Se Køge fra en ny vinkel – kanotur på Køge Å for hele familien

.NB! Opdateret d. 27/6 2017: Det grønne hus er desværre lukket siden jeg skrev dette indlæg, men man kan stadig leje kanoer i Køge. Nu sker det bare fra Køge Naturskole. Oplevelsen vil være den samme – så læs endelig videre!

Siden vi kom hjem fra vores rejse til Australien og Thailand har jeg haft lyst til at tage på kanotur på Køge Å. Jeg er ellers ikke et vandmenneske, men i Thailand fandt jeg ud af at det faktisk ikke er så farligt at sidde i en kano. Så jeg er blevet ret hooked på at opleve dét lokal-eventyr. Køge Å er et sted vi færdes næsten hver dag, og jo mere tid der er gået, jo mere har jeg længtes efter at komme afsted.

Forestil jer derfor min begejstring da jeg en dag kom hjem og fik at vide at min kære mand havde arrangeret en overraskelse til familien. En overraskelse som simpelthen var præcis dét jeg har gået og talt om så længe. Nemlig en tur i kano på Køge Å! Vejrudsigten var perfekt – sol og ingen vind – så der var virkelig lagt i kakkelovnen til et førsteklasses familie-eventyr!

Kanon kanotur

IMG_2705Kanonerne i Køge bliver lejet ud fra Det Grønne Hus hvor vi efterhånden har været et par gange. I dag gik der høns frit rundt i haven mens vi fandt redningsveste og pagajer frem, totalt hyggeligt . Både børn og voksne skal i øvrigt have redningsveste på på sejlturen, så sikkerheden er i orden.

IMG_2707Vel udstyrede gik vi ned til sejlpladsen og efter at være kommet på plads besluttede vi os for først at sejle ud mod havneindløbet. Dvs. ud mod klapbroen som er det østligste man må sejle. Det skyldes, at det efter den bro er almindelig havn med mulighed for større skibstrafik og strøm i vandet. Ind i landet er der ingen begrænsning for hvor langt man må sejle, men åens dybde afgør hvor langt man kan komme.

IMG_2748Vejret denne lørdag var helt perfekt til en sejltur på åen. Solen skinnede fra en skyfri himmel og vinden var svag. Så den eneste krusning i vandet var fra vores pagajer og fra søde ællinger i flok med deres andemor.

Vi har aldrig oplevet Køge fra vandsiden før. Det var både sjovt og spændende at se vores nærmiljø fra en helt ny vinkel. Alting ser helt anderledes ud når man ser det lidt fra neden.IMG_2740I stedet for at kigge ned på vandet så vi nu op på byen. Og ikke mindst sejlede vi under de broer som vi plejer at gå over. IMG_2725IMG_2728En markant en af dem er broen i Brogade, en fin bro som stammer helt tilbage fra 1802. Flot syn man får under broen!

IMG_2754Og Køge er virkelig smuk fra vandsiden. Med fine gamle haver der åbner sig ned og ud mod åen, mange med en landgangsplads og et fartøj fortøjret.

IMG_2711Det ser så skønt ud at man drømmer sig til at bo i alle husene! Langs åen er der hængepile som læner sig ud over vandet og gør det helt eventyrligt at sejle gennem grene og blade som når helt ned til vandet.

IMG_2734Ude ved klapbroen vendte vi om og backtrackede til Det Grønne Hus. Derefter fortsatte vi indad i landet og kom til en del af Køge som vi aldrig rigtig har set før – og da slet ikke fra vandsiden. Blandt andet sejlede vi under Ringvejen – og set nedefra er den faktisk virkelig bred. IMG_2765Det lægger man ikke rigtig mærke til når man kører over åen. Den lange undersejling gav et sjovt lys/mørke-fænomen som I kan se på billedet her.

IMG_2769Efter den bro kom vi fri af byen og begav os nu i retning ud mod Gammel Køge Gaard og deres i sæsonen virkeligt smukke rododendronhave. Her i juli er den afblomstret, men så er der så mange andre ting at kigge på. F.eks. de smukkeste sorte og turkise guldsmede.  Desværre uden lyst til at sidde stille så længe at de kunne blive foreviget. Til tider var den eneste lyd en masse fuglesang, og lige dér føltes det som om vi var langt væk fra alting. Sikke en oplevelse!

Kanoerne kan lejes i op til to timer, og desværre var tiden ved at være gået så vi blev nødt til at vende om. Vi var ellers nået til et spændende sted hvor åen slog et sving på 90 grader og dermed tog en helt ny retning. Den del må vi have til gode til en anden gang.

IMG_2763Turen tilbage tog ikke så lang tid, for jeg blev pludselig involveret i padlingen… Indtil da havde det været mand og børn der tog sig af det hårde arbejde. Jeg varetog det afslappende – men dog ærefulde hverv – at dele ærter og jordbær ud til børnene under sejladsen. Samt sige, om vi var ved at styre ind i noget.

Alt efter hvor store børnene er kan de hjælpe mere eller mindre til på sejlturen. Vores børn er egentlig for små til at padle. Men de VILLE være med. Og så skal de da selvfølgelig have lov. For turen er jo også for deres skyld og for at de kan opleve noget andet end de plejer. Og så må man lige finde sig i at man kan blive plasket til med å-vand… ligesom hastigheden er begrænset. Men pyt da med hastighed – det er top-hyggeligt at drive afsted på åen i solskinnet og nyde fuglenes sang.

IMG_2783Vel tilbage ved Det Grønne Hus var det tid til lidt mad og en god gang kaffe. Maden bestod af hjemmebagte grovboller med forskelligt lækkert tilbehør. To slags hjemmelavet syltetøj, hjemmerørt friskost med krydderurter, hjemmelavet humus og smør. Prisen var 35 kr for en stor bolle med enten kaffe eller økologisk saft til. Idet vi bestilte fire portioner fik vi bare lidt af det hele mht. tilbehøret.

En rigtig lækker afslutning på en smuk kanotur op og ned af Køge Å. Lur mig, om ikke en ferietur i kano kommer til at være på programmet for vores familie. Og det endda sagt af en ikke særlig vand-orienteret kvinde som mig. Det siger bare lidt om, hvor god dagens oplevelse var!

Yderligere info

Det Grønne Hus i Køge er det eneste sted i Køge der udlejer kanoer og de har to stk. De kan lejes i en eller to timer og der er plads til fire personer. Om man kan være fire voksne, eller – som os – to voksne og to børn – må man hellere lige tjekke med stedet inden man besluttet sig for hvor mange kanoer man skal leje. Prisen er 100 kr i timen og lejen inkluderer redningsveste og/eller svømmeveste.

Læs mere om kanoudlejning her, hvor der også et mulighed for online reservering. Dog anbefaler Det Grønne Hus selv at man ringer eller kommer forbi hvis man skal leje samme dag man forespørger.

IMG_2742

Der var blikstille vand og mulighed for perfekt spejling.

DSCN1676

 

DSCN1678

IMG_2722

En skøn have lige ned til åen.

DSCN1674

Den nye langangsplads ved den Hvide Bro. Her inviteres nærmest til at lægge i land og nyde en bid mad!

DSCN1681IMG_2761IMG_2746IMG_2760

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *