Lige når man kommer ind er der et stort område med et vandbassin hvor man både kan skyde med vandkanoner og undersøge hvordan vand bevæger sig gennem forskellige kamre. Smart er det, at der er plastikforklæder til rådighed så børnene ikke bliver drivvåde! Med L og V’s vand-facination er det klart at vi brugte temmelig lang tid ved den første aktivitet.

IMG_2169Et andet sted hvor børnene fik lang tid til at gå var i en lege-køkkenhave med mange forskellige bede og mange grøntsager man kunne “så” og “høste”. Begge syntes det var fantastisk at gå og hive gulerødder m.m. op af jorden og bære dem rundt i kurve.

Idet vi var kommet til Explora på en hverdag var der også skoleklasser på området. Heldigvis kom de ikke på samme tidspunkt som os, hvilket var virkelig godt. For de klasser der ankom var helt ekstremt støjende og fyldte alt for meget i landskabet. F.eks. oversvømmede de fuldstændig et lege-supermarked og forhindrede andre i at lege fordi de styrtede rundt og flåede varer ned fra hylderne. Heldigvis var de der kun et par timer før de skulle videre og lydniveauet faldt igen til et niveau hvor man kunne føre en samtale uden at råbe.

IMG_5609Udenfor var der en legeplads med bl.a. en svævebane.

Explora har et væld af udstillinger og aktiviteter ud over de få jeg lige har nævnt, og man kan få mange timer til at gå med at læse og prøve de forskellige ting. Der er aktiviteter for mange aldersgrupper og museet henvender sig til mange aldersgrupper. Museet har heldigvis også tænkt på at andre end italienere besøger stedet, for langt de fleste skilte er på engelsk.

IMG_5611Inden hjemturen skulle L og V selvfølgelig lige prøve en tur i sporvogn. De er begge ret facinerede af transportmidler på skinner, så ingen tvivl om at besøget også måtte omfatte en tur med en sporvogn som den på billedet.

 Yderligere info

Umiddelbart vil jeg sige, at man skal overveje grundigt om man tager til Rom med to så små børn som vi gjorde. Vejret var selvfølgelig medvirkende til at vi ikke kunne gøre brug af nogen af de sådan rigtig udendørs attraktioner, for der er en del parker og udendørs arealer man kan benytte hvis vejret er godt og varmt. For at imødekomme en småbørnsfamilie som os skal der klart være flere legepladser, og trafikken er en væsentlig stress-faktor. Med mindre man binder børnene fast til klapvognen eller bærer dem i bæresele må man forberede sig på svedige håndflader og bankende hjerter i al den tid man færdes hvor der også er biler. Når det er sagt, så er Rom jo en utrolig dejlig by, og med den rette planlægning (og lidt hjælp fra vejrguderne) kan man sagtens for en skøn ferie her – også med små børn.

Gelateria Fatamorgana – vores stam-isbutik med al den lækre is. Læs mere om den, dens menukort og placering her

Exploramuseet kan du læser mere om her, bl.a. åbningstider, priser og transport.