Ubåde, krigsskibe og en verdensomsejling under havet – National Maritime Museum

Hver gang vi skulle ned til vores lokale færge gik vi forbi National Maritime Museum og så alle de skibe – plus et fyrtårn – som det museum tilbyder. Børnene er, efter to fyrtårnsbesøg tidligere på turen, ret vilde med fyrtårne og benyttede enhver lejlighed til at gøre os opmærksom på, at de altså også gerne ville op i DETTE fyrtårn.IMG_9685

Og vi voksne kunne sagtens overtales til at besøge National Maritime Museum. Min mand ville f.eks. rigtig gerne prøve at være nede i en U-båd og jeg kunne godt se ideen i at besøge børneudstillingen Voyage to the Deep som er inspireret af En verdensomsejling under havet.

Vi besøgte museet på en hverdag uden for skolernes sommerferie, så der var ikke særlig mange mennesker på museet. Det er super at have det hele næsten for sig selv og ikke behøver stå i kø for at komme rundt. Vi købte en Big Ticket som inkluderer, at man, udover den normale udstilling, kan besøge alle skibe der ligger i havn, U-båden og fyrtårnet – samt børneudstillingen.

Som det første besøgte vi destroyeren HMAS Vampire fra 1956. Der var lige afgået en guidet tur da vi kom ombord, men det gjorde ikke så meget når nu vores børn ikke forstår engelsk. Så foretrækker vi at gå rundt på egen hånd så vi kan bestemme tempo og hvor lang tid man bliver det enkelte sted.

DSCN0906

Og man kan komme rundt på stort set hele skibet og se indkvartering, køkken, kantine, kanoner og kommandobro og der hvor der blev sendt missiler frem til affyring. Skibet var faktisk kæmpestort og børnene hyggede sig med at gå rundt og kigge, røre og prøve.DSCN0902DSCN0904DSCN0909

IMG_9682

Det var muligt at komme op og sidde bag enkelt-kanonerne, det ser småt ud når man står ved siden af, men når først man kommer helt op, så er tingene faktisk ret store.

DSCN0917

Efter HMAS Vampire gik vi ombord på U-båden Submarine HMAS Onslow. Onslow blev taget ud af service i 1999 efter at have tjent Australien i 30 år, heldigvis uden på noget tidspunkt at deltage direkte i krigshandlinger.

DSCN0931

Og synes vi der var lidt trangt på krigsskibet var det intet i sammenligning med pladsforholdene på u-båden. Hold nu op der var smalt og småt når man er voksen.

DSCN0927

Der gik det meget bedre for L og V der med deres små kroppe kunne komme rundt overalt uden problemer.

IMG_9698

Og lad mig bare sige så meget – jeg er glad for at det ikke er mig der skal sove ombord på en ubåd… for pokker der er lavt til loftet mellem køjesengene. Vi fik også at vide, at soldaterne ombord på ubåde typisk er unge mennesker fra 18-21, som rent fysisk kan klare de trange forhold der er ombord.

IMG_9702

Børnene fik lejlighed til at kigge gennem periskopet, som det fremgår af billedet var det ret spændende.

IMG_9711

Efter Onslow-besøget var det på tide med en pause fra solen, og det var også blevet frokosttid. I stedet for at gå ned til en af de mange restauranter ved Darling Harbours, udnyttede vi tiden optimalt og spiste en god frokost på den cafe der er tilknyttet museet. Prisen var OK, og der var et godt udvalg til både børn og voksne.

Således opfriskede og mætte var det tid til at besøge Cape Bowling Green Lighthouse. Fyrtårnet stod oprindeligt i Queensland og blev bygget der i 1874. 120 år senere blev det flyttet til sin nye plads på North Warf i Sydney.  Det var det mindste fyrtårn vi besøgte på turen, og en gut stod med walkie-talkie i bunden og aftalte med en tilsvarende gut på toppen hvor mange besøgende der kunne komme op og ned ad gangen. Det var en udfordring for små ben at klare de stejle trapper og stiger, så der var lidt svedige håndflader hos mor her, men børnene klarede det selvfølgelig fint!

IMG_9730IMG_9721

IMG_9719

IMG_9716

Efter det besøg var det så tid til at komme ind på selve museet og se hvad Voyage to the Deep var for noget.

IMG_9735

Det viste sig at være en fin lille udstilling med masser af lege-muligheder, der alt sammen tog udgangspunkt i En verdensomsejling under havet. Så der var mulighed for at klæde sig ud som blæksprutte eller dykker, styre en undervandsbåd, lege at man gik på havets bund og meget, meget mere.

DSCN0948  DSCN0952 IMG_9743

Yderligere info

Hvis du vil besøge Maritime Museum, så sæt en hel dag af hvis du køber Big Ticket. Vi blev nødt til at gå omkring kl. 14 fordi vi skulle videre til Sydney Observatory (læs om vores tur her), og det var lidt ærgerligt, for vi så ikke noget af museets normale udstilling. Vi kunne også godt have brugt længere tid i Voyage of the Deep. ligesom der var et andet område fyldt med sjove aktiviteter, som f.eks. at styre luftskibe. Med andre ord – man kunne få timer til at gå!

Besøge museets website her, og planlæg evt. dit besøg.

 

 

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *