Tag Arkiv: træklatring

Trætopbaner på Gavnø Slot – eventyr for alle med hang til adrenalinsus

Da vi rejste i Australien tidligere på året kom vi forbi nogle steder hvor der var nogle trætopbaner – dvs. klatrebaner i træerne. Vores datter har aldrig været nogen bangebuks og er som regel med på den vildeste udfordring – og hendes hedeste drøm var da også at få lov til at prøve sådan en klatrebane i træerne. Det nærmeste vi kom på en var i en zoologisk have i Sydney, men man skulle desværre være hele 14 år gammel for at prøve, så vi måtte springe den aktivitet over – og i stedet tilføje den på vores liste over oplevelser vi gerne vil have på et tidspunkt.

gavnoe1Nu er det jo heldigvis sådan der også findes trætopbaner uden for Australien så jeg fik researchet mig frem til at man på Gavnø Slot på Sydsjælland har en række baner af varierende sværhedsgrad, og hvor børn helt ned til 3 år kan være med, hvis bare de er 110 cm høje. Dén del var ret vigtig, for begge børn skulle jo helst kunne være med. Linea blev fuldstændig elektrisk da hun hørte at hun endelig skulle op i en trætopbane og glædede sig til dagen som var det juleaften – ingen tvivl om at vi havde ramt plet med den aktivitet for hendes vedkommende. Vi var i tvivl om hvorvidt vi skulle bestille plads til Vitus også, for vi var usikre på om han ville have lyst til at klatre rundt oppe i træerne. Vi endte dog med at bestille plads til ham også, og det skulle også vise sig at vores tvivl om hans lyst og evner blev gjort totalt til skamme! Så ens børn kan altså MEGET mere end man lige tror, det er vist en god læring for mange forældre, haha…

En skøn søndag først i august gik turen derfor mod Gavnø Slot. Vi havde købt billeter hjemmefra over internettet, og det kan godt anbefales at gøre det, for man sparer 10% af billettens pris. Da vi havde børn med dukkede vi op til det allerførste hold der skulle op i træerne. Ud over os – og vi var 8 – var der en mor og hendes teenagedatter. gavno01Inden vi overhovedet kom i gang med at klatre skulle vi først have sele og hjelm på og det gælder børn som voksne. Hjelmen er mest for at man ikke skal skrabe hovedet mod grene og wires, for det skulle være komplet umuligt at falde ned fra banen, grundet det sikkerhedssystem der bruges. gavno03Der er en instruktør der forklarer hvordan udstyret skal sidde, og i samlet flok begav vi os på vej hen mod den første bane – børnebanerne – hvor vi en for en blev koblet på den wire som skulle føre os gennem banen.

gavno04
Vi gik på i forskellig rækkefølge, både barn først og voksen først, og begge dele fungerede tilsyneladende fint. Jeg gik sammen med Linea på den første bane, og jeg syntes det var fint at jeg kunne vise hende hvor hun skulle sætte fødderne, inden hun selv kastede sig ud på banen. Det skal lige tilføjes, at jeg er en total bangebuks når det kommer til højder og at gå ude på gyngende trækonstruktioner der er hængt op i wires mellem træerne, så det var enormt grænseoverskridende for mig at gå bare på børnebanerne! gavno06Så jeg spekulerer på om jeg mon fik været det bedste eksempel for min datter, for på den første bane var hun også ret nervøs – men pavestolt da hun kom igennem og tog svævebanen ned til jorden sammen med mig.
Vitus, som gik sammen med sin far var anderledes kry – og stod og nærmest hoppede ude på banerne mens han var ét stort smil. Han sagde flere gange at det da var “pærelet”! Ja, så kan man føle sig overgået som mor!

gavno10Efter at have taget de to begynderbaner sammen med børnene ville de gerne prøve banerne alene – og det fik de selvfølgelig lov til. Og dét var altså en fantastisk oplevelse – både for børnene – og ikke mindst de voksne som virkelig fik syn for sagen for hvad afkommet kan alene! gavno09Og at opleve sin fire-årige søn bare spankulere rundt oppe på banen var fedt, og høre hans stolte “se mig, mor!” en udsøgt fornøjelse.

Da begynderbanerne var afprøvet ville de to største børn på 6 år gerne med over på voksenbanen, og sammen med fædrene kastede de sig ud på den grønne bane hvor man altså kommer en del højere op i træerne! Der var også et mærkbart skift i sværhedsgraden, hvor det der særligt vakte problemer var højden på børnene som ind i mellem var lige små nok til at kunne nå op til diverse wires og hængende tov. gavno16Men begge børn kom helskindede – og meget stolte – igennem, og al frygt og frustration fra den netop overståede tur var glemt. Min veninde tog også turen i den grønne bane mens jeg meldte mig – totalt frivilligt – til at holde øje med de yngste sikkert forankret på jorden… gavno17Da den grønne bane således var den sidste børnene prøvede var der den røde og sorte tilbage for de voksne at give sig i kast med, og begge baner blev afprøvet. Den røde bane viste sig faktisk at være lidt lettere tilgængelig end den grønne, så hvis dit barn har mod på voksenbanen, så prøv engang med den røde i stedet for den grønne. Det var lettere at nå hjælpemidlerne på den bane.

Når (eller hvis??) man bliver træt af at klatre i træer, så har Gavnø Slot en umådelig smuk park med blomster der passer til årstiderne. gavno13Da vi var der var roserne i fuldt flor ligesom 1000-vis af liljer var i gang med at spring ud. Det er skønt med en slentretur her, og der er virkelig meget at se på. Er man træt efter gå-turen eller klatrestrabadserne kan man spise sin medbragte mad forskellige steder i parken – eller man kan slå sig ned på legepladsen hvor enkelte bænke og borde er sat op. Så kan børnene også få brændt noget “frokost-energi” af mens de voksne nyder en kop kaffe.gavno20

Yderligere info

Læs mere om banerne og bestil billetter online inden du ankommer på deres hjemmeside.

Åbningstider (2015): 28/3- 18/10, torsdag til søndag. I sommerferien og efterårsferien åbent alle dage.

Køber du billet til Gavnø Go Fly får du automatisk billet til parken med den smukke blomsterhave og den store sørøverinspirerede legeplads.

Sæt en hel dag af til besøget på Gavnø Slot hvis I både vil klatre, på legeplads og gå tur i parken.

gavno02

gavno07

gavno05

gavno15

gavno18

gavnoe2

gavnoe3

gavno14

gavno19

 

 

Indfrielse af en drengedrøm – til tops i et Karritræ

I januar fyldte min mand 40, og hvor vi i Danmark ville have holdt en kæmpe fest med venner og familie blev det fejret på en lidt anden måde i Australien. Dagen blev brugt i og omkring Pemberton, hvor vi først gik en tur i skoven, derefter badede i en dejlig sø og til slut kørte i sporvogn ud gennem bushen. Den bedste oplevelse havde vi dog gemt til sidst, for Claus sluttede dagen af med at få indfriet den ultimative klatre-i-træ drengedrøm – nemlig at komme til tops i et 61 meter højt træ.

Der er tre udkigs-træer i Pemberton-området som er tilgængelige for offentligheden. Gloucester Tree, som er verdens næsthøjeste udkigstræ, ligger meget tæt på selve Pemberton hvor vi jo var i forvejen, så det lå lige for at det var det træ Claus skulle kravle op i. Træet står i en nationalpark, så vi var usikre på om området ville blive lukket for besøgende, for det var blevet temmelig sent inden vi nåede derhen. Heldigvis var det ikke tilfældet, så efter at have betalt nationalparksafgift kunne vi parkere næsten ved siden af træet.
træbilledeOg hold nu op det er et højt træ! Gloucester Tree er 61 meter højt og har monteret 153 trædepinde af stål banket i stammen. Træet er så højt at man ikke kan se toppen fra jorden, og diameteren er enorm.

DSCN0312Efter at have snørret skoene godt til og tømt lommer for bilnøgler mv. begyndte Claus opstigningen ved hjælp af de mange stålpinde som er banket i træet og som snor sig rundt om den mægtige stamme opad. De næste afsnit er en øjenvidneberetning fra klatreren selv!

Claus fortæller …

IMG_8108Med stor koncentration og svedige håndflader gik det opad. Der er monteret et lille trådnet på vejen op på siden af stålpindene men du kan roligt regne med at hvis du falder, så er det ikke stærkt nok til at gribe dig. Det markerer mere hvor enden af trinnene er. Du kan også risikere at skulle passere nogen som er på vej ned, så man skal absolut have det godt med højder for at begive sig op uden at panikke. Lynhurtigt forsvandt jorden under mig og snart kunne jeg kun høre stemmerne fra børnene, imens jeg kravlede op mod platformen. Jeg mødte faktisk to personer som var på vej ned oppe fra platformen, så de kravlede lige tilbage op for at give plads til mig. DSCN0323Platformen er på 3 etager hvor man kravler på små stiger det sidste stykke helt op til toppen og nu kom jeg op over alle de andre trækroner i skoven. DSCN0313Wauw en udsigt! Jeg glemte helt at jeg stod oppe i et træ. Der var så langt ned at jeg kun kunne se børnene som små prikker der løb rundt. Jeg kaldte ned men jeg tror ikke de kunne høre det, for der var intet svar igen. Efter en stribe billeder deroppefra begav jeg mig ned igen. DSC_0664Som altid er det nemmere at klatre op end ned, så det var med tungen lige i munden og i fuld koncentration om kun at “slippe” en hånd eller fod ad gangen så jeg hele tiden havde 3 støttepunkter.

DSC_0668Stille og roligt kom jeg ned på jorden igen og ja, knæene var da lidt bløde i det efterfølgende, men det var simpelthen alletiders oplevelse. Jeg var dog glad for at det ikke var en crowded turistdag jeg skulle derop, fordi det var stejlt og snævert. – Og fordi at skulle passere hinanden på de trin ville være rimelig skrækindjagende idet en af personerne jo ville skulle træde yderst på trinnet :-S

Mens resten af familien ventede nede på jorden ville Linea og Vitus vide hvorfor jeg (mor) ikke skulle op i træet, og jeg kom til at sige, at det kun var fædre der kravlede op i sådan et højt træ. Dertil spørger vores lille søde pige prompte; “hvornår bliver jeg så far?!” Så måtte jeg jo lige korrigere mig selv og sige, at det var for voksne at kravle op i træet, og at både mødre og fædre måtte kravle derop, men at jeg ikke havde lyst. Det var en bedre forklaring, og jo også mere korrekt – for ingen af børnene skal jo tro, at det kun er mænd forundt at være vovehalse i trætoppene. DSC_0646Hverken Linea eller Vitus kunne holdes på jorden, så de fik lov til at kravle 3-4 trin op i træet, selvom de selvfølgelig ikke syntes det var langt nok. DSC_0647Og 3-4 trin lyder måske heller ikke af meget, men tjek lige hvor højt det faktisk er, og hvor små de er i forhold til træet!

Hvis man er ude på eventyr og ikke lider af højdeskræk, så skal et besøg i Western Australia ganske enkelt indeholde en bestigning af et af de tre (eller hvorfor ikke dem alle) udkigstræer.

Yderligere info

I den sydvestlige del af WA ligger den mægtige Karri-skov, og i og omkring Pemberton er der mulighed for at se skoven lidt fra oven fra hele tre mægtige træer, nemlig Gloucester Tree, Dave Evans Bicentennial Tree og Diamond Tree. Træerne er såkaldte “fire lookout trees” og er blevet brugt til at kigge ud over skoven for at opdage tidlige tegn på skovbrande.

Gloucester Tree er verdens næst-højeste udkigstræ som offentligheden har adgang til. Det største ligger i samme område i Warren National Park og hedder Dave Evans Bicentennial Tree (75 m). Gloucester Tree er det ældste af de to da det allerede i 1947 blev gjort muligt at klatre op. I begyndelsen blev der bygget en udkigsplatform af træ 58 meter over jorden, i 1973 blev den så erstattet af en metalplatform i 3 etager da den gamle platform af træ var ved at være udtjent.

For at få adgang til nationalparker i Western Australia skal der betales en park-fee. For et dagspas er prisen 12 AUD for en bil inkl. op til 8 passagerer og passet gælder til alle nationalparker i WA. Når nationalparken er bemandet, som regel frem til kl. 17, betaler man til en park ranger. Efter åbningstid stoler man på at folk er ærlige, for der lægger man penge eller kreditkortoplysninger i en konvolut i en boks, inden man kører ind i parken.

Træklatring i Danmark

I Danmark er der ikke mulighed for træklatring på helt samme måde, men der er heldigvis andre muligheder at komme op i træernes toppe hvis man har lyst til det. Man kan nemlig besøge en af de mange forskellige trætops-baner som ligger rundt omkring i hele Danmark. Så der skulle nok være garant for et adrenalin-rush også i danske træer. Prøv at tjekke en eller flere af følgende sider ud – der er masser af muligheder:

Til Tops har baner i Frederiksdal og Havreholm på Sjælland

Camp Adventure har baner i Haslev på Sjælland

Gorillapark har baner i både Vejle og Svendborg i Jylland og på Fyn

Funky Monkey har klatrebaner i Kolding og Odense i Jylland og på Fyn

DSCN0326DSCN0328DSC_0665 DSCN0315DSCN0327DSC_0643DSC_0673