Tag Arkiv: Australien

Indfrielse af en drengedrøm – til tops i et Karritræ

I januar fyldte min mand 40, og hvor vi i Danmark ville have holdt en kæmpe fest med venner og familie blev det fejret på en lidt anden måde i Australien. Dagen blev brugt i og omkring Pemberton, hvor vi først gik en tur i skoven, derefter badede i en dejlig sø og til slut kørte i sporvogn ud gennem bushen. Den bedste oplevelse havde vi dog gemt til sidst, for Claus sluttede dagen af med at få indfriet den ultimative klatre-i-træ drengedrøm – nemlig at komme til tops i et 61 meter højt træ.

Der er tre udkigs-træer i Pemberton-området som er tilgængelige for offentligheden. Gloucester Tree, som er verdens næsthøjeste udkigstræ, ligger meget tæt på selve Pemberton hvor vi jo var i forvejen, så det lå lige for at det var det træ Claus skulle kravle op i. Træet står i en nationalpark, så vi var usikre på om området ville blive lukket for besøgende, for det var blevet temmelig sent inden vi nåede derhen. Heldigvis var det ikke tilfældet, så efter at have betalt nationalparksafgift kunne vi parkere næsten ved siden af træet.
træbilledeOg hold nu op det er et højt træ! Gloucester Tree er 61 meter højt og har monteret 153 trædepinde af stål banket i stammen. Træet er så højt at man ikke kan se toppen fra jorden, og diameteren er enorm.

DSCN0312Efter at have snørret skoene godt til og tømt lommer for bilnøgler mv. begyndte Claus opstigningen ved hjælp af de mange stålpinde som er banket i træet og som snor sig rundt om den mægtige stamme opad. De næste afsnit er en øjenvidneberetning fra klatreren selv!

Claus fortæller …

IMG_8108Med stor koncentration og svedige håndflader gik det opad. Der er monteret et lille trådnet på vejen op på siden af stålpindene men du kan roligt regne med at hvis du falder, så er det ikke stærkt nok til at gribe dig. Det markerer mere hvor enden af trinnene er. Du kan også risikere at skulle passere nogen som er på vej ned, så man skal absolut have det godt med højder for at begive sig op uden at panikke. Lynhurtigt forsvandt jorden under mig og snart kunne jeg kun høre stemmerne fra børnene, imens jeg kravlede op mod platformen. Jeg mødte faktisk to personer som var på vej ned oppe fra platformen, så de kravlede lige tilbage op for at give plads til mig. DSCN0323Platformen er på 3 etager hvor man kravler på små stiger det sidste stykke helt op til toppen og nu kom jeg op over alle de andre trækroner i skoven. DSCN0313Wauw en udsigt! Jeg glemte helt at jeg stod oppe i et træ. Der var så langt ned at jeg kun kunne se børnene som små prikker der løb rundt. Jeg kaldte ned men jeg tror ikke de kunne høre det, for der var intet svar igen. Efter en stribe billeder deroppefra begav jeg mig ned igen. DSC_0664Som altid er det nemmere at klatre op end ned, så det var med tungen lige i munden og i fuld koncentration om kun at “slippe” en hånd eller fod ad gangen så jeg hele tiden havde 3 støttepunkter.

DSC_0668Stille og roligt kom jeg ned på jorden igen og ja, knæene var da lidt bløde i det efterfølgende, men det var simpelthen alletiders oplevelse. Jeg var dog glad for at det ikke var en crowded turistdag jeg skulle derop, fordi det var stejlt og snævert. – Og fordi at skulle passere hinanden på de trin ville være rimelig skrækindjagende idet en af personerne jo ville skulle træde yderst på trinnet :-S

Mens resten af familien ventede nede på jorden ville Linea og Vitus vide hvorfor jeg (mor) ikke skulle op i træet, og jeg kom til at sige, at det kun var fædre der kravlede op i sådan et højt træ. Dertil spørger vores lille søde pige prompte; “hvornår bliver jeg så far?!” Så måtte jeg jo lige korrigere mig selv og sige, at det var for voksne at kravle op i træet, og at både mødre og fædre måtte kravle derop, men at jeg ikke havde lyst. Det var en bedre forklaring, og jo også mere korrekt – for ingen af børnene skal jo tro, at det kun er mænd forundt at være vovehalse i trætoppene. DSC_0646Hverken Linea eller Vitus kunne holdes på jorden, så de fik lov til at kravle 3-4 trin op i træet, selvom de selvfølgelig ikke syntes det var langt nok. DSC_0647Og 3-4 trin lyder måske heller ikke af meget, men tjek lige hvor højt det faktisk er, og hvor små de er i forhold til træet!

Hvis man er ude på eventyr og ikke lider af højdeskræk, så skal et besøg i Western Australia ganske enkelt indeholde en bestigning af et af de tre (eller hvorfor ikke dem alle) udkigstræer.

Yderligere info

I den sydvestlige del af WA ligger den mægtige Karri-skov, og i og omkring Pemberton er der mulighed for at se skoven lidt fra oven fra hele tre mægtige træer, nemlig Gloucester Tree, Dave Evans Bicentennial Tree og Diamond Tree. Træerne er såkaldte “fire lookout trees” og er blevet brugt til at kigge ud over skoven for at opdage tidlige tegn på skovbrande.

Gloucester Tree er verdens næst-højeste udkigstræ som offentligheden har adgang til. Det største ligger i samme område i Warren National Park og hedder Dave Evans Bicentennial Tree (75 m). Gloucester Tree er det ældste af de to da det allerede i 1947 blev gjort muligt at klatre op. I begyndelsen blev der bygget en udkigsplatform af træ 58 meter over jorden, i 1973 blev den så erstattet af en metalplatform i 3 etager da den gamle platform af træ var ved at være udtjent.

For at få adgang til nationalparker i Western Australia skal der betales en park-fee. For et dagspas er prisen 12 AUD for en bil inkl. op til 8 passagerer og passet gælder til alle nationalparker i WA. Når nationalparken er bemandet, som regel frem til kl. 17, betaler man til en park ranger. Efter åbningstid stoler man på at folk er ærlige, for der lægger man penge eller kreditkortoplysninger i en konvolut i en boks, inden man kører ind i parken.

Træklatring i Danmark

I Danmark er der ikke mulighed for træklatring på helt samme måde, men der er heldigvis andre muligheder at komme op i træernes toppe hvis man har lyst til det. Man kan nemlig besøge en af de mange forskellige trætops-baner som ligger rundt omkring i hele Danmark. Så der skulle nok være garant for et adrenalin-rush også i danske træer. Prøv at tjekke en eller flere af følgende sider ud – der er masser af muligheder:

Til Tops har baner i Frederiksdal og Havreholm på Sjælland

Camp Adventure har baner i Haslev på Sjælland

Gorillapark har baner i både Vejle og Svendborg i Jylland og på Fyn

Funky Monkey har klatrebaner i Kolding og Odense i Jylland og på Fyn

DSCN0326DSCN0328DSC_0665 DSCN0315DSCN0327DSC_0643DSC_0673

Tæt på virkelighedens Bee Movie – Clifford’s Honey Farm, KI

Der er flere honningfarme på Kangaroo Island, men vi ville gerne besøge Cliffords Honningfarm fordi det her er et gennemsigtigt bistade så man kan se ind til bierne.

Vejene på Kangaroo Island er, på nær hovedvejene, jord- og grusveje af varierende kvalitet. For at komme til Cliffords Honningfarm måtte vi køre en del kilometer på de bumpende veje – men det er jo en god anledning til at sænke farten og se lidt nærmere på omgivelserne.

Ved indgangen til Clifford’s Honey Farm byder et stort foto-skilt velkommen – og naturligvis skulle vores børn fotograferes der, som hhv. bidronning og arbejdsbi.

IMG_8874

Udefra ligner butikken og udstillingsområdet lidt et stort blikskur, men indenfor gemmer der sig en hyggelig butik med mange forskellige ting på hylderne. IMG_8879Midten af rummet er naturligvis forbeholdt honningfarmens egne produkter – med mulighed for at smage de tre slags honning som farmen producerer. Det er spændende at smage hvor forskellig honning kan være, både i forhold til sødme og krydring.

IMG_8877

I familien havde vi hver vores favorit, så det betød jo, at vi måtte købe en af hver honningtype. Der er det jo (selvfølgelig) så smart indrettet, at man kan købe et sæt med de tre honningtyper, så vægelsindede kunder som os kan få lidt af det hele med hjem. Godt tænkt!

IMG_8891

Inde bag butikken er der et stort udstillingsområde hvor der, udover det lovede gennemsigtige bistade, var oceaner af information om bier.

DSC_1020

IMG_8883

På Kangaroo Island er det ikke en hvilken som helst bi-type der flyver rundt. Nej, det er en ren stamme af den liguriske bi, som er bragt til Australien fra Italien for mange år siden. Da KI er isoleret fra resten af Australien er bierne på KI raske, selvom den liguriske bi (og andre bi-racer) på det australske hovedland er angrebet af sygdomme. Så man passer godt på sine bier på KI, og det er f.eks. forbudt at medbring bivoks, honning og andre bi-relaterede produkter til øen.

IMG_8884

Det gennemsigtige bistade er bestemt et længere besøg værd.

DSC_1018

Først kan man prøve at spotte bidronningen som er markant større end arbejderbierne. Bidronningen fået en prik på kroppen så hun er til at kende, det betyder at det ikke er så svært at finde hende som det kunne være. På den anden side gør det det lettere for børn at finde bidronningen, og det er med til at de også finder besøget interessant.

IMG_8885

Dernæst kan man stå og forsvinde helt ind i, hvor travle bierne er som de transporterer pollen fra blomsterne og hjem i boet. Det er et konstant mylder af bier, og for det utrænede øje ser det kaotisk ud – men jeg vil vædde med at der er mål og mening bag hver eneste bevægelse de foretager. Og sidst, men ikke mindst, var det lige præcis det gennemsigtige bistade der var interessant for børnene – i den aldersgruppe vi har børn interesserer lange plancher ikke – men det gør det helt klart at kunne se bierne i aktion.

IMG_8888

Udstillingsområdet har også et legeområde som særligt vores yngste var meget interesseret i. Der var bøger, farver osv., og det underholdt ham fint i den times tid vi brugte på stedet. Det er altid fedt når man oplever en turistattraktion der erkender at børn og voksne har forskellige interesser, og at det er bedre at holde børnene beskæftiget med noget DE synes er fedt, end at forsøge at få dem med rundt og læse plancher.

Besøget lakkede mod enden og som noget af det sidste skulle vi jo smage den berømte hjemmelavede honningis. Vi købte en til hver i familien… det kunne vi så godt have sparet os. Hverken L eller V brød sig særligt om isen, hvilket betød at der var to til mor og far. Og nok smagte isen godt, men en enkelt havde nu været fin for mit vedkommende :-)

IMG_8890

Alt i alt er Cliffords Honningfarm et godt sted at besøge, også med mindre børn. Stedet er enormt lærerigt at besøge, og vi drog derfra med en meget større viden om bier og hvordan de lever og arbejder,

Yderligere info

Officielt website for Clifford’s Honey Farm:

Clifford’s Honey Farm

Der er åbent 7 dage om ugen fra 9-17.