Indianerfest på legepladsen – børnefødselsdag for 6-årige piger

For nylig fyldte vores datter 6 år, og som sin lillebror ville hun gerne holde en børnefødselsdag. Hun ville gerne invitere alle pigerne fra sin klasse, så vi skulle finde et tema som en ordentlig flok piger ville synes var sjovt at beskæftige sig med. Vi fandt på at holde en indianerfest, for der findes mange sjove aktiviteter som let kan gøres indianer-agtige. Vi håbede på godt vejr, for fødselsdagen skulle foregå udendørs på den lille legeplads som ligger lige for enden af vores vej.

Invitation

Screen Shot 2015-07-02 at 23.06.29Målet med invitationen skulle være at alle umiddelbart kunne se hvad festen gik ud på, så det er billedet der fylder noget på invitationen. Her har vi bare taget et almindelig Word-dokument, sat et billede på med høj opløsning så det kunne tåle at blive blæst op, og så fandt vi nogle indianertegninger og -billeder på nettet så vi kunne vise nogle af de aktiviteter vi havde i ærmet til dagen.

Aktiviteter

Efter gaveoppakningen (læs hvordan vi greb det an nedenfor) satte vi scenen til indianerfesten – også selvom nogle af gæsterne havde været totalt forudseende og hjemmefra havde iklædt sig de flotteste indianerfjerdragter og kostumer – så var det først børnene skulle at forvandle sig selv til indianere.

Forvandling til indianer

Da der var 14 børn delte vi dem ind i to grupper, således at den ene gruppe lavede en hovedbklædning mens den anden gruppe malede hinanden i ansigtet to og to. Bagefter byttede de. IMG_2562Til hovedbeklædningen havde jeg fundet en rulle bølgepap med en højde på 5,5 cm – og hele 70 meter lang! Så jeg tror at jeg har bølgepap nok til de næste 50 indianerfester!

IMG_2591

Børnene var rigtig kreative og lavede mange fine pandebånd.

Dem der malede ansigter gik ikke så meget op i at det skulle ligne indianerudsmykning (altså skrå strege på kinderne). De gik mere op i at få malet hinanden så meget som muligt – så man kan vist roligt sige at det var krigsmaling til den helt store guldmedalje!

IMG_2583

Pølser over bål

Således udklædte og malede gik vi videre til næste punkt, som var frokosten. Her skulle børnene lave pølser over bål, så vi havde rigget 14 bambuspinde med spyd til, og børnene fik hver et spyd med en pølse på. Og her kom en af udfordringerne! IMG_2595Det var rigtig svært at hjælpe 14 piger med at grille pølser over et vaskeægte levende bål når man kun var to voksne… Man har simpelthen ikke nok hænder. Men ungerne var heldigvis vilde med at lave deres egne pølser over bål og tog ventetiden i relativt stiv arm. Til pølserne havde jeg bagt et stort brød samt lavet agurke- og gullerodsstænger, og det forsvandt som dug for solen. Vi havde købt så mange pølser at der var to til hver, men anden batch blev lavet på en grillrist lagt ud i bålet således at pigerne kunne få anden portion samtidig. Det var en rigtig god ide med anden batch på den måde. Og når nu der var ild i bålet… ja… så kan man jo lige så godt også lige riste sig en skumfidus og lave en skumfidus sandwich til dessert, ikke…?

Sporfinding

Da indianerne havde fået fyldt maverne med mad var det tid til den næste aktivitet – nemlig sporfinding. Indianerer er jo supergode til at finde spor, så i det lille stykke skov der ligger ved “vores” legelplads, havde vi hængt små gule snore op i træer og buske.IMG_2608 Børnene blev så sendt ind i skoven for at finde snorene, og det fik de virkelig meget sjov ud af. De børn der ikke lige fandt en snor fik hængt snore op specifikt til sig mens de lukkede øjenene, så alle nåede at få følelsen af succes ved at finde en snor. IMG_2611Alle snore blev taget med ud fra skoven af børnene uden at vi behøvede at sige noget om det.

Dans om totempælen (stopdans)

En anden ting som indianerne gør er, at de danser rundt om deres totempæl – så det skulle de små indianerpiger selvfølgelig også gøre. Vi er så heldige at der på vores legeplads rent faktisk er noget der minder om en totempæl – så med en bærbar musikafspiller var scenen sat til stopdans. IMG_2613Så indianerpigerne hoppede rundt på skiftevis det ene, så det andet ben i ægte indianerstil. Det var tydeligt at jo længere tid der gik – og jo færre der var tilbage – jo mindre vild blev dansen fordi man bare IKKE ville ud af legen. Det endte faktisk med tre vindere, for hvis vi ikke havde stoppet legen var de nok hoppet rundt derhenne endndu!

Kagen

Efter min minevogns-fødselsdagskage af vandbakkelsesdej til vores søns fødselsdag havde jeg til denne fødselsdag kastet mig ud i hele to vandbakkelsesfødselsdagskager. Den ene formet som en tipi – den anden formet som en indianer. IMG_2565Fødselaren hjalp til i køkkenet med at pynte, og var meget betaget af mængden af slik der skulle til to kager. Fremgangsmåden for vandbakkelses-kagerne er, at jeg starter med at tegne mønsteret på de genstande jeg gerne vil bage, og efterfølgende sprøjter jeg vandbakkelsesdejen ud langs linierne. Husk at vende papiret om sådan at blyantstregerne er på bagsiden af papiret.

IMG_2560IMG_2561Som sidst oplevede jeg at dejen hævede rigtig meget – hvilket resulterede i at formen uden glasur og slik var lidt svær at genkende. Men med den rette pynt blev kagerne ganske fine.

IMG_2622Igen var oplevelsen at kagen var enormt populær – særlig glæde vækkede det at få at vide at man kunne få lige så mange stykker som man kunne spise (for jeg skar dem nemlig ganske småt ud). Og med kage boblende ud af de små indianerører sluttede indianerfesten på legepladsen for enden af vores vej.

Erfaringer og anbefalinger

Der var i alt 15 børn til vores datters fødselsdag, heraf var de 13 gæster. Med kun to voksne viste det sig at blive lidt af en udfording, særligt under frokost-seancen. Det er svært at hjælpe så mange børn på én gang med at riste pølser…! Derudover kunne vi have stået i den situation ikke at have været nok voksne til at gå på toilettet med børnene, hvis mere en én skulle af sted ad gangen. En anbefaling herfra skal lyde, at hvis man inviterer 13 6-årige piger hjem i sit hus til fødselsdag, så skal man være mindst tre og gerne fire forældre. På den måde er det mere overskueligt at dele børnene op i mindre grupper som der hver især er en voksen der holder lidt øje med og er klar til at hjælpe når behovet opstår.

Tips til gaveoppakning til børnefødselsdage

Min erfaring med børnefødselsdage er, at fødselsdagsbarnet bliver begravet i gaver som vedkommende umotiveret flår op uden at nå at se hvad der er i, før end den næste gæst har langet sin gave ind i armene på modtager. Det synes vi er synd for både giver og modtager, så vi har brugt forskellige fremgangsmåder ved årets to børnefødselsdage.

1. Den som flaskehalsen peger på…

Du skal bruge: 1 tom flaske, evt. 1 avis/måtte til at forhindre at flasken drejer rundt meget længe hvis man har et glat gulv.

Fremgangsmåde: Alle børn sidder i en rundkreds med deres egen pakke, og fødselsdagsbarnet drejer så en flaske rundt i midten af kredsen. Når flasken stopper, peger den på et barn, som så giver gaven til fødselsdagsbarnet som pakker op. Alle børn har nu mulighed for at se hvad gaven er, og der er kun en gave i spil ad gangen. Denne fremgangsmåde er god hvis man ikke er så mange børn (op til omkring 6 børn), for flasken kan både dreje meget længe rundt OG den kan lande på et barn som allerede har givet sin gave, hvorefter fødselaren skal dreje rundt igen.

2. Vendespils-metoden

Du skal bruge: Vendespilsbrikker der passer sammen 2 og 2  – et sæt pr. barn. En pose.

Forberedelse: Put den ene halvdel af vendespilsbrikkerne i en pose og giv til fødselsdagsbarnet. De andre brikker deles ud til gæsterne.

Fremgangsmåde: Alle børn sidder i en rundkreds med deres egen pakke. Fødselaren trækker nu en brik fra posen, og den gæst der har den samme brik må give fødselsdagsbarnet sin gave. Igen har alle børn mulighed for at følge med i oppakningen og se gaven. Denne fremgangsmåde er god til flere børn – vi brugte den på 14 gæster – og oppakningen gik i et godt tempo, uden jap.

For begge metoder gælder, at det sagtens kan være at gæsterne mister tålmodigheden under gaveudpakningen. Det var i hvert fald vores erfaring under vendespils-metoden, hvor  vi opdagede at det er længe at sidde at kigge på de andre børns gaver, hvis man har givet sin som en af de første.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *